Ilulissat Isfjordscenter er det første besøgscenter i en række af seks planlagte grønlandske besøgscentre. Vi er en selvejende institution under Greenland Visitor Center. Foruden at give dig viden om isfjorden er det vores formål er at bidrage til en bedre fremtid ved at formidle samspillet mellem menneske og natur.
Det er vores mål at dit besøg hos os for altid vil forandre din opfattelse af menneskets plads i naturen omkring os. Vi mener, at menneske og natur hænger uløseligt sammen, og at vi alle har et ansvar.
Vi tror på betydningen af kvalitet, bæredygtighed, tilgængelighed og fællesskab. Derfor tilstræber vi at anvende så mange lokale produkter som muligt i Isfjordscentret. Vi opfordrer indtrængende dig som besøgende på Ilulissat Isfjordscenter til at hjælpe til med at holde vores omgivelser rene.
Ilulissat Isfjordscenter er ejet af den selvejende institution Greenland Visitor Center. Ilulissat Isfjordscenter tegnes til hverdag af husets leder, som refererer til Greenland Visitor Centers direktør og Greenland Visitor Centers bestyrelse.