Dybhavsrejen

Dybhavsrejen er en almindelig rejeart i Diskobugten.

Den er en vigtig fødekilde for flere fiskearter.

Den lever de første 5-6 år som han. Herefter skifter den køn og lever resten af sit liv som hun.

Dybhavsrejen spiller en stor rolle for fiskeriet og økonomien i Ilulissat.

• Dybhavsrejen er føde for andre fisk. Hvilke? 
• Hvor mange par ben, halefødder og følehorn har rejen? Se her: dybhavsrejen
• Hvad er en hermafrodit?

De små krebsdyr kalder man krill eller lyskrebs. Krill lever af planteplankton, som de skraber af undersiden af isen med de stive børster, de har på spidsen af benene.

Når dyrene “græsser”, kan det minde om en græsslåmaskine i aktion.

Få mere viden om krebsdyr

• Hvorfor siger man, at de små krebsdyr græsser? 
• Hvad lever krillen af?
• Hvilke havdyr lever af lyskrebs?

Den store grønlandske krabbe lever på bunden af havet. 

Hannen er større end hunnen. Hannens skjold kan blive op til 7 cm, hunnens 5½ cm.

Krabberne parrer sig i slutningen af vinteren eller først på foråret.

Hunnen lægger 20.000-150.000 æg. 

Æggene udklækkes efter ca. et år. I koldere egne går der op til to år.

Få mere viden om krebsdyr

• Hvad lever krabben af? 
• Hvor gammel kan den blive? 
• Hvor lang tid tager det, før der kommer en larve ud af krabbeægget?

Dybhavsrejen er en almindelig rejeart i Diskobugten.

Den er en vigtig fødekilde for flere fiskearter.

Den lever de første 5-6 år som han. Herefter skifter den køn og lever resten af sit liv som hun.

Dybhavsrejen spiller en stor rolle for fiskeriet og økonomien i Ilulissat.

• Hvilke fisk og dyr er dybhavsrejen føde for? 
  • Svar:
• Hvor mange år tager det cirka før en dybhavsreje er klar til spisebordet
  • Svar:
• Hvad er en hermafrodit?

  • Svar:

De små krebsdyr kalder man krill eller lyskrebs. Krill lever af planteplankton, som de skraber af undersiden af isen med de stive børster, de har på spidsen af benene.

De findes i store stimer i de frie vandmasser, og på én kubikmeter kan der være mellem 10.000-30.000 krebsdyr.

Når dyrene “græsser”, kan det minde om en græsslåmaskine i aktion.

Få mere viden om krebsdyr

• Hvorfor siger man, at de små krebsdyr græsser? 
  • Svar:
• Hvordan svømmer krillen, når den slår “græs” under isen?
  • Svar:
• Hvilke havdyr lever af lyskrebs?
  • Svar:

Den store grønlandske krabbe lever på bunden af havet. I bogen står der, at bredden på hannens skjold er op til 16 cm og hunnens noget mindre, ca. 10 cm. I linket nedenfor står der, hannens er ca. 7 cm og hunnens 5,5 cm. 

Krabberne parrer sig i slutningen af vinteren eller først på foråret.

Hunnen lægger mellem 20.000-150.000 æg. Æggene udklækkes efter ca. ét år. I koldere egne går der op til to år.

Få mere viden om krebsdyr

• Hvad lever krabben af? 
  • Svar:
• Hvilket udsagn om krabbens størrelse er mon det rigtige. Dette link kan hjælpe dig?
  • Svar:
• Bestanden af den den store grønlandske krabbe er i tilbagegang. Hvad kan det skyldes? 
  • Svar:

Dybhavsrejen er en almindelig rejeart i Diskobugten. 

Den skifter køn fra han til hun efter de første fem-seks år af dens liv. 

Ud over at være en vigtig fødekilde i det arktiske fødenet spiller dybhavsrejen også en stor rolle for fiskeriet og økonomien i Ilulissat. 

• Dybhavsrejen er det man kalder førsthanlig hermafrodit. Hvad betyder det?

• Hvad er dybhavsrejens fødegrundlag?

• Hvorfor spiller dybhavsrejen en stor rolle for økonomien i Ilulissat?

De små krebsdyr i Isfjorden har flere navne. De hedder lyskrebs, men man kan også kalde dem for krill. 

Der kan leve ca. 10-30.000 krill i 1 m³ vand.

Krill lever af det planteplankton der findes under havisen. 

De har stive børster på spidsen af benene, som de bruger til at afgræsse algelaget.

• Hvorfor kalder man krill for havisens græsslåmaskine?

• Se på det marine fødenet: hvem spiser krill?

• På side 12 læste du at man kunne kalde verden under isen for polarområdets græssletter – hvad kan man sammenligne krill med?

Den store grønlandske krabbe kan leve i temperaturer helt ned til -1°C. 

Man kan kende forskel på hunner og hanner på størrelsen af skjoldet.

Efter parringen opbevarer hunnen æggene i 1-2 år under bagkroppen før de klækkes, afhængig af temperaturen.

Krabbelarvernes fødegrundlag er planteplankton.

• Hvorfor klækkes krabbens æg om foråret?

• Hvad er den fysiske forskel på han- og hunkrabben?

• Hvor i det marine fødenet, på s. 13 i bogen, ville du indsætte den store grønlandske krabbe?

Dybhavsrejen findes overalt langs de grønlandske kyster, og den er således en almindelig rejeart i Diskobugten. 

Den skifter køn fra han til hun efter de første fem-seks af år af sit liv. 

Ud over at være en vigtig fødekilde i det arktiske fødenet, spiller dybhavsrejen også en stor rolle for fiskeriet og økonomien i Ilulissat. 

• Dybhavsrejen er det man kalder førsthanlig hermafrodit. Hvad betyder det?

• Hvilke problematikker kan der være i forhold til fiskeri af dybhavsrejen og dens kønsskifte?

• Hvilke evolutionære mekanismer kan forklare dybhavsrejens kønsskifte?

Lyskrebs, også kaldet krill, er en vigtig organisme i det arktiske marine fødenet. 

De er ca. 1,5-5 cm store og der kan leve ca. 10-30.000 krill i 1 m³ vand.

Krill lever af det planteplankton der findes under havisen, men den sørger også for føde til dyrene på bunden, fordi dens afføring synker ned på bunden. 

Krill har stive børster på spidsen af benene, som de bruger til at afgræsse algelaget.

• Hvilken niche har krill, og hvordan har den tilpasset sig sin niche?

• Hvilken organisme i det marine fødenet har krill som fødegrundlag?

• På side 12 læste du at man kunne kalde verden under isen for polarområdets græssletter – hvad kan man sammenligne krill med?

Den store grønlandske krabbe kan leve i temperaturer helt ned til -1°C. 

Man kan kende forskel på hunner og hanner på størrelsen af skjoldet.

Efter parringen opbevarer hunnen de 20-150.000 æg i 1-2 år under bagkroppen før de klækkes, afhængig af temperaturen.

Krabbelarvernes fødegrundlag er planteplankton.

• Hvorfor er det en nødvendighed at krabben har  20-150.000 æg?

• Har en krabbe den samme skal hele livet?

• Hvor i det marine fødenet skal den store grønlandske krabbe placeres?