Trommedans

Havde man en konflikt,blev den løst med en trommedans.

En konflikt kunne være – misundelse eller jalousi – en dårlig handel – uvenskab.

Du og din ven skændes. Hvad skændes I om?

Indtal eller skriv en historie om:

• hvad I blev uvenner over?
• hvordan I blev gode venner igen?

Din historie:

På kortet side 19 i bogen kan du se, hvor inuit fra Sermermiut rejste hen.

Om sommeren rejste de ind i fjordene til sommer-bopladserne. 

Her fangede de rensdyr, ørreder og helleflynder.

De fangede også hvalros og narhvaler i havet langs kysten.

På deres rejser mødte de andre inuitter.  Dem handlede de med og udvekslede historier.

De første bosættere brugte harpun til at fange sælerne med. I dag fanges de med garn. 

• Du skal fra Sermermiut til Attu for at fange hvaler.

  Hvor langt er der?

• Hvilken båd sejler du i?

• Hvilke hvaler fanger du?

Af hvalbarder kunne man lave fiskeliner. Linerne brugte man til at fange dybhavs-fisk med.

Inuit fra Ilulissat havde hvalbarder.

Af fedtsten kunne man lave lamper. De var gode at have med på jagt om vinteren, når der ikke var noget sollys.

Inuit fra Sydgrønland havde fedtsten.

Med 2-3 hvalbarder kunne man bytte sig til 1 fedtsten.

• Hvorfor ville inuit fra Sydgrønland gerne bytte  1 fedtsten til 2-4 barder?

• Hvad brugte inuit fra Ilulissat fedtstenen til?

• Hvordan mon man kunne få lys i den?

Trommedans blev brugt ved forskellige lejligheder:

• ved åndemaning
• som underholdning
• til konfliktløsning

I den store cirkel på billedet er to personer ved at løse en konflikt.

De skiftes til at udføre trommedans og synge smædeviser om hinanden.

Smædevise

En inuit fra Sydgrønland og en inuit fra Ilulissat er blevet  uenige i en byttehandlen med fedtsten og hvalbarder.

Du skal vælge om du er inuit fra Sydgrønland og har fedtsten eller inuit fra Ilulissat og har hvalbarder.

Lav en liste over alle de ord du forestiller dig, man brugte dengang i en smædevise.

Din liste:

Inuit var afhængige af fangstdyrene for at overleve. De måtte derfor følge dyrene, hvor de var. Kortet side 19 i bogen viser de store afstande sermermiutfolket rejste. 

Om sommeren rejste de ind i fjordene til sommerbopladserne. 

Her fangede de rensdyr, ørreder og helleflynder.

De fangede også hvalros og narhvaler i havet langs kysten.

På deres rejser mødte de andre inuitter. Dem handlede de med og udvekslede historier.

De første bosættere brugte harpun til at fange sælerne med. I dag fanges de med garn. 

• Hvilken rute var den længste sermermiutfolket rejste og hvor mange km?
• Hvad blev der handlet med, når man mødtes på bopladserne? Find hjælp side 18 i borgen.

• Hvorfor var hvalros og narhval særlig eftertragtet at fange?

Inuit fra Sydgrønland tog den farefulde rejse til Diskobugten efter hvalbarder. Dem skulle de bruge til fiskeliner, så de kunne fiske efter hellefisk og rødfisk om vinteren fra havisen.

Med sig havde de fedtsten, som var et eftertragtet bytteobjekt. 

Fedtsten kunne Inuit fra Diskobugten lave lamper af. De var gode at have med på jagt om vinteren, når der ikke var noget sollys.

Med 2-4 hvalbarder kunne man bytte sig til 1 fedtsten.

• Hvor fik inuit fedtsten fra? Få hjælp side 21 i bogen.

• Hvad skulle man komme i lampen for at den kunne lyse?

• Søg efter et billede af en hellefisk og en rødfisk. Sæt dem ind eller tegn dem.

På billedet ses trommedans som var en vigtigt del af inuit-kulturen. 

Trommedansen havde flere forskellige formål for bopladsen.

• Hvad blev trommedans brugt til?
• Hvad er en stridsdans?
• Er der andre kulturer, hvor trommen er et vigtigt element?

Om sommeren rejste inuit over store afstande ind til sommerbopladserne i jagten på fangstdyr. Dette er et kort over Sermermiutfolkets rejseruter. 

Vinteren blev brugt på vinterbopladserne.

• Hvad viser kortet? Det kan også findes på side 19 i bogen.

• Hvilke dyr fangede inuit om sommeren?

• Hvad skete der, når bopladser eller familier mødte hinanden?

Fiskeliner var livsvigtige. De sikrede at man kunne fange dybhavsfisk som hellefisk og rødfisk. 

Fedtstenslamper var meget nyttige at have med på ture, der varede flere dage. 

• I hvilken del af Grønland havde man hvalbarder, der blev lavet om til fiskeliner?

• I hvilken del af Grønland havde de fedtsten, der kunne bruges til lamper?

• Hvor mange hvalbarder byttede man typisk for en fedtsten?

På billedet ses trommedans som var en vigtigt del af inuit-kulturen. 

Trommedansen havde flere forskellige formål for bopladsen.

• Hvilken funktion havde trommedans?

• Søg på “rap battle” på internettet. Hvilke ligheder er der mellem rap battle og stridsdansen?

• Hvorfor tror du, at det netop er trommen, der har fået en central plads i inuitreligionen?

Om sommeren rejste inuit over store afstande ind til sommerbopladserne i jagten på fangstdyr. Dette er et kort over Sermermiutfolkets rejseruter. 

Vinteren blev brugt på vinterbopladserne.

• Hvad viser kortet? Det kan også findes på side 19 i bogen.

• Hvad var forskellen på inuits livsform om sommeren og om vinteren?

• Hvilke konflikter kunne der opstå, når bopladser eller familier mødte hinanden?

Fiskeliner var livsvigtige. De sikrede at man kunne fange dybhavsfisk som hellefisk og rødfisk. 

Fedtstenslamper var meget nyttige at have med på ture, der varede flere dage. 

• Hvad er hvalbarders funktion for hvalen?

• Hvad er fedtsten?

• I hvilke dele af Grønland havde de hvalbarder og hvor kom fedtsten fra?