Sælfangst

I tiden 2500-800 f.v.t. boede Saqqaq-folket ved Isfjorden.

De havde en tidlig version af kajakken. Til at fange byttet brugte de harpunen.

Omkring år 1200 ankom inuit, Thule-folket, til Diskobugten. De er forfædre til det grønlandske folk. 

De udviklede kajakken, som den ser ud i dag. De introducerede fangstblæren. Den forhindrede den harpunerede sæl i at slippe væk eller gå til bunds.

• Hvilket andet fangstredskab ligner harpunen? 

• Billedet er af Ole Andreasen fra ca. 1936. Hvor mange sæler har han fanget?

• Hvad betyder ordet forfædre?

Om vinteren laver sælen åndehuller i isen, så den kan kan få luft. Det gør det let for fangerne at finde de steder, hvor sælerne kan fanges fra havisen.

Fangst fra havisen kaldes åndehulsfangst.

De første bosættere brugte harpun til at fange sælerne med. I dag fanges de med garn. 

• Hvad var det særlige ved det harpunhoved bosætterne udviklede? Se side 29

• På billedet ses en sæl blive trukket op af åndehullet. Hvad er navnet på sælen?

• I hvor mange tusinde år har man kendt til åndehulsfangst?

Ringsælen har altid været vigtig føde for beboerne ved Isfjorden.

Sælkød indeholder høje mængder af C- og D-vitamin, som er vigtige for at undgå sygdomme.

• Hvad er kvinden på billedet i gang med?

• Lav en liste over de ting en sæl kan bruges til. 

• Hvorfor var det vigtigt at spise sælkød – især om vinteren?

De første bosættere, Saqqaq-folket, boede ved ved Isfjorden i tiden 2500-800 f.v.t. De havde en tidlig version af kajakken, som foretrukket fartøj. Til at fange byttet brugte de harpunen.

Omkring år 1200 ankom inuit, Thule-folket, til Diskobugten. De kom fra Canada og er forfædre til det grønlandske folk. 

De udviklede kajakken, som den ser ud i dag. De introducerede fangstblæren, som var en videreudvikling af jagten med harpun. 

Fangstblæren forhindrede den harpunerede sæl i at slippe væk eller gå til bunds.

Søg mere viden om indvandring i Grønland.

• Hvilket andet forhistorisk fangstredskab kan sammenlignes med harpunen – og anvendes det stadig til fangst ? 

• Hvad blev fangstblæren lavet af? Få hjælp s. 25 i bogen.

• Skriv, tegn eller indtal en historie med titlen En farefuld rejse fra Canada til Diskobugten i 1249. 

  Min historie:

Åndehulsfangst af den grønlandske ringsæl var i vinterhalvåret livsnødvendigt for fortidens mennesker. Fangstmetoden blev allerede anvendt af de første bosættere ved Isfjorden. I dag med mere moderne redskaber.

De første bosættere udviklede en type harpunhoved, der satte sig på tværs i såret ved et træk i linen. De harpunerede sæler blev herefter dræbt med en lanse forsynet med et forskaft.

• Hvorfor var ringsælen livsnødvendig for fortidens mennesker?

• På billedet ses en sæl blive trukket op af åndehullet. Hvordan er den fanget?

• I hvor mange tusinde år har man kendt til åndehulsfangst?

Ringsælen har altid været vigtig føde for beboerne ved Isfjorden.

Sælkød indeholder høje mængder af C- og D-vitamin, som er vigtige for at undgå sygdomme, som f.eks. skørbug.

Hele sælen er blevet brugt. Det var ikke kun kødet der blev spist. Det spæk man ikke spiste, blev anvendt som brændsel og lys. Skindet blev brugt til tøj og kajakker.

• Hvilket redskab bruger kvinden på billedet, og hvad er hun i gang med?

• Lav en liste over de ting en sæl kan bruges til. 

• Hvorfor var det vigtigt at spise sælkød – især om vinteren?

Om sommeren er det muligt at sejle ud i kajak og fange dyr i Isfjorden. 

Gennem mange tusinde år er kajakken og fangstredskaberne blevet udviklet til dem, vi kender i dag.

• Hvad brugte Saqqaq-folket som foretrukket fartøj og fangstredskab?

• Hvad er en fangstblære?

• Hvornår ankom Thule-folket?

Om vinteren fanges dyrene fra et hul i isen. For fortidens mennesker, var det nødvendigt også at kunne fange dyr om vinteren. Metoden kaldes for åndehulsfangst. Med hjælp fra sin hund finder jægeren et åndehul, der blev skabt af en sæl mens havisen frøs til.

• På side 30-31 i bogen er der to billeder der viser åndehulsfangst. Hvilken sælart kan man se?

• Hvordan fungerer en tersharpun?

• Beskriv forskellen på vinterfangst og sommerfangst.

I lang tid har ringsælen udgjort hovedparten af næringsgrundlaget for beboerne ved Isfjorden. 

Men der lever også andre sælarter omkring Grønland: grønlandssæl, spættet sæl, remmesæl og klapmyds

På billedet ses en kvinde, der ved at skrabe et sælskind med en ulu. 

• Det er ikke kun kødet fra sælen, der har været til gavn for inuit. Hvilke andre dele af sælen blev ellers brugt og til hvad?

• Hvad er en ulu?

• Undersøg de 5 forskellige sælarter og find ud af hvad forskellen er på dem.

Om sommeren er det muligt at sejle ud i kajak og fange dyr i Isfjorden. 

Gennem mange tusinde år er kajakken og fangstredskaberne blevet udviklet til dem, vi kender i dag.

• Hvem var Saqqaq-folket?

• Hvad brugte Saqqaq-folket som foretrukket fartøj og fangstredskab?

• Hvordan fungerede en fangstblære?

Om vinteren laver man hul i isen, hvorfra dyrene fanges. For fortidens mennesker, var det nødvendigt også at kunne fange dyr om vinteren. 

Metoden kaldes for åndehulsfangst. Med hjælp fra sin hund finder jægeren et åndehul, der er egnet til at jage fra. 

• Hvorfor mon det hedder åndehulsfangst?  

• Hvordan fungerer en tersharpun?

• Hvordan ser fremtiden ud for vinterfangst i forhold til klimaforandringer?

I lang tid har ringsælen udgjort hovedparten af næringsgrundlaget for beboerne ved Isfjorden. 

Men der lever også andre sælarter omkring Grønland: grønlandssæl, spættet sæl, remmesæl og klapmyds

På billedet ses en kvinde, der ved at skrabe et sælskind med en ulu. 

• Det er ikke kun kødet fra sælen der har været til gavn for inuit. Hvilke andre dele af sælen blev ellers brugt og til hvad?

• Hvad er en ulu?

• Undersøg de 5 forskellige sælarter og find ud af hvad forskellen er på dem.