En salonriffel i indkøbsvognen

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er. F.eks. at det er et formidlingscenter og den faste udstilling er Fortællingen om is.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor.

Se på kortet og tal om hvor Ilulissat ligger. Tal om hvor mange mennesker der bor i Ilulissat. Tal også om hvor mange mennesker der bor i den by eller bygd I bor i.

Eleverne ser en del af et verdenskort.

Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise, hvor de bor.

Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.

I klassen kan I tale om:

• Forskelle og ligheder mellem Ilulissat og jeres by eller bygd.

Eleverne skal læse teksten på side 12:

I Nordgrønland er det helt almindeligt

at børn lærer at skyde dyr fra 8-10 års alderen.

Når en dreng eller piger har skudt sit først dyr,

bliver det fejret med hele familien og alle deres venner.

Det er et jægersamfund,

hvor jagt og fiskeri er en del af hverdagen.

Det er det grønlandske liv.

På side 13 skal eleverne med lydoptagelser svare på de 4 spørgsmål.

• Har du prøvet at skyde et dyr?
• Kender du nogen, der har skudt et dyr?
• Går mange på jagt der hvor du bor?
• Hvilke særlige begivenheder fejres, der hvor du bor?

Indspilning af lydoptagelse: se instruktion 1 her. 

Efterfølgende kan I tage en snak i klassen, hvor eleverne får mulighed for at dele deres erfaringer.

Eleverne skal nu lytte til podcasten En salonriffel i indkøbsvognen. De starter podcasten ved at klikke på billedet på side 14.

Inden eleverne lytter til podcasten, kan du give en kort intro til podcastens indhold.

Bemærk at William fortæller sin historie på grønlandsk, som så genfortælles på dansk.

Podcastens indhold

Historien starter med lyden af en sæl der bliver flænset.

Williams historie genfortalt af Katrine:

• William fortæller om den dag han er ude at sejle med sin farfar. Farfar får øje på en sæl, som han prøver at skyde, men det lykkes William tager salonriflen og skyder sælen i hovedet. På vej hjem ser William endnu en sæl som han skyder.
• Det er en stor dag, når man skyder sit første dyr og det bliver fejret med hele familien og alle vennerne. (Kaffemik)
• William er bare 11 år og kan ikke spise så meget til festen, da han har to løse mælketænder.

Malik fortæller at:

• han lever i et jægersamfund, og det første han tænker på er at tage sit gevær med, når de skal ud at sejle.
• møder de en sæl skyder de den eller prøver på det.
• den døde sæl flænses og flås med det samme, når det er gjort tager de op på en klippe et eller andet sted og spiser den.
• de hygger sig på vej hjemad og fanger måske 10 torsk og nogle rødfisk, som de tager med hjem og propper i fryseren.
• det hele går ud på jagt og fiskeri. Det er det grønlandske liv.
• man fra barnsben er opfostret til at bruge en riffel; alle er potentielle jægere, selv hans datter på 1½ år.
• heroppe (Nordgrønland) er der ikke nogen motorvej, så man kører ikke bare hen og henter varer. Man tager båden og henter varen herude (havet/fjorden). Det er det mad man får hver aften.
• han som ung var guide, og en amerikansk turist kommer løbende hen til ham og siger: ”der er to som går med rifler”. Men det er helt naturligt, de skal måske i banken og hæve penge til brændstof.

Katrine fortæller at:

• det er naturligt at tage båden og hente sine varer ude i naturen.
• man i supermarkedet kan købe en salonriffel, hvilket undrer mange turister.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.

Lad eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt.

På side 15 skal eleverne lave små lydoptagelser hvor de fortæller om podcasten.

Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det, de har hørt.

Indspilning af lydoptagelse: se instruktion 1 her. 

Optagelsen ligger nu som et lille lydikon. Ikonet kan placeres, hvor man ønsker det. Man kan lytte til optagelsen igen og igen.

Opsamling i klassen

Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 14-15 er færdigt.

Vi anbefaler, at du undervejs skriver begreber og nøgleord på tavlen.

I klassen kan I tale om:

• der er noget der særligt undrer dem.
• det naturlige i at man fra barnsben vokser op med at bruge en salonriffel i Nordgrønland.
• hvorfor det er mere naturligt at tage båden end bilen.
• hvilke dyr de skyder og fisker.

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.

Til nogle af begreberne er der lavet opgavesider i Book Creator.

I kan eventuel indsætte flere sider selv til andre samtaleemner, begreber og nøgleord. 

Begreber og nøgleord

• Jægersamfund – nøgleordet her må ikke forveksles med det historiske begreb, der går tilbage til oldtiden.

Når Malik taler om at Nordgrønland er et jægersamfund, er det fordi alt handler om jagt og fiskeri. Er der god fangst i farvandet omkring Ilulissat, slipper man hvad man har i hænderne og går på jagt.

Grønlænderne elsker at gå på jagt og at fiske. Den storslåede natur er altid tæt på. Når det er sæson, gælder det om at få fryseren fuld af kød, så der er gode sager at spise vinteren igennem. Favoritten for de fleste er rensdyr eller moskusokse.

Den stærke tradition for jagt betyder også, at våben i Grønland er langt mere almindelige end i Danmark. De er en del af hverdagen.

I Grønland er der tradition for jagt og fiskeri. Hvem af jer har skudt et dyr?

Hvad er der tradition for, der hvor I bor?

• Kaffemik – Grønlænderne holder kaffemik, når de skal fejre en særlig begivenhed. Det foregår som oftest i hjemmet, hvor alle man kender bliver inviteret. Selvom det hedder kaffemik er det ikke kun kager og kaffe, der serveres.

Kan I nævne andre særlige traditioner, hvor børn og unge fejres?

• Grønlandssælen – er en af de i alt seks sælarter, der findes i Grønland. Den kan ses året rundt i Grønland. Om sommeren er der særlig mange, når de kommer fra deres ynglepladser ved New Foundland for at spise sig store og fede, inden de vender tilbage til ynglepladserne i februar for at føde deres unger. Sælerne ses ofte i de grønlandske fjorde i små flokke på 10-20 dyr.

Kendetegn:

De voksne sæler (sortsider) har mørkt hoved og en karakteristisk hesteskoformet tegning på ryggen. De unge grønlandssæler (blåsider) har derimod grå, plettet ryg og lysegrå underside. De nyfødte unger har en helt hvid pels.

Føde:

Dens føde består af polartorsk og themisto (en slags tanglopper). En voksen sæl æder omkring 3 kg fisk om dagen.

Kender I navnene på nogle af de andre sæler, der lever i Grønland? 

• Salonriffel – den skyder med små projektiler på 5,6 mm i diameter og er effektive ud til 50 – 100 m. Den skyder vha. en lille krudtladning i en patron, der tændes i randen. Projektilet er af bly og kan være rundet i spidsen eller med et hul (hollow Point) og kan ramme og dræbe et dyr ud til 200 m.

Hvorfor mon det hedder en salonriffel?

På side 16 skal eleverne læse teksten om William, der er på jagt med sin farfar.

Da William var 11 år og var med sin farfar ude at sejle, fik de øje på en sæl.

Det lykkedes ikke farfar at ramme den. Så tog William salonriflen og skød sælen i hovedet.

Farfar ville flænse den med det samme, men William ville videre. Netop da de sejlede forbi et stort isfjeld, fik William øje på endnu en sæl. Den skød han også.

Det er en stor dag, når man skyder sin allerførste sæl. William skød ikke bare én men to sæler.

På side 17 skal de skrive Williams dagbog om turen med farfar og sin store fangst.

Eleverne kan illustrere teksten med en tegning.

Tegning med blyantværktøjet: se instruktion 4 her.

På side 18 er der en tekst om William, der har skudt sine første sæler.

 Der er også et billede af, hvad der bliver serveret når en stor dag skal fejres. I Grønland inviteres der til kaffemik.

I klassen kan I tale om:

• hvad man spiser.
• hvordan store begivenheder fejres, der hvor I bor.
• hvordan det er at have løse mælketænder.

Eleverne skal nu arrangere deres egen kaffemik. De kan selv tage noget mad med, som de deler. Eller, hvis det er muligt at gå i skolekøkkenet og lave maden sammen. Måske det kan være et arrangement til et forældremøde.

De skal tage billeder af arrangementet og sætte dem ind på side 19.

På side 20 ser eleverne en tegning af en grønlandssæl samt en faktaboks og en Vidste du det? boks på side 21.

På side 21 skal eleverne indtale svar på spørgsmålene i boblerne. I den tomme boble kan de selv skrive et spørgsmål.

• Hvad kaldes den voksne sæl?
• Hvad kaldes ungen?
• Hvor gammel er hunnen før den føder sin første unge?
• Hvad spiser sælen?
• Hvordan fanger man sæler?

På side 22 kan eleverne se to forskellige rifler. De skal vælge hvilken én, de selv ville købe. Hvad de ellers lægger i indkøbsvognen, bestemmer de selv.

På side 23 er der også en bon, hvorpå de skal skrive hvilke varer de har købt. De skal også skrive prisen på de varer, de har i vognen. Til sidst skal beløbene lægges sammen.

På siderne skal eleverne lave sætninger eller små historier med nøgleordene og begreberne, som I har gennemgået. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet ind. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.

Som afslutning på opgaven skal eleverne lave fire tegninger med scener fra fortællingen. Eleverne vælger selv de fire scener og tegner dem på papir.

Når tegningerne er lavet tager de et billede og sætter det ind i bogen.

Tegningerne indsættes i den rækkefølge som scenerne optræder i fortællingen, så de fremstår som en tegneserie.

Til slut optager eleverne en lydfil til hver tegning. Her fortæller de om hver af de fire tegninger.

Eleverne viser deres produkter for klassen. 

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den kan benyttes igen.

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback og ændre i deres produkt. 

Podcasten En salonriffel i indkøbsvognen er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til Podcasten En salonriffel i indkøbsvognen er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.

Elevbogen i Book Creator er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed fra Leg med IT.

Undervisningsmaterialet En salonriffel i indkøbsvognen er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘En salonriffel i indkøbsvognen by Isfjordscenteret Ilulissat’.

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er. F.eks. at det er et formidlingscenter og den faste udstilling er Fortællingen om is.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor.

Se på kortet og tal om hvor Ilulissat ligger. Tal om hvor mange mennesker der bor i Ilulissat. Tal også om hvor mange mennesker der bor i den by eller bygd I bor i.

Eleverne ser en del af et verdenskort.

Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise, hvor de bor.

Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.

I klassen kan I tale om:

• Forskelle og ligheder mellem Ilulissat og jeres by eller bygd.

Hvilke andre byer og bygder kender I i Grønland?

Placér en rød markør og skriv navnet på byen/bygden.

I bogen skal de læse teksten og se en video. Kilde: Vores-Rigs-Fællesskab

Teksten:

Malik er 15 år og elsker at gå på jagt. Da vi møder ham, har han allerede skudt 43 rensdyr og et ukendt antal sæler, der bliver brugt til hundefoder. Malik har både hundeslæde og snescooter og drømmer om det traditionelle grønlandske fangerliv.

I klassen kan I tale om:

• jagt og fiskeri har en særlig betydning, der hvor de bor.
• hvad eleverne forstår ved rigsfællesskab.

Eleverne skal nu lytte til podcasten En salonriffel i indkøbsvognen. De starter podcasten ved at klikke på billedet på side 16.

Inden eleverne lytter til podcasten, kan du give en kort intro til podcastens indhold.

Bemærk at William fortæller sin historie på grønlandsk, som så genfortælles på dansk.

Podcastens indhold

Historien starter med lyden af en sæl der bliver flænset.

Williams historie genfortalt af Katrine:

• William fortæller om den dag han er ude at sejle med sin farfar. Farfar får øje på en sæl, som han prøver at skyde, men det lykkes William tager salonriflen og skyder sælen i hovedet. På vej hjem ser William endnu en sæl som han skyder.
• Det er en stor dag, når man skyder sit første dyr og det bliver fejret med hele familien og alle vennerne. (Kaffemik)
• William er bare 11 år og kan ikke spise så meget til festen, da han har to løse mælketænder.

Malik fortæller at:

• han lever i et jægersamfund, og det første han tænker på er at tage sit gevær med, når de skal ud at sejle.
• møder de en sæl skyder de den eller prøver på det.
• den døde sæl flænses og flås med det samme, når det er gjort tager de op på en klippe et eller andet sted og spiser den.
• de hygger sig på vej hjemad og fanger måske 10 torsk og nogle rødfisk, som de tager med hjem og propper i fryseren.
• det hele går ud på jagt og fiskeri. Det er det grønlandske liv.
• man fra barnsben er opfostret til at bruge en riffel; alle er potentielle jægere, selv hans datter på 1½ år.
• heroppe (Nordgrønland) er der ikke nogen motorvej, så man kører ikke bare hen og henter varer. Man tager båden og henter varen herude (havet/fjorden). Det er det mad man får hver aften.
• han som ung var guide, og en amerikansk turist kommer løbende hen til ham og siger: ”der er to som går med rifler”. Men det er helt naturligt, de skal måske i banken og hæve penge til brændstof.

Katrine fortæller at:

• det er naturligt at tage båden og hente sine varer ude i naturen.
• man i supermarkedet kan købe en salonriffel, hvilket undrer mange turister.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.

Lad eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt.

På side 17 skal eleverne lave små lydoptagelser hvor de fortæller om podcasten.

Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det, de har hørt.

Indspilning af lydoptagelse: se instruktion 1 her.

Optagelsen ligger nu som et lille lydikon. Ikonet kan placeres, hvor man ønsker det. Man kan lytte til optagelsen igen og igen.

Opsamling i klassen

Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 16-17 er færdigt.

Vi anbefaler, at du undervejs skriver begreber og nøgleord på tavlen.

I klassen kan I tale om:

• der er noget der særligt undrer dem.
• det naturlige i at man fra barnsben vokser op med at bruge en salonriffel i Nordgrønland.
• hvorfor det er mere naturligt at tage båden end bilen.
• hvilke dyr de skyder og fisker.

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.

Til nogle af begreberne er der lavet opgavesider i Book Creator.

I kan eventuel indsætte flere sider selv til andre samtaleemner, begreber og nøgleord.

Begreber og nøgleord

• Jægersamfund – nøgleordet her må ikke forveksles med det historiske begreb, der går tilbage til oldtiden.

Når Malik taler om at Nordgrønland er et jægersamfund, er det fordi alt handler om jagt og fiskeri. Er der god fangst i farvandet omkring Ilulissat, slipper man hvad man har i hænderne og går på jagt.

Grønlænderne elsker at gå på jagt og at fiske. Den storslåede natur er altid tæt på. Når det er sæson, gælder det om at få fryseren fuld af kød, så der er gode sager at spise vinteren igennem. Favoritten for de fleste er rensdyr eller moskusokse.

Den stærke tradition for jagt betyder også, at våben i Grønland er langt mere almindelige end i Danmark. De er en del af hverdagen.

I Grønland er der tradition for jagt og fiskeri. Hvem af jer har skudt et dyr?

Hvad er der tradition for, der hvor I bor?

• Kaffemik – Grønlænderne holder kaffemik, når de skal fejre en særlig begivenhed. Det foregår som oftest i hjemmet, hvor alle man kender bliver inviteret. Selvom det hedder kaffemik er det ikke kun kager og kaffe, der serveres.

Kan I nævne andre særlige traditioner, hvor børn og unge fejres?

• Grønlandssælen – er en af de i alt seks sælarter, der findes i Grønland. Den kan ses året rundt i Grønland. Om sommeren er der særlig mange, når de kommer fra deres ynglepladser ved New Foundland for at spise sig store og fede, inden de vender tilbage til ynglepladserne i februar for at føde deres unger. Sælerne ses ofte i de grønlandske fjorde i småflokke på 10-20 dyr.

Kendetegn:

De voksne sæler (sortsider) har mørkt hoved og en karakteristisk hesteskoformet tegning på ryggen. De unge grønlandssæler (blåsider) har derimod grå, plettet ryg og lysegrå underside. De nyfødte unger har en helt hvid pels.

Føde:

Dens føde består af polartorsk og themisto (en slags tanglopper). En voksen sæl æder omkring 3 kg fisk om dagen.

Kender I navnene på nogle af de andre sæler, der lever i Grønland?

• Salonriffel – den skyder med små projektiler på 5,6 mm i diameter og er effektive ud til 50 – 100 m. Den skyder vha. en lille krudtladning i en patron, der tændes i randen. Projektilet er af bly og kan være rundet i spidsen eller med et hul (hollow point) og kan ramme og dræbe et dyr ud til 200

Hvorfor mon det hedder en salonriffel?

På side 18 kan eleverne læse et uddrag fra Williams dagbog fra den dag, hvor han skød hele to sæler..

I dagbogen står der:

Farfar og jeg tog tidlig afsted på jagt. Jeg var 11 år og havde aldrig skudt en sæl før. Pludselig fik jeg øje på en sæl.

Farfar tog sin riffel, men ramte ikke sælen. Da farfar gav op, tog jeg hans salonriffel og skød sælen i hovedet.

Farfar ville flænse sælen med det samme, men jeg ville jage videre.

Da vi lidt efter sejlede forbi et stort isfjeld, fik jeg øje på endnu en sæl. Jeg skød, og igen ramte jeg sælen.

Det er en stor dag, når man skyder sin allerførste sæl. Den dag glemmer jeg aldrig.

På side 19 skal eleverne fortælle om en oplevelse de selv har haft med jagt eller fiskeri.

De kan lave deres fortælling med tekst eller lyd. Gerne med en kombination af tekst og lyd. 

Indspilning af lydoptagelse og indsættelse af tekst: se instruktion 1 og 3 her. 

På side 20 er der en tekst og et billede af fejringen med kaffemik af at William har skudt sine første sæler.

I klassen kan I tale om:

• hvordan store begivenheder fejres, der hvor I bor.
• hvad man spiser.
• hvem der inviteres med.

Eleverne skal nu arrangere deres egen kaffemik. De kan selv tage noget mad med, som de deler. Eller, hvis det er muligt, gå i skolekøkkenet og lave maden sammen. Måske det kan være et arrangement til et forældremøde.

De skal tage billeder af arrangementet og sætte dem ind på side 21.

Indsættelse af billeder: se instruktion 2 her.

På siderne ser eleverne billeder af de to mest almindelige sæler. De ser grønlandssæl og ringsæl. Eleverne skriver sælernes navne under billederne.

Til hvert billede er der en tom faktaboks som eleverne skal udfylde. I linket sæler

finder de oplysninger om grønlandssælen og ringsælen. 

Et eksempel:

Fakta om sælen + hvad bruger man ‘de enkelte dele’ af hele sælen til, når den er blevet skudt (fx skind, kød, knogler mv.)?

På side 24 kan eleverne se to forskellige rifler. De skal vælge hvilken de selv ville købe. Hvad de ellers lægger i indkøbsvognen, bestemmer de selv.

På side 25 er der også en bon, hvorpå de skal skrive hvilke varer de har købt. De skal også skrive prisen på de varer, de har i vognen. Til sidst skal beløbene lægges sammen.

På siderne skal eleverne lave sætninger eller små historier med nøgleordene og begreberne, som I har gennemgået. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet ind. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.

Som afslutning på arbejdet med podcasten skal eleverne lave en kunstudstilling der handler om hverdagsliv i Nordgrønland. Eleverne kan søge efter billeder i Book Creator eller anvende billeder de selv har taget.
Udstillingen skal vise hvordan det er at bo i land hvor jagt og fiskeri har så stor betydning. Eleverne vælger selv målgruppe for deres udstilling. Skal den henvende sig til yngre børn, jævnaldrende, forældre eller ældre på et plejehjem. Eleverne skal have målgruppen i tankerne når de skaber deres udstilling. De skal ligeledes vurdere om lyd og tekst skal supplere billederne for at understøtte målgruppens forståelse for det de viser.

Eleverne viser deres produkter for klassen. 

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den kan benyttes igen.

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback og ændre i deres produkt. 

Podcasten En salonriffel i indkøbsvognen er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til Podcasten En salonriffel i indkøbsvognen er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.

Elevbogen i Book Creator er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed fra Leg med IT.

Undervisningsmaterialet En salonriffel i indkøbsvognen er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘En salonriffel i indkøbvognen by Isfjordscenteret Ilulissat’.

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor.

Tal om kortet, og hvor mange mennesker der bor i Ilulissat, og hvor mange mennesker der bor i den by eller bygd I bor i?

Eleverne ser en del af et verdenskort.

Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise, hvor de bor.

Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.

I klassen kan I tale om:

• Forskelle og ligheder mellem Ilulissat og jeres by eller bygd.

Eleverne skal undersøge hvilke forskellige arter af sæler, der findes i Grønland.

På side 12 er der to talebobler med spørgsmål, som eleverne skal besvare ved at indspille en lydfil og sætte den ind på taleboblen. Der er desuden et link til greenland-travel.dk, hvor de kan finde information om de forskellige arter. Eleverne kan også søge på internettet efter billeder af de forskellige arter af sæler.

På side 13 er der indsat 4 billeder af hhv. en spættet sæl, en grønlandssæl, en ringsæl og en klapmyds.

Indspilning af lydoptagelse: se instruktion 1 her.

Eleverne skal nu lytte til podcasten En salonriffel i indkøbsvognen. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 14.

Inden I lytter til podcasten, kan du give en kort intro til podcastens indhold.

Historien starter med lyden af en sæl der bliver flænset.

Williams historie genfortalt af Katrine:

• William fortæller om den dag han er ude at sejle med sin farfar. Farfar får øje på en sæl, som han prøver at skyde, men det lykkedes ikke. William tager salonriflen og skyder sælen i hovet. På vej hjem ser William endnu en sæl som han skyder.
• Det er en stor dag, når man skyder sit første dyr og det bliver fejret med hele familien og alle vennerne. (Kaffemik)
• William er bare 11 år og kan ikke spise så meget til festen, da han har to løse mælketænder.

Malik fortæller at:

• han lever i et jægersamfund, og det første han tænker på er at tage sit gevær med, når de skal ud at sejle.
• møder de en sæl skyder de den eller prøver på det.
• den døde sæl flænses og flås med det samme, når det er gjort tager de op på en klippe et eller andet sted og spiser den.
• de hygger sig på vej hjemad og fanger måske 10 torsk og nogle rødfisk, som de tager med hjem og propper i fryseren.
• det hele går ud på jagt og fiskeri. Det er det grønlandske liv.
• man fra barnsben er opfostret til at bruge en riffel; alle er potentielle jægere, selv hans datter på 1½ år.
• heroppe (Nordgrønland) er der ikke nogen motorvej, så man kører ikke bare hen og henter varer. Man tager båden og henter varen herude (havet/fjorden). Det er det mad, man får hver aften.
• han som ung var guide, og en amerikansk turist kommer løbende hen til ham og siger: ”der er to som går med rifler”. Men det er helt naturligt, de skal måske i banken og hæve penge til brændstof.

Katrine fortæller at:

• det er naturligt at tage båden og hente sine varer ude i naturen.
• man i supermarkedet kan købe en salonriffel, hvilket undrer mange turister.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.

Lad eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt.

På side 15 skal eleverne lave små lydoptagelser hvor de fortæller om podcasten.

Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det, de har hørt.

Indspilning af lydoptagelse: se instruktion 1 her.

Optagelsen ligger nu som et lille lydikon. Ikonet kan placeres, hvor man ønsker det. Man kan lytte til optagelsen igen og igen.

Opsamling i klassen

Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 14-15 er færdigt.

Vi anbefaler, at du undervejs skriver begreber og nøgleord på tavlen.

I klassen kan I tale om:

• Hvorfor hedder podcasten En salonriffel i indkøbsvognen?
• hvorfor det er mere naturligt at tage båden end bilen.
• det naturlige i at man fra barnsben vokser op med at bruge en salonriffel i Nordgrønland.

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.

Til nogle af begreberne er der lavet opgavesider i Book Creator.

I kan eventuel indsætte flere sider selv til andre samtaleemner, begreber og nøgleord.

Begreber og nøgleord

• Jægersamfund – nøgleordet her må ikke forveksles med det historiske begreb, der går tilbage til oldtiden. Når Malik taler om at Nordgrønland er et jægersamfund, er det fordi alt handler om jagt og fiskeri. Er der god fangst i farvandet omkring Ilulissat, slipper man hvad man har i hænderne og går på jagt. Grønlænderne elsker at gå på jagt og at fiske. Den storslåede natur er altid tæt på. Når det er sæson, gælder det om at få fryseren fuld af kød, så der er gode sager at spise vinteren igennem. Favoritten for de fleste er rensdyr eller moskusokse. Den stærke tradition for jagt betyder også, at våben i Grønland er langt mere almindelige end i Danmark. De er en del af hverdagen.

I Grønland er der tradition for jagt og fiskeri. Hvem af jer har skudt et dyr?

Hvad er der tradition for, der hvor I bor?

• Grønlandssælen – er en af de i alt seks sælarter, der findes i Grønland. Den kan ses året rundt i Grønland. Om sommeren er der særlig mange, når de kommer fra deres ynglepladser ved New Foundland for at spise sig store og fede, inden de vender tilbage til ynglepladserne i februar for at føde deres unger. Sælerne ses ofte i de grønlandske fjorde i småflokke på 10-20 dyr.

Kendetegn:

De voksne sæler (sortsider) har mørkt hoved og en karakteristisk hesteskoformet tegning på ryggen. De unge grønlandssæler (blåsider) har derimod grå, plettet ryg og lysegrå underside. De nyfødte unger har en helt hvid pels.

Føde:

Dens føde består af polartorsk og themisto (en slags tanglopper). En voksen sæl æder omkring 3 kg fisk om dagen.

Kender I navnene på nogle af de andre sæler, der lever i Grønland?

• Salonriffel – den skyder med små projektiler på 5,6 mm i diameter og er effektive ud til 50 – 100 m. Den skyder vha. en lille krudtladning i en patron, der tændes i randen. Projektilet er af bly og kan være rundet i spidsen eller med et hul (hollow point) og kan ramme og dræbe et dyr ud til 200 m.

Hvorfor mon det hedder en salonriffel?

På side 16-17 skal eleverne læse teksten som forklarer, hvordan de kan aflæse modellen.

Der er yderligere en forklaring af Fourestiés tre-sektor model, som de skal prøve at benytte på sæljagt på side 18-19.

Der er desuden et citat fra podcasten på side 16, som sætter rammerne for, at det er et jægersamfund, de skal til at beskæftige sig med.

På side 18 er der et eksempel på hvordan hvede kan bevæge sig igennem de tre sektorer, fra hvede på marken til en pakke hvedemel i butikken. Der er desuden et link til Royal Greenlands hjemmeside, hvor man kan finde mere viden om hellefisk-produktionen.

På side 19 er der en boks med en opgave til eleverne. De skal bruge Fourastiés model med hellefisken som eksempel, i stedet for hveden som de har læst om på side 18. De skal fortælle om hellefiskens rejse fra havet til butikken, gennem de tre sektorer.

Her er spørgsmål du kan bruge til at hjælpe eleverne i gang

• hvordan får man fat på hellefisken?
• skal man gøre noget ved hellefisken før man kan sælge den?
• hvordan ved folk i andre lande at man har hellefisk man gerne vil sælge?
• hvordan kommer hellefisken fra Grønland og til resten af verden?

Eleverne skal først løse opgaven i mindre grupper, bagefter tages en fælles opsamling i klassen. Eleverne kan således få inspiration af hinanden til at at bruge tre-sektor modellen og kunne forklare den senere, når de skal lave deres eget opslagsværk.

På side 20-21 skal eleverne arbejde med sælfangst i Grønland og hvad det betyder for grønlænderne.

På side 20 er der et uddrag fra podcasten som eleverne skal læse, der er desuden en PDF-fil om fangst i Grønland. Her kan eleverne bruge siderne 22-33, der handler om sælfangst.

På side 21 er der tre spørgsmål:

• hvordan kan man bruge tre-sektor modellen på sæljagt?
• hvad betyder jagt, for folk i Grønland?
• Hvad tror du der ville ske, hvis det pludseligt blev forbudt at jage sæler? Eller andre dyr i Grønland?

Lad eleverne arbejde i mindre grupper hvor de sammen læser siderne i PDF’en og besvarer spørgsmålene. Svaret skal de lægge ind som lydfil ved hver taleboble.

Når eleverne har arbejdet med siderne, kan I lave en fælles opsamling. Her er forslag til spørgsmål I kan diskutere i klassen:

• Var det muligt at benytte tre-sektor modellen på sæljagt?
  • hvorfor/hvorfor ikke?
• Hvordan adskiller Grønland sig fra f.eks. Danmark i forhold til tre-sektor modellen?
• Tror I at man i Danmark kunne blive et jægersamfund som Malik beskriver det i podcasten?

På siderne skal eleverne lave korte beskrivelser af nøgleordene og begreberne, som I har gennemgået og arbejdet med indtil videre. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet af den ind. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten. Giv gerne eleverne mulighed for at uddybe deres opslagsværk samt tilføje ny viden undervejs.

På side 24-25 skal eleverne forestille sig at de skal købe ind til en weekendtur, hvor de skal sove i telt og gå på jagt.

På side 24 er der en seddel med ting de skal indkøbe til turen, der er ikke noget øvre budget, så eleverne har frie rammer f.eks. i forhold til hvor meget udstyr de har brug for. Der er desuden et link til et grønlandsk indkøbscenter; Pisiffik.gl, her skal eleverne søge efter de ting de vil købe og lægge i deres kurv.

På side 25 er der plads til at eleverne kan indsætte et skærmbillede af deres indkøbskurv.

Hvis der er behov for differentiering i opgaven, kan du sætte en beløbsgrænse eller melde ud at der er tilbud på 10% og de så skal regne rabatten ud.

Eleverne skal lave et lille rollespil om et møde mellem en gruppe grønlændere, der skal på jagt og en gruppe turister, der lige er ankommet til Ilulissat.

På side 26 er der indsat links som eleverne kan bruge og en tekst med kravene til rollespillet.

På side 28-29 kan eleverne indsætte en film af deres rollespil.

De skal lave manuskriptet til rollespillet, her er kravene til selve samtalen:

• Det skal være tydeligt, hvor de vil jage henne.
  • de skal altså finde et sted på Google Maps.
• Det skal være tydeligt, hvad de vil jage.
  • er det en sæl, fisk eller noget andet?
• Det skal være tydeligt, hvad de vil bruge deres bytte til.
  • er det mad, tøj, fiskeudstyr eller andet?
• Det skal være tydeligt, hvad de vil bruge til at jage med.
  • er det en riffel, en harpun eller noget andet?
• Turisterne skal lige være ankommet til Grønland og de er meget interesseret i alt hvad der har med jagt og fiskeri at gøre.

Eleverne viser deres produkter for klassen. 

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt. 

Podcasten En salonriffel i indkøbsvognen er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til Podcasten En salonriffel i indkøbsvognen er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.

Elevbogen i Book Creator er udviklet som en del af projektet Nutaaliorta fra Kivitsisa. Skabelonen er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed og Daniella Maria Manuel, Leg med IT.

Undervisningsmaterialet En salonriffel i indkøbsvognen er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘En salonriffel i indkøbsvognen by Isfjordscenteret Ilulissat’.

Eleverne møder Isfjordscenteret i fire billeder: sommer og vinter, skelettet af bygningen og Kangia gletsjerfronten.

På side 6-7 er der dels en tekst, dels tre videoer, der viser tilblivelsen af Isfjordscenteret.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvad formålet med en institution som Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter, både der hvor I bor og i Grønland.

Eleverne skal gøre sig klart, hvad de allerede ved om Grønland, inden de påbegynder arbejdet med podcasten. I denne podcast er der fokus på fanger- og fiskerkulturen i Ilulissat, men måske har I arbejdet med nogle af de andre podcasts eller på anden måde erhvervet viden, som kan aktiveres inden arbejdet.

På side 8 er der et link til Google Maps. Her kan eleverne selv prøve at finde Isfjordscenteret på et kort.

Du kan også eksperimentere med at lade dem finde stederne i podcasten, så de har et billede af hvor de er placeret. Her er stederne:

• Ilulissat
• Sermeq Kujalleq-gletsjeren
• Isfjorden

På side 8 er der desuden fire spørgsmål som kan hjælpe eleverne på vej. Her er nogle flere:

• Hvor lang tid mon der har boet mennesker i Grønland?
• Hvad ved du om indlandsisen?
• Hvilke sprog taler de i Grønland?

Side 9 er beregnet til svar. Eleverne vælger selv deres udtryksform. Nogle muligheder i BookCreator:

• lave en model/tegning i hånden og indsætte den
• finde billeder i BookCreator som omhandler Grønland, og indsætte dem. Herefter kan man lave en tekst til billederne med den viden man har
• indspille en lydfil hvor man fortæller om det man ved
• en kombination af ovenstående

På side 10-11 er der indsat et kort over Grønland, med seks røde markører. Lad eleverne placere markørerne der hvor de kender byer eller bygder i Grønland. De kan skrive navnet på byen eller bygden i feltet ved siden af markørerne.

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her.

Eleverne skal nu lytte til podcasten En salonriffel i indkøbsvognen. På side 12 står der en kort introduktion til podcasten samt en kort vejledning til hvordan eleverne skal arbejde med faglig lytning. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 13.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper. Lad gerne eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt, inden de går i gang med arbejdet på side 14-15.

På side 14-15 skal eleverne lave et resumé af det de har hørt i podcasten. Det kan de gøre på forskellige måder; de kan vælge en eller flere.

• skrive en tekst
• indspille en lydfil
• lave en model/tegning
• noget helt andet som de er vant til at arbejde med i forhold til resumé og notatteknik

I skal nu lave en fælles opsamling i klassen hvor I gennemgår elevernes arbejde med siderne 14-15.

Den fælles opsamling skal forberede eleverne således at de kan lave deres eget opslagsværk, som de kan vende tilbage til undervejs i arbejdet med podcasten.

På siderne 16-17 skal eleverne forklare betydningen af de nøgleord og fagbegreber, som I sammen gennemgår. De vælger selv om der skal anvendes tekst, lyd, billede, tegning, eller en kombination heraf. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.

Vi anbefaler at du starter med at bede eleverne om at komme med de nøgleord og eventuelt fagbegreber, som de har hørt i podcasten. Bagefter supplerer du med følgende nøgleord og fagbegreber, der er centrale i podcasten og vigtige i det videre arbejde.

Begreber og nøgleord

• Jægersamfund – nøgleordet her må ikke forveksles med det historiske begreb, der refererer til oldtiden.

Når Malik taler om at Nordgrønland er et jægersamfund, er det fordi alt handler om jagt og fiskeri. Er der god fangst i farvandet omkring Ilulissat, slipper man hvad man har i hænderne, og går på jagt.

Grønlænderne elsker at gå på jagt og at fiske. Den storslåede natur er altid tæt på. Når det er sæson, gælder det om at få fryseren fuld af kød, så der er gode sager at spise vinteren igennem. Favoritten for de fleste er rensdyr eller moskusokse.

Den stærke tradition for jagt betyder også, at våben i Grønland er langt mere almindelige end i Danmark. De er en del af hverdagen.

I Grønland er der tradition for jagt og fiskeri. Hvem af jer har skudt et dyr?

Hvad er der tradition for, der hvor I bor?

• Grønlandssælen – er en af de i alt seks sælarter, der findes i Grønland. Den kan ses året rundt i Grønland. Om sommeren er der særlig mange, når de kommer fra deres ynglepladser ved New Foundland for at spise sig store og fede, inden de vender tilbage til ynglepladserne i februar for at føde deres unger. Sælerne ses ofte i de grønlandske fjorde i småflokke på 10-20 dyr.

Kendetegn:

De voksne sæler (sortsider) har mørkt hoved og en karakteristisk hesteskoformet tegning på ryggen. De unge grønlandssæler (blåsider) har derimod grå, plettet ryg og lysegrå underside. De nyfødte unger har en helt hvid pels.

Føde:

Dens føde består af polartorsk og themisto (en slags tanglopper). En voksen sæl æder omkring 3 kg fisk om dagen.

Kender I navnene på nogle af de andre sæler, der lever i Grønland?

• Salonriffel – skyder med små projektiler på 5,6 mm i diameter og er effektiv ud til 50 – 100 m. Den skyder vha. en lille krudtladning i en patron, der tændes i randen. Projektilet er af bly og kan være rundet i spidsen eller med et hul (hollow point) og kan ramme og dræbe et dyr ud til 200 m.

Hvorfor mon det hedder en salonriffel?

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her.

Eleverne skal arbejde med sælen og dens mange anvendelsesmuligheder.

På side 18 er der et fiktivt brev fra en skoleklasse til Malik som er en af fortællerne i podcasten. I brevet står der at de er i gang med at skrive en opgave om sælen i Grønland, og de har brug for hjælp til nogle spørgsmål. Deres spørgsmål er som følger:

• hvilke forskellige sæler findes der i Grønland?
• hvad kan man bruge sælens kød, spæk og skind til?
• hvordan kan man fange en sæl?

Malik har ikke tid til at besvare brevet, da han skal ud at flyve med en gruppe turister, så eleverne må hjælpe Malik med at svare. På side 19 skal de indsætte deres svar. Der er desuden plads til at indsætte et billede.

På side 20-21 er der to links hvor de kan søge efter information, samt billeder af sæler fra Grønland. Der er også billeder af hvad sælerne anvendes til i Grønland.

Lad eleverne præsentere deres svar i mindre grupper, så de kan få inspiration af hinanden til at opdatere deres opslagsværk på side 16-17.

Eleverne skal forestille sig at de skal købe ind til en telttur med nogle af vennerne, hvor de skal fange og tilberede deres egen mad.

På side 22 er der en introduktion til opgaven, hvor eleverne får at vide at de har 5.000 kr. at handle ind for. Der er desuden en indkøbsliste med de ting de får brug for, samt et billede af et supermarked i Grønland.

På side 23 er der en beskrivelse af opgaven og et excelark. I arket skal eleverne indsætte priserne på de dyre og billige varianter af varerne i tilbudsavisen som de finder på side 24-25. De får desuden at vide, at butikken har et tilbud der lyder: Hvis man køber to pakker af den dyre ammunition, så får man 85 % rabat på en sovepose eller et liggeunderlag. Eleverne skal tage stilling til, om de vil gøre brug af tilbuddet.

I den kolonne der hedder ‘dit valg’ skal eleverne indsætte priser på de varer de vælger. 

Lav en fælles opsamling hvor I taler om følgende:

• elevernes begrundelse af deres valg
• er der nogen der har gjort brug af tilbuddet? Hvorfor/hvorfor ikke?
• fordele og ulemper ved rabatter og tilbud generelt

Eleverne skal i mindre grupper skrive et eventyr. Det skal handle om et barn fra Ilulissat, som er ude på en tur og pludselig står over for et jagtdyr. Hvad gør han/hun?

Det skal være et eventyr som eleverne selv finder på. Det kan være der er behov for at få genopfrisket eventyrgenren; det kan f.eks. gøres på denne hjemmeside.

Eleverne skal indsætte deres eventyr på side 27, og hvis de synes kan de indsætte et passende billede på side 26.

På side 28-29 kan eleverne finde information om jagt i Grønland, som de kan bruge som inspiration. 

Som afslutning på denne opgave, kan I afholde en eventyrtime i klassen og lade eleverne læse deres eventyr op for resten af klassen. Stearinlys anbefales.

Eleverne viser deres produkter for klassen. 

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her: Austin’s Butterfly.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik. Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.

Podcasten En salonriffel i indkøbsvognen er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til podcasten er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted.

Undervisningsmaterialet En salonriffel i indkøbsvognen er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘En salonriffel i indkøbsvognen by Isfjordscenteret Ilulissat’.