Husets tilblivelse
Ilulissat ligger på Grønlands vestkyst ved Diskobugten – 250 km nord for polarcirklen. Isfjorden udgør et spektakulært sted med en helt enestående natur. Her har besøgende mulighed for at overvære isfjorden med en af verdens mest aktive kælvende gletsjere og opleve konsekvenserne af klimaforandringerne. Det er her i det unikke naturområde, som blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 2004, at byggeriet af det visionære Ilulissat Isfjordscenter gik i gang i 2019. Huset åbnede dørene for de første gæster i juli 2021.
Inde i huset kan besøgende tage på en rejse gennem tiden i udstilling ”Sermeq pillugu Oqaluttuaq – Fortællingen om is”. Udstillingen er skabt er det prisvindende JAC studios.
Ilulissat Isfjordscenter bliver til – del 1
REALDANIA VIDEO
Ilulissat Isfjordscenter bliver til – del 2
REALDANIA VIDEO
Ilulissat Isfjordscenter bliver til – del 3
REALDANIA VIDEO
Arkitekturen
Isfjordscentret er tegnet af arkitekt Dorte Mandrup og blev sat i gang i 2019. Det totale areal af byggeriet er knap 1.500 kvadratmeter, hvoraf 900 kvadratmeter er opvarmet og 400 kvadratmeter er udstillingsområde. Huset rummer udstilling, biograf, café og butik. Bygningen er opført i stål, træ og glas, hvor stålet udgør de bærende konstruktioner med 52 stålrammer. Hver stålramme har en unik geometrisk form, der tilsammen skaber den karakteristiske buede bygningskrop. Gulve, lofter, de udvendige terrasser og dæk samt en del af de indre overflader er beklædt med træ, der skaber en naturlig varme. Den primære træsort er europæisk eg, som er slidstærk og holdbar i det arktiske klima.
Da centret ligger i et arktisk område med lave temperaturer, har opvarmningen af bygningen været en central overvejelse. Bygningen er godt isoleret og opvarmes CO2-neutralt med anvendelse af grøn el fra Ilulissats vandkraftværk.
Dorthe Mandrup fortæller om Isfjordscentret
LOUISIANA CHANNEL
Ilulissat Isfjordscenter – Første spadestik
REALDANIA VIDEO