Frihed og farer

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret. 
• Forskellen på sommeren og vinteren.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor. 

Eleverne ser et kort over Grønland. Der er en markør som viser hvor Ilulissat ligger.

I klassen kan I tale om:

• Hvad I ser på kortet. 
• Hvor mange mennesker der bor i Ilulissat.
• Hvad ved I ellers om Grønland og Ilulissat?
• Kender I navne på andre steder på kortet?

Eleverne ser en del af et verdenskort.

Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise, hvor de bor. 

Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.

I klassen kan I tale om:

• Hvor jeres by eller bygd ligger.
• Hvor mange mennesker der bor i den by eller bygd, hvor I bor.
• Kender I navne på andre steder på kortet?

Eleverne skal nu lytte til podcasten Frihed og Farer. De åbner podcasten ved at klikke på billedet på side 12.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.

Inden I lytter til podcasten, kan du give en kort intro til podcastens indhold.

1. Ane Sofie fortæller om
   1. den særlige frihed der er ved at køre hundeslæde midt i naturen.
   2. at sæsonen for hundeslædekørsel bliver kortere og kortere.
2. Flemming fortæller om
   1. de farer der findes på isen, og hvor vigtigt det er at lytte til sine hunde.
   2. at den normale rute ud til fangsthytten og fiskepladserne er på 10-15 km.
   3. at uforudsigelig is betyder at man nu skal køre en ny rute over fjeldene på ca. 40 km.
3. Klaus fortæller om
   1. en episode hvor hans hundespand er så ivrige efter at komme ud på isen, at de løber før han får dem spændt til slæden. Han fortæller hvordan han bliver samlet op af Villy Siegstad, og om hvordan hundene bliver fanget af en anden slædekusk.
   2. at det er den tidligere grønlandsmester i hundeslædekørsel, der samler ham op.
   3. at hundene er fulde af spilopper og ballade på småture, men at de på lange ture, som f.eks. 1400-1500 km over indlandsisen, finder ind i en rytme som om de er afhængige af hinanden.
4. Om hvordan hundene efter en lang tur over indlandsisen (1½ mdr) ”havde andre planer” og straks søger mod hundepladsen ved Isfjordscentret.

Når eleverne har hørt podcasten, kan de tale med sidemakkeren om det, de har hørt.

På side 13 skal eleverne efterfølgende lave små lydoptagelser, hvor de fortæller om podcasten.

Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det, de har hørt.

Indspilning af lydoptagelse; se instruktion 1 her.

Opsamling i klassen

Som fælles opsamling laves en fælles snak i klassen. Lad eleverne inspirere hinanden og sæt fokus på de ord og sætninger de anvender. 

Vi anbefaler at du undervejs skriver og illustrerer begreber og nøgleord på tavlen.

I klassen kan I tale om:

• Hvad overraskede eleverne, da de lyttede til podcasten. 
• Begreber og nøgleord som eleverne har mødt i podcasten.

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.
Til nogle af begreberne er der lavet opgavesider i Book Creator.
I kan eventuel indsætte flere sider selv til andre samtaleemner, begreber og nøgleord

Begreber og nøgleord

• Frihed – Ane Sofie er selv midt i den natur hun holder af.

Frihed for Ane Sofie betyder at hun kan være sig selv og stolt af sine arbejdende hunde. Den natur Ane Sofie befinder sig i er landskabet omkring Isfjorden.

Hvornår føler du dig fri?

Hvornår bliver du stolt? 

Hvordan ser naturen ud hos dig?

• Farer – isen er en uforudsigelig makker.

Udover at isen og naturen giver frihed, kan den også betyde farer. Da isen smelter hurtigere end den plejer, bliver den mere uforudsigelig. Det betyder at man skal være meget opmærksom på, hvor man kører med hundeslæden. 

Hvordan hjælper hundene med at opdage farer på isen?

Møder du farer i din hverdag?

Hvordan opdager du, når noget er farligt?

• Slædekusk – føreren af slæden.

Ane Sofie og Flemming er slædekuske. 

Kan man være kusk med andet end slædehunde?

Hvad tror du er vigtigt når man er slædekusk?

• Hundespand og skagler – slædehundene er samlet i et spand. De er spændt fast til slæden med seletøj og skagler.

Når man sætter hundespandet sammen, skal man tænke på hvilket forhold hundene har til hinanden. Der skal både være hunde som er stærke, og hunde som er gode førerhunde. 

Når man har fundet de hunde der skal med i hundespandet, skal de spændes fast. Det gøres med seletøj og skagler. Seletøjet sidder fast på slædehunden, og skagler forbinder seletøjet med hundeslæden. Skaglerne sidder ofte i en vifteform. 

Hvorfor er det vigtigt at samle alle slædehundene i et hundespand?

Hvorfor er det vigtigt at tænke på slædehundenes forhold til hinanden når man skal sammensætte et hundespand?

• Fangsthytte – en hytte der bruges af fangere.

Ved Ilulissat er der to fangsthytter. De er begge kommunale. Hytterne ligger der, hvor der er gode fangstpladser. Det er et stykke vej fra byen, så fangerne overnatter i dem. Og vejen derud er jo blevet noget længere nu da isen har trukket sig tilbage. Hytterne er meget primitive. Man sover på en stor hylde (og det kan være mange), så hvis det bliver for varmt, lægger man sig ned på gulvet.

Hvilke slags fisk fanges i Isfjorden?

Eleverne skal nu prøve at sammensætte deres eget hundespand. De skal forestille sig at de skal køre turen fra Ilulissat til den fangsthytte ved Aattartoq, som er ca 40 km væk.

De skal sammensætte et hundespand, der kan få dem sikkert ud og hjem igen.

På side 14-15 er der et billede af et hundespand med røde skagler. Tal om billedet i klassen.  Eleverne kan bruge billedet som inspiration for arbejdet på de følgende sider.

På side 16-17 skal eleverne lave deres eget hundespand.

De kan søge efter hundefigurer i Book Creator. De kan vælge hunde af forskellige racer. Eleverne skal efterfølgende give deres hunde navne.

På siden er der indsat en hund og en streg. Stregen er hundeslædens første skagle. Eleverne skal selv lave flere streger så deres hunde kan blive spændt fast til slæden, når de skal sammensætte deres eget hundespand.

De skal overveje følgende:

• Hvor mange hunde skal der med i deres spand?
• Hvilke egenskaber skal deres hunde have? F.eks. førerhund, stærk hund, hund der følger efter osv.
• Er der nogle der skal have en længere/kortere skagle end de andre hunde, så den kan løbe forrest eller bagest?

Eleverne skal lave deres egen model af en hundeslæde; de må gerne bruge det hundespand de har lavet på side 16-17, eller lave et nyt hundespand.
Find en skabelon her.

Når hundeslæden er færdig, skal eleverne tage et billede og indsætte det i bogen på side 18-19.

Se model for inspiration. 

Model lavet af elever fra bygdeskolen i Qassiarsuk efter skabelon i Papirklip / Kalaallit Numaat, Qiortakkat af Søren Thaae

Her kommer resten af begreberne og nøgleordene. 

• Redningsaktion – redningsfolk skal ud at hjælpe nødstedte; enten med helikopter, ambulance eller skib. 

Når isen bliver usikker, sker det at fiskere og hunde skal reddes ude på isen. 

Hvem kan hjælpe én når man kommer til skade?

Har du kørt i ambulance, eller kender du nogen der har?

• Global – det globale klima bliver varmere og varmere 

Ordet global omfatter hele jordkloden. Det betyder altså at det bliver varmere og varmere på hele Jorden. 

Hvad er forskellen på global og lokal?

• Klimaforandring – vejret bliver varmere og isen smelter

Når man taler om klimaforandringer, siger man ofte også global opvarmning og drivhuseffekten. Drivhuseffekten er når vi udleder drivhusgasser der gør, at Jorden bliver varmere og varmere – som i et drivhus. Et eksempel på en drivhusgas er CO₂. I Grønland betyder klimaforandringer at isen smelter hurtigere og tidligere end den plejer.   

Hvad betyder det for Ane Sofie og Flemming af isen smelter hurtigere og tidligere?

I hvilken forbindelse har du hørt om klimaforandringer?

• Sæson – sæsonen for hundeslædekørsel bliver kortere og kortere.

Sneen smelter hurtigere, hvilket betyder at sæsonen for hundeslædekørsel ændrer sig. Før kunne man køre fra midten af oktober til maj/juni. Nu er det fra november/december til slutningen af april. Da der ikke er meget is på vandet, er det vanskeligt og farligt at komme ud på Isfjorden med hundeslæde. 

Hvordan møder du ordet sæson i din hverdag?

Hvorfor er sæsonen for hundeslædekørsel blevet kortere?

• Indlandsisen – en iskappe der dækker et område med is.

Iskappen i Grønland er den næststørste i verden; iskappen på Antarktis er den største. 

Hvordan ville resten af Jorden se ud hvis al indlandsisen smeltede?

Er der nogle lande som ville blive oversvømmet hvis al indlandsisen smeltede?

På side 20-21 er der et kort over området ved Ilulissat, hvor der er markeret de to fangsthytter som Ane Sofies mand, Flemming, taler om i podcasten. Flemming fortæller at de har været nødt til at ændre deres rute for at komme ud til isen og fiske. Før i tiden var den nærmeste rute ud til isen at køre med hundeslæde til en fangsthytte ved Aallaaniarfik. Den rute var ca 10-15 km.

Men nu er der ikke meget is på den rute længere, og den er derfor ikke farbar. Nu skal de køre over de høje fjelde og ind til en fangsthytte ved Aattartoq, og den rute er ca. 40 km. lang.

Udover kortet over de to fangsthytter er der et andet kort der viser hvordan isens linje har ændret sig fra 1880 til 2018.

Eleverne kan bruge side 20-21 til at snakke om den ændrede rute som Flemming og hans slædehunde er nødt til at tage, og hvordan klimaforandringer har påvirket det. De skal optage deres snak og indsætte den som lydfil.

Indspilning af lydoptagelse; se instruktion 1her.

På side 22 og 23 kan eleverne lave sætninger eller små historier med nøgleordene som I har gennemgået. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet ind. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.

Brug de tre billeder på side 24 til at snakke fælles om klimaforandringer. Lad eleverne læse teksten og snakke om billederne med deres sidemakker, før I tager en fælles snak i klassen. 

Her er forslag til snakken:

• Hvad er klimaforandringer?
• Hvem bliver påvirket af klimaforandringer?
• Hvad er en drivhusgas? 
• Hvad betyder det, at der bliver som et drivhus på Jorden? 
• Er det kun isen der smelter som et resultat af klimaforandringer? 

Du kan få mere viden om klimaforandringer her og der.

Nu har eleverne arbejdet med Frihed og Farer podcasten, et hundespand og hundeslæde, en fangsthytte og klimaforandringer. Som afslutning på deres arbejde skal de nu tegne en tegning. De skal lægge lydfiler ind, der fortæller hvad de har tegnet.

Tegningen skal tage udgangspunkt i podcasten og det de har arbejdet med i Book Creator.

Fokus for tegningen er:

• Klimaforandringerne der gør at isen bliver tyndere og tyndere
• Hundene som kan fornemme at isen bliver usikker og advarer slædekusken.
• Slædehunde der skal løbe rigtig langt for at komme frem til fangstpladserne.

Når eleverne har udarbejdet deres produkt, skal det senere fremlægges – for klassen og evt. andre elever på skolen, forældre m.fl.

Eleverne viser deres tegninger for klassen.  

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye billedfortællinger, men snarere at eleverne oplever nytten heraf og arbejder med denne positive kritik.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den kan benyttes igen. 

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt. 

Podcasten Frihed og Farer er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til Podcasten Frihed og Farer er udviklet af Lotte Brinkmann fra Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.

Elevbogen i Book Creator er udviklet som en del af projektet Nutaaliorta fra Kivitsisa. Skabelonen er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed og Daniella Maria Manuel, Leg med IT.

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret. 
• Forskellen på sommeren og vinteren.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor. 

Eleverne ser et kort over Grønland. Der er en markør, der viser, hvor Ilulissat ligger.

I klassen kan I tale om:

• Hvad I ser på kortet. 
• Hvor mange mennesker der bor i Ilulissat.
• Hvad ved I ellers om Grønland og Ilulissat?
• Kender I navnet på andre steder på kortet?

Eleverne ser en del af et verdenskort.

Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise, hvor de bor. 

Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.

I klassen kan I tale om:

• Hvor jeres by eller bygd ligger.
• Hvor mange mennesker der bor i den by eller bygd, hvor I bor.
• Kender I navnet på andre steder på kortet?

Eleverne skal nu lytte til podcasten Frihed og Farer. De åbner podcasten ved at klikke på billedet på side 12.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.

Inden lytteprocessen, kan du give en kort intro til podcasten.

1. Ane Sofie fortæller om
   1. den særlige frihed midt i naturen
   2. sæsonen for hundeslædekørsel der bliver kortere og kortere
2. Flemming fortæller om
   1. farerne på isen – ”lyt til dine hunde”
   2. den normale rute til ud til fangsthytten og fiskepladserne på 10-15 km.
   3. uforudsigelig is / ny rute over fjeldene på ca. 40 km.
3. Klaus fortæller om
   1. episoden, hvor hans spand er så ivrige efter at komme ud på isen, at de løber før han får dem spændt til slæden. Om hvordan de bliver samlet op af Villy Siegstad (tidligere grønlandsmester i hundeslædekørsel / lad eleverne selv søge viden herom).
   2. hundene der er fulde af spilopper og ballade på småture, men på lange ture, som f.eks. 1400-1500 km over indlandsisen, finder ind i en rytme som om de er afhængige af hinanden.
4. Efter en lang tur over indlandsisen (1½ mdr) søger hundene straks mod hundepladsen ved Isfjordscentret.

Når eleverne har hørt podcasten, kan de få nogle minutter til at tale med sidemakkeren om det, de har hørt.

På side 13 skal eleverne lave små lydoptagelser, hvor de fortæller om podcasten.

Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det, de har hørt.

Indspilning af lydoptagelse; se instruktion 1 her.

Opsamling i klassen

Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 14-15 er færdigt.

Vi anbefaler at du undervejs skriver og eventuelt illustrerer begreber og nøgleord på tavlen.

I klassen kan I tale om:

• Hvad der overraskede eleverne, da de lyttede til podcasten. 
• Begreber og nøgleord som eleverne har mødt i podcasten.

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.
Til nogle af begreberne er der lavet opgavesider i Book Creator.
I kan eventuel indsætte flere sider selv til andre samtaleemner, begreber og nøgleord

• Frihed – Ane Sofie er selv midt i den natur hun holder af.

Frihed for Ane Sofie betyder at hun kan være sig selv og stolt af sine arbejdende hunde. Den natur Ane Sofie befinder sig i er landskabet omkring Isfjorden.

Hvornår føler du dig fri?

Hvornår bliver du stolt? 

Hvordan ser naturen ud hos dig?

• Farer – isen er en uforudsigelig makker.

Udover at isen og naturen giver frihed, kan den også betyde farer. Stigende temperaturer får isen til at smelte hurtigere end for blot 10-20 år siden, så den bliver mere uforudsigelig. Det betyder at man skal være meget opmærksom på, hvor man kører med hundeslæden. 

Møder du farer i din hverdag?

Hvordan hjælper hundene med at opdage farer på isen?

• Slædekusk – føreren af slæden.

Ane Sofie og Flemming er slædekuske. 

Kan man være kusk med andet end slædehunde?

Hvad tror du er vigtigt når man er slædekusk?

• Hundespand og skagler – slædehundene er samlet i et spand. De er spændt fast med seletøj og skagler til slæden.

Når man sætter hundespandet sammen, skal man tænke på hvilket forhold hundene har til hinanden. Der skal både være hunde som er stærke, og hunde som er gode førerhunde. 

Når man har fundet de hunde der skal med i hundespandet, skal de spændes fast. Det gøres med seletøj og skagler. Seletøjet sidder fast på slædehunden, og skagler forbinder seletøjet med hundeslæden. Skaglerne sidder ofte i en vifteform. 

Hvorfor er det vigtigt at samle alle slædehundene i et hundespand?

Hvorfor er det vigtigt at tænke på slædehundenes forhold til hinanden når man skal sammensætte et hundespand?

• Fangsthytte – en hytte der bruges af fangere til overnatning.

Ved Ilulissat er der to fangsthytter. De er begge kommunale. Hytterne ligger der, hvor der er gode fangstpladser. Pladserne ligger mellem 15 og 40 km fra byen, så fangerne overnatter i dem, når de er på fiskeri på isen. 

Hytterne er meget primitive. Man sover på en stor hylde (og det kan være mange), så hvis det bliver for varmt, lægger man sig ned på gulvet.

Hvilke slags fisk kan man fange i Isfjorden?

• Redningsaktion – redningsfolk skal ud og hjælpe nødstedte; enten med helikopter, ambulance eller skib. 

Når isen bliver usikker, sker det at fiskere og hunde skal reddes ude på isen. 

Har du kørt i ambulance, eller kender du nogen der har?

Tror du der er forskel på redningsaktioner i Danmark og i Grønland?

På side 14-15 er der et kort over området ved Ilulissat, hvor der er markeret de to fangsthytter som Ane Sofies mand, Flemming, taler om i podcasten. Flemming fortæller at de har været nødt til at ændre deres rute for at komme ud til isen og fiske. Før i tiden var den nærmeste rute ud til isen at køre med hundeslæde til en fangsthytte ved Aallaaniarfik. Den rute var ca 10-15 km.

Men nu er der ikke meget is på den rute længere, og den er derfor ikke farbar. Nu skal de køre over de høje fjelde og ind til en fangsthytte ved Aattartoq, og den rute er ca. 40 km. lang.

Udover kortet over de to fangsthytter er der et andet kort der viser hvordan isens linje har ændret sig fra 1880 til 2018.

Eleverne kan bruge side 14-15 til at snakke om den ændrede rute som Flemming og hans slædehunde er nødt til at tage, og hvordan klimaforandringer har påvirket det. De skal optage deres snak og indsætte den som lydfil.

Indspilning af lydoptagelse; se instruktion 1 her.

Her kommer resten af begreberne og nøgleordene.

• Global – det globale klima bliver varmere og varmere.

Ordet global omfatter hele jordkloden. Det betyder altså at det bliver varmere og varmere på hele Jorden.

Hvad er forskellen på global og lokal?

• Klimaforandring – vejret bliver varmere og isen smelter.

Når man taler om klimaforandringer, siger man ofte også global opvarmning og drivhuseffekten. Drivhuseffekten opstår når der udledes drivhusgasser, hvilket sker i større og større mængder. Drivhusgasserne fungerer på en måde, der tillader solens lys at passere atmosfæren samtidig med de opfanger jordens varmeudståling og sender en del af varmen tilbage. Jorden bliver altså varmere og varmere. Et eksempel på en drivhusgas er CO₂. I Grønland betyder klimaforandringer at isen smelter hurtigere og tidligere end den plejer.  

Hvad betyder det for Ane Sofie og Flemming at isen smelter hurtigere og tidligere?

I hvilken forbindelse har du hørt om klimaforandringer?

• Sæson – sæsonen for hundeslædekørsel bliver kortere og kortere.

Sneen smelter hurtigere og dermed ændrer sæsonen for hundeslædekørsel sig. Før kunne man køre fra midten af oktober til maj/juni. Nu er det fra november/december til slutningen af april.

Når der ikke er meget is på fjorden, er det forbundet med stor fare at komme ud på Isfjorden med hundeslæde.

Hvordan møder du ordet sæson i din hverdag?

Hvorfor er sæsonen for hundeslædekørsel blevet kortere? 

• Indlandsisen – en iskappe der dækker et område med is.

Iskappen i Grønland er den næststørste i verden; iskappen på Antarktis er den største.

Hvordan ville resten af Jorden se ud hvis al indlandsisen smeltede?

Er der nogle lande som ville blive oversvømmet hvis al indlandsisen smeltede?

På siderne 16-19 skal eleverne arbejde med klimaforandringer.

På side 16-17 er der tre forskellige billeder der omhandler klimaforandringer.

På side 18 er der en kort introducerende tekst til begrebet klimaforandringer. Lad eleverne læse teksten og tale om billederne med deres sidemakker.

Bagefter tager I en fælles snak i klassen om hvad, de har læst og snakket om.

Nu skal eleverne arbejde med at finde viden fra en video. På side 18 er der et link til denne video fra European Space Agency. De skal bruge videoen eller selv søge på internettet til at besvare de fire spørgsmål der er på side 19. Besvarelsen skal de lægge ind som en lydfil der passer til hver taleboble.

Her er forslag til yderligere spørgsmål:

• Hvad er forskellen på naturlige og menneskeskabte klimaforandringer?
• Hvem bliver påvirket af klimaforandringer?
• Hvad betyder det, at der bliver som et drivhus på Jorden?
  • Brug gerne begrebet drivhuseffekten.

Du kan få mere viden om klimaforandringer her.

På side 20 og 21 kan eleverne lave sætninger eller små historier med nøgleordene som I har gennemgået. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet ind. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.

Her kan I læse eller lytte til bogen Qimmeq, enten på grønlandsk eller dansk, der handler om den grønlandske slædehund. Side 34-37 i Qimmeq bogen omhandler hundespandet og kommunikation. De sider giver eleverne den viden, de skal bruge til at løse de næste opgaver.

Børnefagbogen Qimmeq – kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund er udviklet af Anne Katrine Gjerløff. Ilisimatusarfik og Statens Naturhistoriske Museum.

Eleverne skal nu sammensætte deres eget hundespand. De skal forestille sig at de skal køre turen fra Ilulissat til den fangsthytte ved Aattartoq, som er ca. 40 km væk.

De skal sammensætte et hundespand der kan få dem sikkert ud og hjem igen.

På side 24-25 er der et billede af et hundespand med røde skagler. I kan snakke om billedet fælles i klassen, eller eleverne kan blot bruge det som inspiration.

De kan søge efter hundefigurer i Book Creator, og de må gerne vælge forskellige racer af hunde og de må gerne give deres hunde navne. På side 26-27 er der indsat en hund og en streg der skal symbolisere en skagle. Disse figurer kan fjernes og justeres efter behov, når eleverne skal sammensætte deres eget hundespand.

De skal overveje følgende:

• Hvor mange hunde skal de have med i deres spand?
• Hvilke egenskaber skal deres hunde have? F.eks. førerhund, stærk hund, hund der følger efter osv.
• Er der nogle der skal have en længere/kortere skagle end de andre hunde, så den kan løbe forrest eller bagest?

Nu har eleverne arbejdet med Frihed og Farer podcasten, et hundespand, en fangsthytte og klimaforandringer. Som afslutning skal de lave en fysisk model af en hundeslæde med et hundespand og en slædekusk (det kan være Ane Sofie, Flemming, eller eleven selv). 

Find skabelonen i bilag 1.

Se denne model for inspiration:

Model lavet af elever fra bygdeskolen i Qassiarsuk efter skabelon i 

Papirklip / Kalaallit Numaat, Qiortakkat af Søren Thaae

Når eleverne har lavet en model af en hundeslæde med hundespand og slædekusk, skal de lave en stop motion film. Til arbejdet skal de bruge appen Stop Motion Studio, der er en del af Skoletube. 

Find mere info om Stop Motion Studio, og se hvordan man downloader og bruger appen på Skoletubeguide.dk her.

Elevernes stop motion film skal handle om:

• hvordan man kører hundeslæde 
• hvordan man kommer ud til fangststedet, når isen ikke kan bære

Organiser eleverne parvis, gruppevis eller enkeltvis. Afhængigt af hvad der passer bedst til den enkelte elev, og hvilke kompetencer der skal udvikles.

Når eleverne har lavet deres stop motion film i Stop Motion Studio, gemmes den i kamerarullen og indsættes på side 28-29

Opsamling i klassen

Elever ser hinandens film og taler om indholdet og om det, de har lært i arbejdet med podcasten Frihed og Farer.

Der er fokus på elevernes kommunikative færdigheder og formidlingskompetencer.

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye billedfortællinger, men snarere at eleverne opøves i og arbejder med positive kritik.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den kan benyttes igen. 

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback og ændre i deres produkt. 

Podcasten Frihed og Farer er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til Podcasten Frihed og Farer er udviklet af Lotte Brinkmann fra Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.

Elevbogen i Book Creator er udviklet som en del af projektet Nutaaliorta fra Kivitsisa. Skabelonen er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed og Daniella Maria Manuel, Leg med IT.

Qimmeq-projektet er udviklet af Ilisimatusarfik og Københavns Universitet.

Børnefagbogen Qimmeq – kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund er udviklet af Anne Katrine Gjerløff. Ilisimatusarfik og Statens Naturhistoriske Museum.

Undervisningsmaterialet Frihed og Farer er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Frihed og Farer by Isfjordscenteret Ilulissat’.

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret. 
• Forskellen på sommeren og vinteren.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor. 

Eleverne ser et kort over Grønland. Der er en markør, der viser, hvor Ilulissat ligger.

I klassen kan I tale om:

• Hvad I ser på kortet. 
• Hvor mange mennesker der bor i Ilulissat.
• Hvad ved I ellers om Grønland og Ilulissat?
• Kender I navnet på andre steder på kortet?

Eleverne ser en del af et verdenskort.

Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise hvor de bor. 

Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.

I klassen kan I tale om:

• Hvor jeres by eller bygd ligger.
• Hvor mange mennesker der bor i den by, hvor I bor.
• Kender I navnet på andre steder på kortet?

For at få aktiveret elevernes forforståelse om klimaforandringer skal de nu lave en billedfortælling, hvor de bruger det, de allerede ved om klimaforandringer.

De skal søge efter billeder i Book Creator eller tegne billeder og indsætte dem på side 12-13. Billederne skal vise, hvad de allerede ved om klimaforandringer. De skal indsætte lydfiler hvor de fortæller, hvad billedet viser.

Når eleverne har lavet deres billedfortælling, skal de præsentere den for resten af klassen. Ved præsentationen skal de kunne argumentere for deres valg af billeder, og hvordan det illustrerer klimaforandringer.

Indspilning af lydoptagelse og indsættelse af billeder; se instruktion 1 og 2 her.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Frihed og Farer. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 14.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.

Giv eventuelt eleverne en kort intro til podcasten inden lytteprocessen.

1. Ane Sofie fortæller om
   1. den særlige frihed midt i naturen
   2. sæsonen for hundeslædekørsel der bliver kortere og kortere
2. Flemming fortæller om
   1. farerne på isen – ”lyt til dine hunde”
   2. den normale rute til ud til fangsthytten og fiskepladserne på 10-15 km
   3. uforudsigelig is / ny rute over fjeldene på ca. 40 km.
3. Klaus fortæller om
   1. episoden, hvor hans spand er så ivrige efter at komme ud på isen, at de løber før han får dem spændt til slæden. Om hvordan de bliver samlet op af Villy Siegstad (tidligere grønlandsmester i hundeslædekørsel / lad eleverne selv søge viden herom).
   2. hundene der er fulde af spilopper og ballade på små ture, men på lange ture, som f.eks. 1400-1500 km over indlandsisen, finder ind i en rytme som om de er afhængige af hinanden.
4. Ved hjemkomsten efter den lange tur over indlandsisen (1½ mdr) søger hundene straks mod hundepladsen ved Isfjordscentret.

Når eleverne har hørt podcasten, giv dem nogle minutter til at tale med sidemakkeren om det, de har hørt.

På side 15 skal eleverne lave små lydoptagelser, hvor de fortæller om podcasten.

Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske, det de har hørt.

Indspilning af lydoptagelse; se instruktion 1 her.

Opsamling i klassen

Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 14-15 er færdigt.

Vi anbefaler at du undervejs skriver og eventuelt illustrerer begreber og nøgleord på tavlen.

I klassen kan I tale om:

• Hvad der overraskede eleverne, da de lyttede til podcasten. 
• Begreber og nøgleord som eleverne har mødt i podcasten.

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.
Til nogle af begreberne er der lavet opgavesider i Book Creator.
I kan eventuel indsætte flere sider selv til andre samtaleemner, begreber og nøgleord.

• Slædekusk og slædehunde – slædekusken fører slæden, der trækkes af slædehunde.

Ane Sofie og Flemming er slædekuske. Slædehundene er udholdende og kan fornemme når isen er tynd. 

Hvordan er man en god slædekusk?

Hvordan tror I, at hundene kan fornemme når isen er tynd?

• Hundespand og skagler – slædehundene er samlet i et spand. De er spændt fast med seletøj og skagler.

Når man sætter hundespandet sammen, skal man tænke på hvilket forhold hundene har til hinanden. Der skal både være hunde som er stærke, og hunde som er gode førerhunde. 

Når man har fundet de hunde der skal med i hundespandet, skal de spændes fast. Det gøres med seletøj og skagler. Seletøjet sidder fast på slædehunden, og skagler forbinder seletøjet med hundeslæden. Skaglerne sidder ofte i en vifteform. 

Nogle gange sker det at spandet løber fra én, så man står tilbage med en slæde uden hunde.

Hvorfor er det vigtigt at samle alle slædehundene i et hundespand?

Hvorfor er det vigtigt at tænke på slædehundenes forhold til hinanden, når man skal sammensætte et hundespand?

• Global – det globale klima bliver varmere og varmere. 

Ordet global omfatter hele jordkloden. Det betyder altså at det bliver varmere og varmere på hele Jorden. 

Hvad er forskellen på global og lokal?

• Klimaforandring – vejret bliver varmere, og isen smelter.

Når man taler om klimaforandringer, siger man ofte også global opvarmning og drivhuseffekten. 

Drivhuseffekten opstår når menneskene udleder drivhusgasser, hvilket betyder at Jorden bliver varmere og varmere. Det mest kendte eksempel på en drivhusgas er CO₂. Men der findes også andre drivhusgasser. 

I Grønland betyder klimaforandringer at isen smelter hurtigere og tidligere end den plejer.   

Hvad betyder klimaforandringer for Ane Sofie og Flemming?

Hvad ved vi om klimaforandringer?

Er det muligt at mindske vores udledning af drivhusgasser?

• Indlandsisen – en iskappe der dækker et større område med is.

Iskappen i Grønland er den næststørste i verden, iskappen på Antarktis er den største. En iskappe er en gletsjer på over 50.000 km². 

Hvordan ville resten af Jorden se ud hvis al indlandsisen smeltede?

Hvad sker der med vandstanden når indlandsisen smelter?

• Gletsjer – en ismasse i bevægelse.

Når der falder nyt sne oven på en ismasse, vil lagene blive presset så tungt sammen, at de til sidst begynder at flyde. Det sker, fordi vægten fra de øverste lag presser og vrider de nederste lag, som vil sætte sig i bevægelse. En gletsjer kan ‘kælve’. Det sker når stykker af gletsjeren brækkes af og flyder ud i vandet. 

Hvilke materialer kan en gletsjer transportere med sig? 

• Smeltevand – det vand der smelter i forbindelse med store ismasser.

Under gletsjeren løber en strøm af smeltevand; det gør at gletsjeren kan bevæge sig. Smeltevandet kan bore sig dybt ned i landskabet og endda være med til at forme landskabet. 

Kender du nogle steder hvor smeltevand og gletsjere har formet landskabet under en istid?

Er det kun under gletsjeren at vandet kan smelte?

På siderne skal eleverne lave korte beskrivelser af nøgleordene og begreberne, som I har gennemgået og arbejdet med indtil videre. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet af den ind. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten. Giv gerne eleverne mulighed for at uddybe deres opslagsværk samt tilføje ny viden undervejs, som I arbejder med de næste sider i bogen.

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og indsættelse af tekst; se instruktion 1, 2 og 3 her.

Eleverne skal her arbejde med gletsjere.

På side 18-19 er der et billede af en gletsjerfront ved Ilulissat, der viser udviklingen fra midten af 1800-tallet og frem til 2018.

På side 20-21 er der en kort tekst, et billede af en gletsjer der kælver, et link til en hjemmeside med info om gletsjere og 2 spørgsmål i sorte talebobler.

Eleverne skal tale sammen om begge billeder, læse den korte tekst, og besvare spørgsmålene i de sorte talebobler. De kan søge efter viden på hjemmesiden der er et link til på side 21.

De skal lægge besvarelsen af spørgsmålene ind som en lydfil, der passer til hver taleboble. 

Du kan få mere info om gletsjer og istidslandskaber her.

Her er forslag til yderligere spørgsmål:

• Hvad er smeltevand?
• Hvad sker der med vandstanden når en iskappe begynder at smelte?

Eleverne skal her arbejde med klimaforandringer og drivhuseffekten.

På side 22-23 er der en tekst om klimaforandringer, drivhuseffekten og drivhusgasser. Den skal eleverne læse. Bagefter skal de se videoen på side 23. Der er desuden et link til denne hjemmeside, hvor eleverne kan søge efter mere viden til de spørgsmål, de skal besvare på side 24-25.

På side 24-25 er der en model af drivhuseffekten med drivhusgasserne CO₂, H₂O og CH₄. Eleverne kan bruge modellen og informationerne på side 22-23, til at besvare spørgsmålene i de fire talebobler. Besvarelsen skal de lægge ind som en lydfil, der passer til hver taleboble.

Her er forslag til yderligere spørgsmål:

• Hvad er forskellen på fossile- og vedvarende energikilder?
• Er det muligt at mindske vores udledning af drivhusgasser?

Du kan få mere viden om klimaforandringer her.

Eleverne skal nu, gruppevis, undersøge klimaforandringer og effekterne heraf gennem to forskellige naturvidenskabelige forsøg. Hvis der ikke er tid til det, kan I vælge blot at bruge et af de to forsøg.

På side 26-27 er der en introduktionstekst til de to forsøg. 

Eleverne bliver også husket på, at de skal tage billeder af deres forsøgsopstilling, som de skal bruge til at udfylde forsøgsrapporterne over de to forsøg, der er på side 28-39. 

Sider 28-39 kan ændres efter jeres behov til en forsøgsrapport. Der er flere idéer til hvad man kan inkludere på hjemmesiderne matematikfysik.dk og dafolo.

Forsøg 1 hedder CO₂ er en drivhusgas. Her skal eleverne forsøge at skabe deres egen drivhuseffekt. Her er et link til forsøget.

De skal bruge følgende materialer:

• 2 beholdere på ca. 1 liter – gerne af glas (bægerglas eller koniske kolber)
• 1 lampe med en kraftig pære – helst glødepære
• 2 termometre
• Eddike
• Bagepulver

Når eleverne klikker ind på linket er der en kort introduktionstekst, samt en beskrivelse af hvordan forsøget skal udføres.

På siderne 28-31 er der indsat forslag til en forsøgsrapport. Denne kan eleverne udfylde direkte i Book Creator. Ligeledes er der indsat 2 pladser til billeder af forsøgsopstillingen. Siderne kan rettes til efter behov.

På siderne 32-33 er der indsat tre talebobler med spørgsmål der kobler arbejdet med podcasten og forsøget sammen. Du kan vælge om eleverne skal indtale deres svar og sætte dem ind på taleboblerne, eller om I skal snakke om spørgsmålene fælles i klassen som en opsamling på forsøget.

Forsøg 2 hedder Isen smelter – stiger vandstanden?. Her skal eleverne forsøge at skabe deres egen drivhuseffekt. Her er et link til forsøget.

De skal bruge følgende materialer:

• 2 glas med vand
• Isterninger
• Hønsenet (eller andet man kan lægge isterninger på, og de kan smelte igennem).

Når eleverne klikker ind på linket er der en kort introduktionstekst, samt en beskrivelse af hvordan forsøget skal udføres.

På siderne 34-37 er der indsat forslag til en forsøgsrapport. Denne kan eleverne udfylde direkte i Book Creator. Ligeledes er der indsat 2 pladser til billeder af forsøgsopstillingen. Siderne kan rettes til efter behov.

På siderne 38-39 er der indsat tre talebobler med spørgsmål der kobler arbejdet med podcasten og forsøgKolofon

Podcasten Frihed og Farer er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til Podcasten Frihed og Farer er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel fra Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.

Elevbogen i Book Creator er udviklet som en del af projektet Nutaaliorta fra Kivitsisa. Skabelonen er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed og Daniella Maria Manuel, Leg med IT.

Undervisningsmaterialet Frihed og Farer er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Frihed og Farer by Isfjordscenteret Ilulissat’.

Eleverne møder Isfjordscenteret i fire billeder: sommer og vinter, skelettet af bygningen og Kangia gletsjerfronten.

På side 6-7 er der dels en tekst, dels tre videoer, der viser tilblivelsen af Isfjordscenteret.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvad formålet med en institution som Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter, både der hvor I bor og i Grønland.

Eleverne skal gøre sig klart, hvad de allerede ved om Grønland, inden de påbegynder arbejdet med podcasten. I denne podcast er der fokus på slædehunde og klimaforandringer ved Isfjorden, men måske har I arbejdet med nogle af de andre podcasts eller på anden måde erhvervet viden, som kan aktiveres inden arbejdet.

På side 8 er der et link til Google Maps. Her kan eleverne selv prøve at finde Isfjordscenteret på et kort.

Du kan også eksperimentere med at lade dem finde stederne i podcasten, så de har et billede af hvor de er placeret. Her er stederne:

• Ilulissat
• Isfjorden
• Indlandsisen
• Hundepladsen ved Isfjordscenteret

På side 8 er der desuden fire spørgsmål som kan hjælpe eleverne på vej. Her er nogle flere:

• Hvad ved du om indlandsisen?
• Hvilke sprog taler de i Grønland?

Side 9 er beregnet til svar. Eleverne vælger selv deres udtryksform. Nogle muligheder i BookCreator:

• lave en model/tegning i hånden og indsætte den
• finde billeder i BookCreator som omhandler Grønland, og indsætte dem. Herefter kan man lave en tekst til billederne med den viden man har
• indspille en lydfil hvor man fortæller om det man ved
• en kombination af ovenstående

På side 10-11 er der indsat et kort over Grønland, med seks røde markører. Lad eleverne placerer markørerne der hvor de kender byer eller bygder i Grønland. De kan skrive navnet på byen eller bygden i feltet ved siden af markørerne.

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og indsættelse af tekst. se instruktion 1, 2 og 3 her.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Frihed og farer. På side 12 står der en kort tekst med en introduktion til podcasten samt en kort vejledning til hvordan eleverne skal arbejde med faglig lytning. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 13.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.

Lad gerne eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt, inden de går i gang med arbejdet på side 14-15.

På side 14-15 skal eleverne lave et resumé af det de har hørt i podcasten. Det kan de vælge at gøre på forskellige måder; de må vælge en eller flere.

• skrive en tekst
• indspille en lydfil
• lave en model/tegning
• noget helt andet som de er vant til at arbejde med i forhold til resumé og notatteknik

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst. se instruktion 1, 2 og 3 her.

I skal nu lave en fælles opsamling i klassen hvor I gennemgår elevernes arbejde med siderne 14-15. Den fælles opsamling skal forberede eleverne således at de kan lave deres eget opslagsværk, som de kan vende tilbage til undervejs i arbejdet med podcasten.

På siderne 16-17 skal eleverne forklare betydningen af de nøgleord og fagbegreber, som I sammen gennemgår. De vælger selv om der skal anvendes tekst, lyd, billede, tegning, eller en kombination heraf. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.

Vi anbefaler at du starter med at bede eleverne om at komme med de nøgleord og eventuelt fagbegreber, som de har hørt i podcasten. Bagefter supplerer du med følgende nøgleord og fagbegreber, der er centrale i podcasten og vigtige i det videre arbejde.

• Slædekusk og slædehunde – slædekusken fører slæden, der trækkes af slædehunde.

Ane Sofie og Flemming er slædekuske. Slædehundene er udholdende og kan fornemme når isen er tynd.

Hvordan er man en god slædekusk?

Hvordan tror I, at hundene kan fornemme når isen er tynd?

• Hundespand – slædehundene er samlet i et spand.

Når man sætter hundespandet sammen, skal man tænke på hvilket forhold hundene har til hinanden. Der skal både være hunde som er stærke, og hunde som er gode førerhunde.

Når man har fundet de hunde der skal med i hundespandet, skal de spændes fast. Det gøres med seletøj og skagler. Seletøjet sidder fast på slædehunden, og skagler forbinder seletøjet med hundeslæden. Skaglerne sidder ofte i en vifteform.

Nogle gange sker det at spandet løber fra én, så man står tilbage med en slæde uden hunde.

Hvorfor er det vigtigt at samle alle slædehundene i et hundespand?

Hvorfor er det vigtigt at tænke på slædehundenes forhold til hinanden, når man skal sammensætte et hundespand?

• Indlandsisen – består af en iskappe der dækker et større område med is med tilhørende gletsjere.

Iskappen i Grønland er den næststørste i verden, iskappen på Antarktis er den største.

Hvordan ville resten af Jorden se ud hvis al indlandsisen smeltede?

Hvad sker der med vandstanden når indlandsisen smelter?

Følgende begreber er fagbegreber der ikke kommer fra podcasten, men som er nødvendige for at kunne løse opgaverne

• Klimaforandring, drivhuseffekten og drivhusgas – vejret bliver varmere, og isen smelter.

Drivhuseffekten opstår når mennesker og dyr udleder drivhusgasser, hvilket betyder at Jorden bliver varmere og varmere. Det bedst kendte eksempel på en drivhusgas er CO₂. Men der findes også andre drivhusgasser.

I Grønland betyder klimaforandringer at isen smelter hurtigere og tidligere år for år.  

Hvad betyder klimaforandringer for Ane Sofie og Flemming?

Hvad ved vi om klimaforandringer?

Er det muligt at mindske den menneskelige udledning af drivhusgasser?

• Gletsjer – en ismasse i bevægelse.

Når der falder nyt sne oven på en ismasse, vil lagene blive presset så tungt sammen, at de til sidst begynder at flyde. Det sker, fordi vægten fra de øverste lag presser og vrider de nederste lag, som vil sætte sig i bevægelse. En gletsjer kan ‘kælve’. Det sker når stykker af gletsjeren brækkes af og flyder ud i vandet.

Hvilke materialer kan en gletsjer transportere med sig?

• Albedo-effekt – er et udtryk for hvor stor en andel af sollyset et objekt eller materiale reflekterer. Hvis objektet eller materialet ikke reflekterer sollys, har det en Albedo på 0. Hvis det reflekterer alt sollyset, har det en Albedo på 1.

Kan du mærke forskel på hvor varmt du har det, når du har en hhv. sort eller hvid t-shirt på?

Eleverne skal med udgangspunkt i Ane Sofies fortælling om frihed beskrive hvad frihed betyder for dem, og hvornår de føler de kan være sig selv. På side 18-19 er der indsat hjælpemidler i form af tekstbokse, billedrammer og ikoner, der viser hvad man kan indsætte.

De kan vælge om de vil skrive en tekst, lave/finde et billede, indsætte en musikvideo eller noget helt fjerde. De kan selv fjerne eller tilføje kasser efter behov.

Lad eleverne vise deres fortælling om frihed for hinanden, enten i grupper eller med deres sidemakker.

Eleverne skal arbejde med nogle af konsekvenserne ved drivhuseffekten. På side 20-21 er der 5 kasser med fakta om drivhuseffekten; der er desuden 5 talebobler med spørgsmål der passer til kasserne med fakta.

Eleverne skal læse teksterne i kasserne med fakta, og svare på spørgsmålene. De skal indtale deres svar til hvert spørgsmål.

Her er forslag til hvad I kan tale om ved de forskellige spørgsmål:

Hvad sker der med Grønland hvis indlandsisen smelter?

• Hvis indlandsisen ikke længere presser Grønland ned, vil selve landet stige. Det sker allerede; fra 2004 har man målt at Grønland stiger ca. 4 cm årligt.
• Det er altså en indikator for, hvor meget is der smelter om året.

Hvis solens stråler ikke bliver reflekteret og dermed sendt tilbage, hvad sker der så?

• Tal gerne om Albedo-effekten.
• Hvis solens stråler ikke bliver reflekteret, kan det bidrage til temperaturstigning og dermed den globale opvarmning.
• Hvis al isen og sneen smelter, til fordel for vegetation og havvand, vil solens stråler blive absorberet.

Hvad sker der, hvis man finder olie under isen?

• Der vil være politisk interesse i området for at udvinde olien.
• Hvis man finder olie og udvinder den, vil det bidrage til udledningen af drivhusgasser.

Hvad vil der ske med vegetationen, hvis al isen smelter om sommeren?

• Vegetationen vil kunne vinde terræn til fordel for isen. Planter absorberer solens lys og udnytter dette til fotosyntese; i denne proces optages CO₂ fra atmosfæren.

Hvad sker der, hvis havet stiger 7 meter?

• Så vil mange lande blive oversvømmet og ubeboelige.
• Det vil også påvirke havstrømmene og dermed det globale klimasystem.

Lav en fælles opsamling på spørgsmålene, og lad eleverne tilføje ny viden til deres opslagsværk på side 16-17.

Indspilning af lydoptagelse. Se instruktion 1 her.

Eleverne skal nu arbejde med at bruge naturfaglige begreber til at forklare en model. På side 22-23 er der to modeller der har klimaforandringer i Grønland som omdrejningspunkt. Find gerne selv flere relevante modeller, eller lad eleverne søge på internettet efter modeller.

• Billede af drivhusgasserne der skaber drivhuseffekten så solens stråler varmer Jorden op. CO₂, H₂O og CH₄ er eksempler på drivhusgasser.

Kilde til billedet: ​​https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Greenhouse-effect-t2.svg.

• Billede af gletsjeren Sermeq Kujalleq som er svundet ind siden 1850.

Kilde til billedet: https://www.geocenter.dk/sermeq-kujalleq-gletsjeren/

I mindre grupper skal eleverne benytte de fagbegreber som de skrev ned i deres opslagsværk til at forklare modellerne.

• Klimaforandringer, drivhuseffekten, drivhusgas, gletsjer, Albedo-effekt.
• Eleverne må naturligvis gerne benytte andre begreber end dem fra opslagsværket.

De skal optage deres samtale om modellerne og indsætte på siderne 22-23. Giv desuden eleverne mulighed for at tilføje ny viden til deres opslagsværk på side 16-17.

Eleverne skal arbejde med at stille spørgsmål som kan bruges til en problemformulering.

Side 24-25

På side 24-25 er der en model af Q-tavlen, som eleverne skal bruge til at stille spørgsmål. Omdrejningspunktet for spørgsmålene skal være klimaforandringer i Grønland, som det fremgår af podcasten.

Q-tavlen er inddelt i fire felter der repræsenterer fire taksonomiske niveauer:

• det orange felt – det faktuelle
• det gule felt – det forklarende
• det grønne felt – det analyserende
• det blå felt – det perspektiverende

Lad eleverne sidde sammen i mindre grupper og arbejde med q-tavlen. De skal prøve at stille mindst ét spørgsmål der passer til hvert felt.

Her er forslag til spørgsmål der kan hjælpe eleverne på vej:

• hvad er en drivhusgas?
• hvorfor er sæsonen for hundeslædekørsel blevet kortere?
• hvordan kunne man (hvem?) sætte en stopper for, at sæsonen bliver kortere?
• hvorfor og hvordan påvirker klimaforandringer os?
• hvordan opstår klimaforandringer?
• hvornår mon sæsonen for hundeslædekørsel stopper helt?
• er det muligt at mindske udledning af drivhusgasser?

Side 26-27

På side 26-27 skal eleverne indsætte alle deres spørgsmål. Der er også indsat en kasse til billeder, hvis de vil bruge en model/tegning til at understøtte deres spørgsmål.

Når alle grupperne har formuleret spørgsmål til alle fire felter i Q-tavlen, skal I lave en fælles opsamling så eleverne kan få inspiration af de andre grupper.

Når I sammen har fået gennemgået de forskellige spørgsmål, skal eleverne i grupper og i samarbejde med læreren, nu finde frem til det spørgsmål der optager dem mest.

 Dette spørgsmål skal de nu bruge som en problemformulering, og forsøge at finde svar på.

Side 28-29

Når eleverne er blevet enige om deres problemformulering i gruppen, skal de skrive den ind på side 28-29. Der er indsat en kasse til deres problemformulering, en kasse til at beskrive hvordan de vil besvare deres problemformulering, en ramme til en model/tegning og en kasse til at skrive feedback på deres arbejde indtil videre.

Når eleverne har udfyldt kasserne på side 28, og eventuelt indsat en model/tegning, skal de modtage og afgive feedback sammen med en anden gruppe.

Sørg for at rammerne for feedback er positivt, se evt. i afsnittet “Evaluering”.

Efter de har modtaget og afgivet feedback i mindre grupper, kan du justere deres problemformulering. Arbejdet med at besvare spørgsmålet kan nu begynde.

Side 30-31

På side 30-31 skal eleverne indsætte deres besvarelse. Lad omfang på besvarelsen afspejle hvor meget tid I har til forløbet. På side 30-31 er der indsat en kasse til selve besvarelsen, en ramme til en model/tegning eller andet og en plads til at indspille en lydfil. Eleverne bestemmer selv hvad de vil bruge til deres besvarelse og kan tilføje og fjerne kasser og rammer efter behov. Ligesom de kan tilføje flere sider.

De skal bruge deres opslagsværk, og de kan søge efter viden på internettet. Her er forslag til hjemmesider:

• Visit Greenland – guide til klimaforandringer i Grønland. Kan findes her.
• Klima leksikon – faktuel viden om klima og energiløsninger. Kan findes her.
• dk – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Kan findes her.

Eleverne skal præsentere deres besvarelse for resten af klassen.

Indsættelse af lydfiler, billeder, tekst og video. Se instruktion 1, 2, 3 og 5 her.

Forslag til videre arbejde

• Her har der været fokus på klimaforandringer og konsekvenser i forhold til udledning af CO₂. Man kan også vælge at dykke ned i hvor udledninger kommer fra og arbejde med energikilder.
• Man kan også arbejde videre med hvilke valg man som forbrugere foretager som hænger sammen med CO₂ -udledning.

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her: Austin’s Butterfly. Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den kan benyttes igen

Podcasten Frihed og farer er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til Podcasten Frihed og farer er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted.

Undervisningsmaterialet Frihed og farer er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Frihed og farer by Isfjordscenteret Ilulissat’.