LYSET VENDER TILBAGE
BOOK CREATOR SOM REDSKAB TIL UNDERVISNING
Lyset vender tilbage er én ud af i alt ni podcasts produceret af Katrine Nyland til Ilulissat Isfjordscenter. Book Creator bogen Lyset vender tilbage er en elevbog, der knytter sig til podcasten Lyset vender tilbage. Podcasten varer 04:20. Forløbet er tilrettelagt med fokus på elevernes undersøgende, eksperimenterende og skabende tilgang til læring. Forløbet er inddelt i tre trin: Arbejdet før der lyttes til podcasten. Lytning og arbejde med podcasten. Efterarbejde med tema og viden fra podcasten. Vi anbefaler, at du starter med at lytte til podcasten, før den præsenteres for eleverne.
Vi anbefaler, at eleverne arbejder parvis eller enkeltvis. Afhængig af, hvad der passer bedst til den enkelte elev, og hvilke kompetencer der skal udvikles. Vær opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er ens bedste ven, man arbejder bedst sammen med. Samarbejde mellem eleverne handler om netop samarbejde og ikke kun samvær.
Tværfagligt – sprog, religion, billedkunst, naturfagene.
- Eleverne opnår en grundlæggende viden om Solens betydning for menneskene ved Isfjorden.
- Eleverne opnår viden om lysets betydning for livet omkring Isfjorden og nord for polarcirklen generelt.
- Eleverne arbejder problemløsningsorienteret baseret på kreativ og kritisk tænkning.
- Eleverne arbejder med færdigheder inden for kommunikation og samarbejde.
Opgaver til Yngstetrin
Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.
I klassen kan I tale om:
- Hvad Isfjordscenteret er.
- Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
- Forskellen på sommer og vinter.
- Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor.
Eleverne ser et kort over Grønland. Der er en markør, der viser hvor Ilulissat ligger.
I klassen kan I tale om:
- Hvad I ser på kortet.
- Hvor mange mennesker der bor i Ilulissat.
- Hvad ved I ellers om Grønland og Ilulissat.
- Kender I navnet på andre steder på kortet.
Eleverne ser et kort over Ilulissat. Der er en markør, der viser hvor Holms bakke ligger. Den røde streg viser en rute fra Isfjordscenteret til Holms Bakke.
I klassen kan I tale om:
- Hvor langt væk Holms Bakke ligger fra Isfjordscenteret.
- Hvorfor man mon stiller sig på en bakke for at se Solens genkomst.
- Giv gerne eleverne en oplevelse af at stå på taget af Isfjordscenteret og se hen på Holms Bakke (brug evt. billederne på side 4-7)
Eleverne ser en del af et verdenskort.
Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise hvor de bor.
Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.
I klassen kan I tale om:
- Hvor jeres by eller bygd ligger.
- Hvor mange mennesker der bor i den by, hvor I bor.
- Kender I navnet på andre steder på kortet.
Eleverne skal nu lytte til podcasten ”Lyset vender tilbage”. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 14.
Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.
Lad eleverne bruge nogle minutter på at tale med sidemakkeren om det, de har hørt.
På side 15 skal eleverne lave små lydoptagelser hvor de fortæller om podcasten.
Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det, de har hørt.
Indspilning af lydoptagelse; se instruktion 1 her.
Optagelsen ligger nu som et lille lydikon. Ikonet kan placeres hvor man ønsker det. Man kan lytte til optagelsen igen og igen.
Opsamling i klassen
Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 14-15 er færdigt. Det er for at lave en synlig opsamling, så eleverne kan blive inspireret af hinanden og kan hente/låne ord og sætninger til deres arbejde med opgaven. Vi anbefaler, at du undervejs skriver og eventuelt illustrerer begreber og nøgleord på tavlen.
I klassen kan I tale om:
- Hvad der overraskede eleverne, da de lyttede til podcasten.
- Begreber og nøgleord som eleverne har mødt i podcasten.
Du kan hente inspiration til samtalen herunder.
Til nogle af begreberne er der lavet opgavesider i Book Creator.
I kan eventuel indsætte flere sider selv til andre samtaleemner, begreber og nøgleord.
Begreber og nøgleord
- Januar – 13. januar
Det er dagen hvor lyset vender tilbage i Ilulissat. Det er den vigtigste dag på året. Lisa fortæller at de ser frem til at nyde naturen og sejle. I skolerne laver børnene sole og hænger dem i vinduerne. Der er ingen Sol fra den 29. november til den 13. januar. Alle der kan og vil, byder Solen velkommen på Seqinniarfik/Holms Bakke. Bagefter fejrer de med sang, kage og kaffe. Den 13. januar er en meget betydningsfuld dag for grønlænderne i Ilulissat.
Hvorfor er den 13. januar vigtig for grønlænderne i Ilulissat?
Hvilke(n) dag(e) er vigtig/betydningsfuld for dig?
- Jul og påske – to helligdage fra kristendommen som Lisa nævner.
Selvom den 13. januar er vigtig for grønlænderne i Ilulissat, betyder de kristne helligdage også meget.
Hvilke andre helligdage kender du?
Kender du til helligdage fra andre religioner end kristendommen?
- Traditioner – alle, der kan og vil, tager til Holms Bakke og synger Solen velkommen
Den 13. januar er en helt speciel og betydningsfuld dag for grønlænderne i Ilulissat, da de har en tradition om at byde Solen velkommen. Bagefter fejrer de med sang, kaffe og kage. Sangen de synger hedder ”Seqernup qungululluni nunarput nuilaaraa” / ”da Solen med smil titter lidt over vores land”. De kan nu se frem til lyse og varme dage.
Hvad er en tradition, og hvilke andre traditioner kender du?
Kender du andre traditioner, hvor man fejrer med sang, kage eller kaffe?
Hvornår kommer der lyse og varme dage, der hvor du bor?
På side 16-17 skal eleverne sætte deres egne vigtige dage eller traditioner ind. Du kan eventuelt bede dem tage billeder med hjemmefra, som de kan tage et billede af og sætte ind. De kan også lave en tegning af deres vigtige dage/traditioner. Snak gerne om dem i klassen, således at alle kan fortælle om deres egne vigtige dage/traditioner.
Hvis I har en fælles kalender i klassen, kan I skrive alle elevernes vigtige dage/traditioner ind i den.
Indsættelse af billeder; se instruktion 2 her.
Her kommer resten af begreberne.
- Midnatssolen – et naturfænomen man kan finde nord for den nordlige polarcirkel, hvor Solen ikke går ned i flere uger.
Lisa fortæller at der ikke er noget klokkeslæt at forholde sig til, du spiser, når du er sulten, og går i seng, når du er træt. Man lever som naturen dikterer.
Hvad ville du gøre, hvis du ikke skulle forholde dig til et klokkeslæt?
- Solen – stjernen i vores solsystem. Uden den, ville livet, som vi kender det på Jorden, ikke kunne eksistere.
Eleverne i Ilulissat laver sole af papir, som de hænger op i klassen, for at fejre Solens genkomst den 13. januar.
Kender du nogle planeter i vores solsystem?
Hvordan tror du Jorden ville se ud, hvis ikke Solen var her? Ville vi kunne leve her?
Eleverne skal nu klippe sole ud og hænge dem op i klassen, eventuelt i vinduet. Snak gerne om at de grønlandske børn i Ilulissat klipper sole og hænger dem om d. 13. januar, som en del af fejringen af at lyset vender tilbage. På side 18-19 kan de tage et billede af vinduet fyldt med sole og sætte ind i bogen.
Indsættelse af billeder; se instruktion 2 her.
På side 20 og 21 kan eleverne lave sætninger eller små historier med nøgleordene, som I har gennemgået. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet ind. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.
Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og indsættelse af tekst; se instruktion 1, 2 og 3 her.
Brug billedet til at snakke om Jorden og Solen. Her er forslag til snakken:
- Hvordan Jorden roterer om Solen? Læg mærke til pilen rundt om Jorden, der viser retningen.
- Om Solen gemmer sig, og hvorfor man siger “Solen kommer frem”, når det egentlig er Jorden der bevæger sig.
- Hvordan den mørke tid og midnatssolen skyldes Jordens hældning, læg mærke til aksen der går gennem Jorden.
- Hvis det passer ind i din klasse, kan I snakke om nordlys.
Få inspiration/baggrundsviden her.
Forsøg med globus og lampe
Eleverne kan selv prøve at lave et forsøg med en globus og en lampe der viser hvordan lyset rammer Jorden, når den kredser om sin egen akse og om Solen.
Dette forsøg skal vise hvordan Jordens rotation og hældning hænger sammen med lyset, se billede efter vejledningen til forsøget.
De skal bruge:
- en globus
- en kraftig lampe (alternativt en almindelig lampe eller lommelygte)
- et stativ til at sætte lampen på, medmindre man selv kan holde den (sæt evt. eleverne sammen i grupper, så de kan skiftes til at holde lampen og Solen)
- Stil globussen på et bord, og lampen umiddelbart overfor den.
- Tænd lampen så den lyser direkte ind på globussen.
- Snak om hvad lampen og globussen symboliserer.
- Prøv at dreje globussen, og lad eleverne komme med deres tanker, om hvad det viser.
- Snak gerne om hvordan billedet på side 22-23 hænger sammen med det de kan se med globussen og lampen. Snak eventuelt om hvordan globussen skal drejes i forhold til lampen for at vise dagene før og efter den 13. januar i Ilulissat.

Billede af forsøgsopstilling
Nu har eleverne arbejdet med ”Lyset vender tilbage”, traditioner og jordens rotation om solen. Som afslutning skal de lave et produkt i form af en tegneserie der følger 2 grønlandske børn fra Ilulissat gennem deres dag, d. 13. januar. På side 24-29 er der sat tre forskellige sider ind med rammer, det er ment som forslag til hvordan de kan bygge deres tegneserie op. De kan slette og tilføje nye sider som det passer ind i netop deres tegneserie. Der er desuden indsat talebobler, tænkebobler og udsagn, disse kan også frit slettes eller ændres så de passer ind.
Her er forslag til elementer eleverne kan inddrage
- hvad der bliver snakket om ved morgenbordet, måske snakker de om den store fejring senere.
- i skolen klipper de sole og hænger dem op.
- turen til Holms Bakke, hvad mon de snakker om på vejen?
- glæden ved de endelig kan komme ud og f.eks. sove i telt og sanke bær
- forskellen mellem ugerne før og efter den 13. januar.
- Her kan eleverne inddrage Solen, stjernerne, nordlys, månen
- fejringen efter de har budt Solen velkommen. Hvilke kager spiser de?
Eleverne kan vælge selv at lave tegninger og sætte dem ind i Book Creator, de kan bruge de figurer der er i Book Creator eller lave en blanding. Hvis det passer ind i deres tegneserie, kan de vælge at tilføje lydoptagelser.
Når eleverne har udarbejdet deres produkt, skal det senere fremlægges – for klassen og evt. andre elever på skolen, forældre m.fl.
Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder, indsættelse af talebobler; se instruktion 1, 2 og 6 her.
Eleverne viser deres tegneserier for klassen.
Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her.
Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye billedfortællinger, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.
Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.
Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt.
Podcasten Lyset vender tilbage er udviklet til Isfjordscenteret i Ilulissat af Katrine Nyland. Dertilhørende grafik er udviklet af Oncotype.
Undervisningsmaterialet til Podcasten Lyset vender tilbage er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.
Elevbogen i Book Creator er udviklet som en del af projektet Nutaaliorta fra Kivitsisa. Skabelonen er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed og Daniella Maria Manuel, Leg med IT.
Undervisningsmaterialet ”Lyset vender tilbage” er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.
Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ”Lyset vender tilbage” by Isfjordscenteret Ilulissat’.
Opgaver til Mellemtrin
Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.
I klassen kan I tale om:
- Hvad Isfjordscenteret er.
- Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
- Forskellen på sommer og vinter.
- Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor.
Eleverne ser et kort over Grønland. Der er en markør, der viser, hvor Ilulissat ligger.
I klassen kan I tale om:
- Hvad I ser på kortet.
- Hvor mange mennesker der bor i Ilulissat.
- Hvad ved I ellers om Grønland og Ilulissat.
- Kender I navnet på andre steder på kortet.
Eleverne ser et kort over Ilulissat. Der er en markør der viser hvor Holms bakke ligger. Den røde streg viser en rute fra Isfjordscenteret til Holms Bakke.
I klassen kan I tale om:
- Hvor langt væk Holms Bakke ligger fra Isfjordscenteret
- Hvorfor man mon stiller sig på en bakke for at se Solens genkomst
- Giv gerne eleverne en oplevelse af at stå på taget af Isfjordscenteret og se ned på Holms Bakke (brug evt. billederne på side 4-7).
Eleverne ser en del af et verdenskort.
Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise hvor de bor.
Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.
I klassen kan I tale om:
- Hvor jeres by eller bygd ligger.
- Hvor mange mennesker der bor i den by hvor I bor.
- Kender I navnet på andre steder på kortet.
Eleverne skal nu lytte til podcasten Lyset vender tilbage. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 14.
Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.
Lad eleverne bruge nogle minutter på at tale med deres makkeren om det, de har hørt.
På side 15 skal eleverne lave små lydoptagelser, hvor de fortæller om podcasten.
Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det, de har hørt.
Indspilning af lydoptagelse; se instruktion 1 her.
Opsamling i klassen
Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 14-15 er færdigt.
Vi anbefaler at du undervejs skriver og eventuelt illustrerer begreber og nøgleord på tavlen.
I klassen kan I tale om:
- Hvad der overraskede eleverne, da de lyttede til podcasten.
- Begreber og nøgleord som eleverne har mødt i podcasten
Du kan hente inspiration til samtalen herunder.
- Januar – 13. januar
Det er dagen hvor lyset vender tilbage i Ilulissat. Det er den vigtigste dag på året Lisa fortæller at de ser frem til at nyde naturen og sejle. I skolerne laver børnene sole og hænger i vinduerne. Der er ingen Sol fra den 29. november til den 13. januar. Alle der kan og vil byder Solen velkommen på Seqinniarfik/Holms Bakke. Bagefter fejrer de med sang, kage og kaffe. Den 13. januar er en meget betydningsfuld dag for grønlænderne i Ilulissat.
Hvorfor er den 13. januar vigtig for grønlænderne i Ilulissat?
Hvilke(n) dag(e) er vigtig/betydningsfuld for dig?
- Jul og påske – to helligdage fra kristendommen som Lisa nævner
Selvom den 13. januar er vigtig for grønlænderne i Ilulissat, betyder de kristne helligdage også meget.
Hvilke andre helligdage kender du?
Kender du til helligdage fra andre religioner end kristendommen?
- Traditioner – alle, der kan og vil, tager til Holms Bakke og synger Solen velkommen
Den 13. januar er en helt speciel og betydningsfuld dag for grønlænderne i Ilulissat, da de har en tradition om at byde Solen velkommen. Bagefter fejrer de med sang, kaffe og kage. Sangen de synger hedder ”Seqernup qungululluni nunarput nuilaaraa” / ”da Solen med smil titter lidt over vores land”. De kan nu se frem til lyse og varme dage.
Hvad er en tradition, og hvilke andre traditioner kender du?
Kender du andre traditioner hvor man fejrer naturfænomener?
Eleverne skal nu lytte til sangen der bliver sunget ved Holms Bakke. Tryk på solen for at afspille sangen. Teksten er sat ind på grønlandsk og som dansk oversættelse. De må gerne prøve kræfter med at synge den på grønlandsk samtidig med lydfilen afspiller. De skal bagefter snakke sammen om hvad lyset betyder for grønlænderne i Ilulissat ud fra sangteksten og hvad de hørte i podcasten.
Dette er de sidste to begreber der relateres til podcasten.
- Midnatssolen – et naturfænomen man kan finde nord for den nordlige polarcirkel, hvor Solen ikke går ned i flere uger.
Lisa fortæller at der ikke er noget klokkeslæt at forholde sig til, du spiser, når du er sulten, og går i seng, når du er træt. Man lever som naturen dikterer.
Hvad ville du gøre hvis du ikke skulle forholde dig til et klokkeslæt?
Hvordan passer det ind i den hverdag du har nu?
- Solen – stjernen i vores solsystem. Uden den, ville livet som vi kender det på Jorden ikke kunne eksistere.
Eleverne i Ilulissat laver sole af papir som de hænger op i klassen, for at fejre Solens genkomst den 13. januar.
Kender du nogle planeter i vores solsystem? Hvilke?
Hvordan tror du Jorden ville se ud, hvis ikke Solen var her? Ville vi kunne leve her?
Eleverne skal nu søge efter billeder i Book Creator. På side 18 skal de finde billeder af midnatssol og sætte ind, og på side 19 skal de finde billeder af solsystemet og sætte ind.
Indsættelse af billeder; se instruktion 2 her.
På side 20 og 21 kan eleverne lave sætninger eller små historier med nøgleordene som I har gennemgået. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet ind. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.
Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og indsættelse af tekst; se instruktion 1, 2 og 3 her.
Nu skal eleverne arbejde med at søge efter viden. På side 22-23 er der et link til denne hjemmeside fra VisitGreenland og et billede af midnatssol i Ilulissat. De skal bruge hjemmesiden til at besvare de fire spørgsmål der er på side 24-25. Besvarelsen skal de lægge ind som en lydfil der passer til hver taleboble.
Her er forslag til andre spørgsmål I kan arbejde med.
- Er der andre lande hvor de også byder Solen velkommen tilbage?
- Hvad er forskellen på den nordlige og den sydlige polarcirkel?
Indspilning af lydoptagelse; se instruktion 1 her.
Brug billedet i Book Creator bogen og denne hjemmeside til at snakke om Jorden og Solen.
Her er forslag til snakken:
- Hvordan Jorden roterer om Solen? Læg mærke til pilen rundt om Jorden der viser retningen
- Hvorfor siger man “Solen kommer frem” når det egentlig er Jorden der roterer om sin egen akse og om Solen?
- Hvordan skyldes den mørke tid og midnatssolen Jordens hældning? Læg mærke til aksen der går gennem Jorden
- Hvad er nordlys?
- Er det kun nord for polarcirklen at dette lysfænomen finder sted?
Nu har eleverne arbejdet med lyset der vender tilbage, nordlys og Jordens rotation om Solen.
Som afslutning skal de arbejde med deres viden og omsætte det til et produkt. De kan vælge mellem tre forskellige produkter. Deres produkt kan være på engelsk, dansk eller grønlandsk.
- Interview omkring opfindelsen af en ny tradition til at fejre lyset.
- Eleverne skal her forestille sig at de har opfundet en ny tradition til at fejre at lyset vender tilbage.
- De skal nu forestille sig, at de bliver interviewet til nyheder, for at fortælle om deres nye tradition til at fejre at lyset vender tilbage.
- De bliver interviewet til nyhederne for at fortælle om deres nye tradition
- En podcast der forklarer Solens genkomst i horisonten i Ilulissat.
- Eleverne skal her forklare om Solens tilbagekomst og hvorfor det sker på en særlig dag. De må gerne bruge viden fra bogen.
- De må selv vælge om deres podcast skal have en naturvidenskabelig vinkel eller om den skal omhandle følelsen af at bo i et land hvor Solen er væk i nogle måneder.
- Produktion af egen velkomstsang til Solen
- Eleverne skal her lave deres egen velkomstsang til Solen. Eleverne vælger selv om de vil bruge en kendt melodi eller selv finde på en.
Side 28-29 kan ændres så den er tilpasset elevernes valg af produkt. De kan også vælge at tilføje flere sider efter behov.
Deres produkt skal indspilles som lydoptagelse og sættes ind i Book Creator. De kan understøtte med tegning, billede eller andet.
Organiser eleverne parvis, gruppevis eller enkeltvis. Afhængig af hvad der passer bedst til den enkelte elev, og hvilke kompetencer der skal udvikles.
Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder; se instruktion 1 og 2 her.
Som afslutning på forløbet skal eleverne formidle deres arbejde til resten af klassen. Der er fokus på elevernes kommunikative færdigheder og formidlingskompetencer.
Eleverne viser deres produkter for klassen.
Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her.
Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye billedfortællinger, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.
Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.
Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt.
Podcasten Lyset vender tilbage er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.
Undervisningsmaterialet til Podcasten Lyset vender tilbage er udviklet af Lotte Brinkmann fra Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.
Elevbogen i Book Creator er udviklet som en del af projektet Nutaaliorta fra Kivitsisa. Skabelonen er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed og Daniella Maria Manuel, Leg med IT.
Undervisningsmaterialet Lyset vender tilbage er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.
Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Lyset vender tilbage by Isfjordscenteret Ilulissat’.
Opgaver til Ældstetrin
Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.
I klassen kan I tale om:
- Hvad Isfjordscenteret er.
- Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
- Forskellen på sommer og vinter.
- Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor.
Tal om kortet, og hvor mange mennesker der bor i Ilulissat, og hvor mange mennesker der bor i den by eller bygd I bor i?
Eleverne ser et kort over Ilulissat. Der er en markør, der viser hvor Holms bakke ligger. Den røde streg viser en rute fra Isfjordscenteret til Holms Bakke.
I klassen kan I tale om:
- Hvor langt væk Holms Bakke ligger fra Isfjordscenteret.
- Hvorfor man mon stiller sig på en bakke for at se solens genkomst.
- Giv gerne eleverne en oplevelse af at stå på taget af Isfjordscenteret og se ned på Holms Bakke (brug evt. billederne på side 4-7).
Eleverne ser en del af et verdenskort.
Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise, hvor de bor.
Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.
I klassen kan I tale om:
- Forskelle og ligheder mellem Ilulissat og jeres by eller bygd.
Eleverne skal nu lytte til podcasten Lyset vender tilbage. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 14.
Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.
Lad eleverne lave en Walk and Talk, hvor de taler om podcasten.
På side 15 skal eleverne fortælle om, hvad de synes er vigtigt at tage med fra podcasten. I taleboblerne kan de vælge at indsætte tekst, billeder eller lydoptagelser.
Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og indsættelse af tekst; se instruktion 1, 2 og 3 her.
Opsamling i klassen
Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 14-15 er færdigt.
Vi anbefaler, at du undervejs skriver begreber og nøgleord på tavlen.
I klassen kan I tale om:
- Hvad der overraskede eleverne, da de lyttede til podcasten.
- Begreber og nøgleord som eleverne har mødt i podcasten.
Du kan hente inspiration til samtalen herunder.
- Januar – 13. januar
Det er dagen, hvor lyset vender tilbage i Ilulissat. Det er den vigtigste dag på året. Lisa fortæller, at de ser frem til at nyde naturen og sejle. I skolerne laver børnene sole og hænger dem i vinduerne. Der er ingen sol fra den 29. november til den 13. januar. Alle der kan og vil, byder solen velkommen på Seqinniarfik/Holms Bakke. Bagefter fejrer de med sang, kage og kaffe. Den 13. januar er en meget betydningsfuld dag for grønlænderne i Ilulissat.
Hvorfor vender lyset tilbage til Ilulissat den 13. januar?
Hvilke(n) dag(e) er vigtig/betydningsfuld for dig?
- Jul og påske – to helligdage fra kristendommen, som Lisa nævner.
Selvom den 13. januar er vigtig for grønlænderne i Ilulissat, betyder de kristne helligdage også meget.
Hvilke andre helligdage kender du?
Kender du til helligdage fra andre religioner end kristendommen?
- Traditioner – alle, der kan og vil, tager til Holms Bakke og synger solen velkommen.
Den 13. januar er en helt speciel og betydningsfuld dag for grønlænderne i Ilulissat, da de har en tradition om at byde solen velkommen. Bagefter fejrer de med sang, kaffe og kage. Sangen de synger, hedder ”Seqernup qungululluni nunarput nuilaaraa” / ”Da solen med smil titter lidt over vores land”. De kan nu se frem til lyse og varme dage.
Hvad er en tradition, og hvilke andre traditioner kender du?
Kender du andre traditioner, hvor man fejrer naturfænomener?
- Solen – stjernen i vores solsystem. Uden den ville livet, som vi kender det på Jorden ikke kunne eksistere.
Eleverne i Ilulissat laver sole af papir, som de hænger op i klassen for at fejre solens genkomst den 13. januar.
Hvordan tror du, Jorden ville se ud, hvis ikke Solen var her?
Ville vi kunne eksistere uden Solen?
Tror du nogensinde, at Solen brænder ud?
- Midnatssolen – et naturfænomen man kan finde nord for den nordlige polarcirkel, hvor solen ikke går ned i flere uger.
Lisa fortæller, at der ikke er noget klokkeslæt at forholde sig til; du spiser, når du er sulten, og går i seng, når du er træt. Man lever som naturen dikterer.
Hvad ville du gøre, hvis du ikke skulle forholde dig til et klokkeslæt i din hverdag?
Hvordan passer det ind i den hverdag, du har nu?
På siderne skal eleverne lave korte beskrivelser af nøgleordene og begreberne, som I har gennemgået og arbejdet med indtil videre. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet af den ind. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten. Giv gerne eleverne mulighed for at uddybe deres opslagsværk samt tilføje ny viden undervejs, som I arbejder med de næste sider i bogen.
Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og indsættelse af tekst; se instruktion 1, 2 og 3 her.
Eleverne skal nu arbejde med lys. På side 18 står der en kort tekst om forskellen mellem, når der er polarmørke, og når lyset vender tilbage; der står også kort om hvad lys er. Find mere viden her. På side 19 er der fire billeder af hhv. midnatssol, nordlys, nattehimmel og polarmørke. Lad eleverne læse teksten og snakke med deres sidemakker om både den og billederne.
På side 20 er der indsat 5 hjemmesider, der omhandler solen, månen, stjernerne, midnatssol, nordlys og polarmørke.
Lad eleverne læse på hjemmesiderne og se videoen. Bagefter skal de svare på spørgsmålene på side 21. De kan skrive stikord i boksen, der hedder “skriv stikord her”.
Vi anbefaler at lave en fælles opsamling i klassen over side 18-21. Denne proces er for at give eleverne mulighed for at finde viden frem samt at tilføje ny viden om begreberne.
Indsættelse af tekst; se instruktion 3 her.
Eleverne skal arbejde med Jordens bane om Solen. Dette skal de gøre for at opnå en forståelse af, hvorfor der er polarmørke om vinteren og midnatssol om sommeren nord for polarcirklen.
På side 22 er der en kort introduktionstekst til Youtube videoen på side 23. Lad eleverne læse teksten først, og derefter se YouTube videoen.
I de sorte talebobler er der to spørgsmål, som I kan tale om i klassen.
Her er forslag til flere spørgsmål:
- Har man altid vidst, at Jorden kredser rundt om Solen?
- Hvordan påvirker Jordens hældning i forhold til:
- forskel på dag/nat?
- forskellige årstider?
Få mere viden om solsystemet her.
Nu skal eleverne prøve at forestille sig, at de mødes på taget af Isfjordscenteret. Det er den 13. januar, og de skal ud til Holms Bakke for at fejre, at Solen titter frem i horisonten.
De kan vælge mellem to forskellige produkter.
- De skal lave en velkomsttale eller en hyldestsang med tilhørende musik. Uanset hvad de vælger, skal deres produkt kunne bruges til fejringen af lyset ved Holms Bakke.
- De kan hente inspiration på side 26-29, hvor sangen fra podcasten er både på grønlandsk, dansk og som lydfil. Man kan afspille lydfilen ved at klikke på Solen på side 27.
Det kan være på grønlandsk, dansk eller engelsk.
De skal i deres velkomsttale eller hyldestsang komme ind på følgende:
- Hvorfor vender lyset tilbage den 13. januar? Hvad har det at gøre med Jordens rotation om sin egen akse og om Solen?
- Hvad er midnatssol og polarmørke?
- Hvilke naturlige lyskilder giver lys, når der er polarmørke?
Side 24-25 kan ændres, så den er tilpasset elevernes valg af produkt. De kan også vælge at tilføje flere sider efter behov.
Deres produkt skal indspilles som lydoptagelse og sættes ind i Book Creator. De kan understøtte med tegning, billede eller andet.
Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder; se instruktion 1 og 2 her.
På disse sider finder eleverne teksten til den hyldestsang, der bliver sunget i podcasten. Den er både på grønlandsk, dansk og som lydfil. Man kan afspille lydfilen ved at klikke på Solen på side 27. De kan bruge teksten som inspiration til deres egen velkomsttale eller hyldestsang.
Podcasten Lyset vender tilbage er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.
Undervisningsmaterialet til Podcasten Lyset vender tilbage er udviklet af Lotte Brinkmann fra Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.
Elevbogen i Book Creator er udviklet som en del af projektet Nutaaliorta fra Kivitsisa. Skabelonen er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed og Daniella Maria Manuel, Leg med IT.
Undervisningsmaterialet Lyset vender tilbage er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.
Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Lyset vender tilbage by Isfjordscenteret Ilulissat’.
Opgaver til Gymnasiet
Eleverne møder Isfjordscenteret i fire billeder: sommer og vinter, Kangia gletsjerfronten og skelettet af bygningen.
På side 6-7 er der dels en tekst, dels tre videoer, der viser tilblivelsen af Isfjordscenteret.
I klassen kan I tale om:
- Hvad Isfjordscenteret er.
- Hvad formålet med en institution som Isfjordscenteret er.
- Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
- Forskellen på sommer og vinter, både der hvor I bor og i Grønland.
På side 8 er der et link til Google Maps. Her kan eleverne selv prøve at finde Isfjordscenteret på et kort.
Du kan også eksperimentere med at lade dem finde stederne i podcasten, så de har et billede af hvor de er placeret. Her er stederne:
- Ilulissat
- Seqinniarfik/Holms bakke
På side 8 er der desuden fire spørgsmål som kan hjælpe eleverne på vej. Her er nogle flere:
- Hvad ved vi om polarmørke og midnatssol?
- Hvad ved vi om naturlige lyskilder?
- Hvilke sprog taler de i Grønland?
Her er forslag til yderligere arbejde med kortet:
- Giv eleverne tid til at eksperimentere med at beregne afstanden fra Isfjordscenteret til Holms Bakke
- Tal om højden på Holms Bakke, og lad eleverne overveje og begrunde hvorfor det lige netop er der, lysets genkomst fejres
Side 9 er beregnet til svar. Eleverne vælger selv deres udtryksform. Nogle muligheder i BookCreator:
- lave en model/tegning i hånden og indsætte den
- finde billeder i BookCreator som omhandler Grønland, og indsætte dem. Herefter kan man lave en tekst til billederne med den viden man har
- indspille en lydfil hvor man fortæller om det man ved
- en kombination af ovenstående
På side 10-11 er der indsat et kort over Grønland, med seks røde markører. Lad eleverne indsætte markørerne der hvor de kender byer eller bygder i Grønland. De kan skrive navnet på byen eller bygden i feltet ved siden af markørerne.
Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og indsættelse af tekst. se instruktion 1, 2 og 3 her.
Eleverne skal nu lytte til podcasten Lyset vender tilbage. På side 12 står der en introduktion til podcasten samt en vejledning til hvordan eleverne skal arbejde med faglig lytning. De åbner podcasten ved at klikke på billedet på side 13.
Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper. Lad gerne eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt, inden de går i gang med arbejdet på side 14-15.
På side 14-15 skal eleverne lave et resumé af det de har hørt i podcasten. Det kan de vælge at gøre på forskellige måder; de må vælge en eller flere.
- skrive en tekst
- indspille en lydfil
- lave en model/tegning
- noget helt andet som de er vant til at arbejde med i forhold til resumé og notatteknik
Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og indsættelse af tekst. se instruktion 1, 2 og 3 her.
I skal nu lave en fælles opsamling i klassen hvor I gennemgår elevernes arbejde med siderne 14-15.
Den fælles opsamling skal forberede eleverne således at de kan lave deres eget opslagsværk, som de kan vende tilbage til undervejs i arbejdet med podcasten.
På siderne 16-17 skal eleverne forklare betydningen af de nøgleord og fagbegreber, som I sammen gennemgår. De vælger selv om der skal anvendes tekst, lyd, billede, tegning, eller en kombination heraf. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.
Vi anbefaler at du starter med at bede eleverne om at komme med de nøgleord og eventuelt fagbegreber, som de har hørt i podcasten. Bagefter supplerer du med følgende nøgleord og fagbegreber, der er centrale i podcasten og vigtige i det videre arbejde.
- Traditioner – den 13. januar er en helt speciel og betydningsfuld dag for grønlænderne i Ilulissat, da de har en tradition om at byde solen velkommen. Alle der kan og vil, tager til Holms Bakke og hylder solen med sangen ”Seqernup qungujulluni nunarput nuilaaraa” / ”Da solen med smil titter lidt over vores land”. Bagefter fortsætter fejringen med kaffe og kage. De kan nu se frem til lyse og varme dage.
Hvad er en tradition, og hvilke andre traditioner kender du?
Kender du andre traditioner, hvor man fejrer naturfænomener?
- Helligdage – jul og påske er to helligdage fra kristendommen, som Lisa nævner.
Selvom den 13. januar er vigtig for grønlænderne i Ilulissat, betyder de kristne helligdage også meget.
Hvilke andre helligdage kender du?
Kender du til helligdage fra andre religioner end kristendommen?
- Solen – stjernen i vores solsystem. Uden den ville livet, som vi kender det på Jorden, ikke kunne eksistere.
Eleverne i Ilulissat laver sole af papir, som de hænger op i klassen for at fejre solens genkomst den 13. januar.
Hvordan forestiller du dig at Jorden ville se ud, hvis ikke Solen var her?
Ville vi kunne eksistere uden Solen?
Vil Solen nogensinde brænder ud?
- Midnatssolen – et naturfænomen man kan finde både ved den nordlige og sydlige polarcirkel, hvor solen ikke går ned i flere uger.
Lisa fortæller, at der ikke er noget klokkeslæt at forholde sig til; du spiser, når du er sulten, og går i seng, når du er træt. Man lever som naturen dikterer.
Hvad ville du gøre, hvis du ikke skulle forholde dig til et klokkeslæt i din hverdag?
Hvordan passer det ind i den hverdag, du har nu?
Følgende begreber er fagbegreber der ikke kommer fra podcasten, men som er nødvendige for at kunne løse opgaverne
- Prosa – en skriftlig udtryksform, som ikke behøver at være i rim, på vers eller med en fast rytme. Prosa er altså ikke bundet op på en bestemt stil. Modsat prosa har man poesi som kan følge en bestemt rytme eller anvende rim.
- Solsystemet – vores solsystem har Solen som stjerne. Solsystemet består af otte planeter: Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Alle otte planeter kredser i deres egen bane rundt om Solen. Samtidig med at de kredser i deres egen bane rundt om Solen, drejer de også om deres egen akse. Hver gang Jorden har drejet en gang om sin egen akse, er der gået en dag.
- Ækvidistance – afstanden i højden mellem højdekurverne kaldes ækvidistance, og den er på et orienteringskort normalt enten 2,5 m eller 5 m alt afhængig af, hvor kuperet området eller terrænet er. Hvis højdekurverne ligger tæt på hinanden, er der stejlt, mens der er mindre stejlt, hvis højdekurverne ligger længere fra hinanden.
Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og indsættelse af tekst. se instruktion 1, 2 og 3 her.
Eleverne skal arbejde med Jordens bane om Solen. Dette skal de gøre for at opnå en forståelse af, hvorfor der er polarmørke om vinteren og midnatssol om sommeren nord for polarcirklen.
På side 18 er der en kort introduktionstekst til Youtube videoen på side 19. Lad eleverne læse teksten først, og derefter se videoen.
I de sorte talebobler er der to spørgsmål, som I kan tale om i klassen.
Her er forslag til flere spørgsmål:
- Har man altid vidst, at Jorden kredser rundt om Solen?
- Hvilken indvirkning har hældningen af Jordens akse i forhold til:
- forskel på dag/nat?
- forskellige årstider?
Få mere viden om solsystemet her.
Eleverne skal nu arbejde med lys. På side 20 beskrives forskellen mellem, når der er polarmørke, og når lyset vender tilbage; desuden forklares, hvad lys er. Find mere viden her. På side 21 er der fire billeder af hhv. midnatssol, nordlys, nattehimmel og polarmørke. Lad eleverne læse teksten og snakke med deres sidemakker om både den og billederne.
På side 22 er der links til fire hjemmesider, der omhandler Solen, midnatssol, nordlys og polarmørke. Lad eleverne besøge disse sider. Bagefter skal de svare på spørgsmålene på side 23. De tre bokse er beregnet til stikord.
Vi anbefaler at lave en fælles opsamling i klassen over side 20-23. Denne proces giver eleverne mulighed for at bringe indsigt frem i lyset samt at tilføje ny viden om begreberne.
Eleverne skal lave en instruktionsvideo. Instruktionen skal målrettes mellemtrinnet, og den skal forklare hvorfor Solen titter frem den 13. januar i Ilulissat, og hvorfor man mødes på Holms Bakke.
Til at løse opgaven skal eleverne anvende deres viden fra arbejdet med de forrige sider i bogen.
Krav til instruktionsvideoen:
- videoen skal være minimum 3 minutter og maximum 5 minutter lang
- den skal indeholde viden om Jordens bane om Solen
- den skal indeholde viden om hvorfor Solen kommer frem den 13. januar i Ilulissat
På side 24 er der en tekst til eleverne der forklarer selve opgaven, og på side 25 er der en ramme hvor de kan indsætte deres instruktionsvideo.
Indsættelse af video. Se instruktion 5 her.
Eleverne skal arbejde med sangen Seqernup Qungujulluni. Sangen findes på grønlandsk og på dansk på side 28-31.
De skal analysere og genfortælle sangen i prosa. Deres genfortælling sættes ind på side 26-27. De må selv bestemme om der skal indsættes billeder, om de vil indtale sangen som lydfil eller noget helt tredje.
Elevernes genfortælling skal fremvises for resten af klassen. Der skal efterfølgende bruges tid på feedback i form af positiv kritik. Se afsnittet “Evaluering” for mere info herom.
Indsættelse af lydfiler, indsættelse af billeder, indsættelse af tekst og indsættelse af video. Se instruktion 1, 2, 3 og 5 her.
Sangen på grønlandsk og dansk
Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her.
Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.
Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt.
Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.
Podcasten Lyset vender tilbage er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.
Undervisningsmaterialet til Podcasten Lyset vender tilbage er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted.
Undervisningsmaterialet Lyset vender tilbage er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.
Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Lyset vender tilbageby Isfjordscenteret Ilulissat’.