Fangerlivet

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor.

Se på kortet og tal om hvor Ilulissat ligger. Tal om hvor mange mennesker der bor i Ilulissat. Tal også om hvor mange mennesker der bor i den by eller bygd I bor i.

Eleverne ser en del af et verdenskort.

Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise, hvor de bor.

Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.

I klassen kan I tale om:

• Forskelle og ligheder mellem Ilulissat og jeres by eller bygd.

På side 12 ser eleverne et billede fra 1925 af fiskeri ved iskanten.

I klassen kan I tale om det, de ser på billedet. Lad dem gå i detaljer f.eks.

• hvor mange mennesker er der?
• hvad laver mændene og hvad laver kvinderne?
• hvordan transporteres fangsten hjem?
• en mor bærer et barn på armen. Hvor i billedet er hun?
• to hunde ved en jolle. Hvor i billedet er de? 

På side 13 ser eleverne to billeder, der viser hvordan det foregår i dag.

I klassen kan I tale om de markante forskelle der er på fiskeri ved Isfjorden dengang og nu.

Skriv eventuelt nøgleord på tavlen om det I har talt om.

På begge sider er der en faktaboks. Her skriver eleverne de nøgleord ind, som I taler om i klassen. Faktaboksene kan elevernebruge til opgaven Mit opslagsværk på side 20-21.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Fangerlivet. De starter podcasten ved at klikke på billedet på side 14.

Inden eleverne lytter til podcasten, kan du give en kort intro til podcastens indhold.

Podcastens indhold

Mikkel fortæller:

• at han er født i 1940 og vokset op i en fangerfamilie i Ilulissat.
• at siden han var 12 år har arbejdet som fisker og derfor har et særligt forhold til Isfjorden.
• at hans far var både fanger og fisker, og der var ikke tvivl om at han skulle være det samme. De eneste muligheder der var.
• at hundene, som dengang gik frit omkring, var det allervigtigste. Fra 10-års alderen passede han familiens hunde om sommeren.
• om at være tæt sammen med sin far og hvordan han lærte ham og hans brødre om at livet som fisker på Isfjorden kan være farefuldt, hvordan man fiskede ved håndkraft, selv fjernede indvolde og skar fiskene ud.
• om isen, der i alt slags vejr lige så stille driver ud mod havet. Ved fuldmåne, hvor strømmen er stærkere, skubbes den hurtigere.
• om hvordan fiskerne plejede at måle, hvor langt isen på Isfjorden flyttede sig i løbet af et døgn. ”Flytningen” kaldtes det.
• om vigtighed af at holde øje med flytningen, så de kunne nå at flytte deres ting (fangstredskaber), så de ikke blev revet med af strømmen.
• om at Ilulissat fjorden (Isfjorden) ligger dybt i hans hjerte.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.

Lad eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt.

På side 15 skal eleverne lave små lydoptagelser hvor de fortæller om podcasten.

Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det, de har hørt.

Indspilning af lydoptagelse se instruktion 1 her.

Optagelsen ligger nu som et lille lydikon. Ikonet kan placeres, hvor man ønsker det. Man kan lytte til optagelsen igen og igen.

Opsamling i klassen

Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 14-15 er færdigt.

I klassen kan I tale om:

• det eller de billeder de valgt til deres lydfortælling og begrundelsen herfor.
• begreber og nøgleord som eleverne har mødt i podcasten.

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.

Til nogle af begreberne er der lavet opgavesider i Book Creator-bogen.

I kan eventuel indsætte flere sider selv til andre samtaleemner, begreber og nøgleord.

Begreber og nøgleord

• Fanger – en fanger er en der lever af fangst i Grønland. Fangst er både jagt og fiskeri. Fangsten er hovedsageligt fisk, og der fiskes især efter én art, hellefisken. I podcasten fortæller Mikkel om at han er vokset op i en fanger- og fiskerfamilie. Hent inspiration her.

Der var ingen tvivl om, at når Mikkel blev stor, skulle han være fanger. Hvorfor?

Hvor gammel var han da han begyndte at fiske med sin far og sine brødre?

Hvilken fisk fanger de især?

• Hundene – for at komme ud til fangstpladserne og bringe fangsten hjem, var slædehundene det vigtigste. I dag er alle hundene tøjret og foderet er ofte færdiglavet tørfoder, men da Mikkel var barn, gik de frit omkring og blev fordret med frisk fisk ved havnen. Dyrlægens anbefalinger til fodring af slædehunde. Pdf-bilag 6.

Hvor og med hvad blev Mikkels hunde fodret?

Hvorfor skal hundene siden 1954 gå i snor?

• Kælver – når isblokke ved gletsjerkanten falder i havet på grund af tyngdekraften kaldes det kælvning. Man kan sige gletsjeren ”føder” isfjelde og isskosser. Når Sermeq Kujalleq kælver og isen presses ud i Isfjorden, må fiskerne tage særlige forholdsregler.

Hvilke forholdsregler måtte fiskerne tage især ved fuldmåne?

• Fuldmåne – det er fuldmåne mindst én gang om måneden. Månens faser er bestemt ud fra månens placering mellem Jorden og Solen. Når jorden ligger mellem solen og månen, er månen fuldt oplyst af solen, man siger den er fuld. Ved fuldmåne er der ekstra kraftigt tidevand og dermed en stærkere strøm, der får isfjeldene til at drive hurtigere mod havet.

Hvad er det modsatte af fuldmåne?

Nu er det tid til at se lidt nærmere på det job, som Mikkel har haft hele sit liv.

Sammen med eleverne skal I nu rense og ordne en fisk. Lad eleverne tage billeder undervejs. Billederne sættes ind i bogen.

Eleverne laver efterfølgende små lydoptagelser, hvor de fortæller om processen.

Eleverne skal læse teksten på side 18.

• Når man har hunde, har man også ansvar for at passe hundene og sørge for, at de er raske og har det godt. Hundene skal have meget mad for at kunne arbejde og trække en slæde og samtidigt kunne holde varmen i det kolde arktiske klima. Om sommeren skal hundene bruge mad til at komme sig efter vinterens skader og til at fælde gammel pels og danne ny pels.

De skal læse side 38 og 39 i Qimmeq. De kan også vælge at få læst siderne op ved at klikke på læs for mig. De åbner bogen ved at klikke på Book Creator-ikonet.

På side 19 skal de svare på spørgsmålene i boblerne. Lad eventuelt eleverne komme med mundtlige svar. Skriv svarene op på tavlen og lad eleverne skrive dem ned eller optage dem som lydfiler i bogen.

Qimmeq-projektet er udviklet af Ilisimatusarfik og Københavns Universitet.

Børnefagbogen Qimmeq – kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund er udviklet af Anne Katrine Gjerløff. Ilisimatusarfik og Statens Naturhistoriske Museum.

Eleverne skal nu forestille sig, hvordan det er for Mikkel og hans familie at leve som fangere. De laver en tegning af Mikkel der fisker i Isfjorden sammen med sin far og sine brødre.

Eleverne tager et billede af tegningen og sætter det ind i rammen.
Efterfølgende optager eleverne en lydfil, hvor de fortæller om deres tegning.

Indspilning af lydoptagelse og indsættelse af billeder se instruktion 2 og 3 her.

På siderne skal eleverne lave sætninger eller små historier med nøgleordene og begreberne, som I har gennemgået. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet ind.

Indspilning af lydoptagelse og indsættelse af billeder se instruktion 2 og 3 her.

I historien hører eleverne, at Mikkel altid har drømt om at blive fanger.

Som afslutning skal eleverne nu fortælle om deres drømme. De skal fortælle om, hvad de drømmer om at arbejde med, når debliver voksne?

Eleverne finder billeder eller laver tegninger af deres drømme her på siden.

Efterfølgende optager de lydfiler og fortæller om deres drømme.

Indspilning af lydoptagelse og indsættelse af billeder se instruktion 2 og 3 her.

Eleverne viser deres produkter for klassen. 

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt. 

Podcasten Fangerlivet er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til Podcasten Fangerlivet er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.

Elevbogen i Book Creator er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed fra Leg med IT.

Qimmeq-projektet er udviklet af Ilisimatusarfik og Københavns Universitet.

Børnefagbogen Qimmeq – kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund er udviklet af Anne Katrine Gjerløff. Ilisimatusarfik og Statens Naturhistoriske Museum.

Undervisningsmaterialet Fangerlivet er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Fangerlivet by Isfjordscenteret Ilulissat’.

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor.

Tal om kortet:

• hvor mange mennesker der bor i Ilulissat, og hvor mange mennesker der bor i den by eller bygd I bor i?

Hvilke andre byer og bygder kender I i Grønland?

Placér en rød markør og skriv navnet på byen/bygden.

Eleverne ser en del af et verdenskort.

Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise, hvor de bor.

Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.

I klassen kan I tale om:

• Forskelle og ligheder mellem Ilulissat og jeres by eller bygd.

På side 14 ser eleverne et billede fra 1925 af fiskeri ved iskanten, i fagsprog kaldet isfronten.

I klassen kan I tale om det, de ser på billedet. Lad dem gå i detaljer f.eks.

• hvor mange mennesker er der?
• hvad laver mændene og hvad laver kvinderne?
• hvordan transporteres fangsten hjem?
• en mor bærer et barn på armen. Hvor i billedet er hun?
• to hunde ved en jolle. Hvor i billedet er de?
• 
• Fiskeri ved iskanten, Ilulissat, 1925.
  

  På side 13 skal eleverne søger efter billeder, der viser hvordan fiskeriet foregår i dag med jolle eller skibe med trawl. Billedernesættes ind i rammen.

  Søg efter og indsæt billede se instruktion 1 her. 

  I klassen kan I tale om de markante forskelle der er på dengang og nu.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Fangerlivet. De åbner podcasten ved at klikke på billedet på side 14.

Inden I lytter til podcasten, kan du give en kort intro til podcastens indhold.

Bemærk at Mikkel fortæller sin historie på grønlandsk, som så genfortælles på dansk.

Podcastens indhold

Mikkel fortæller:

• at han er født i 1940 og vokset op i en fangerfamilie i Ilulissat.
• at siden han var 12 år har arbejdet som fisker og derfor har et særligt forhold til Isfjorden.
• at hans far var både fanger og fisker, og der var ikke tvivl om at han skulle være det samme. De eneste muligheder der var.
• at hundene, som dengang gik frit omkring, var det allervigtigste. Fra 10-års alderen passede han familiens hunde om sommeren.
• om at være tæt sammen med sin far og hvordan han lærte ham og hans brødre om at livet som fisker på Isfjorden kan være farefuldt, hvordan man fiskede ved håndkraft, selv fjernede indvolde og skar fiskene ud.
• om isen, der i alt slags vejr lige så stille driver ud mod havet. Ved fuldmåne, hvor strømmen er stærkere, skubbes den hurtigere.
• om hvordan fiskerne plejede at måle, hvor langt isen på Isfjorden flyttede sig i løbet af et døgn. ”Flytningen” kaldtes det.
• om vigtighed af at holde øje med flytningen, så de kunne nå at flytte deres ting (fangstredskaber), så de ikke blev revet med af strømmen.
• om at Ilulissat fjorden (Isfjorden) ligger dybt i hans hjerte.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.

Lad eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt.

På side 15 skal eleverne lave små lydoptagelser hvor de fortæller om podcasten.

Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det, de har hørt.

Indspilning af lydoptagelse se instruktion 1 her. 

Optagelsen ligger nu som et lille lydikon. Ikonet kan placeres, hvor man ønsker det. Man kan lytte til optagelsen igen og igen.

Opsamling i klassen

Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 14-15 er færdigt.

Vi anbefaler, at du undervejs skriver begreber og nøgleord på tavlen. Lad eleverne notere dem ned til senere brug i opgaven Mit opslagsværk på side 18-19.

I klassen kan I tale om:

• Hvordan det var at vokse op i en fangerfamilie.
  • eks. børnenes arbejde fra 10-12 årsalderen.
    • hvilke job har I (eleverne)?
  • faren der lurer på Isfjorden.
  • det særlige forhold Mikkel har til Isfjorden.
    • er der et særligt sted I (eleverne) har et særligt forhold til?
  • Mikkel skulle være fanger ligesom sin far. Der var ikke andre muligheder, medmindre man tog til Aasiaat på efterskole. (Mikkel nævner det i podcasten på grønlandsk.)

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.

Til nogle af begreberne er der lavet opgavesider i Book Creator-bogen.

I kan eventuelt indsætte flere sider selv til andre samtaleemner, begreber og nøgleord.

Begreber og nøgleord

• Fanger – en fanger er en der lever af fangst i Grønland. Fangst er både jagt og fiskeri. Fangsten er hovedsageligt fisk, og der fiskes især efter én art, hellefisken. I podcasten fortæller Mikkel om at han er vokset op i en fanger- og fiskerfamilie. Hent inspiration her.

Nævn nogle af de dyr og fisk der fanges i og omkring Isfjorden?

• Hundene – for at komme ud til fangstpladserne og bringe fangsten hjem, var slædehundene det vigtigste. I dag er alle hundene tøjret, men før i tiden gik de frit omkring og blev fodret med frisk fisk ved havnen. Fra 10-årsalderen lærte børnene at passe hundene. Find mere viden i Qimmeq på side 36-37.

Hvorfor skal hundene siden 1954 gå i snor? 

• Kælver – når isblokke ved gletsjerkanten falder i havet på grund af tyngdekraften kaldes det kælvning. Man kan sige gletsjeren ”føder” isfjelde og isskosser. Når Sermeq Kujalleq kælver og isen presses ud i Isfjorden, må fiskerne tage særlige forholdsregler.

Hvilke forholdsregler måtte fiskerne tage især ved fuldmåne?

• Fuldmåne – det er fuldmåne mindstca. én gang om måneden. Månens faser er bestemt ud fra månens placering mellem Jorden og Solen. Når jorden ligger mellem solen og månen, er månen fuldt oplyst af solen, man siger den er fuld. Ved fuldmåne er der ekstra kraftigt tidevand og dermed en stærkere strøm, der får isfjeldene til at drive hurtigere mod havet.

Hvad ved I om månens faser?

Qimmeq-projektet er udviklet af Ilisimatusarfik og Københavns Universitet.

Børnefagbogen Qimmeq – kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund er udviklet af Anne Katrine Gjerløff. Ilisimatusarfik og Statens Naturhistoriske Museum.

På side 18 skal eleverne læse teksten

Når gletsjeren kælvede og indlandsisen blev skubbet ud i Isfjorden, kaldte fiskerne det for ”flytningen”.

”Flytningen” målte man ved at sætte et mærke den ene dag og komme tilbage den næste og beregne, hvor mange skridt isen havde flyttet sig.

På ét døgn plejede den at flytte sig 28 skridt. Ved fuldmåne flyttede den sig 31,5 skridt.

På side 19 skal eleverne måle og beregne hvor langt isen flytter sig på henholdsvis et døgn og to uger.

Find et passende sted til opmålingen, f.eks. skolegården. Markér med en streg hvor målingen starter. Lad alle elever hver især gå 28 skridt. Sæt en markering. Mål afstanden mellem de to markeringer.

Resultatet af målingen skrives ind i den øverste af de to kasser på side 19.

Eleverne skal efterfølgende beregne hvor langt gletsjeren bevæger sig på to uger ved at gange deres resultat med 14.

I klassen kan I tale om hvor store eller små forskelle, der er mellem elevernes målinger. 

På side 20 og 21 kan eleverne lave sætninger eller små historier med nøgleordene og begreberne, som I har gennemgået. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet ind. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.

Indspilning af lydoptagelse og indsættelse af billeder se instruktion 1 og 3 her.

Som afslutning på opgaven skal eleverne lave en lydfortælling/podcast i form af et interview om livet i en fangerfamilie. Eleverne skal i par planlægge og  interviewe hinanden.
Lydfilen optages direkte i bogen.

Som illustration til lydfortællingen skal eleverne skabe et billede.

De kan hente inspiration fra podcastgrafikken på side 16. Som illustration kan eleverne fx. anvende foto, tegning, linoleumstrykeller collage. Illustrationen indsættes på side 25.

Indspilning af lydoptagelse og indsættelse af billeder se instruktion 1 og 3 her. 

Eleverne viser deres produkter for klassen. 

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye billedfortællinger, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt. 

Podcasten Fangerlivet er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til Podcasten er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.

Elevbogen i Book Creator er udviklet som en del af projektet Nutaaliorta fra Kivitsisa. Skabelonen er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed og Daniella Maria Manuel, Leg med IT.

Qimmeq-projektet er udviklet af Ilisimatusarfik og Københavns Universitet.

Børnefagbogen Qimmeq – kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund er udviklet af Anne Katrine Gjerløff. Ilisimatusarfik og Statens Naturhistoriske Museum.

Undervisningsmaterialet Fangerlivet er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Gletsjeren der bringer liv by Isfjordscenteret Ilulissat’.

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor.

Tal om kortet, og hvor mange mennesker der bor i Ilulissat, og hvor mange mennesker der bor i den by eller bygd I bor i.

Eleverne ser en del af et verdenskort.

Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise, hvor de bor.

Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.

I klassen kan I tale om:

• Forskelle og ligheder mellem Ilulissat og jeres by eller bygd.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Fangerlivet. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 12.

Inden I lytter til podcasten, kan du give en kort intro til podcastens indhold.

Bemærk at Mikkel fortæller sin historie på grønlandsk, som så genfortælles på dansk.

Podcastens indhold

Mikkel fortæller:

• at han er født i 1940 og vokset op i en fangerfamilie i Ilulissat.
• at siden han var 12 år har arbejdet som fisker og derfor har et særligt forhold til Isfjorden.
• at hans far var både fanger og fisker, og der var ikke tvivl om at han skulle være det samme. De eneste muligheder der var.
• at hundene, som dengang gik frit omkring, var det allervigtigste. Fra 10-års alderen passede han familiens hunde om sommeren.
• om at være tæt sammen med sin far, og hvordan han lærte ham om at livet som fisker på Isfjorden kan være farefuldt, hvordan man fiskede ved håndkraft, selv fjernede indvolde og skar fiskene ud.
• om isen, der i alt slags vejr lige så stille driver ud mod havet. Ved fuldmåne, hvor strømmen er stærkere, skubbes isen hurtigere.
• om hvordan fiskerne plejede at måle, hvor langt isen på Isfjorden flyttede sig i løbet af et døgn. ”Flytningen” kaldtes det.
• om vigtighed af at holde øje med flytningen, så de kunne nå at flytte deres ting (fangstredskaber), så de ikke blev revet med af strømmen.
• om at Ilulissat fjorden (Isfjorden) ligger dybt i hans hjerte.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.

Lad eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt.

På side 13 skal eleverne lave små lydoptagelser hvor de fortæller om podcasten.

Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det, de har hørt.

Indspilning af lydoptagelse se instruktion 1 her. 

Optagelsen ligger nu som et lille lydikon. Ikonet kan placeres, hvor man ønsker det. Man kan lytte til optagelsen igen og igen.

Opsamling i klassen

Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 12-13 er færdigt.

Vi anbefaler, at du undervejs skriver begreber og nøgleord på tavlen.

I klassen kan I tale om:

• Hvad der undrede eleverne, da de lyttede til podcasten.
• Begreber og nøgleord som eleverne har mødt i podcasten.

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.

I kan eventuel indsætte flere sider selv til andre samtaleemner, begreber og nøgleord.

Begreber og nøgleord

• Fangerfamilie/fiskerfamilie – podcasten handler om Mikkel som er fra en fiskerfamilie. Dengang drømte man ikke om andet end det man var født ind i, og det var man godt tilfreds med.

Ville du være tilfreds med det, hvis du fik at vide at du skulle have det job som dine forældre har?

• Videregående uddannelse – når man er færdige med almendannelsen i folkeskolen, kan man vælge mellem en række videregående uddannelser. Det kan være en kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Det er her man specialiserer sig inden for det felt man gerne vil arbejde med i sit voksne liv.

Hvilke uddannelser kender du?

Hvilke uddannelser interesserer dig?

• Gletsjer – Ordet gletsjer betyder “strøm af is”. En gletsjer er en større ismasse i bevægelse. Når vægten fra ny sne lægger sig tilstrækkelig tungt på indlandsisen, bliver den nederste is presset ud i retning af kysten. Den isstrøm, der opstår, kalder man en gletsjer.

Hvordan bliver livet ved Isfjorden påvirket af gletsjeren? 

• Flytning og kælvning – når isblokke ved gletsjerfronten falder i havet på grund af tyngdekraften kaldes det kælvning. Man kan sige gletsjeren ”føder” isfjelde og isskosser. De store kælvninger, hvor store dele af gletsjerfronten løsnes, sker kun nogle få gange i løbet af sommeren, men små stykker is brækker hele tiden af kanten og kan ses året rundt.

Når gletsjeren kælver og skubber indlandsisen ud i Isfjorden, kalder Mikkel og de andre fiskere det for flytningen. Flytningen målte man ved at sætte et mærke den ene dag og komme tilbage den næste og beregne, hvor mange skridt isen havde flyttet sig. Det er den måde de måler på, for at se hvor langt isen har flyttet sig på f.eks. et døgn.

Hvorfor var det vigtigt at holde øje med flytningen?

• Indlandsisen – en iskappe der dækker et større område med is.

Iskappen i Grønland er den næststørste i verden, og iskappen på Antarktis er den største. En iskappe er en gletsjer på over 50.000 km².

Hvordan ville resten af Jorden se ud hvis al indlandsisen smeltede?

Hvad sker der med vandstanden når indlandsisen smelter?

• Fuldmåne – er en af Månens faser. Månen har fire faser: fuldmåne, nymåne, tiltagende og aftagende. Fasen bestemmes ud fra hvor meget af Månen der er oplyst af Solen. Fuldmåne er når hele Månen er oplyst af Solen.

Har du set alle Månens fire faser?

Hvornår synes du månen er flottest og hvorfor?

Du skal nu undersøge mulighederne for uddannelse i Grønland i dag og sammenligne dem med Mikkels fortælling om mulighederne for uddannelse i 1940’erne. De skal besvare spørgsmålene i de sorte talebobler ved at indspille deres svar. 

De kan søge efter viden, dels i podcasten ved at genhøre Mikkels fortælling, dels på denne hjemmeside https://www.norden.org/da/info-norden/ungdomsuddannelser-i-groenland

I kan samle fælles op i klassen og undersøge fordele og ulemper ved at vokse op i Grønland i 1940’erne eller i nutiden.

Indspilning af lydoptagelse se instruktion 1 her.

På side 16 og 17 kan eleverne lave beskrivelser af nøgleordene og begreberne, som I har gennemgået. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet ind. Lad gerne eleverne udfolde nøgleord og begreber som I har talt om ved den fælles gennemgang. 

Indspilning af lydoptagelse se instruktion 1 her.

Indsættelse af billeder se instruktion 2 her. 

Eleverne skal nu undersøge hvilken ungdomsuddannelse de selv synes er spændende. Der er et link på side 18, som tager eleverne hen på UddannelsesGuiden, UG.dk. Her skal de undersøge hvilke ungdomsuddannelser de synes er spændende. De skal besvare de fire bokse der er på side 18 og 19 efter de har undersøgt en ungdomsuddannelse.

Her er forslag til flere spørgsmål du kan stille til elevernes undersøgelser:

• Hvorfor synes du netop den ungdomsuddannelse lyder spændende?
• Er der andre der er lige så spændende?
• I hvilket studiemiljø tror du, at du trives bedst? (læse meget, fysisk arbejde eller andet)
• Hvem kan hjælpe dig med at opnå det du gerne vil?

Som afslutning på opgaven skal eleverne lave en lydfortælling/podcast i form af et interview om livet i en fangerfamilie. Eleverne skal i par planlægge og interviewe hinanden.
Lydfilen optages direkte i bogen.

Som illustration til lydfortællingen skal eleverne skabe et billede.

De kan hente inspiration fra podcastgrafikken på side 16. Som illustration kan eleverne fx. anvende foto, tegning, linoleumstryk eller collage. Illustrationen indsættes på side 25.

Indspilning af lydoptagelse og indsættelse af billeder se instruktion 1 og 3 her. 

Eleverne diskuterer deres undersøgelser fælles i klassen. Det er vigtigt at understrege at det ikke handler om at vurdere hinandens valg og interessefelter, men derimod sammen at finde ud af hvilke muligheder der er tilgængelige. Det er derfor vigtigt at eleverne bliver støttet i, at lytte efter de andres undersøgelser, således at de kan stille opklarende spørgsmål og være nysgerrige sammen.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.

Podcasten Fangerlivet er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til Podcasten Fangerlivet er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.

Elevbogen i Book Creator er udviklet som en del af projektet Nutaaliorta fra Kivitsisa. Skabelonen er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed og Daniella Maria Manuel, Leg med IT.

Undervisningsmaterialet Fangerlivet er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Fangerlivet by Isfjordscenteret Ilulissat’.

Eleverne møder Isfjordscenteret i fire billeder: sommer og vinter, skelettet af bygningen og Kangia gletsjerfronten.

På side 6-7 er der dels en tekst, dels tre videoer, der viser tilblivelsen af Isfjordscenteret.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvad formålet med en institution som Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter, både der hvor I bor og i Grønland.

Eleverne skal gøre sig klart, hvad de allerede ved om Grønland, inden de påbegynder arbejdet med podcasten. I denne podcast er der fokus på fangerlivet i Grønland, men måske har I arbejdet med nogle af de andre podcasts eller på anden måde erhvervet viden, som kan aktiveres inden arbejdet.

På side 8 er der et link til Google Maps. Her kan eleverne selv prøve at finde Isfjordscenteret på et kort.

Du kan også eksperimentere med at lade dem finde stederne i podcasten, så de har et billede af hvor de er placeret. Her er stederne:

• Ilulissat
• Sermeq Kujalleq-gletsjeren
• Isfjorden

På side 8 er der desuden fire spørgsmål som kan hjælpe eleverne på vej. Her er nogle flere:

• Hvad ved du om indlandsisen?
• Hvilke sprog taler de i Grønland?
• Hvad ved du om uddannelser i Grønland?
• Hvad definerer en fanger- eller fiskerfamilie?

Side 9 er beregnet til svar. Eleverne vælger selv deres udtryksform. Nogle muligheder i BookCreator:

• lave en model/tegning i hånden og indsætte den
• finde billeder i BookCreator som omhandler Grønland, og indsætte dem. Herefter kan man lave en tekst til billederne med den viden man har
• indspille en lydfil hvor man fortæller om det man ved
• en kombination af ovenstående

På side 10-11 er der indsat et kort over Grønland, med seks røde markører. Lad eleverne placere markørerne der hvor de kender byer eller bygder i Grønland. De kan skrive navnet på byen eller bygden i feltet ved siden af markørerne.

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Fangerlivet. På side 12 står der en kort tekst med en introduktion til podcasten samt en kort vejledning til hvordan eleverne skal arbejde med faglig lytning. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 13.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper. Lad gerne eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt, inden de går i gang med arbejdet på side 14-15.

På side 14-15 skal eleverne lave et resumé af det de har hørt i podcasten. Det kan de vælge at gøre på forskellige måder; de må vælge en eller flere.

• skrive en tekst
• indspille en lydfil
• lave en model/tegning
• noget helt andet som de er vant til at arbejde med i forhold til resumé og notatteknik

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her.

I skal nu lave en fælles opsamling i klassen, hvor I gennemgår elevernes arbejde med siderne 14-15.

Den fælles opsamling skal forberede eleverne således at de kan lave deres eget opslagsværk, som de kan vende tilbage til undervejs i arbejdet med podcasten.

På siderne 16-17 skal eleverne forklare betydningen af de nøgleord og fagbegreber, som I sammen gennemgår. De vælger selv om der skal anvendes tekst, lyd, billede, tegning, eller en kombination heraf. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.

Vi anbefaler at du starter med at bede eleverne om at komme med de nøgleord og eventuelt fagbegreber, som de har hørt i podcasten. Bagefter supplerer du med følgende nøgleord og fagbegreber, der er centrale i podcasten og vigtige i det videre arbejde.

• Fangerfamilie/fiskerfamilie – podcasten handler om Mikkel, der er født i 1940 som søn af en fisker. Dengang drømte man ikke om andet end det man var født ind i, og det var man godt tilfreds med.

Ville du være tilfreds, hvis du fik at vide at du skulle have samme job som dine forældre har?

• Gletsjer – ordet gletsjer betyder “strøm af is”. En gletsjer er en større ismasse i bevægelse. Når vægten fra ny sne lægger sig tilstrækkelig tungt på indlandsisen, bliver den nederste is presset ud i retning af kysten. Den isstrøm, der opstår, kalder man en gletsjer.

Hvordan bliver livet ved Isfjorden påvirket af gletsjeren?

• Flytning og kælvning – når isblokke ved gletsjerfronten falder i havet på grund af tyngdekraften, kaldes det kælvning. Man kan sige gletsjeren ”føder” isfjelde og isskosser. De store kælvninger sker kun nogle få gange i løbet af sommeren, men små stykker is brækker hele tiden af kanten og kan ses året rundt.

Når gletsjeren bevæger sig kalder Mikkel og de andre fiskere det for flytningen. Flytningen målte man ved at sætte et mærke den ene dag og komme tilbage den næste og beregne, hvor mange skridt isen havde flyttet sig.

Hvorfor var det vigtigt at holde øje med flytningen?

• Fuldmåne – er en af Månens faser. Månen har fire grundfaser: fuldmåne, nymåne, tiltagende og aftagende. Fasen bestemmes ud fra hvor meget af Månen der er oplyst af Solen. Fuldmåne er, når hele Månen er oplyst af Solen.

 Hvornår synes du månen er flottest, og hvorfor?

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her.

I podcasten fortæller Mikkel at fuldmånen påvirker flytningen, når de arbejder ude på isen. Eleverne skal nu arbejde med Månens faser, og hvordan de påvirker Jordens vandmasser.

På side 18-19 er der en introduktionstekst til opgaven. Eleverne skal skrive en tekst der henvender sig til en fiktiv 5.b, hvor de skal forklare følgende:

• hvad er månen, og hvilke faser har den?
• hvad betyder faserne for vandet på Jorden og helt specifikt for isen i Grønland?

På side 20-23 er der tekster og modeller der handler om Månen. Dem skal eleverne læse inden de går i gang med arbejdet.

På side 19 er der indsat et stykke “papir”: her skal eleverne skrive teksten til 5.b. Det er vigtigt at de tænker over at det er en 5. klasse der skal forstå emnet. De må gerne sætte et billede eller en model ind efter behov.

Hvis I har mulighed for det, kan I besøge en 5. klasse og læse teksten op for dem. Ellers kan eleverne præsentere deres tekst i klassen. Hvis der er nogen som har små søskende i 5. klasse, kan de hjemme læse besvarelsen op for dem og vende tilbage med feedback.

Indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 2 og 3 her.

Mikkel fortæller at slædehunden er det vigtigste i en fanger- eller fiskerfamilie. Eleverne skal nu arbejde med slædehunden og dens energibehov.

På side 24-25 er der en introduktionstekst som eleverne skal læse. Bagefter skal de klikke på “Qimmeq” bogen på side 24 og læse siderne 40-43. Hvis linket ikke virker, er der en PDF-fil nederst i venstre hjørne af billedet på side 24. På side 25 er der tre talebobler med spørgsmål, som eleverne skal besvare med en lydfil til hvert spørgsmål.

På side 26 er der en kort tekst som eleverne skal læse og et billede af et hundespand der holder hvil i Ilulissat. På side 27 er der fire forslag til hundefoder med tilhørende information om energiindhold og sammensætning. Det skal eleverne bruge til at sammensætte foder til en slædehund på side 28-29.

På side 28-29 skal eleverne skrive hvor mange gram af de forskellige typer af foder hunden har brug for ud fra de oplysninger der er givet på siden.

De skal huske at tænke over sammensætningen af energi, som de har læst om i “Qimmeq” bogen på side 24.

Lav en fælles opsamling og gennemgang af svarmuligheder i klassen, når eleverne er færdige med siderne.

Indspilning af lydoptagelse og indsættelse af tekst: se instruktion 1 og 3 her.

I podcasten hører vi om Mikkels liv i en fangerfamilie, og om at han og brødrene aldrig drømte om andet.

Eleverne skal nu forestille sig, at de ikke havde andre muligheder end at vælge det job som deres mor, far eller en anden person fra deres familie har.

På side 31 skal de skrive hvilket job det skulle være, og hvordan de ville have det med, at der ikke var andre muligheder. På side 30 er der en ramme hvor eleverne kan indsætte et billede der passer til deres tekst.

Lad eleverne præsentere deres overvejelser i mindre grupper.

Indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 2 og 3 her. 

Eleverne laver et rollespil, som de optager på video; indholdet er en samtale mellem Mikkel og hans børn om fiskeri før og nu. Mikkel vil gerne forsøge at give sin viden om fiskeri og flytningen videre til sine børn. Men børnene vil hellere fiske med moderne både og bruge moderne udstyr.

Inddel eleverne i grupper på mellem fire og fem.

På side 32 er der en introduktionstekst og en beskrivelse af opgaven til eleverne. På side 33 er der en ramme, hvor de kan indsætte deres video.

Her er links med mere info om fiskeri i Grønland: royalgreenland.com og visitgreenland.com.

Eleverne bestemmer selv hvordan videoen skal udformes, og hvordan manuskriptet skal se ud; ligeledes vurderer de selv, om det lykkedes Mikkel at videregive traditionen.

Lad eleverne præsentere deres videoer i klassen.

Indsættelse af video: se instruktion 5 her.

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her: Austin’s Butterfly.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den kan benyttes igen.

Podcasten Fangerlivet er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Qimmeq-projektet er udviklet af Ilisimatusarfik og Københavns Universitet.

Børnefagbogen Qimmeq – kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund er udviklet af Anne Katrine Gjerløff. Ilisimatusarfik og Statens Naturhistoriske Museum.

Undervisningsmaterialet til Podcasten er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted.

Undervisningsmaterialet Fangerlivet er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Fangerlivet by Isfjordscenteret Ilulissat’.