Åbningstider 2026
- 13. januar 12-15
- Januar lukket
- Februar, onsdag – søndag 11-15
- Marts/april/maj, onsdag – søndag 10-16
- Påske, 30. marts – 6. april 10-16
- Pinse 24. maj – 25. maj 10-16
- 1. juni – 15. juni, august, onsdag – søndag 10-16
- 16. juni – 15. september, alle dage 10-17
- 16. september – 30. september, alle dage 10-16
- 1. oktober – 30. november, onsdag – fredag 11-15, lørdag & søndag 11-16
- December lukket
- Særåbning, 5. – 6. december og 28. -29. december 12 – 16
IS BETYDER LIV
Historien om isen er historien om livet i Diskobugten. Det er historien om den ufattelige vægt af indlandsisen, der gennem årtusinder knuser grundfjeldet under sig og skubber det foran sig i sin langsomme og uimodståelige rejse mod havet. Der afleverer isen det knuste fjeld, som frigiver sine næringsstoffer, så livet i havet kan blomstre. Is betyder også liv for de mennesker og dyr, der behøver havisen for at jage eller fiske. Her er isen både grundlaget for naturens og menneskenes liv.
ISEN HUSKER
Når mennesket glemmer, husker isen. Store begivenheder som vulkanudbrud eller meteornedslag, der for længst er gået fra beretninger, til sagn til glemslen, kan aflæses i indlandsisens indre. Indlandsisen er formet af lag efter lag af sne, der er faldet år efter år og gradvist er presset sammen af vægten af den efterfølgende sne. Hvert lag fanger små luftbobler i sne, der bliver frosset og gemt til eftertiden. I dag kan vi læse iskernerne som en bog over vores forhistorie, vores tidlige historie – ja helt op til moderne tid. Vi kan se effekten af civilisationers storhed og fald, og vi kan blive klogere på de klimaforandringer, der påvirker vores liv i dag.
ISEN FORTÆLLER
INUITKULTUREN
ISFJORDSCENTRETS ARKITEKTUR
Med sin verdensklasse arkitektur er Isfjordscentret i sig selv en attraktion og udformningen er tænkt sammen med centrets formidling. Bygningens form er inspireret af sneuglens vingefang, når den er i flugt gennem landskabet. Isfjordscentret ligger som en naturlig forlængelse af vandreruterne i UNESCO Verdensarvsområdet. Derfor er taget konstrueret, så man kan gå over centret og nyde udsigten til det omkringliggende landskab.
Det er en del af Dorte Mandrup Arkitekternes grundtanke om, at Isfjordscentret på den ene side skal påvirke området så lidt som muligt, samtidigt med at centret indbyder til en transparent dialog mellem udstilling og omgivelser – mellem mennesker og natur.
ISFJORDSCENTRETS OMGIVELSER