Gletsjeren der bringer liv

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor.

Eleverne ser en del af et verdenskort.

Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise, hvor de bor.

Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.

I klassen kan I tale om:

• Forskelle og ligheder mellem Ilulissat og jeres by eller bygd.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Gletsjeren der giver liv. De starter podcasten ved at klikke på billedet på side 14.

Inden eleverne lytter til podcasten, kan du give en kort intro til podcastens indhold.

Podcastens indhold

1. Historien starter med lyden af gletsjeren der kælver.
2. Katrine Nyland fortæller om
   1. Isfjorden, der på grønlandsk hedder Kangia, er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
   2. de enorme isfjelde der driver mod mundingen af fjorden og konstant skifter farve.
   3. gletsjeren der bliver mindre om vinteren. Den går næsten i står for så om sommeren igen at blive aktiv og skubbe store isfjelde ud i Isfjorden.
   4. Malik, der er helikopterpilot og i perioder flyver dagligt over gletsjeren
3. Malik fortæller om
   1. hvordan turisterne har svært ved at begribe storheden ved Isfjorden og gletsjeren. Først tror de, det er en lang hvid streg indtil de lander tre kilometer fra gletsjerkanten, så forstår de, hvor stort det er.
   2. gletsjerkanten der stiger fra 100 meter til 300 meter. Når gletsjeren er ved at kælve, bliver den høj fordi isen bliver skubbet op. Når den så knækker af længere inde, bliver den lavere igen. En cyklus der fortsætter.
   3. at han stadigvæk bliver overrasket af det spændende syn der møder ham, selvom han har været ude ved gletsjeren mere end 1000 gange.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.

Lad eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt.

På side 15 skal eleverne lave små lydoptagelser hvor de fortæller om podcasten.

Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det, de har hørt.

Optagelsen ligger nu som et lille lydikon. Ikonet kan placeres, hvor man ønsker det. Man kan lytte til optagelsen igen og igen.

Opsamling i klassen

Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 14-15 er færdigt.

Vi anbefaler, at du undervejs skriver begreber og nøgleord på tavlen.

I klassen kan I tale om:

• Hvad der undrede eleverne, da de lyttede til podcasten.

Det kan f.x. undre at titlen på podcasten er Gletsjeren der bringer liv, da der ikke siges noget herom. Find viden her.

• Begreber og nøgleord som eleverne har mødt i podcasten.

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.

Til nogle af begreberne er der lavet opgavesider i Book Creator.

I kan eventuel indsætte flere sider selv til andre samtaleemner, begreber og nøgleord.

Begreber og nøgleord

• Gletsjer – Ordet gletsjer betyder “strøm af is”. En gletsjer er en større ismasse i bevægelse. Når vægten af nysne, som er presset til is, bliver tilstrækkelig tung på Indlandsisen, bliver den nederste del af isen presset ud i retning af kysten. Den isstrøm, der opstår, kalder man en gletsjer.

Hvordan synes turisterne gletsjeren ser ud fra helikopteren? Den opmærksomme lytter vil høre Malik tale om det.

Hvorfor lander Malik 3 km fra gletsjerkanten?

• Kælvning – når isblokke ved gletsjerkanten falder i havet på grund af tyngdekraften kaldes det kælvning. Man kan sige gletsjeren ”føder” isfjelde og isskosser. De store kælvninger, hvor store dele af gletsjerkanten løsnes, sker kun nogle få gange i løbet af sommeren, men små stykker is brækker hele tiden af kanten og kan ses året rundt.

Hvorfor svinger gletsjerkanten mellem 100 og 300 meter i højden? Den opmærksomme lytter vil høre Malik tale om det.

• Cyklus – er karakteriseret ved, at noget mere eller mindre regelmæssigt vender tilbage, gentager sig.

Gletsjeren / Isen har en cyklus. Gletsjeren / Isens bevægelser påvirkes af årstidernes kulde og varme.

Hvornår er gletsjeren aktiv?

Hvornår går gletsjeren næsten i stå?

• Malik – selvom han har været ude ved gletsjeren over 1000 gange, bliver han forblændet og overrasket, hver gang han er der. Han fascineres stadigvæk af de kæmpe kræfter, der er derude.

Hvad mon det er, der fascinerer Malik ude ved gletsjeren?

• Dyrelivet – om foråret eksploderer væksten af planteplankton i Isfjorden, som er den vigtigste bestanddel for dyrelivet. Man kalder den verden der opstår under isen, for polarområdets græssletter. De dyr der blandt andet lever i Isfjorden er:
  • vandlopper, krill, grønlandske krabbe, hellefisk, polartorsk, grønlandshaj, grønlandssæl, ringsæl, pukkelhval og narhval.

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Isfjordscenteret – en ganske særlig bygning på et ganske særligt sted.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor.

Tal om kortet:

• hvor mange mennesker der bor i Ilulissat, og hvor mange mennesker der bor i den by eller bygd I bor i?
• hvilke andre byer kender I i Grønland, og hvor ligger de?

Eleverne ser en del af et verdenskort.

Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise, hvor de bor.

Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.

I klassen kan I tale om:

• Forskelle og ligheder mellem Ilulissat og jeres by eller bygd.

Eleverne ser et kort over Ilulissat Isfjord/Kangia: Det er området markeret med rød streg, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Eleverne skal beregne cirka hvor stort et areal området dækker. Resultatet sættes ind i den blå kasse på kortet.

Bemærk: Nederst på kortet ses en målestok.

Kortkilde: GEUS.dk

I klassen kan I tale om:

• Hvad er UNESCO? (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization er FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab)
  • at Isfjorden / Kangia og Sermeq Kujalleq-gletsjeren er et særligt unikt sted og derfor på UNESCOs verdensarvsliste.

Lad eleverne eventuelt selv finde viden om:

• Andre steder der er med på verdensarvslisten og kriterierne for at komme på listen?

Eleverne skal nu lytte til podcasten Gletsjeren der giver liv. De åbner podcasten ved at klikke på billedet på side 14.

Inden I lytter til podcasten, kan du give en kort intro til podcastens indhold.

Podcastens indhold

1. Den starter med lyden af gletsjeren der kælver.
2. Katrine Nyland fortæller om
   1. Isfjorden, der på grønlandsk hedder Kangia, er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
   2. de enorme isfjelde der driver mod mundingen af fjorden og konstant skifter farve.
   3. gletsjeren der bliver mindre om vinteren. Den går næsten i står for så om sommeren igen at blive aktiv og skubbe store isfjelde ud i Isfjorden.
   4. Malik, der er helikopterpilot og i perioder flyver dagligt over gletsjeren
3. Malik fortæller om
   1. hvordan turisterne har svært ved at begribe storheden ved Isfjorden og gletsjeren. Først tror de, det er en lang hvid streg indtil de lander tre kilometer fra gletsjerkanten, så forstår de, hvor stort det er.
   2. gletsjerkanten der stiger fra 100 meter til 300 meter. Når gletsjeren er ved at kælve, bliver den høj fordi isen bliver skubbet op. Når den så knækker af længere inde, bliver den lavere igen. En cyklus der fortsætter.
   3. at han stadigvæk bliver overrasket af det spændende syn der møder ham, selvom han har været ude ved gletsjeren mere end 1000 gange.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.

Lad eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt.

På side 15 skal eleverne lave små lydoptagelser, hvor de fortæller om podcasten.

Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det, de har hørt.

Indspilning af lydoptagelse se instruktion 1 her.

Optagelsen ligger nu som et lille lydikon. Ikonet kan placeres, hvor man ønsker det. Man kan lytte til optagelsen igen og igen.

Opsamling i klassen

Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 14-15 er færdigt.

Vi anbefaler, at du undervejs skriver begreber og nøgleord på tavlen.

I klassen kan I tale om:

• Hvad der undrede eleverne, da de lyttede til podcasten.
• Hvilken form for liv, det mon er gletsjeren bringer med sig?
• Begreber og nøgleord som eleverne har mødt i podcasten.

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.

Til nogle af begreberne er der lavet opgavesider i Book Creator-bogen.

I kan eventuel indsætte flere sider selv til andre samtaleemner, begreber og nøgleord.

Begreber og nøgleord

• Gletsjer – Ordet gletsjer betyder “strøm af is”. En gletsjer er en større ismasse i bevægelse. Når vægten af nysne, som er presset til is, bliver tilstrækkelig tung på Indlandsisen, bliver den nederste del af isen presset ud i retning af kysten. Den isstrøm, der opstår, kalder man en gletsjer.

Hvordan synes turisterne gletsjeren ser ud fra helikopteren?

Hvorfor lander Malik 3 km fra gletsjerkanten?

• Kælvning – når isblokke ved gletsjerkanten falder i havet på grund af tyngdekraften kaldes det kælvning. Man kan sige gletsjeren ”føder” isfjelde eller isskosser. De store kælvninger, hvor store dele af gletsjerkanten løsnes, sker kun nogle få gange i løbet af sommeren, men små stykker is brækker hele tiden af kanten og kan ses året rundt.
• I podcasten benyttes gletsjerkant, hvilket anvendes i dette materiale. Et andet og oftest anvendt ord er 

Hvorfor svinger gletsjerkanten mellem 100 og 300 meter i højden?

• Km³ – eleverne er sikkert bekendt med begrebet areal/m² – på papir tegner de en firkant, fladen inden for stregerne er Nu kan de så tegne en kasse; rummet inden for stregerne er rumfanget/m³.

Hvor mange km³ kælver Sermeq Kujalleq-gletsjeren om året?

• Cyklus – er karakteriseret ved, at noget mere eller mindre regelmæssigt vender tilbage, gentager sig.

Gletjeren/Isen har en cyklus. Gletsjeren/Isens bevægelser påvirkes af årstidernes kulde og varme.

Hvornår er gletsjeren aktiv?

Hvornår går gletsjeren næsten i stå?

• MALIK – er helikopterpilot og flyver med turister ud over Isfjorden og Sermeq Kujalleq gletsjeren.

Selvom han har været ude ved gletsjeren over 1000 gange, bliver han forblændet og overrasket, hver gang han er der. Han fascineres stadigvæk af de kæmpe kræfter, der er derude.

Hvad mon det er, der fascinerer Malik ude ved gletsjeren?

På side 16 skal eleverne læse teksten om gletsjer.

Eleverne kan finde mere viden om gletsjere her. 

På side 17 skal eleverne indsætte tre forskellige billeder af gletsjere.

Til hvert billede skal der efterfølgende laves en lille beskrivelse. Beskrivelsen laves som en lydoptagelse.

Indspilning af lydoptagelse se instruktion 1 her.

På side 18-19 skal eleverne læse teksten om kælvning

Efterfølgende skal eleverne se en kort film hvor et stort stykke is brækkes af nær Ilulissat.

Tal om filmen i klassen. Noter nøgleord på tavlen og lad eleverne skrive dem ned. De kan så anvende dem til opgaven Mit opslagsværk side 22-23

På siderne er der et billede, såkaldt fødenet, med de forskellige fisk og dyr, der lever i Isfjorden. Eleverne skal forsøge at artsbestemme dem.

De kan enten sætte navn på de enkelte dyr. Eller de kan vælger at lave en lydfil, hvor de fortæller om de dyr, de kan se på billedet.

Model: Tina Damgaard, Isfjordscenteret

Ved at følge pilene kan I i klassen tale om, hvilke dyr det enkelte dyr spiser.

Få mere viden her.

Indspilning af lydoptagelse og indsættelse af tekst se instruktion 1 og 3 her. 

På side 22 og 23 kan eleverne lave sætninger eller små historier med nøgleordene og begreberne, som I har gennemgået. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet ind. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.

Indspilning af lydoptagelse og indsættelse af billeder se instruktion 1 og 3 her.

I opgaven skal eleverne lave en reklame for Visit Greenlands helikopterture.

På side 24 bliver de inviteret til at læse casen med invitationen:

Kære Elever

Isfjordscenteret er blevet bedt om at lave reklame for Visit Greenlands helikopterture ud til Sermeq Kujalleq gletsjeren.

Til det har vi brug for jeres hjælp.

Vi ønsker os en flyer eller brochure der:

• beskriver turen med helikopter ud til gletsjeren i tekst og billeder.
• oplyser om pris.
• gør det muligt at booking en tur.

Vi ser frem til at modtage et oplæg fra jer.

Venlig hilsen
Isfjordscenteret

Eleverne kan frit vælge, om de vil løse opgaven direkte i Book Creator, eller om de løser opgaven i et andet digitalt værktøj eller med en analog løsning.

Hvis opgaven løses helt eller delvist uden for Book Creator, skal der som afslutning indsættes billeder af produktet på de tilhørende sider i Book Creator.

Indsættelse af tekst og indsættelse af billeder se instruktion 2 og 3 her. 

Få mere viden her 

Eleverne viser deres produkter for klassen. 

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye billedfortællinger, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt. 

Podcasten Gletsjeren der bringer liv er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til Podcasten er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.

Elevbogen i Book Creator er udviklet som en del af projektet Nutaaliorta fra Kivitsisa. Skabelonen er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed og Daniella Maria Manuel, Leg med IT.

Undervisningsmaterialet Gletsjeren der bringer liv er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Gletsjeren der bringer liv by Isfjordscenteret Ilulissat’.

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor.

Eleverne ser en del af et verdenskort.

Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise, hvor de bor.

Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.

I klassen kan I tale om:

• Forskelle og ligheder mellem Ilulissat og jeres by eller bygd.

På side 12-13 ser eleverne et kort over Ilulissat Isfjord/Kangia: Det er området markeret med rød streg, som er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.

I klassen kan I tale om:

• Hvad er UNESCO? (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization er FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab)
  • at Isfjorden og Sermeq Kujalleq-gletsjeren er et særligt unikt sted og derfor optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
• Hvad skal der til for at et sted kan komme på verdensarvslisten?

På side 14-15 er der indsat et link til en oversigt over UNESCO’s Verdensarvsliste. Eleverne skal klikke på linket, og finde ud af om der er flere steder i Grønland der er på UNESCO’s Verdensarvsliste. Hvis der er tid, kan du lade dem undersøge kortet og se hvilke andre steder der er på listen.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Gletsjeren der giver liv. De åbner podcasten ved at klikke på billedet på side 14.

Inden I lytter til podcasten, kan du give en kort intro til podcastens indhold.

Podcastens indhold

1. Den starter med lyden af gletsjeren der kælver.
2. Katrine Nyland fortæller om
   1. Isfjorden, der på grønlandsk hedder Kangia, er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
   2. de enorme isfjelde der driver mod mundingen af fjorden og konstant skifter farve.
   3. gletsjeren der bliver mindre om vinteren. Den går næsten i står for så om sommeren igen at blive aktiv og skubbe store isfjelde ud i Isfjorden.
   4. Malik, der er helikopterpilot og i perioder flyver dagligt over gletsjeren
3. Malik fortæller om
   1. hvordan turisterne har svært ved at begribe storheden ved Isfjorden og gletsjeren. Først tror de, det er en lang hvid streg indtil de lander tre kilometer fra gletsjerkanten, så forstår de, hvor stort det er.
   2. gletsjerkanten der stiger fra 100 meter til 300 meter. Når gletsjeren er ved at kælve, bliver den høj fordi isen bliver skubbet op. Når den så knækker af længere inde, bliver den lavere igen. En cyklus der fortsætter.
   3. at han stadigvæk bliver overrasket af det spændende syn der møder ham, selvom han har været ude ved gletsjeren mere end 1000 gange.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.

Lad eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt.

På side 15 skal eleverne lave små lydoptagelser, hvor de fortæller om podcasten.

Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det, de har hørt.

Indspilning af lydoptagelse se instruktion 1 her.

Optagelsen ligger nu som et lille lydikon. Ikonet kan placeres, hvor man ønsker det. Man kan lytte til optagelsen igen og igen.

Opsamling i klassen

Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 14-15 er færdigt.

Vi anbefaler, at du undervejs skriver begreber og nøgleord på tavlen.

I klassen kan I tale om:

• Hvad der undrede eleverne, da de lyttede til podcasten.
• Hvilken form for liv, det mon er gletsjeren bringer med sig?
• Begreber og nøgleord som eleverne har mødt i podcasten.

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.

Til nogle af begreberne er der lavet opgavesider i Book Creator-bogen.

I kan eventuel indsætte flere sider selv til andre samtaleemner, begreber og nøgleord.

Begreber og nøgleord

• Gletsjer – Ordet gletsjer betyder “strøm af is”. En gletsjer er en større ismasse i bevægelse. Når vægten af nysne, som er presset til is, bliver tilstrækkelig tung på Indlandsisen, bliver den nederste del af isen presset ud i retning af kysten. Den isstrøm, der opstår, kalder man en gletsjer.

Hvordan synes turisterne gletsjeren ser ud fra helikopteren?

Hvorfor lander Malik 3 km fra gletsjerkanten?

• Kælvning – når isblokke ved gletsjerkanten falder i havet på grund af tyngdekraften kaldes det kælvning. Man kan sige gletsjeren ”føder” isfjelde eller isskosser. De store kælvninger, hvor store dele af gletsjerkanten løsnes, sker kun nogle få gange i løbet af sommeren, men små stykker is brækker hele tiden af kanten og kan ses året rundt.
• I podcasten benyttes gletsjerkant, hvilket anvendes i dette materiale. Et andet og oftest anvendt ord er 

Hvorfor svinger gletsjerkanten mellem 100 og 300 meter i højden?

• Km³ – eleverne er sikkert bekendt med begrebet areal/m² – på papir tegner de en firkant, fladen inden for stregerne er Nu kan de så tegne en kasse; rummet inden for stregerne er rumfanget/m³.

Hvor mange km³ kælver Sermeq Kujalleq-gletsjeren om året?

• Cyklus – er karakteriseret ved, at noget mere eller mindre regelmæssigt vender tilbage, gentager sig.

Gletsjeren/Isen har en cyklus. Gletsjerens/Isens bevægelser påvirkes af årstidernes kulde og varme.

Hvornår er gletsjeren aktiv?

Hvornår går gletsjeren næsten i stå?

• MALIK – er helikopterpilot og flyver med turister ud over Isfjorden og Semeq Kujalleq gletsjeren.

Selvom han har været ude ved gletsjeren over 1000 gange, bliver han forblændet og overrasket, hver gang han er der. Han fascineres stadigvæk af de kæmpe kræfter, der er derude.

Hvad mon det er, der fascinerer Malik ude ved gletsjeren?

På side 18 og 19 kan eleverne lave en beskrivelse af nøgleordene og begreberne, som I har gennemgået. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en model og sætte billedet ind. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.

Indspilning af lydoptagelse og Indsætning af billeder se instruktion 1 og 2 her.

Eleverne skal nu arbejde med hvad en gletsjer er og hvordan den kan bringe liv.

På side 20 er der viden omkring gletsjere og livet ved Isfjorden som gletsjeren er en stor del af. De skal først læse teksten der står på side 20. Når de har gjort det, skal de klikke på linket fra Universe.dk: “sej viden om gletsjere”. Til sidst skal de klikke på PDF-filen “Det rige liv ved Isfjorden” og læse side 7, 10 og 11. 

På side 21 skal eleverne bruge deres viden fra teksten, hjemmesiden og PDF-filen til at svare på spørgsmålene i de sorte talebobler. De skal sætte deres svar ind som lydfil.

Indspilning af lydoptagelse se instruktion 1 her.

På side 22-23 skal eleverne beregne hvor meget gletsjeren bevæger sig. Der er 3 regneopgaver på side 22, som eleverne skal besvare. De skal indsætte deres svar i boksen med spørgsmålet.

Svar på opgaverne:

• Hvis gletsjeren bevæger sig 19 meter i døgnet, hvor hurtigt bevæger den sig hver time?
  • 19/24 = 0,79 meter/timen
• Hvis gletsjeren bevæger sig 40 meter i døgnet, hvor hurtigt bevæger den sig hver time?
  • 40/24 = 1,66 meter/timen
• Hvis gletsjeren bevægede sig 2 meter i timen, hvor mange meter vil den så bevæge sig på et døgn?
  • 2*24 = 48 m/døgn

På side 24-27 skal eleverne arbejde med dyrelivet ved Isfjorden og andre økosystemer.

På side 24-25 er der et billede af et marint fødenet. Snak om billedet i klassen, således at eleverne opnår en forståelse af, hvad et fødenet er. Her er forslag til snakken:

• Hvad er forskellen på et fødenet og en fødekæde?
  • I kan eventuelt prøve at tegne en fødekæde sammen på tavlen
• Hvad betyder pilene? Hvorfor er der nogle dyr der har flere pile?
• Hvad mon der sker hvis man fjerner et af dyrene fra fødenettet?
• Hvad er et økosystem?

På side 25 finder eleverne igen PDF-filen “Det rige liv ved Isfjorden” som de kender fra arbejdet på side 20. De skal klikke på den, og læse om de forskellige dyr og planter ved Isfjorden. De skal bruge siderne 15-55 (information om alle dyrene står både på dansk, grønlandsk og engelsk, det er kun den danske del der er relevant).

Der er følgende dyr og planter beskrevet på siderne:

• Vandloppen, isalger/planteplankton, dybhavsrejen, krebsdyr, den grønlandske krabbe, hellefisken, polartorsken, grønlandshajen, grønlandssælen, ringsælen, grønlandshvalen, pukkelhvalen og narhvalen.

På side 26-27 skal eleverne bruges deres viden om de 13 forskellige dyr og planter til at tegne et fødenet. De må også gerne søge på internettet for at finde mere info om dyrenes fødeindtag. De skal indsætte deres tegning af fødenettet på side 26-27.

Indsætning af billeder se instruktion 1 og 2 her.

Eleverne skal “lege” at de arbejder for podcasten “Maliks Marine Postkasse”. Der er blevet sendt en masse spørgsmål ind, som er på siderne 28-29, dem skal eleverne besvare ved at indsætte en lydfil til hvert spørgsmål. De skal bruges deres viden fra arbejdet med podcasten.

Indspilning af lydoptagelse her. 

Eleverne viser deres produkter for klassen. 

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt. 

Podcasten Gletsjeren der bringer liv er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til Podcasten Gletsjeren der bringer liv er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.

Elevbogen i Book Creator er udviklet som en del af projektet Nutaaliorta fra Kivitsisa. Skabelonen er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed og Daniella Maria Manuel, Leg med IT.

Undervisningsmaterialet Gletsjeren der bringer liv er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Gletsjeren der bringer liv by Isfjordscenteret Ilulissat’.

Eleverne møder Isfjordscenteret i fire billeder: sommer og vinter, skelettet af bygningen og Kangia gletsjerfronten.

På side 6-7 er der dels en tekst, dels tre videoer, der viser tilblivelsen af Isfjordscenteret.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvad formålet med en institution som Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter, både der hvor I bor og i Grønland.

Eleverne skal gøre sig klart, hvad de allerede ved om Grønland, inden de påbegynder arbejdet med podcasten. I denne podcast er der fokus på gletsjere, men måske har I arbejdet med nogle af de andre podcasts eller på anden måde erhvervet viden, som kan aktiveres inden arbejdet.

På side 8 er der et link til Google Maps. Her kan eleverne selv prøve at finde Isfjordscenteret på et kort.

Du kan også eksperimentere med at lade dem finde stederne i podcasten, så de har et billede af hvor de er placeret. Her er stederne:

• Ilulissat
• Sermeq Kujalleq-gletsjeren
• Isfjorden

På side 8 er der desuden fire spørgsmål som kan hjælpe eleverne på vej. Her er nogle flere:

• Hvordan kommer man rundt i Grønland?
• Hvilke sprog taler de i Grønland?

Side 9 er beregnet til svar. Eleverne vælger selv deres udtryksform. Nogle muligheder i BookCreator:

• lave en model/tegning i hånden og indsætte den
• finde billeder i BookCreator som omhandler Grønland, og indsætte dem. Herefter kan man lave en tekst til billederne med den viden man har
• indspille en lydfil hvor man fortæller om det man ved
• en kombination af ovenstående

På side 10-11 er der indsat et kort over Grønland, med seks røde markører. Lad eleverne placere markørerne der hvor de kender byer eller bygder i Grønland. De kan skrive navnet på byen eller bygden i feltet ved siden af markørerne.

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst; se instruktion 1, 2 og 3 her.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Gletsjeren der bringer liv. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 13. På side 12 står der en kort tekst med en introduktion til podcasten samt en kort vejledning til hvordan eleverne skal arbejde med faglig lytning.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper. Lad gerne eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt, inden de går i gang med arbejdet på side 14-15.

På side 14-15 skal eleverne lave et resumé af det de har hørt i podcasten. Det kan de vælge at gøre på forskellige måder; de kan vælge en eller flere.

• skrive en tekst
• indspille en lydfil
• lave en model/tegning
• noget helt andet som de er vant til at arbejde med i forhold til resumé og notatteknik

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst; se instruktion 1, 2 og 3 her.

I skal nu lave en fælles opsamling i klassen hvor I gennemgår elevernes arbejde med siderne 14-15.

Den fælles opsamling skal forberede eleverne således at de kan lave deres eget opslagsværk, som de kan vende tilbage til undervejs i arbejdet med podcasten.

På siderne 16-17 skal eleverne forklare betydningen af de nøgleord og fagbegreber, som I sammen gennemgår. De vælger selv om der skal anvendes tekst, lyd, billede, tegning, eller en kombination heraf. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.

Vi anbefaler at du starter med at bede eleverne om at komme med de nøgleord og eventuelt fagbegreber, som de har hørt i podcasten. Bagefter supplerer du med følgende nøgleord og fagbegreber, der er centrale i podcasten og vigtige i det videre arbejde.

• Gletsjer – ordet gletsjer betyder “strøm af is”. En gletsjer er en større ismasse i bevægelse. Når vægten fra ny sne lægger sig tilstrækkelig tungt på indlandsisen, bliver den nederste is presset ud i retning af kysten. Den isstrøm, der opstår, kalder man en gletsjer.

Hvordan tror I at en gletsjer bringer liv?

• Kælvning – når isblokke ved gletsjerfronten falder i havet på grund af tyngdekraften, kaldes det kælvning. Man kan sige gletsjeren ”føder” isfjelde og isskosser. De store kælvninger, hvor store dele af gletsjerfronten løsnes, sker kun nogle få gange i løbet af sommeren, men små stykker is brækker hele tiden af kanten og kan ses året rundt.

Hvorfor tror I at det kun er om sommeren at store dele af gletsjerfronten brækker af?

• Cyklus – er karakteriseret ved, at noget mere eller mindre regelmæssigt vender tilbage, gentager sig.

Isen har en cyklus. Isens bevægelser påvirkes af årstidernes kulde og varme.

Hvornår er gletsjeren mest aktiv, og hvornår går gletsjeren næsten i stå? Hvorfor mon?

• Dyrelivet – ved Isfjorden er dyrelivet meget anderledes end andre steder i verden. Det er fordi der er lange perioder uden sollys og med meget lave temperaturer.

 Hvordan er dyrelivet årstidsbestemt, der hvor du bor?

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst; se instruktion 1, 2 og 3 her

Eleverne skal nu arbejde med faglig læsning og Ilulissat Isfjord hvor Malik flyver turister hen for at se gletsjeren Sermeq Kujalleq.

På side 18 er der et link til Kvikguide til Ilulissat Isfjord fra geus.dk, hvor der er tekst og billeder med omdrejningspunkt i Ilulissat Isfjord. Det første billede viser gletsjeren, Sermeq Kujalleq.

Eleverne skal i makkerpar eller mindre grupper læse teksten på hjemmesiden. Der vil være en del fagbegreber og førfaglige ord som eleverne muligvis ikke kender. De ord skal de slå op og skrive ind på side 19 undervejs som de møder dem i teksten.

Mind eleverne om, at de også skal huske at læse billedteksterne.

På side 20-21 er der otte talebobler med spørgsmål til teksten som eleverne skal besvare efter de har læst teksten og slået ukendte ord op. De skal indtale en lydfil med svar til hvert spørgsmål.

Indspilning af lydoptagelse; se instruktion 1 her.

Eleverne skal arbejde med det marine fødenet man finder ved Isfjorden.

På side 22-23 er der et eksempel på et fødenet i Grønland. På side 23 er der desuden fire spørgsmål. Tal om billedet og spørgsmålene fælles i klassen. Hvis der er tid til det, kan I prøve at tegne et fødenet fra et andet økosystem end det viste. F.eks. fra skoven, fra ørkenen eller andre steder. Når I har arbejdet med side 22-23, skal eleverne opdatere deres opslagsværk på side 16-17 med begrebet fødenet.

Når de har opdateret deres opslagsværk, skal de i mindre grupper arbejde videre med side 24-27.

På side 24-25 er der elleve infobokse med viden om forskellige dyr, der indgår i det marine fødenet ved Isfjorden. På side 26-27 er der billeder af dyrene fra side 24-25.

Eleverne skal nu rykke rundt på billederne så det bliver til et fødenet. De skal bruge blyantværktøjet til at lavet pile så de passer ind i deres fødenet.

Tegning med blyantværktøjet; se instruktion 4 her.

Eleverne skal arbejde med fotosyntesen, som er grundlag for alt liv på Jorden. I det arktiske marine fødenet er isalgerne grundstenen, da det er dem, der kan lave fotosyntese.

På side 28-29 er der to tekster der handler om hhv. ‘Dyrelivet ved Isfjorden’ og ‘Havisens betydning for forårsopblomstringen’. Eleverne skal læse de to tekster, og når de er færdige skal I lave en opsamling i klassen.

Her er spørgsmål du kan bruge til opsamlingen:

• Hvordan er vinteren i Ilulissat?
• Hvad er det der bliver produceret om foråret og om sommeren?
• I teksten sammenligner de verdenen under isen med et andet økosystem, hvilket?
• Hvad er det vigtigste i det arktiske marine fødenet?
• Er isalger det samme som planteplankton?

På side 30-31 er der en tekst der forklarer fotosyntese ud fra isalger, som eleverne har arbejdet med på side 22-27. De skal læse teksten, og bagefter skal de rykke rundt på kasserne, således at de viser fotosyntesen korrekt.

Fotosyntesen:

6CO₂ + 6H₂O + SOLLYS → 6O₂ + C₆H₁₂O₆

Når I har arbejdet med side 26-29, skal eleverne opdatere deres opslagsværk på side 16-17 med begrebet fotosyntese.

Eleverne skal forestille sig, at de er blevet kontaktet af Malik fra podcasten. Han har brug for hjælp til at lave en reklame for sine helikopterture. Reklamen skal informere turisterne om området og få dem til at booke en helikoptertur med Malik.

Eleverne kan arbejde i mindre grupper med reklamen.

På side 32-33 er der indsat en kasse til tekst og to billedrammer, hvor de kan indsætte deres reklame. De kan tilføje eller fjerne kasser efter behov. De kan lave reklamen på papir og indsætte billeder af den, de kan lave den direkte inde i Book Creator med figurer og billeder derfra eller en kombination.

Lad grupperne præsentere deres reklamer for resten af klassen.

Indsættelse af billeder og tekst; se instruktion 2 og 3 her.

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her: Austin’s Butterfly.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den kan benyttes igen.

Podcasten Gletsjeren der bringer liv er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til podcasten er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted.

Undervisningsmaterialet Gletsjeren der bringer liv er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Gletsjeren der bringer liv by Isfjordscenteret Ilulissat’.