Livet i bygderne

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor.

Eleverne ser en del af et verdenskort.

Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise, hvor de bor.

Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.

I klassen kan I tale om:

• Forskelle og ligheder mellem Ilulissat og jeres by eller bygd.

På side 12 ser eleverne del af et kort over Diskobugten med to markeringer. Bygden Oqaatsut og byen Ilulissat.

De skal læse teksten eller få den læst op:

Oqaatsut er en lille bygd der ligger 18 km nord for Ilulissat. For flere hundrede år siden boede der hollandske hvalfangere på stedet. De kaldte stedet ”Rode Bay”. I dag besøger mange turister bygden.  For 50 år siden boede der mindst 200 mennesker i bygden, nu er kun 30 tilbage.  Hvor de før levede som fangere og jægere, er det nu turismen de lever af.

I klassen kan I tale om:

• hvordan man kan komme fra Ilulissat til Oqaatsut.
• hvorfor de hollandske hvalfangere kaldte stedet Rode Bay.
• hvad vil det sige at leve af turisme.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Livet i bygderne. De starter podcasten ved at klikke på billedet på side 14.

Inden eleverne lytter til podcasten, kan du give en kort intro til podcastens indhold.

Podcastens indhold

Katrine fortæller:

• at i tusindvis af år har mennesker mødtes ved Diskobugten for at jage, handle og udveksle kultur og viden.
• at man tog ind i fjordene til sommerbopladser for at fange og fiske (rensdyr, ørreder og hellefisk)
• om vinterbopladsen, Sermermiut, som man kan se resterne af lige syd for Isfjordscenteret.
• at selvom mange er flyttet til Ilulissat, har flere en hytte i den bygd de kommer fra.

Ole fortæller:

• at stort set alle grønlændere har rødder i en bygd, og de derfor har en særlig status.
• at staten op gennem 50’erne og 60’erne nedlagde mange bygder og bosteder, men at det ikke sker mere.
• at han er vokset op i bygden Oqaatsut, men som 9-årig flyttede til Ilulissat på grund af bedre skoler og muligheder for fremtiden. Den gang, for 50 år siden, boede der omkring 200 mennesker, men nu bor der kun 30.
• at det er hårdt arbejde at bo i bygden. Alt foregår ved Manpower. Trillebøren er det vigtigste transportmiddel. Her er der ingen biler.
• i bygden er der et elværk – et vandværk – et kommunekontor – et lille vaskehus – et lille sundhedscenter – en lille kirke der også fungerer som skole.
• at man er afhængig af at have båd, slædehunde eller snescooter for at komme rundt.
• at han driver et hotel i bygden, det sted han har sine rødder.
• at han nyder den særlige bygdestemning, udsigten til Isfjorden. Det er her han slapper af.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.

Lad eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt.

På side 15 skal eleverne lave små lydoptagelser hvor de fortæller om podcasten.

Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det, de har hørt.

Indspilning af lydoptagelse: se instruktion 1 her.

Optagelsen ligger nu som et lille lydikon. Ikonet kan placeres, hvor man ønsker det. Man kan lytte til optagelsen igen og igen.

Opsamling i klassen

Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 14-15 er færdigt.

I klassen kan I tale om:

• det eller de billeder de har valgt til deres lydfortælling og begrundelsen herfor.
• begreber og nøgleord som eleverne har mødt i podcasten.

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.

Til nogle af begreberne er der lavet opgavesider i Book Creator-bogen.

I kan eventuelt indsætte flere sider selv til andre samtaleemner, begreber og nøgleord.

Begreber og nøgleord

• Diskobugten – er i dag et af Grønlands mest populære turistmål. Det er et ufatteligt smukt område med de enorme flydende isfjelde, det rige dyreliv og især de mange hvaler. Det er også her man kan opleve de små bygder med fangerliv.

Selvom jagt og især fiskeri stadig er grundlaget for livet i Diskobugten, vinder servicefagene mere og mere frem i takt med stigende turisme.

Disko-øen hedder på grønlandsk Qeqertarsuaq, der betyder den store ø. Hvorfor mon den hedder ”disko”?

• Bygd – En bygd er en mindre bebyggelse end en by. I Danmark hedder det en landsby. For at komme frem til en grønlandsk bygd må man enten benytte båd, hundeslæde eller helikopter.

I Grønland er der over 60 bygder. Flere af dem er ubeboede. I de bygder der er beboede, bor der mellem 30 til 250 mennesker.

Hvis man ikke går, hvordan kommer man så rundt i en bygd?

Hvordan kommer man rundt hvor I bor?

• Bopladser – De første stenalderfolk slog sig ned ved Isfjorden for 4400 år siden. De levede af jagt og fiskeri. Jagt og fiskeri er stadig grundlaget for livet omkring Isfjorden. I dag er fiskeri og fiskeindustri de vigtigste erhverv i Ilulissat, som er Grønlands tredje største by.

Hvordan forestiller I jer, at en boplads har set ud?

Hvad levede menneskene af for 4400 år siden? 

• Rødder – Stort set alle grønlændere er enten selv vokset op i en bygd eller har ældre familiemedlemmer, der er. Det er her de kommer fra, det er her de har deres rødder.

Hvor stammer din familie fra?

Er du særligt knyttet til det sted, hvor du er født?

På side 16 skal eleverne læse teksten eller få den læst op.

Kære dagbog

I dag er det mandag. I dag skal vi flytte til Ilulissat.

Jeg glæder mig meget til at se Ilulissat.

Men jeg er også lidt ked af at skulle sige farvel til mine venner.

Jeg er lidt nervøs for, om jeg får nogle venner i den nye skole.

Mine forældre vil flytte, fordi der er flere muligheder i byen.

Heldigvis lover de, at vi altid skal besøge bygden.

Det er jeg meget glad for. Jeg elsker nemlig at være her.
Ole 9. år 

I klassen kan I tale om teksten. For at understøtte de elever, der endnu ikke selv kan skrive en tekst, kan det anbefales at lade eleverne selv formulere svar mundligt. Skriv dem op på tavlen, så eleverne kan skrive dem ind på siden.

På side 17 skal de læse teksten eller få den læst op.

Skriv om en dag i dit liv hvor noget blev forandret.

Indsættelse af tekst og billede, tegning: se instruktion 2, 3 og 4 her.

På side 18 er der et billede af Oles bygd, Oqaatsut. I bygden er der både et elværk, et vandværk, et kommunekontor, et lille vaskehus, et sundhedscenter og en kirke som også rummer skolen. 

I klassen kan I tale om:

• hvor mange mennesker der bor i bygden.
• hvordan det må være at gå i skole i en kirke.

På side 19 skal eleverne finde et billede af et hus og et af en kirke og sætte det ind på siden. Brug funktionen + billeder i Book Creator bogen.

De skal lave en lydoptagelse, hvor de fortæller om hvad der er i bygningen. De skal vælge enten et elværk, et vandværk, et kommunekontor, et lille vaskehus, et sundhedscenter eller en kirke som også rummer skolen. 

Indsættelse af billede:  se instruktion 2, 3 og 4 her.

På side 20 skal eleverne læse teksten eller få den læst op.

Ole driver et lille hotel i Oqaatsut.

Ole fortæller at står man foran hotellet og kigger ned på Ilulissat,

ser man meget mere af Isfjorden, end man gør nede fra Ilulissat.

Det synes han er lidt sjovt.

På side 21 skal de lave et maleri af udsigten fra hotellet. Når det er færdigt, tager de et billede af maleriet og sætter det ind på siden.

De kan finde inspiration ved at søge efter billeder i pixabay. I søgefeltet skriver de Isfjorden. 

På siderne skal eleverne lave sætninger eller små historier med nøgleordene og begreberne, som I har gennemgået. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet ind.

Indspilning af lydoptagelse og indsættelse af billeder: se instruktion 2 og 3 her.

Som afslutning på opgaven skal eleverne lave en model af husene og kirken i Oqaatsut. De skal også lave modeller af menneskene, som bor i bygden.

Det anbefales at de arbejder parvis eller i små grupper. Hver gruppe laver mindst én model. Alle modellerne samles til bygden og der tages billede af den, som sættes ind på siderne.

Eleverne viser deres produkter for klassen. 

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt. 

Podcasten Livet i bygderne er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til Podcasten Livet i bygderne er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.

Elevbogen i Book Creator er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed fra Leg med IT.

Undervisningsmaterialet Livet i bygderne er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Livet i bygderne by Isfjordscenteret Ilulissat’.

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor.

Eleverne ser en del af et verdenskort.

Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise, hvor de bor.

Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.

I klassen kan I tale om:

• Forskelle og ligheder mellem Ilulissat og jeres by eller bygd.

Eleverne ser igen et kort over Grønland.

Hvilke andre byer og bygder kender I i Grønland?

Placér en rød markør og skriv navnet på byen/bygden.

De skal læse teksten:

Oqaatsut er en lille bygd der ligger 18 km nord for Ilulissat.

Oqaatsut betyder skarvene. Den hedder sådan, fordi den er omgivet af mange skarvfjelde.

Gennem flere hundrede år var bygden hjemsted for hollandske hvalfangere, de kaldte stedet ”Rode Bay”.

Oqaatsut er i dag et yndet sted for turister. Flere af de gamle kolonihuse er nu spisesteder og ferieboliger.

For 50 år siden boede der mindst 200 mennesker i bygden, nu bor der blot 30 mennesker.

Hvor de før levede som fangere og jægere, lever de i dag mest af turismen.

I klassen kan I tale om:

• hvordan man kan komme fra Ilulissat til Oqaatsut.
• hvordan en skarv ser ud.
• udviklingen fra fanger og jægersamfund til servicesamfund.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Livet i bygderne. De starter podcasten ved at klikke på billedet på side 16.

Inden eleverne lytter til podcasten, kan du give en kort intro til podcastens indhold.

Podcastens indhold

Katrine fortæller:

• at mennesker i tusindvis af år har mødtes ved Diskobugten for at jage, handle og udveksle kultur og viden.
• at man tog ind i fjordene til sommerbopladser for at fange og fiske (rensdyr, ørreder og hellefisk)
• om vinterbopladsen, Sermermiut, som man kan se resterne af lige syd for Isfjordscenteret.
• at selvom mange er flyttet til Ilulissat, har flere en hytte i den bygd de kommer fra.

Ole fortæller:

• at stort set alle grønlændere har rødder i en bygd, hvilket giver bygderne en særlig status.
• at staten op gennem 50’erne og 60’erne nedlagde mange bygder og bosteder, men at det ikke sker mere.
• at han er vokset op i bygden Oqaatsut, men som 9-årig flyttede til Ilulissat på grund af bedre skoler og muligheder for fremtiden. Den gang, for 50 år siden, boede der omkring 200 mennesker, men nu bor der kun 30.
• at det er hårdt arbejde at bo i bygden. Alt foregår ved Manpower. Trillebøren er det vigtigste transportmiddel. Her er der ingen biler.
• At i bygden er der et elværk – et vandværk – et kommunekontor – et lille vaskehus – et lille sundhedscenter – en lille kirke der også fungerer som skole.
• at man er afhængig af at have båd, slædehunde eller snescooter for at komme rundt.
• at han driver et hotel i bygden, det sted han har sine rødder.
• at han nyder den særlige bygdestemning, udsigten til Isfjorden. Det er her han slapper af.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.

Lad eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt.

På side 17 skal eleverne lave små lydoptagelser hvor de fortæller om podcasten.

Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det, de har hørt.

Indspilning af lydoptagelse se instruktion 1 her. 

Optagelsen ligger nu som et lille lydikon. Ikonet kan placeres, hvor man ønsker det. Man kan lytte til optagelsen igen og igen.

Opsamling i klassen

Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 16-17 er færdigt.

I klassen kan I tale om:

• det eller de billeder de valgt til deres lydfortælling og begrundelsen herfor.
• begreber og nøgleord som eleverne har mødt i podcasten.

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.

Til nogle af begreberne er der lavet opgavesider i Book Creator-bogen.

I kan eventuelt indsætte flere sider selv til andre samtaleemner, begreber og nøgleord.

Begreber og nøgleord

• Diskobugten – er i dag et af Grønlands mest populære turistmål. Det er et ufatteligt smukt område med de enorme flydende isfjelde, det rige dyreliv og især de mange hvaler. Det er også her man kan opleve de små bygder med fangerliv.

Selvom jagt og især fiskeri stadig er grundlaget for livet i Diskobugten, vinder servicefagene mere og mere frem i takt med stigende turisme.

Disko-øen hedder grønlandsk Qeqertarsuaq, der betyder den store ø. Hvorfor mon den hedder ”disko”?

• Bygd – En bygd er en mindre bebyggelse end en by. I Danmark hedder det en landsby. For at komme frem til en grønlandsk bygd må man enten benytte båd, hundeslæde eller helikopter.

I Grønland er der over 60 bygder. Flere af dem er ubeboede. I de bygder der er beboede, bor der mellem 30 til 250 mennesker.

Hvis man ikke går, hvordan kommer man så rundt i en bygd?

Hvilke transportmidler er der, der hvor I bor?

• Bopladser – De første stenalderfolk slog sig ned ved Isfjorden for 4400 år siden. De levede af jagt og fiskeri. Jagt og fiskeri er stadig grundlaget for livet omkring Isfjorden. I dag er fiskeri og fiskeindustri de vigtigste erhverv i Ilulissat, som er Grønlands tredje største by.

Hvordan forestiller I jer, at en boplads har set ud?

Hvad levede menneske af for 4400 år siden? 

• Rødder – Stort set alle grønlændere er enten selv vokset op i en bygd eller har ældre familiemedlemmer, der er. Det er her de kommer fra, det er her de har deres rødder.

Hvor stammer din familie fra?

Er du særligt knyttet til det sted, hvor du er født?

På side 18 skal eleverne læse teksten

Ole er vokset op i Oqaatsut, men da han var 9 år, flyttede familien til Ilulissat,

Det gjorde de, fordi her er der bedre skoler og muligheder for fremtiden.

Selvom det er mange år siden han flyttede, kommer han ofte tilbage til bygden.

Det er her han og hans familie slapper af, det er her han har sine rødder.

På side 19 er der fire tomme kasser, hvor de skal skrive tekster, lave tegninger og/eller sætte billeder ind af:

• det sted de er født
• deres skole
• det sted deres nærmeste familie stammer fra
• det sted de drømmer om at bo eller andet de selv finder på

På side 20 skal eleverne læse teksten

Oqaatsut er et komplet samfund med et elværk, et vandværk, et kommunekontor, et lille vaskehus, et sundhedscenter og en kirke som også rummer en skole. En lille stat i den store stat.

På side 21 er der et billede af bygden. Eleverne skal forestille sig i hvilket hus elværket, vandværket, kommunekontoret, vaskehuset, sundhedscenteret og kirke/skolen er. Ordene der er markeret med rødt trækkes over på billedet på side 20 og placeres på det hus, de har valgt.

I mindre grupper eller parvis kan eleverne tale om, hvorfor netop det hus er godt til deres valg.

Eleverne skal læse teksten på side 22:

Ole driver et lille hotel i Oqaatsut om sommeren.

I bygden er der flere overnatningssteder.

Et af dem er Hotel Nordlys.

På side 23 skal de skrive om deres besøg og ophold på Hotel Nordlys. De skal illustrere deres tekst med billeder.

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af tekst og billede se instruktion 1, 2 og 3 her.

På siderne skal eleverne lave sætninger eller små historier med nøgleordene og begreberne, som I har gennemgået. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet ind.

Som afslutning på opgaven skal eleverne lave en beretning om den særlige bygdestemning Ole fortæller om.

På side 26 skal de læse teksten:

Ole fortæller om den særlige bygdestemning.

Hvordan beskriver han det?

Hvor føler du dig hjemme og kan slappe helt af?

Indsæt billeder fra dit sted.

Deres besvarelser sættes ind i de tomme kasser på side 27.

Eleverne viser deres produkter for klassen.

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt.

Eleverne viser deres produkter for klassen.

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt.

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor.

Eleverne ser en del af et verdenskort.

Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise, hvor de bor.

Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.

I klassen kan I tale om:

• Forskelle og ligheder mellem Ilulissat og jeres by eller bygd.

Undersøg Grønland side 12-15

Eleverne skal undersøge forskellige fakta omkring Grønland. På siderne 12-15 er der otte billeder der passer til spørgsmålene skrevet nedenfor. På side 13 er der et link til denne hjemmeside fra greenland-travel.dk, hvor eleverne kan søge efter viden.

Eleverne skal indspille deres svar som en lydfil og sætte ikonet ved den taleboble svaret passer til.

Spørgsmål

• Hvor mange km² er Grønland?
• Hvor mange indbyggere er der i Grønland?
• Hvor mange mennesker bor der ca. i bygderne?
• På hvilken side af Grønland ligger de seks største byer?
• Hvad hedder disse byer på grønlandsk?
  • Thule
  • Godthåb
  • Scoresbysund
  • Sukkertoppen

Differentieringsspørgsmål

• Hvor mange gange større er Grønland end Danmark?
• Hvorfor mon de seks største byer ligger på vestkysten?
• Er der en historie bag de danske navne til de grønlandske byer?

Indsættelse af lydfiler: se instruktion 1 her.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Livet i bygderne. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 16.

Inden I lytter til podcasten, kan du give en kort intro til podcastens indhold.

Katrine fortæller:

• at mennesker i tusindvis af år har mødtes ved Diskobugten for at jage, handle og udveksle kultur og viden.
• at man tog ind i fjordene til sommerbopladser for at fange og fiske (rensdyr, ørreder og hellefisk)
• om vinterbopladsen, Sermermiut, som man kan se resterne af lige syd for Isfjordscenteret.
• at selvom mange er flyttet til Ilulissat, har flere en hytte i den bygd de kommer fra.

Ole fortæller:

• at stort set alle grønlændere har rødder i en bygd, hvilket giver bygderne en særlig status.
• at staten op gennem 50’erne og 60’erne nedlagde mange bygder og bosteder, men at det ikke sker mere.
• at han er vokset op i bygden Oqaatsut, men som 9-årig flyttede til Ilulissat på grund af bedre skoler og muligheder for fremtiden. Den gang, for 50 år siden, boede der omkring 200 mennesker, men nu bor der kun 30.
• at det er hårdt arbejde at bo i bygden. Alt foregår ved Manpower. Trillebøren er det vigtigste transportmiddel. Her er der ingen biler.
• At i bygden er der et elværk – et vandværk – et kommunekontor – et lille vaskehus – et lille sundhedscenter – en lille kirke der også fungerer som skole.
• at man er afhængig af at have båd, slædehunde eller snescooter for at komme rundt.
• at han driver et hotel i bygden, det sted han har sine rødder.
• at han nyder den særlige bygdestemning, udsigten til Isfjorden. Det er her han slapper af.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.

Lad eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt.

På side 17 skal eleverne lave små lydfiler hvor de fortæller om podcasten.

Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det, de har hørt.

Indsættelse af lydfiler: se instruktion 1 her.

Optagelsen ligger nu som et lille lydikon. Ikonet kan placeres, hvor man ønsker det. Man kan lytte til optagelsen igen og igen.

Opsamling i klassen

Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 16-17 er færdigt.

Vi anbefaler, at du undervejs skriver begreber og nøgleord på tavlen.

I klassen kan I tale om:

• Ole siger at staten har nedlagt en masse bygder op gennem 50’erne og 60’erne – hvorfor tror I de har gjort det?
  • Du kan finde mere info om nedlægning af bygderne her.
• Hvorfor flyttede Ole ind til den større by, Iliulissat, da han blev 9 år?

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.

Til nogle af begreberne er der lavet opgavesider i Book Creator.

I kan eventuel indsætte flere sider selv til andre samtaleemner, begreber og nøgleord.

Begreber og nøgleord

• Bygd – en bygd er en mindre bebyggelse end en by. I Danmark hedder det en landsby. For at komme frem til en grønlandsk bygd må man enten benytte båd, hundeslæde eller helikopter.

I Grønland er der over 60 bygder. Flere af dem er ubeboede. I de bygder der er beboede, bor der mellem 30 til 250 mennesker.

Hvordan kan man komme frem til landsbyer, der hvor du bor?

• Diskobugten – det er den største bugt i Grønland. Ved bugten findes bl.a. Ilulissat, som er der podcasten finder sted. I dag er det et af Grønlands mest populære turistmål. Det er et ufatteligt smukt område med de enorme flydende isfjelde, det rige dyreliv og især de mange hvaler. Det er også her man kan opleve de små bygder med fangerliv.

Selvom jagt og især fiskeri stadig er grundlaget for livet i Diskobugten, vinder servicefagene mere og mere frem i takt med stigende turisme.

Hvad er et eksempel på et servicefag?

Hvorfor tror du det hedder Diskobugten?

Her er begreber som ikke kommer fra podcasten, men som er relevante i forbindelse med løsning af opgaverne.

• Fødekæde – en oversigt over hvilke dyr, der spiser andre dyr. En fødekæde starter altid med en form for primærproducent (en plante der kan lave fotosyntese), og så kommer der oftest en planteæder og til sidst en kødæder.

Kan du komme med et eksempel på en fødekæde, der starter med græs?

• Biologisk systematik – er en videnskabelig metode man bruger til at klassificere arter. På den måde kan man vise, hvilke arter der er beslægtede med hinanden. Vi er f.eks. tæt beslægtet med mange aber, hvorfor vores familie er “menneskeaber”.

Kender I andre arter inden for homo-slægten? F.eks. H. erectus eller H. neanderthalensis?

• Eukaryot – inden for den biologiske systematik, inddeler man liv efter om det har en cellekerne eller ej. “Eu” betyder ægte og “karyot” betyder kerne. Hvis en organisme ikke har en cellekerne, kalder man det for en prokaryot. Prokaryoter har ikke nogen cellekerne, det omfatter f.eks. bakterier. Man regner prokaryot for det ældste liv, som senere har udviklet sig til at være eukaryot, altså at have en cellekerne.

Kender du nogle eksempler på celler i menneskekroppen?

På siderne skal eleverne lave korte beskrivelser af nøgleordene og begreberne, som I har gennemgået og arbejdet med indtil videre. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet af den ind. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten. Giv gerne eleverne mulighed for at uddybe deres opslagsværk samt tilføje ny viden undervejs, som I arbejder med de næste sider i bogen.

Eleverne skal undersøge nogle af de fangstdyr som Ole nævner i podcasten. De skal undersøge hellefisken, torsken og grønlandshajen. De kan finde info om dyrene på denne hjemmeside fra visitgreenland.com, som er på side 20.

De må selv bestemme hvad de lægger vægt på, og de må også gerne søge efter viden andre steder på internettet.

De skal skrive deres nyfundne viden ind i de sorte bokse på side 18-19 og de skal indsætte et billede af dyret i den hvide boks, der er over den sorte boks.

Når arbejdet er færdigt, skal I lave en fælles gennemgang af hvad, de har fundet ud af. Her er forslag til gennemgangen:

• Fandt I ud af noget I ikke vidste før?
• Fandt I ud af noget om andre dyr end de tre dyr fra side 20-21?
• Hvor gamle eller store kan dyrene blive?
• Hvad spiser dyrene? (I kan eventuelt prøve at lave en fødekæde med dyrene)

Eleverne skal nu arbejde med biologisk systematik.

Side 22-23 er ment som fælles snak i klassen, hvor side 24-25 er opgaver til eleverne.

På side 22-23 er der en tekst om grønlandshajen, den skal eleverne læse. Derudover er der tre blå kasser. I den første på side 22, er der en oversigt over hvordan man laver en biologisk systematik. Tal med eleverne om hvordan man kan inddele alt liv efter en systematik. Hør gerne eleverne om de kender til nogle af begreberne på forhånd. Gennemgå de forskellige begreber for eleverne. Find mere viden her.

I de to andre kasser er der vist hvordan man indplacerer hhv. grønlandshajen og mennesket efter en biologisk systematik. Her kan eleverne se at mennesket er beslægtet med grønlandshajen, idet begge arter er hvirveldyr.

Her er forslag til snakken i klassen:

• Hvorfor placeres både grønlandshajen og mennesket i rækken hvirveldyr?
• Er de begge primater?
• Hvilken slægt tilhører mennesket?
• Hvilken slægt tilhører grønlandshajen?

På side 24-25 skal eleverne finde ud af hvilke af de fire arter der er tættere beslægtede med mennesket end grønlandshajen. De skal løse opgaven i mindre grupper. De kan farve de kasser som indeholder en art der er tættere beslægtet med mennesket, grønne.

Lav en fælles gennemgang i klassen med elevernes svar. Her er forslag til gennemgangen:

• Hvilke dyr er tættere beslægtet med mennesket?
• Hvad betyder pattedyr?
• Kender I andre aber udover chimpansen?
• Ved I hvor de forskellige dyr fra side 24-25 lever henne?

Eleverne skal nu arbejde med den helt specielle bygdestemning, som bliver beskrevet i podcasten. På side 26-27 skal de undersøge hvad der kendetegner en bygd, og på side 28-29 skal de arbejde med Oles hotel, Hotel Nordlys, og lave en reklame for hotellet.

Side 26-27

På disse sider skal eleverne arbejde med bygdestemningen.

På side 26 er der en tekst og et billede fra Oqaatsut. Lad eleverne læse teksten og snakke om den og billedet i makkerpar.

På side 27 er der et link til denne hjemmeside fra visitgreenland.com, her skal eleverne finde information om livet i bygden Oqaatsut. De skal bruge viden herfra og fra podcasten til at svare på spørgsmålet; hvad er det, der kendetegner det helt specielle bygdeliv, som Ole beskriver?

Der er indsat en boks, hvor de kan skrive deres svar, en figur hvor de kan indtale en lydfil og en ramme hvor de kan sætte et billede ind. De bestemmer selv hvad de vil lægge vægt på og hvordan de vil besvare spørgsmålet. De kan frit slette enten boksen, figuren eller rammen, hvis de ikke har brug for den.

Side 28-29

På side 28-29 skal eleverne arbejde med Hotel Nordlys.

De skal forestille sig at de er blevet ansat til at lave en reklame for Hotel Nordlys. På side 29 er der et link til hotellets hjemmeside. De skal sætte sig ind i hvad hotellet tilbyder, og hvad man kan opleve, når man bor der. De kan hente viden fra arbejdet på side 26-27. 

Rammer for arbejdet med reklamen:

• Det skal være en reklame med et ophold på Hotel Nordlys som fokus
• Det skal være tydeligt hvad man kan opleve og hvad hotellet tilbyder
• Det er valgfrit om man vil lave en reklamefilm, plakat, sang eller anvende et andet medie
• Man skal kunne argumentere for sit valg af medie

Eleverne viser deres produkter for klassen. Se evaluering for uddybning af rammerne.

 Eleverne viser deres produkter for klassen. 

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback og ændre i deres produkt. 

Podcasten Livet i bygderne er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til Podcasten Livet i bygderne er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.

Elevbogen i Book Creator er udviklet som en del af projektet Nutaaliorta fra Kivitsisa. Skabelonen er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed og Daniella Maria Manuel, Leg med IT.

Undervisningsmaterialet Livet i bygderne er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Livet i bygderne by Isfjordscenteret Ilulissat’.

Eleverne møder Isfjordscenteret i fire billeder: sommer og vinter, skelettet af bygningen og Kangia gletsjerfronten.

På side 6-7 er der dels en tekst, dels tre videoer, der viser tilblivelsen af Isfjordscenteret.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvad formålet med en institution som Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter, både der hvor I bor og i Grønland.

Eleverne skal gøre sig klart, hvad de allerede ved om Grønland, inden de påbegynder arbejdet med podcasten. I denne podcast er der fokus på de mange bygder i Grønland, men måske har I arbejdet med nogle af de andre podcasts eller på anden måde erhvervet viden, som kan aktiveres inden arbejdet.

På side 8 er der et link til Google Maps. Her kan eleverne selv prøve at finde Isfjordscenteret på et kort.

Du kan også eksperimentere med at lade dem finde stederne i podcasten, så de har et billede af hvor de er placeret. Her er stederne:

• Ilulissat
• Oqaatsut
• Isfjorden

På side 8 er der desuden fire spørgsmål som kan hjælpe eleverne på vej. Her er nogle flere:

• Hvor mange indbyggere er der i Grønland?
• Hvad er Grønlands areal?
• Hvad ved du om indlandsisen?
• Hvilke sprog taler de i Grønland?

Side 9 er beregnet til svar. Eleverne vælger selv deres udtryksform. Nogle muligheder i BookCreator:

• lave en model/tegning i hånden og indsætte den
• finde billeder i BookCreator som omhandler Grønland, og indsætte dem. Herefter kan man lave en tekst til billederne med den viden man har
• indspille en lydfil hvor man fortæller om det man ved
• en kombination af ovenstående

På side 10-11 er der indsat et kort over Grønland, med seks røde markører. Lad eleverne placere markørerne der hvor de kender byer eller bygder i Grønland. De kan skrive navnet på byen eller bygden i feltet ved siden af markørerne.

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Livet i bygderne. På side 12 står der en kort tekst med en introduktion til podcasten samt en kort vejledning til hvordan eleverne skal arbejde med faglig lytning. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 13.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper. Lad gerne eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt inden de går i gang med arbejdet på side 14-15.

På side 14-15 skal eleverne lave et resumé af det de har hørt i podcasten. Det kan de vælge at gøre på nogle forskellige måder, de må gerne vælge en eller flere.

• skrive en tekst
• indspille en lydfil
• lave en model/tegning
• noget helt andet som de er vant til at arbejde med i forhold til resumé og notatteknik

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her.

I skal nu lave en fælles opsamling i klassen hvor I gennemgår elevernes arbejde med siderne 14-15.

Den fælles opsamling skal forberede eleverne således at de kan lave deres eget opslagsværk, som de kan vende tilbage til undervejs i arbejdet med podcasten.

På siderne 16-17 skal eleverne forklare betydningen af de nøgleord og fagbegreber, som I sammen gennemgår. De vælger selv om der skal anvendes tekst, lyd, billede, tegning, eller en kombination heraf. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.

Vi anbefaler at du starter med at bede eleverne om at komme med de nøgleord og eventuelt fagbegreber, som de har hørt i podcasten. Bagefter supplerer du med følgende nøgleord og fagbegreber, der er centrale i podcasten og vigtige i det videre arbejde.

Begreber og nøgleord

• Bygd – en bygd er en mindre bebyggelse end en by. I Danmark hedder det en landsby. For at komme frem til en grønlandsk bygd må man enten benytte båd, hundeslæde eller helikopter.

I Grønland er der over 60 bygder. Flere af dem er ubeboede. I de bygder der er beboede, bor der mellem 30 til 250 mennesker.

Hvordan kan man komme frem til landsbyer og bygder, der hvor du bor?

• Diskobugten – det er den største bugt i Grønland. Ved bugten findes bl.a. Ilulissat, som er der podcasten finder sted. I dag er det et af Grønlands mest populære turistmål. Det er et ufatteligt smukt område med de enorme flydende isfjelde, det rige dyreliv og især de mange hvaler. Det er også her man kan opleve de små bygder med fangerliv.

Selvom jagt og især fiskeri stadig er grundlaget for livet i Diskobugten, vinder servicefagene mere og mere frem i takt med stigende turisme.

Hvad er et eksempel på et servicefag?

Hvorfor tror du det hedder Diskobugten?

Her er begreber som ikke kommer fra podcasten, men som er relevante i forbindelse med løsning af opgaverne.

• Fødekæde – en rækkefølge af organismer, der lever af andre organismer. En fødekæde starter altid med en form for primærproducent (en plante der kan lave fotosyntese), og så kommer der oftest en planteæder og til sidst en kødæder.

Kan du komme med et eksempel på en fødekæde, der starter med græs?

• Biologisk systematik – er en videnskabelig metode man bruger til at klassificere arter. På den måde kan man vise, hvilke arter der er beslægtede med hinanden. Vi er f.eks. tæt beslægtet med mange aber, hvorfor vores familie er “menneskeaber”.

Kender I andre arter inden for homo-slægten? F.eks. H. erectus eller H. neanderthalensis?

• Eukaryot – inden for den biologiske systematik inddeler man liv efter om det har en cellekerne eller ej. “Eu” betyder ægte og “karyot” betyder kerne. Hvis en organisme ikke har en cellekerne, kalder man det for en prokaryot – f.eks. bakterier. Man regner prokaryot for det ældste liv, som senere har udviklet sig til at være eukaryot, altså at have en cellekerne.

Kender du nogle eksempler på celler i menneskekroppen?

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her.

Eleverne skal nu, i små grupper, undersøge forskellige bygder i Grønland. På side 18-19 er der en introduktion til opgaven, og hver gruppe får tildelt en af bygderne fra side 20-21. På side 19 er der et link til visitgreenland.dk, hvor eleverne kan søge efter information om deres bygd. 

De skal finde ud af følgende:

• ligger bygden i Nord- eller Sydgrønland?
• hvor mange indbyggere har bygden?
• hvad kan man opleve i bygden?
• hvordan kommer man til bygden?
• har bygden nogle specielle vartegn (det kan f.eks. være om der er et område der er optaget på UNESCO’s Verdensarvliste, er der nordbohistorie eller andet interessant).

På side 22-23 er der indsat en tekstboks, en ramme til billede og et ikon hvor de kan indsætte en lydfil. Eleverne bestemmer selv om de vil gøre brug af alle tre udtryksmidler i deres præsentation af bygden. De kan slette eller tilføje bokse og rammer efter behov.

Lad eleverne præsentere deres bygd for resten af klassen.

Ole fortæller i podcasten at der altid har boet mange mennesker i Oqaatsut på grund af områdets mange ressourcer. Eleverne skal undersøge nogle af de fangstdyr som Ole nævner i podcasten.

De skal undersøge hellefisken, torsken og grønlandshajen. De kan finde information om fiskene på denne hjemmeside fra visitgreenland.com (link på side 25).

De må selv bestemme hvad de lægger vægt på, og de kan søge yderligere viden andre steder på internettet.

De skal skrive deres nyfundne viden ind i de sorte bokse på side 25 og de skal indsætte et billede af fisken i den hvide boks, der er ved siden af den sorte boks.

Når arbejdet er færdigt skal I lave en fælles gennemgang af hvad, de har fundet ud af. Her er forslag til gennemgangen:

• Fandt I ud af noget I ikke vidste før?
• Fandt I ud af noget om andre dyr end de tre fisk?
• Hvor gamle eller store kan de blive?
• Hvad spiser de? (I kan eventuelt prøve at lave en fødekæde med dem i.)

Eleverne skal nu arbejde med biologisk systematik.

Side 26-27 skal tages som fælles snak i klassen, hvor side 28-29 er opgaver til eleverne.

På side 26-27 er der en tekst om grønlandshajen. Derudover er der tre blå kasser. I den første er der en oversigt over hvordan man laver en biologisk systematik. Tal med eleverne om hvordan man kan inddele alt liv efter en systematik. Hør gerne eleverne om de kender til nogle af begreberne på forhånd. Gennemgå de forskellige begreber for eleverne. Find mere viden her.

I de to andre kasser er der vist hvordan man indplacerer hhv. grønlandshajen og mennesket efter en biologisk systematik. Her kan eleverne se at mennesket er beslægtet med grønlandshajen, idet begge arter er hvirveldyr.

Her er forslag til snakken i klassen:

• Når nu både grønlandshajen og mennesket begge er hvirveldyr, kan man så sige at de er tæt på hinanden i det fylogenetiske træ?
• Det er overordnet to klasser af fisk: bruskfisk og benfisk. Hvad betyder “bruskfisk”?
• Findes der dyr som lever i havet, der ikke tilhører klassen fisk?

På side 28-29 skal eleverne finde ud af hvilke af de fire arter der er tættere beslægtede med mennesket end grønlandshajen. De skal løse opgaven i mindre grupper. De kan evt. farve de kasser grønne, som indeholder en art der er tættere beslægtet med mennesket end grønlandshajen.

Lav en fælles gennemgang i klassen med elevernes svar. Her er forslag til gennemgangen:

• Hvilke dyr er tættere beslægtet med mennesket?
• Hvad betyder “pattedyr”?
• Kender I andre aber udover chimpansen?
• Ved I hvor de forskellige dyr fra side 28-29 lever henne?
• Hvilke andre domæner findes der, udover eukaryot?
• Hvilke andre riger findes der, udover dyreriget?
• Hvad betyder “evolution”?
• Er der nogen der kender eksempler på evolution?
  • Her kan man inddrage et eksempel på evolution blandt fisk. Der er forskning der viser at fiskeri får torsken til at krympe. Det er fordi det er de største fisk der bliver fanget i nettet – det er derfor en fordel at være lille. Se mere om dette her.

Når arbejdet med side 26-29 er færdigt, skal eleverne bruge tid på at opdatere deres opslagsværk og tilføje de nye fagbegreber I har arbejdet med

På side 26-29 skal eleverne arbejde med Hotel Nordlys.

De skal forestille sig at de er blevet ansat til at lave en reklame for Hotel Nordlys. På side 27 er der et link til hotellets hjemmeside. De skal sætte sig ind i hvad hotellet tilbyder, og hvad man kan opleve, når man bor der.

Rammer for arbejdet med reklamen:

• Det skal være en reklame med et ophold på Hotel Nordlys som fokus.
• Det skal være tydeligt hvad man kan opleve og hvad hotellet tilbyder.
• Det er valgfrit om man vil lave en reklamefilm, plakat, sang eller anvende et andet medie.
• Man skal kunne argumentere for sit valg af medie.

På side 28-29 skal eleverne indsætte deres reklame.

Eleverne viser deres produkter for klassen. Se Evaluering for uddybning af rammerne.

Eleverne viser deres produkter for klassen. 

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her: Austin’s Butterfly.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik. Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt. 

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.

Podcasten Livet i bygderne er produceret af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til podcasten er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted.

Undervisningsmaterialet Livet i bygderne er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Livet i bygderne by Isfjordscenteret Ilulissat’.