Hundepladsen

Eleverne møder iIsfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommeren og vinteren.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter der hvor I bor.

Eleverne ser et kort over Grønland. Der er en markør der viser hvor Ilulissat ligger.

I klassen kan I tale om:

• Hvad I ser på kortet.
• Hvor mange mennesker der bor i Ilulissat.
• Hvad ved I ellers om Grønland og Ilulissat.
• Kender I navnet på andre steder på kortet.

Eleverne ser et en del af et verdenskort.

Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise hvor de bor.

Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.

I klassen kan I tale om:

• Hvor jeres by ligger.
• Hvor mange mennesker der bor i den by hvor I bor.
• Kender I navnet på andre steder på kortet.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Hundepladsen. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 12.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.

Lad eleverne bruge nogle minutter på at tale med sidemakkeren om det, de har hørt.

På side 13 skal eleverne lave små lydoptagelser hvor de fortæller om podcasten.

Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det de har hørt.

Indspilning af lydoptagelse; se instruktion 1 her.

Optagelsen ligger nu som et lille lydikon. Ikonet kan placeres hvor man ønsker det. Man kan lytte til optagelsen igen og igen.

Opsamling i klassen

Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 12-13 er færdigt.

Vi anbefaler at du undervejs skriver og eventuelt illustrerer begreber og nøgleord på tavlen.

I klassen kan I tale om:

• Hvad der overraskede eleverne, da de lyttede til podcasten.
• Begreber og nøgleord som eleverne har mødt i podcasten

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.

Begreber og nøgleord

• Kultur

Kultur består af de samlede værdier, vaner, traditioner, viden og holdninger, som karakteriserer et samfund eller et individ i deres egen historiske og geografiske kontekst.

• Fanger- og fiskerkultur

Grønland har siden de første indvandringer ved Thule, for mellem 4-5000 år siden, været afhængige af naturens ressourcer i form af fisk, fugle, land- og havpattedyr. Fangst og især fiskeri er stadig et vigtigt livsgrundlag for grønlænderne og det grønlandske samfund. Disse naturgivne betingelser har ført til udviklingen af en egen kultur, bygget på stolte traditioner.

Hvad kender I til Grønlands kultur?

Hvilke andre kulturer kender I?

• Grundpille – hundene er grundpille i den grønlandske fanger- og fiskerkultur

Grundpille er en del, der danner fundamentet, en vigtig forudsætning for eller bestanddel af noget. Et hus uden fundament falder sammen. Is bliver til vand uden frost; frost er forudsætningen for, at der kan dannes is. Hundene transporterer fangst, fisk og mennesker over isen og fjeldet, hvor andet ikke er muligt.

Hvorfor er hundene en grundpille i denne kultur?

Kunne man være fanger og fisker uden at have hunde?

• Livsnerve – i samfundet / transport af fangst og mennesker

“Hundene er livsnerven i samfundet, hvor de i generation efter generation har trukket fangsten med hjem til bygden og transporteret mennesker mellem bygder og kontinenter.”, lyder det i podcasten. Selvom hundene stadig spiller en stor rolle, ikke mindst for turismen og de populære hundeslædeløb, vinder snescooteren mere og mere frem.

Livsnerve er et forhold, der er en afgørende betingelse for, at noget kan fungere. Hundene er betingelsen for, at fangsten bliver transporteret hjem til bygden og byerne. Hvor andet ikke er muligt.

Hvad betyder det at noget er en livsnerve for et samfund?

Hvad er en livsnerve for din hverdag?

• Cyklus – fangstdyrenes cyklus følger isens cyklus

Cyklus er karakteriseret ved, at noget mere eller mindre regelmæssigt vender tilbage, gentager sig.

Et døgn har et kendt og fast forløb. Det er inddelt i dag og nat. Årstiderne kommer og går i en bestemt rækkefølge. Isen har en cyklus. Isens bevægelser påvirkes af kulde og varme (årstidernes cyklus), som igen påvirker fangstdyrenes livsbetingelser.

Hvad hedder de fire årstider?

Hvad kendetegner årstiderne, der hvor du bor?

• Tradition – slædehundene, jagt og fiskeri

Slædehundene er forbundet med særlige grønlandske traditioner, som farfar Niels gerne vil give videre til sine børnebørn.

Hvad er forskellen på en arbejdshund og en familiehund?

Hvad er en tradition, og hvilke andre traditioner kender du?

• Savn – Farfar Niels bor i Ilulissat og hans barnebarn William bor i Hjørring

Farfar Niels savner sit barnebarn og den gang, hvor de kunne tage på eventyr og gå på jagt sammen.

William og hans farfar taler sammen på Messenger. Kender I Messenger?

Hvordan taler I med dem I savner, eller som er langt væk?

William savner sine hunde, farfar Niels savner William. Hvad mon hundene savner?

Eleverne ser et kort over Grønland og Danmark. Der er en markør der viser hvor Ilulissat ligger og hvor Hjørring ligger.

I klassen kan I tale om:

• Hvor langt væk William og farfar bor fra hinanden.
• At det tager næsten 10 timer at rejse fra Hjørring i Danmark til Ilulissat i Grønland.
• Om I kender nogen der bor langt væk.
• Hvordan og hvornår I besøger hinanden.

På siderne skal eleverne lave sætninger eller små historier med nøgleordene og begreberne, som I har gennemgået. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet ind.

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og indsættelse af tekst; se instruktion 1, 2 og 3 her. 

Eleverne skal tage billeder af slædehunde eller søge efter billeder af slædehunde i Grønland.

Indsættelse af billeder; se instruktion 1 og 2 her.

Eleverne skal lave deres egen model af en hundeslæde.
Find en skabelon på bilag 1.

Når hundeslæden er færdig indsættes et billede i bogen.

Se model for inspiration. 

Model lavet af elever fra bygdeskolen i Qassiarsuk efter skabelon i papirklip / Kalaallit Nunaat, Qiortakkat af Søren Thaae

Eleverne skal lave en lille fortælling om deres hundeslæde.

Fortællingen skal bestå af fire forskellige billeder, som eleverne tager med deres iPad. Billederne skal fortælle en lille historie om en hundeslæde. Billederne indsættes i de fire kasser på side 22-23.

Efterfølgende skal eleverne lave en kort lydoptagelse til hvert billede.

Indspilning af lydoptagelse og indsættelse af billeder; se instruktion 1 og 2 her.

Her kan I læse bogen Qimmeq, der handler om den grønlandske slædehund.

På de næste sider har vi udvalgt en lille del af bogen til arbejdet.

Vi anbefaler at I læser teksten sammen med klassen.

Hvis I har lyst, kan I selv finde flere temaer i bogen og lære endnu mere om den grønlandske slædehund.

Børnefagbogen Qimmeq – kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund er udviklet af Anne Katrine Gjerløff. Ilisimatusarfik og Statens Naturhistoriske Museum.

Læs side 6-9 højt for eleverne.

I klassen kan I tale om:

• Hvad gør slædehunden til en særlig hund?
• Hvad ved I om slædehunde fra jeres eget liv?

Efterfølgende skal eleverne udfylde siden med det de ved om slædehunde.

De skal indtale det som små korte lydoptagelser og indsætte dem, hvor de vil på siden.

Indspilning af lydoptagelse; se instruktion 1 her.

Nu har eleverne lært en masse om slædehunde.

Som afslutning skal de tegne eller male deres egen slædehund.

Eleverne skal forestille sig at de har en slædehund. Hvis eleverne har en slædehund, kan denne opgave tilpasses, så de i stedet fortæller om deres virkelige slædehund.

Når tegningen er færdig, indsættes et billede i bogen.

I klassen kan I tale om:

• Hvad slædehunden hedder.
• Hvordan forholdet til hunden er.
• Hvad man skal huske, når man er tæt på en slædehund.
• Hvordan en slædehund adskiller sig fra en familiehund.

I klassen kan I tale om:

• Hvordan man passer en slædehund.
• Hvad en slædehund spiser.
• Hvor en slædehund bor.

Indsættelse af billeder; se instruktion 2 her.

Eleverne viser deres billedfortællinger for klassen. 

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye billedfortællinger, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog og hundeslæde, så de kan benyttes igen.

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med billedfortællingerne.

Podcasten Hundepladsen er udviklet til Isfjordscentret i Ilulissat af Katrine Nyland. Dertilhørende grafik er udviklet af Oncotype.

Undervisningsmaterialet til Podcasten Hundepladsen er udviklet af Lotte Brinkmann fra Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.

Elevbogen i Book Creator er udviklet som en del af projektet Nutaaliorta fra Kivitsisa. Skabelonen er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed og Daniella Manuel, Leg med IT.

Undervisningsmaterialet Hundepladsen er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Qimmeq-projektet er udviklet af Ilisimatusarfik og Københavns Universitet.

Børnefagbogen Qimmeq – kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund er udviklet af Anne Katrine Gjerløff. Ilisimatusarfik og Statens Naturhistoriske Museum.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Hundepladsen by Isfjordscenteret Ilulissat’.

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommeren og vinteren.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor.

Eleverne ser et kort over Grønland. Der er en markør, der viser, hvor Ilulissat ligger.

I klassen kan I tale om:

• Hvad I ser på kortet.
• Hvor mange mennesker der bor i Ilulissat.
• Hvad ved I ellers om Grønland og Ilulissat.
• Kender I navnet på andre steder på kortet.

Eleverne ser et en del af et verdenskort.

Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise hvor de bor.

Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.

I klassen kan I tale om:

• Hvor jeres by eller bygd ligger.
• Hvor mange mennesker der bor i den by eller bygd hvor I bor.
• Kender I navnet på andre steder på kortet

Eleverne skal nu lytte til podcasten Hundepladsen. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 12.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.

Lad eleverne bruge nogle minutter på at tale med deres makkeren om det, de har hørt.

På side 13 skal eleverne lave små lydoptagelser, hvor de fortæller om podcasten.

Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det, de har hørt.

Indspilning af lydoptagelse; se instruktion 1 her.

Opsamling i klassen

Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 12-13 er færdigt.

Vi anbefaler at du undervejs skriver og eventuelt illustrerer begreber og nøgleord på tavlen.

I klassen kan I tale om:

• Hvad der overraskede eleverne, da de lyttede til podcasten.
• Begreber og nøgleord som eleverne har mødt i podcasten

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.

• Kultur

Kultur består af de samlede værdier, vaner, traditioner, viden og holdninger, som karakteriserer et samfund eller et individ i deres egen historiske og geografiske kontekst.

• Fanger- og fiskerkultur

Grønland har siden de første indvandringer ved Thule, for mellem 4-5000 år siden, været afhængige af naturens ressourcer i form af fisk, fugle, land- og havpattedyr. Fangst og fiskeri er stadig det vigtigste livsgrundlag for inuitterne og det grønlandske samfund. Disse naturgivne betingelser har ført til udviklingen af en egen kultur bygget på stolte traditioner.

Hvad kender I til Grønlands kultur?

Hvilke andre kulturer kender I?

• Grundpille – hundene er grundpille i den grønlandske fanger- og fiskerkultur

Grundpille er en del, der danner fundamentet, en vigtig forudsætning for eller bestanddel af noget. Et hus uden fundament, falder sammen. Is bliver til vand uden frost; frost er forudsætningen for, at der kan dannes is. Hundene transporterer fangst, fisk og mennesker over isen og fjeldet, hvor andet ikke er muligt. Hundene er grundpillen for transport.

Hvorfor er hundene en grundpille i denne kultur?

Kunne man være fanger og fisker uden at have hunde?

• Livsnerve – i samfundet / transport af fangst og mennesker

Hundene er livsnerven i samfundet, hvor de i generation efter generation har trukket fangsten med hjem til bygden og transporteret mennesker mellem bygder og kontinenter.

Livsnerve er et forhold, der er en afgørende betingelse for, at noget kan fungere. Hundene er betingelsen for, at fangsten bliver transporteret hjem til bygden og byerne.

Hvad betyder det at noget er en livsnerve for et samfund?

Hvad er en livsnerve for din hverdag?

• Cyklus – fangstdyrenes cyklus følger isens cyklus

Cyklus er karakteriseret ved at noget mere eller mindre regelmæssigt vender tilbage, gentager sig.

Et døgn har et kendt og fast forløb. Det er inddelt i dag og nat. Årstiderne kommer og går i en bestemt rækkefølge. Isen har en cyklus. Isens bevægelser påvirkes af kulde og varme (årstidernes cyklus), som igen påvirker fangstdyrenes livsbetingelser.

Hvad hedder de fire årstider? Og hvad kendetegner dem?

Kender du vandets cyklus?

Hvordan påvirker isens cyklus arbejdet med hundeslæderne?

• Tradition – slædehundene, jagt og fiskeri

Slædehundene er forbundet med særlige grønlandske traditioner, som farfar Niels gerne vil give videre til sine børnebørn.

Hvad er forskellen på en arbejdshund og en familiehund?

Hvad er en tradition, og hvilke andre traditioner kender du?

• Savn – Niels (farfar) bor i Ilulissat og William (barnebarn) bor i Hjørring

Farfar Niels savner sit barnebarn og den gang, hvor de kunne tage på eventyr og gå på jagt sammen.

William og hans farfar taler sammen på Messenger. Kender I Messenger?

Hvordan taler I med dem I savner eller som er langt væk?

William savner sine hunde, farfar Niels savner William, men hundene, hvad mon de savner?

På siderne skal eleverne lave sætninger eller små historier med nøgleordene og begreberne, som I har gennemgået. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet ind.

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og indsættelse af tekst; se instruktion 1, 2 og 3 her.

Nu skal eleverne se film om slædehunden i det moderne Grønland

Statens Naturhistoriske Museums går i fem videoer tæt på fem mennesker, der alle har slædehunden som en del af deres liv og hverdag i det moderne Grønland.

De fem film findes på hjemmesiden.

I bogen har vi udvalgt tre af de fem film. Videoerne er på grøndlandsk med engelske undertekster.
Det kan være en god idé at se videoerne sammen i klassen, så I kan stoppe op undervejs og tale om dem.

Sammen med videoerne finder I en beskrivelse af de tre videoer, samt et spørgsmål som kan hjælpe eleverne til at reflektere over det de ser i filmen.

Her kan I læse bogen Qimmeq, der handler om den grønlandske slædehund.

På de næste sider har vi udvalgt en lille del af bogen til arbejdet.

Temaerne er er:

1. slædehundens oprindelse side 7, 8, 11 og 13
2. slædehundens liv side 16
3. slædehundens betydning side 23

Vi anbefaler at I læser teksten sammen med klassen.

Hvis I har lyst, kan I selv finde flere temaer i bogen og lære endnu mere om den grønlandske slædehund.

I klassen kan I tale om:

• Hvorfor slædehunden skal være så stærk og udholdende.
• Hvad der gør, at slædehunden kan klare meget lave temperaturer.
• Hvorfor det er nødvendigt at hunden kan klare de lave temperaturer.
• Slædehundenes størrelse.
• Forskellen på slædehunde og familiehunde.
• Slædehundenes udseende. 

Børnefagbogen Qimmeq – kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund er udviklet af Anne Katrine Gjerløff. Ilisimatusarfik og Statens Naturhistoriske Museum.

Lad eleverne læse eller lytte til teksten.

I klassen kan I tale om:

• Hvorfor havet omkring Disko ikke længere fryser til is
• Hvordan fremtiden er for Williams hunde og de andre hunde på hundepladserne

Lad eleverne eventuelt genlæse eller-lytte til side 16 i bogen Qimmeq.

Børnefagbogen Qimmeq – kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund er udviklet af Anne Katrine Gjerløff. Ilisimatusarfik og Statens Naturhistoriske Museum.

Nu skal eleverne svare på Hvor stammer Slædehundene fra?

Lad eleverne eventuelt genlæse eller -lytte siderne 7, 8, 11 og 13 i bogen Qimmeq

Eleverne kan vælge at svare med tekst og/eller billeder de selv tegner og indsætter på siderne.

Indsættelse af billeder og indsættelse af tekst; se instruktion 2 og 3 her.

Børnefagbogen Qimmeq – kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund er udviklet af Anne Katrine Gjerløff. Ilisimatusarfik og Statens Naturhistoriske Museum.

Nu skal eleverne svare på Hvilken betydning har hundene haft op gennem historien? og Hvilken betydning har slædehundene i dag?

Lad eleverne eventuelt genlæse eller-lytte til side 23 i bogen Qimmeq

Eleverne kan også tegne billeder og sætte ind på siderne.

Indsættelse af billeder og indsættelse af tekst; se instruktion 2 og 3 her.

Børnefagbogen Qimmeq – kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund er udviklet af Anne Katrine Gjerløff. Ilisimatusarfik og Statens Naturhistoriske Museum.

Eleverne skal nu arbejde med deres viden om slædehunden. De skal lave et interview eller en lydfortælling, der fortæller om slædehundenes betydning for det grønlandske samfund. Det kan være på engelsk, dansk eller grønlandsk.

Hvis eleverne gerne vil lave et interview, kan de kontakte Isfjordscenteret her. De kan være behjælpelige med at finde en slædekusk de kan interviewe. Eller eleverne kan selv indtage roller som f.eks. slædekusk og hans/hendes talende hund.

De kan også lave deres egen lydfortællingen fra hundens perspektiv eller fra et menneskes perspektiv, det kan f.eks. være Williams. Deres produkt kan indeholde rigtige hundelyde eller bare lyde af stilhed.

Der er lagt flere sider ind i Book Creator bogen. Eleverne kan vælge en eller flere af disse sider, eller lave deres egne.

Eleverne kan arbejde med lydoptageren, billeder, tekst og video.

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og indsættelse af tekst. se instruktion 1, 2 og 3 her.

Podcasten Hundepladsen er udviklet til Isfjordscentret i Ilulissat af Katrine Nyland. Dertilhørende grafik er udviklet af Oncotype.

Undervisningsmaterialet til Podcasten Hundepladsen er udviklet af Lotte Brinkmann fra Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.

Elevbogen i Book Creator er udviklet som en del af projektet Nutaaliorta fra Kivitsisa. Skabelonen er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed og Daniella Manuel, Leg med IT.

Undervisningsmaterialet Hundepladsen er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Qimmeq-projektet er udviklet af Ilisimatusarfik og Københavns Universitet.

Børnefagbogen Qimmeq – kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund er udviklet af Anne Katrine Gjerløff. Ilisimatusarfik og Statens Naturhistoriske Museum.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Hundepladsen by Isfjordscenteret Ilulissat’.

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommeren og vinteren.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Hundepladsen. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 12.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.

Lad eleverne lave en Walk and Talk, ​​hvor de taler om podcasten.

På side 13 skal eleverne fortælle om podcasten. I taleboblerne kan de vælge at indsætte tekst, billeder eller lydoptagelser.

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og indsættelse af tekst; se instruktion 1, 2 og 3 her.

Opsamling i klassen

Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 12-13 er færdigt.

Vi anbefaler at du undervejs skriver begreber og nøgleord på tavlen.

I klassen kan I tale om:

• Hvad der overraskede eleverne, da de lyttede til podcasten.
• Begreber og nøgleord som eleverne har mødt i podcasten

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.

• Kultur

Kultur består af de samlede værdier, vaner, traditioner, viden og holdninger, som karakteriserer et samfund eller et individ i deres egen historiske og geografiske kontekst.

• Fanger- og fiskerkultur

Grønland har siden de første indvandringer ved Thule, for mellem 4-5000 år siden, været afhængige af naturens ressourcer i form af fisk, fugle, land- og havpattedyr. Fangst og fiskeri er stadig det vigtigste livsgrundlag for inuitterne og det grønlandske samfund. Disse naturgivne betingelser har ført til udviklingen af en egen kultur, bygget på stolte traditioner.

Hvad kender I til Grønlands kultur?

Hvilke andre kulturer kender I?

• Grundpille – hundene er grundpille i den grønlandske fanger- og fiskerkultur.

Grundpille er en del, der danner fundamentet, en vigtig forudsætning for eller bestanddel af noget. Et hus uden fundament, falder sammen. Is bliver til vand uden frost; frost er forudsætningen for, at der kan dannes is. Hundene transporterer fangst, fisk og mennesker over isen og fjeldet, hvor andet ikke er muligt. Hundene er grundpillen for transport.

Hvorfor er hundene en grundpille i denne kultur?

Kunne man være fanger og fisker uden at have hunde?

• Livsnerve – i samfundet / transport af fangst og mennesker.

Hundene er livsnerven i samfundet, hvor de i generation efter generation har trukket fangsten med hjem til bygden og transporteret mennesker mellem bygder og kontinenter.

Livsnerve er et forhold, der er en afgørende betingelse for, at noget kan fungere. Hundene er betingelsen for, at fangsten bliver transporteret hjem til bygden og byerne.

Hvad betyder det at noget er en livsnerve for et samfund?

Hvad er en livsnerve for din hverdag?

• Cyklus – fangstdyrenes cyklus følger isens cyklus.

Cyklus er karakteriseret ved at noget mere eller mindre regelmæssigt vender tilbage, gentager sig.

Et døgn har et kendt og fast forløb. Det er inddelt i dag og nat. Årstiderne kommer og går i en bestemt rækkefølge. Isen har en cyklus. Isens bevægelser påvirkes af kulde og varme (årstidernes cyklus), som igen påvirker fangstdyrenes livsbetingelser.

Hvad kendetegner de fire årstider?

Hvad kendetegner vandets cyklus?

Hvordan påvirker isens cyklus arbejdet med hundeslæderne?

Hvilke faktorer kan påvirke årstiderene og dermed isens cyklus?

• Tilpasning – alt levende må tilpasse sig det miljø der er for at overleve.

Tilpasning drejer sig om, at når et dyr skal leve i et bestemt miljø, er det nødt til at tilpasse sig de levevilkår der er for at kunne overleve.

Et dyr kan tilpasse sig et miljø på flere forskellige måder. Gennem den naturlige selektion vil dyret tilpasse sin anatomi og adfærd, så den passer til deres nye levevilkår.

Naturlig selektion kan f.eks. være gradvist at udvikle en pels, der passer til ekstremt vejr, som den grønlandske slædehund har gjort. De hunde, der ikke har udviklet en pels, der kan beskytte dem, vil dø. På den måde vil de genetiske fordele blive videregivet til dyrets afkom, og kun den der har tilpasset sig bedst, vil overleve. Se mere her (Den Grønlandske Slædehund side 13)

Hvordan tror du at den grønlandske slædehund har tilpasset sig et liv i Grønland?

Hvordan har vi mennesker tilpasset os det liv, vi har nu?

Kender du andre eksempler på dyrs tilpasning?

• Energi – et dyr skal have føde i form af kulhydrater, fedt og protein for at overleve

Man inddeler levende organismer i to grupper, autotrofe og heterotrofe. Autotrofe kan selv lave næring i form af kulhydrater, f.eks. planter der laver glukose ved fotosyntesen. Heterotrofe får næring ved at spise andre levende organismer, her er tale om både fedt, kulhydrat og protein.

Fedt, kulhydrat og protein, også kaldet næringsstoffer, bruges til at opretholde diverse processer i vores celler der sikrer, at vi kan holde os i live.

Vi bruger næringsstofferne som en energikilde i vores forbrænding (respiration) og som byggesten i kroppens celler. Se mere her Den Grønlandske Slædehund, side 42 og

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat – PDF Free Download (docplayer.dk)

Hvad ved du om madpyramiden? Skal vi have mest fedt, kulhydrat eller protein?

Tror du at hunde og mennesker skal have samme fordeling af næringsstoffer?

På siderne skal eleverne lave korte beskrivelser af nøgleordene og begreberne, som I har gennemgået og arbejdet med indtil videre. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet af den ind. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten. Giv gerne eleverne mulighed for at uddybe deres opslagsværk samt tilføje ny viden undervejs, som I arbejder med de næste sider i bogen.

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og indsættelse af tekst; se instruktion 1, 2 og 3 her.

Nu skal eleverne se film og læse om slædehunden i det moderne Grønland

Statens Naturhistoriske Museums går i fem videoer går tæt på fem mennesker, der alle har slædehunden som en del af deres liv og hverdag i det moderne Grønland.

De fem film findes på hjemmesiden.

I bogen har vi udvalgt tre af de fem film. Videoerne er på grønlandsk med engelske undertekster.

Sammen med videoerne finder I en beskrivelse af de tre videoer, samt et spørgsmål som skal hjælpe eleverne til at reflektere over det de ser i filmen.

Her kan I læse eller lytte til bogen Qimmeq, enten på grønlandsk eller dansk, der handler om den grønlandske slædehund.

Børnefagbogen Qimmeq – kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund er udviklet af Anne Katrine Gjerløff. Ilisimatusarfik og Statens Naturhistoriske Museum.

Nu skal eleverne anvende deres viden om slædehunde i deres produktion af en podcast.

I skal hjælpe Isfjordscentret, der skal have produceret en ny podcast om Den Grønlandske Slædehund.

I podcasten skal eleverne fortælle om slædehundenes:

• betydning for livet omkring Isfjorden.
• biologi
• oprindelse
• funktion som arbejdshund.

Podcasten kan produceres på grønlandsk, dansk eller engelsk.

Eleverne skal sætte deres podcast ind på side 24-25. De kan vælge at tilføje billeder/modeller eller andet.

Indspilning af lydoptagelse og indsættelse af billeder; se instruktion 1 og 2 her.

Forslag til andre aktiviteter

• Lad eleverne arrangere et foredrag om Den Grønlandske Slædehund. Det kan være for andre klasser, forældre, det lokale ældrecenter eller andre.
• Lad eleverne udgive deres podcast til en rigtig podcast-tjeneste.

Podcasten Hundepladsen er udviklet til Isfjordscentret i Ilulissat af Katrine Nyland. Dertilhørende grafik er udviklet af Oncotype.

Undervisningsmaterialet til Podcasten Hundepladsen er udviklet af Lotte Brinkmann fra Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.

Elevbogen i Book Creator er udviklet som en del af projektet Nutaaliorta fra Kivitsisa. Skabelonen er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed og Daniella Manuel, Leg med IT.

Undervisningsmaterialet Hundepladsen er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Qimmeq-projektet er udviklet af Ilisimatusarfik og Københavns Universitet.

Børnefagbogen Qimmeq – kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund er udviklet af Anne Katrine Gjerløff. Ilisimatusarfik og Statens Naturhistoriske Museum.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Hundepladsen by Isfjordscenteret Ilulissat’.

Eleverne møder Isfjordscenteret i fire billeder: sommer og vinter, skelettet af bygningen og Kangia gletsjerfronten.

På side 6-7 er der dels en tekst, dels tre videoer, der viser tilblivelsen af Isfjordscenteret.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvad formålet med en institution som Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter, både der hvor I bor og i Grønland.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Hundepladsen. På side 12 gives der en introduktion til podcasten samt en kort vejledning. Klik på billedet på side 13 sætter podcasten i gang.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper. Lad gerne eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt, inden de går videre.

På side 14-15 skal eleverne lave et resumé af det, de har hørt i podcasten. Det kan de vælge at gøre på forskellige måder:

• skrive en tekst
• indspille en lydfil
• lave en model/tegning
• noget helt andet som de er vant til at arbejde med i forhold til resumé og notatteknik
• – eller en kombination af ovenstående

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og indsættelse af tekst. se instruktion 1, 2 og 3 her.

I skal nu lave en fælles opsamling i klassen, hvor I gennemgår elevernes arbejde med siderne 14 og 15. Den fælles opsamling skal forberede eleverne således at de kan lave deres eget opslagsværk, som de kan vende tilbage til undervejs i arbejdet med podcasten. I dette opslagsværk skal eleverne forklare betydningen af de nøgleord og fagbegreber, som I har gennemgået – ved hjælp af tekst, lyd, billede, tegning, eller en kombination heraf.

Vi anbefaler at du starter med at bede eleverne om at komme med de nøgleord og eventuelt fagbegreber, som de har hørt i podcasten. Bagefter supplerer du med følgende nøgleord og fagbegreber, der er centrale i podcasten og vigtige i det videre arbejde.

• Kultur – består af de samlede værdier, vaner, traditioner, viden og holdninger, som karakteriserer et samfund eller et individ i deres egen historiske og geografiske kontekst.

I podcasten bliver de præsenteret for en fanger- og fiskerkultur. Grønland har siden de første indvandringer ved Thule, for mellem 4-5000 år siden, været afhængig af naturens ressourcer i form af fisk, fugle, land- og havpattedyr. Fangst og fiskeri er stadig det vigtigste livsgrundlag for inuit(terne) og det grønlandske samfund. Disse naturgivne betingelser har ført til udviklingen af en særlig kultur, bygget på stolte traditioner.

Hvad kender I til Grønlands kultur?

Hvilke andre kulturer kender I?

• Grundpille – er en del, der danner fundamentet, en vigtig forudsætning for eller bestanddel af noget. Hundene er en grundpille i den grønlandske fanger- og fiskerkultur. Hundene transporterer fangst, fisk og mennesker over isen og fjeldet, hvor andet ikke er muligt. Hundene er grundpillen for transport.

Hvorfor er hundene en grundpille i denne kultur?

Kunne man være fanger og fisker uden at have hunde?

• Livsnerven – er et forhold, der er en afgørende betingelse for, at noget kan fungere. Hundene er livsnerven i samfundet, hvor de i generationer har trukket fangsten med hjem til bygden; hundene er altså betingelsen for at fangsten kommer hjem. Hundene har desuden transporteret mennesker mellem bygder og kontinenter.

Hvad betyder det at noget er en livsnerve for et samfund?

Hvad er en livsnerve for din hverdag?

• Cyklus – er karakteriseret ved at noget mere eller mindre regelmæssigt vender tilbage, gentager sig. Et døgn har et kendt og fast forløb. Det er inddelt i dag og nat. Årstiderne kommer og går i en bestemt rækkefølge. Isen har en cyklus. Isens bevægelser påvirkes af kulde og varme (årstidernes cyklus), som igen påvirker fangstdyrenes livsbetingelser. Fangstdyrenes cyklus følger isens cyklus.

Hvordan påvirker isens cyklus arbejdet med hundeslæderne?

Hvilke faktorer kan påvirke årstiderne og dermed isens cyklus?

• Tilpasning – alt levende må tilpasse sig det givne miljø for at overleve.

Tilpasning drejer sig om, at når et dyr skal leve i et bestemt miljø, er det nødt til at indrette sig efter de levevilkår som foreligger for at kunne overleve.

Et dyr kan tilpasse sig et miljø på flere forskellige måder. Gennem den naturlige selektion vil dyret udvikle sin anatomi og adfærd, så de optimeres til de herskende levevilkår.

Naturlig selektion kan f.eks. foregå ved gradvist at udvikle en pels, der passer til ekstremt vejr, som den grønlandske slædehund har gjort. De hunde, der ikke har udviklet en pels, der kan beskytte dem, vil dø. På denne måde vil de genetiske fordele blive videregivet til dyrets afkom, og kun den der har tilpasset sig bedst, vil overleve. Se mere her (Den Grønlandske Slædehund side 13).

Hvordan tror du at den grønlandske slædehund har tilpasset sig et liv i Grønland?

Hvordan har vi mennesker tilpasset os det liv, vi har nu?

Kender du andre eksempler på dyrs tilpasning?

• Energi – et dyr skal have føde i form af kulhydrater, fedt og protein for at overleve.

Man inddeler levende organismer i to grupper, autotrofe og heterotrofe. Autotrofe kan selv lave næring i form af kulhydrater, som f.eks. planter der laver glukose ved fotosyntesen. Heterotrofe får næring ved at spise andre levende organismer, både i form af fedt, kulhydrat og protein.

Fedt, kulhydrat og protein, også kaldet næringsstoffer, bruges til at opretholde diverse processer i vores celler der sikrer, at vi kan holde os i live.

Vi bruger næringsstofferne som en energikilde i vores forbrænding (respiration) og som byggesten i kroppens celler. Se mere her Den Grønlandske Slædehund, side 42 og

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat – PDF Free Download (docplayer.dk)

Hvad ved du om madpyramiden?

Skal vi have mest fedt, kulhydrat eller protein?

Skal hunde og mennesker have samme fordeling af næringsstoffer?

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og indsættelse af tekst. se instruktion 1, 2 og 3 her.

Eleverne skal nu se tre film om slædehunden i det moderne Grønland. De tre videoer på side 18-23 er lånt fra forskningsprojektet QIMMEQ, og de går helt tæt på mennesker, der alle har slædehunden som en del af deres liv og hverdag. Yderligere to videoer kan findes på hjemmesiden. De er på grønlandsk med engelske undertekster. Siderne indeholder en kort beskrivelse af videoerne, samt spørgsmål der skal hjælpe eleverne med at reflektere over det, de ser.

Lav en fælles opsamling efter de har set videoerne og reflekteret over spørgsmålene.

Når arbejdet med videoerne er færdigt, skal der sættes tid af til at eleverne kan opdatere deres opslagsværk på side 16-17 med eventuel ny viden.

Eleverne skal forestille sig at de er ansat på Isfjordscenteret og har fået til opgave at lave en ny udstilling, der informerer om Den Grønlandske Slædehund. De skal behandle dens biologi og dens oprindelse, mens resten er op til dem.

På side 24 er der et link til Qimmeq, bogen om den grønlandske slædehund, hvor eleverne kan hente information.

Eleverne vælger selv, hvilken form og hvilket medie de vil benytte til at producere og formidle deres produkt. Det eneste krav er, at det skal være noget, som ville kunne indgå i en udstilling på Isfjordcenteret. Eksempler kan være: en podcast/lydfortælling, en video, en fotoserie, en animationsfilm. Kun elevernes fantasi sætter grænser.

Organiser eleverne parvis eller mindre grupper. Afhængig af hvad der passer bedst til den enkelte elev, og hvilke kompetencer der skal udvikles.

Undervejs i arbejdet med udstillingen skal læreren afsætte nogle tider, hvor eleverne kan give positiv kritik til hinanden. Det vil sige, at eleverne tager stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Læreren understøtter og guider processen. I videoen Austin’s Butterfly gives inspiration til konstruktiv og positiv elevkritik. Den handler om elever på yngste trin, men kan fint omsættes til alle niveauer.

Når arbejdet med udstillingen er færdigt, skal eleverne fremlægge deres produkt ved en samlet ”udstilling på Isfjordscenteret”. Det kan være digitalt eller arrangeret som en slags fernisering. Organiseres udstillingen fysisk på skolen, kan den være åben for alle, som kunne udgøre en målgruppe.

Optag en video af udstillingen, så elever i Grønland, Danmark eller rundt om i verden kan lære noget om den grønlandske slædehund.

Drøft i klassen den indhøstede viden om is og slædehunde, og skab overblik. Ajourfør opslagsværket med nye begreber.

Elevernes produkter gemmes, så de kan arbejde videre med dem i de efterfølgende podcasts.

Podcasten Hundepladsen er lavet for Isfjordscenteret i Ilulissat af Katrine Nyland.

Grafik udviklet af Oncotype.

Undervisningsmaterialet til Podcasten Hundepladsen er produceret af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted.

Undervisningsmaterialet Hundepladsen er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY. Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Hundepladsen by Isfjordscenteret Ilulissat’.

Børnefagbogen Qimmeq – kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund er udviklet af Anne Katrine Gjerløff, Ilisimatusarfik og Statens Naturhistoriske Museum.