Hvad kummefryserne gemte

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret. 
• Forskellen på sommer og vinter.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor. 

Se på kortet og tal om hvor Ilulissat ligger. Tal om hvor mange mennesker der bor i Ilulissat. Tal også om hvor mange mennesker der bor i den by eller bygd I bor i.

Eleverne ser en del af et verdenskort.

Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise, hvor de bor.

Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.

I klassen kan I tale om:

• Forskelle og ligheder mellem Ilulissat og jeres by eller bygd.

På side 12 er der billeder af tre frysere med åbne låg.

Den ene fryser er til kød – den anden til fisk – den tredje (en mindre fryser) til bær og krydderurter.

På side 13 er der billeder af en ren, en moskusokse, en hval, en rype, en torsk, en hellefisk, blåbær, sortebær, kvan og timian.

Eleverne skal lægge billederne i den rigtige fryser. Det gør de ved at trække billedet over i den valgte fryser.

I klassen kan I tale om:

• Hvorfor det i Ilulissat er helt almindeligt at have mindst to frysere.
• Hvordan man selv henter maden i naturen.
• Hvad der er hjemme i elevernes fryser.
• Hvilke erfaringer eleverne har med at hente mad i naturen.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Hvad kummefryserne gemte. De starter podcasten ved at klikke på billedet på side 14.

Inden eleverne lytter til podcasten, kan du give en kort intro til podcastens indhold.

Podcastens indhold

”Det rige dyre– og fiskeliv i Ilulissat gør, at alle familier har ikke bare én, men mange frysere”.

Maliks, Elins og Veras beretning.

Det man samler allermest på i Ilulissat, er frysere. To – tre frysere pr. husstand er standarden. Én til kød, én til fisk og fugle og en lille til bær, svampe og krydderurter.

Omkring 75% af det folk spiser, samler og fanger de selv. Det er derfor mange grønlændere har deres egen båd.

I én fryser har de f.eks.

• rensdyrkød, kød fra moskusokser, edderfugle, ryper og tørret rensdyrkød

i en anden fryser har de f.eks.

• hvalkød, sælkød, ørreder, torsk, hellefisk, tørrede amasetter, tørret hval, røget laks, hellefisk, stenbiderrogn, muslinger, mattak

i en tredje og lille fryser har de f.eks.

• sortebær, blåbær, enebær, kvan, grønlandsk timian og grønlandsk post og svampe.

De forarbejder noget af fangsten, før det kommer i fryseren. Hvalkød, hellefisk og ørreder bliver røget, rensdyr og amasetter tørret, og muslinger kogt.

Krydderurterne bruger de til at lave te af, i bagning og i madlavning.

Der er ingen madspild. Når nyt lægges i fryseren, bliver det gamle lagt øverst og spises først. Er der noget der er gået over dato, gives det til hundene.

Fordi man i tusindvis af år har levet så tæt på naturen, lærer man også smagen af landskabet at kende. Elin og Vera kan sagtens smage hvorfra i Diskobugten et dyr stammer. Elin fortæller, at smagen af rensdyr og sælkød ændrer sig jo længere sydpå man kommer.

I weekender sejler mange ud for at fiske og gå på jagt. Når mændene tager ud og skyder sæler, bliver kvinderne sat af så de kan plukke krydderurter og bær.

Lad eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt.

På side 15 skal eleverne lave små lydoptagelser hvor de fortæller om podcasten.

Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det, de har hørt.

Indspilning af lydoptagelse: se instruktion 1 her.

Optagelsen ligger nu som et lille lydikon. Ikonet kan placeres, hvor man ønsker det. Man kan lytte til optagelsen igen og igen.

Opsamling i klassen

Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 14-15 er færdigt.

I klassen kan I tale om:

• det eller de billeder de valgt til deres lydfortælling og begrundelsen herfor.
• begreber og nøgleord som eleverne har mødt i podcasten.

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.

Til nogle af begreberne er der lavet opgavesider i Book Creator-bogen.

I kan eventuelt indsætte flere sider selv til andre samtaleemner, begreber og nøgleord.

Begreber og nøgleord

• Naturens spisekammer – I Grønland har man i tusindvis af år levet af det, man kan samle, fange og jage i naturen. Det gør man stadig.

Traditionen for selv at hente de fleste af sine fødevarer ligger dybt i inuit.

Selvom om man i supermarkederne i Ilulissat kan købe varer fra hele verden, udgør naturens fødevarer en stor del af det man spiser her.

Hvilke fødevarer kan man selv hente i naturen i Diskobugten?

Hvilke fødevarer kan man selv hente der, hvor du bor?

• Moskusokse – tilhører landpattedyr og er planteædende.

I Grønland findes moskusokser oprindeligt kun i de nord- og nordøstligste dele af landet samt ved Inglefield Land i nordvest. Moskusoksen i Vestgrønland kom først til i 1962 og stammer fra dyr, der er flyttet af mennesker.

Der er ca. 39.400 moskusokser i Grønland. Det svarer til ca. 23% af det totale antal moskusokser i verden. De to største bestande i Grønland lever ved Kangerlussuaq (ca. 20.000 dyr) og Sisimiut (ca. 2.600 dyr).

Har der altid levet moskusokser i Vestgrønland?

Hvor i Grønland er der flest moskusokser?

• Rensdyr – De oprindelige vestgrønlandske rensdyr har været i Grønland i flere tusind år. Indtil for 100 år siden levede der også rensdyr i Østgrønland, men denne underart er uddød, formodentlig på grund af katastrofalt dårligt vejr.

I dag lever der kun rensdyr langs de vestlige og nordvestlige kyster i Grønland. Der skelnes mellem 11 vilde rensdyrbestande, som sandsynligvis kun blander sig meget lidt med hinanden pga. de naturlige barrierer i landskabet.

Hvor mange år har der lever rensdyr i Grønland?

Lever der rensdyr andre steder i verden?

• Fjeldrype– yngler over hele Grønland, og den ses i stort set alle typer terræn. Den er en populær spisefugl, og selvom bestandene varierer en del fra år til år skønnes fjeldrypen at findes i stort antal i Grønland. Ryper skifter dragt efter årstiden. Fjerene er hvide om vinteren og grålige om sommeren.

Hvorfor mon rypen skifter fjerdragt efter årstiden?

• Madspild – er mad, som kunne være spist af mennesker, men som er blevet smidt ud af en eller anden årsag.

I Grønland er der rigtig mange hunde, slædehunde i Nordgrønland og fårehunde i Sydgrønland. Er der mad, som er blevet lidt for gammelt, gives det til hundene. På den måde undgås madspild.

Hvorfor er det vigtigt at undgå madspild?

På side 16 er der et billede af et rensdyr og et af en moskusokse. Begge arter er planteædende.

Dyrene må først jages efter de har kælvet i maj/juni.

Eleverne skal læse teksten eller få den læst op:

Om efteråret skyder Malik

rensdyr og moskusokser.

Noget af kødet fryses,

noget tørres og

noget ryges.

På side 20-21 er der seks spørgsmål.

Hvad er størst? Et rensdyr eller en moskusokse?

Hvornår på året får de unger?

Hvor mange unger får de?

Hvorfor skyder man rensdyr og moskusokser?

Kan man bruge dyrene til andet end at spise?

Har der altid levet moskusokser i Vestgrønland?

Eleverne skal lave en lydoptagelse med deres svar.

Indspilning af lydoptagelse: se instruktion 1 her.

På side 22-23 er der et billede af to edderfugle (en han og en hun) og et billede af en fjeldrype.

Eleverne skal læse teksten eller få den læst op:

Om foråret skyder Malik ryper

og edderfugle.

Dem fryser han ned,

så han har forråd til vinteren.

På side 26-27 er der fem spørgsmål:

Hvilken fugl er størst?

Hvorfor er er fjeldrypen hvid om vinteren?

Hvad er et rypeår?

Hvad spiser edderfuglen?

Hvorfor skyder Malik ryper?

Eleverne skal lave en lydoptagelse med deres svar.

Indspilning af lydoptagelse: se instruktion 1 her.

På side 28 er der fire links med nogle af de ting Elin og Vera samler i naturen om sommeren og bruger i deres madlavning.

• kvan
• timian
• post
• mælkehat

Ved klik på linkene kommer der en tekst og et billede frem.

Eleverne skal tegne et billede af alle fire planter. De skal tage et billede af tegningerne og sætte dem ind på side 29

På siderne skal eleverne lave sætninger eller små historier med nøgleordene og begreberne, som I har gennemgået. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet ind.

Som afslutning på opgaven skal eleverne lave lyd- eller billedfortælling om en familietur de selv har været på eller drømmer om at komme på.

Eleverne viser deres produkter for klassen. 

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt. 

Podcasten Hvad kummefryserne gemte er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til Podcasten Hvad kummefryserne gemte er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.

Elevbogen i Book Creator er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed fra Leg med IT.

Undervisningsmaterialet Hvad kummefryserne gemte er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Hvad kummefryserne gemte by Isfjordscenteret Ilulissat’.

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor.

Eleverne ser en del af et verdenskort.

Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise, hvor de bor.

Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.

I klassen kan I tale om:

• Forskelle og ligheder mellem Ilulissat og jeres by eller bygd.

Eleverne ser igen et kort over Grønland.

Hvilke andre byer og bygder kender I i Grønland?

Placér en rød markør og skriv navnet på byen/bygden.

På side 14 og 15 ser eleverne billeder af forskellige spiselige dyr og planter, der kan findes i naturen i Grønland.

På side 15 er der ligeledes en kummefryser. Den skal eleverne fylde med det, de kender fra side 14.

Eleverne kan selv tilføje flere billeder af ting der kan findes i naturen.

Giv eleverne mulighed for at sammenligne deres svar i mindre grupper eller parvis.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Hvad kummefryserne gemte. De starter podcasten ved at klikke på billedet på side 16.

Inden eleverne lytter til podcasten, kan du give en kort intro til podcastens indhold.

Podcastens indhold

”Det rige dyre og fiskeliv i Ilulissat gør, at alle familier har ikke bare én men mange frysere”. Fortæller Katrine.

Maliks, Elins og Veras beretning.

Det man samler allermest på i Ilulissat, er frysere. To – tre frysere pr. husstand er standarden. Én til kød, én til fisk og fugle og en lille til bær, svampe og krydderurter.

Omkring 75% af det folk spiser, samler og fanger de selv. Det er derfor mange grønlændere har deres egen båd.

I én fryser har de f.eks.

• rensdyrkød, kød fra moskusokser, edderfugle, ryper og tørret rensdyrkød

I en anden fryser har de f.eks.

• hvalkød, sælkød, ørreder, torsk, hellefisk, tørrede amasetter, tørret hval, røget laks, hellefisk, stenbiderrogn, muslinger, mattak

I en tredje og lille fryser har de f.eks.

• sortebær, blåbær, enebær, kvan, grønlandsk timian og grønlandsk post og svampe.

De forarbejder noget af fangsten, før det kommer i fryseren. Hvalkød, hellefisk og ørreder bliver røget, rensdyr og amasetter tørret og muslinger kogt.

Krydderurterne bruger de til at lave te af, i bagning og i madlavning.

Der er ingen madspild. Når nyt lægges i fryseren, bliver det gamle lagt øverst og spises først. Er der noget der er gået over dato, gives det til hundene.

Fordi man i tusindvis af år har levet så tæt på naturen, lærer man også smagen af landskabet at kende. Elin og Vera kan sagtens smage hvorfra i Diskobugten et dyr stammer. Elin fortæller, at smagen af rensdyr og sælkød ændrer sig jo længere sydpå man kommer.

I weekender sejler mange ud for at fiske og gå på jagt. Når mændene tager ud og skyder sæler, bliver kvinderne sat af, så de kan plukke krydderurter og bær.

Lad eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt.

På side 17 skal eleverne lave små lydoptagelser hvor de fortæller om podcasten.

Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det, de har hørt.

Indspilning af lydoptagelse: se instruktion 1 her.

Optagelsen ligger nu som et lille lydikon. Ikonet kan placeres, hvor man ønsker det. Man kan lytte til optagelsen igen og igen.

Opsamling i klassen

Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 16-17 er færdigt.

I klassen kan I tale om:

• det eller de billeder de har valgt til deres lydfortælling og begrundelsen herfor.
• begreber og nøgleord som eleverne har mødt i podcasten.

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.

Til nogle af begreberne er der lavet opgavesider i Book Creator-bogen.

I kan eventuelt indsætte flere sider selv til andre samtaleemner, begreber og nøgleord.

Begreber og nøgleord

• Naturens spisekammer – I Grønland har man i tusindvis af år levet af det, man kan samle, fange og jage i naturen. Det gør man stadig. Traditionen for selv at hente de fleste af sine fødevarer ligger dybt i inuit. Selvom om man i supermarkederne i Ilulissat kan købe varer fra hele verden, udgør naturens fødevarer en stor del af det man spiser her.

Hvilke fødevarer kan man selv hente i naturen i Diskobugten?

Hvilke fødevarer kan man selv hente der, hvor du bor?

• Moskusokse – tilhører landpattedyr og er planteædende. I Grønland findes moskusokser oprindeligt kun i de nord- og nordøstligste dele af landet samt ved Inglefield Land i nordvest. Moskusoksen i Vestgrønland kom først til i 1962 og stammer fra dyr, der er flyttet af mennesker. Der er ca. 39.400 moskusokser i Grønland. Det svarer til ca. 23% af det totale antal moskusokser i verden. De to største bestande i Grønland lever ved Kangerlussuaq (ca. 20.000 dyr) og Sisimiut (ca. 2.600 dyr).

Har der altid levet moskusokser i Vestgrønland?

Hvor i Grønland er der flest moskusokser?

• Rensdyr – De oprindelige vestgrønlandske rensdyr har været i Grønland i flere tusind år. Indtil for 100 år siden levede der også rensdyr i Østgrønland, men denne race er uddød, formodentlig på grund af katastrofalt dårligt vejr. I dag lever der kun rensdyr langs de vestlige og nordvestlige kyster i Grønland. Der skelnes mellem 11 vilde rensdyrbestande, som sandsynligvis kun blander sig meget lidt med hinanden pga. de naturlige barrierer i landskabet.

Hvor mange år har der lever rensdyr i Grønland?

Lever der rensdyr andre steder i verden?

• Fjeldrype– yngler over hele Grønland og den ses i stort set alle typer terræn. Den er en populær spisefugl, og selvom bestandene varierer en del fra år til år skønnes fjeldrypen at findes i stort antal i Grønland. Ryper skifter dragt efter årstiden. Fjerene er hvide om vinteren og grålige om sommeren.

Hvorfor mon rypen skifter fjerdragt efter årstiden?

• Forarbejdning – for at kød og fisk kan holde sig i længere tid, ryger eller tørrer man det. I gamle dage, da man ikke havde frysere, var det livsnødvendigt med tørret kød og fisk for at kunne overvintre.

Hvordan ryger man kød og fisk?

Hvordan spiser man tørret kød og fisk?

• Madspild – er mad, som kunne være spist af mennesker, men som er blevet smidt ud af en eller anden årsag.

I Grønland er der rigtig mange hunde, slædehunde i Nordgrønland og fårehunde i Sydgrønland. Er der mad, som er blevet lidt for gammelt, gives det til hundene. På den måde undgås madspild.

Hvorfor er det vigtigt at undgå madspild?

På side 18 skal eleverne læse teksten:

Om foråret skyder Malik ryper og edderfugle, og om efteråret skyder han rensdyr og moskusokser. Om sommeren samler Elin og Vera bær og krydderurter. Om vinteren smovser de i den gode mad. Hele året fiskes der torsk og hellefisk.

Samt løse opgaverne:

Skriv, tegn eller find billeder af:

• ting du laver forår, sommer og efterår
• mad du spiser forår, sommer og efterår
• steder du besøger forår, sommer og efterår
• På side 19, 20 og 21 skal de sætte deres svar ind i de fire rammer.

Indsættelse af billede, tekst og tegning med blyantværktøjet: se instruktion 2, 3 og 4 her.

Nu skal eleverne lave en tegning af Malik, Elin og Vera der smovser i den gode mad om vinteren. På tegningen skal man kunne se den lækre mad der er på deres tallerkener.

Tegningen indsættes på side 22-23 

På side 24 skal de læse teksten:

Når Elin fylder fryseren op med det nye,

tager hun det i bunden op

og lægger det øverst.

Så bliver det gamle spist først. 

Er der noget der er gået over dato,

så får hundene det at spise.

På den måde går ingen mad til spilde.

På side 25 er der fem balloner. Her skal eleverne komme med forslag til, hvordan man kan undgå madspild. Ideerne indsættes somlydfilerne i ballonerne.

På siderne skal eleverne lave sætninger eller små historier med nøgleordene og begreberne, som I har gennemgået. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet ind.

Som afslutning på opgaven skal eleverne lave en tegneserie af en weekendtur i Diskobugten med Malik, Elin og Vera.

Eleverne viser deres produkter for klassen. 

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt. 

Podcasten Hvad kummefryserne gemte er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til Podcasten Livet i bygderne er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.

Elevbogen i Book Creator er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed fra Leg med IT.

Undervisningsmaterialet Hvad kummefryserne gemte er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Hvad kummefrysernegemte by Isfjordscenteret Ilulissat’.

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor.

• Tal om kortet, og hvor mange mennesker der bor i Ilulissat, og hvor mange mennesker der bor i den by eller bygd I bor i.

Eleverne ser en del af et verdenskort.

Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise, hvor de bor.

Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.

I klassen kan I tale om:

• Forskelle og ligheder mellem Ilulissat og jeres by eller bygd.

Eleverne skal undersøge den grønlandske madkultur.

På side 12 skal de læse teksten, der fortæller om opgaverne. Bagefter skal de klikke på PDF-filen og læse om den grønlandske madkultur.

På side 13-15 skal eleverne beskrive en ret som bedst udtrykker den madkultur, de er vokset op med. De må gerne søge på internettet efter opskrifter på deres ret, hvis de ikke kan huske den udenad. Der er indsat bokse til at hjælpe eleverne med at beskrive deres ret:

• Rettens navn – her skrives navnet på retten.
• Historie bag retten – hvis der findes en historie bag retten, skal den skrives her. Det kan både være autentisk eller en fortælling fra deres eget hjem om retten.
• Begrundelse for valg af retten – her skal der skrives hvorfor de mener at netop den ret bedst udtrykker den madkultur, de er vokset på i.
• Ingredienser & opskrift – skal skrives således at andre vil kunne lave retten.
• Billede af retten – det kan enten være et billede de finder på internettet, eller hvis der mulighed for det i forløbet, kan eleverne lave retten derhjemme og tage et billede af den.

Opgaven skal laves enten enkeltvist eller i mindre grupper. Når alle er færdige, skal de blandes i nye grupper og præsentere deres ret for hinanden.

Forslag til videre arbejde med opgaven

• hvis der er interesse for det, kan eleverne prøve at lave hinandens retter

Indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 2 og 3 her.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Hvad kummefryserne gemte. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 16.

Inden I lytter til podcasten, kan du give en kort intro til podcastens indhold.

”Det rige dyre og fiskeliv i Ilulissat gør, at alle familier har ikke bare én men mange frysere”. Fortæller Katrine.

Maliks, Elins og Veras beretning.

Det man samler allermest på i Ilulissat, er frysere. To – tre frysere pr. husstand er standarden. Én til kød, én til fisk og fugle og en lille til bær, svampe og krydderurter.

Omkring 75% af det folk spiser, samler og fanger de selv. Det er derfor mange grønlændere har deres egen båd.

I én fryser har de f.eks.

• rensdyrkød, kød fra moskusokser, edderfugle, ryper og tørret rensdyrkød

I en anden fryser har de f.eks.

• hvalkød, sælkød, ørreder, torsk, hellefisk, tørrede amasetter, tørret hval, røget laks, hellefisk, stenbiderrogn, muslinger, mattak

I en tredje og lille fryser har de f.eks.

• sortebær, blåbær, enebær, kvan, grønlandsk timian og grønlandsk post og svampe.

De forarbejder noget af fangsten, før det kommer i fryseren. Hvalkød, hellefisk og ørreder bliver røget, rensdyr og amasetter tørret og muslinger kogt.

Krydderurterne bruger de til at lave te af, i bagning og i madlavning.

Der er ingen madspild. Når nyt lægges i fryseren, bliver det gamle lagt øverst og spises først. Er der noget der er gået over dato, gives det til hundene.

Fordi man i tusindvis af år har levet så tæt på naturen, lærer man også smagen af landskabet at kende. Elin og Vera kan sagtens smage hvorfra i Diskobugten et dyr stammer. Elin fortæller, at smagen af rensdyr og sælkød ændrer sig jo længere sydpå man kommer.

I weekender sejler mange ud for at fiske og gå på jagt. Når mændene tager ud og skyder sæler, bliver kvinderne sat af, så de kan plukke krydderurter og bær.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.

Lad eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt.

På side 17 skal eleverne lave små lydfiler hvor de fortæller om podcasten.

Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det, de har hørt.

Indsættelse af lydfiler: se instruktion 1 her.

Optagelsen ligger nu som et lille lydikon. Ikonet kan placeres, hvor man ønsker det. Man kan lytte til optagelsen igen og igen.

Opsamling i klassen

Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 16-17 er færdigt.

Vi anbefaler, at du undervejs skriver begreber og nøgleord på tavlen.

I klassen kan I tale om:

• Hvor mange frysere har I derhjemme?
• Har du prøvet at spise mad du selv har fanget?

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.

Til nogle af begreberne er der lavet opgavesider i Book Creator.

I kan eventuelt indsætte flere sider selv til andre samtaleemner, begreber og nøgleord.

Begreber og nøgleord

• Kummefryser – der findes forskellige slags frysere; den kan sidde sammen med køleskabet, kummefryser eller fryseskab. En kummefryser kan ofte indeholde mere end de to andre slags, men det kan være sværere at få et overblik over indholdet.

Hvilken type fryser har I derhjemme?

Hvorfor er det godt at have en fryser?

• Forråd – er fødevarer man har indsamlet, som man gemmer til senere brug. Man kan f.eks. gemme sit forråd i et spisekammer eller en fryser.

Har I et forråd derhjemme?

Er der madvarer, der ikke tåler at blive gemt i længere tid?

• Diskobugten – det er den største bugt i Grønland. Ved bugten findes bl.a. Ilulissat, som er der podcasten finder sted. I dag er det et af Grønlands mest populære turistmål. Det er et ufatteligt smukt område med de enorme flydende isfjelde, det rige dyreliv og især de mange hvaler. Det er også her man kan opleve de små bygder med fangerliv.

Selvom jagt og især fiskeri stadig er grundlaget for livet i Diskobugten, vinder servicefagene mere og mere frem i takt med stigende turisme.

Hvorfor tror du det hedder Diskobugten?

Her er begreber som ikke kommer fra podcasten, men som er relevante i forbindelse med løsning af opgaverne.

• Madkultur – omhandler den måde et samfund anskuer mad. Det kan være f.eks. hvilke retter der bliver spist, hvornår på dagen det store måltid bliver serveret eller hvilke råvarer man bruger flest af. Et land kan have retter der er traditionelle, som man ikke spiser så ofte i andre dele af verden.

Kender du nogle madkulturer fra andre lande?

• Madspild – er mad, som kunne være spist af mennesker, men som er blevet smidt ud af en eller anden årsag.

    I Grønland har rigtig mange hunde; slædehunde i Nordgrønland og fårehunde i                    Sydgrønland. Er der mad, som er blevet lidt for gammelt gives det til hundene. På                  den måde undgås madspild.

Hvorfor er det vigtigt at undgå madspild?

• Fødenet – viser føderelationerne mellem forskellige organismer i et økosystem. Det adskiller sig fra en fødekæde, som fokuserer på en type af føde for en bestemt organisme. Et fødenet viser derimod relationen mellem flere forskellige organismer på samme tid.

Hvad sker der, hvis man fjerner en organisme i et fødenet?

På siderne skal eleverne lave korte beskrivelser af nøgleordene og begreberne, som I har gennemgået og arbejdet med indtil videre. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet af den ind. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten. Giv gerne eleverne mulighed for at uddybe deres opslagsværk samt tilføje ny viden undervejs, som I arbejder med de næste sider i bogen.

Eleverne skal forestille sig at de skal invitere Elin og Vera til middag, og de skal bruge den mad, de har i kummefryseren. De kan evt. gå tilbage og lytte til podcasten for at høre hvilke råvarer, der bliver fortalt om.

På side 20-21 er der et billede af “deres fryser” fyldt med poser. På poserne står der skrevet hvad de indeholder.

På side 20 er der desuden link til disse hjemmesider fra greenland-travel.dk og dk-kogebogen.dk, hvor eleverne kan hente inspiration.

Eleverne skal nu sammensætte en middag og skrive en indbydelse til Elin og Vera. Den skal de skrive på side 22-23.

Krav til indbydelsen

• Gæsterne skal føle sig velkomne.
• Navnet på retterne skal fremgå, og hvilke råvarer der bliver brugt.
• Der skal stå sted og tidspunkt for middagen.

Eleverne skal lave et fødenet, der indeholder nogle af de dyr og planter, der bliver nævnt i podcasten.

På side 24-25 er der 7 billeder af dyr og planter; fjeldkvan, mælkehat, blåbær, skotsk timian, fjeldrype, rensdyr og moskusokse. Eleverne skal rykke rundt på billederne og lave pile med blyantværktøjet, så man kan se, hvem der spiser hvad.

Når de har lavet fødenettet, kan I tage en snak i klassen om de tre planteædere; moskusoksen, fjeldrypen og rensdyret. Snak også om at der findes kødædere, og hvad forskellen på de to typer af dyr er.

Bagefter skal eleverne finde et billede af et grønlandsk dyr, der er kødædende i modsætning til de tre planteædende dyr på på siderne. Billedet indsættes i den tomme billedramme. Herefter skal billedet indgå i fødenettet sammen med de andre billeder.

På side 25 er der indsat et link til denne hjemmeside fra https://polarpedia.eu/en/category/all-articles/animals-plants/, her kan eleverne søge efter alle grønlandske dyr og planter og finde ud af hvilken føde, de forskellige dyr foretrækker.

Forslag til videre arbejde med denne opgave:

• du kan tage en snak om fotosyntesen, og om at alle fødenet eller fødekæder skal have en fotoautotrof organisme, som kan lave fotosyntese

Eleverne skal forestille sig at de er blevet hyret til at lave en kampagne, der hjælper familier med at mindske madspild.

De bestemmer selv hvordan kampagnen skal udformes; det kan være en sang, en video, en plakat eller noget helt fjerde.

Titlen på kampagnen er: “Madspildskampagne i (indsæt deres eget land eller egen by)”.

På side 26-27 er der information om madspild fra podcasten og statistisk fra Danmark og resten af verden.

På denne hjemmeside fra stopspildafmad.org kan du finde mere information om madspild.

På side 28-29 skal eleverne indsætte deres kampagne. Der er placeret kasser til at hjælpe eleverne; de kan frit slette kasser som de ikke har behov for, eller tilføje nye kasser. De kan også tilføje flere sider hvis der er behov for det.

Lad eleverne præsentere deres kampagner for resten af klassen, eller hvis der er mulighed for det, kan de præsentere for en af de mindre klasser på skolen.

Eleverne viser deres produkter for klassen. 

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback og ændre i deres produkt. 

Podcasten Hvad kummefryserne gemte er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til Podcasten Hvad kummefryseren gemte er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.

Elevbogen i Book Creator er udviklet som en del af projektet Nutaaliorta fra Kivitsisa. Skabelonen er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed og Daniella Maria Manuel, Leg med IT.

Undervisningsmaterialet Hvad kummefryserne gemte er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Hvad kummefryserne gemte by Isfjordscenteret Ilulissat’.

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor.

Eleverne skal gøre sig klart, hvad de allerede ved om Grønland, inden de påbegynder arbejdet med podcasten. I denne podcast er der fokus på naturens spisekammer i Grønland, men måske har I arbejdet med nogle af de andre podcasts eller på anden måde erhvervet viden, som kan aktiveres inden arbejdet.

På side 8 er der et link til Google Maps. Her kan eleverne selv prøve at finde Isfjordscenteret på et kort.

Du kan også eksperimentere med at lade dem finde stederne i podcasten, så de har et billede af hvor de er placeret. Her er stederne:

• Ilulissat
• Isfjorden

På side 8 er der desuden fire spørgsmål som kan hjælpe eleverne på vej. Her er nogle flere:

• Hvor mange indbyggere er der i Grønland?
• Hvad er Grønlands areal?
• Hvad ved du om indlandsisen?
• Hvilke sprog taler de i Grønland?

Side 9 er beregnet til svar. Eleverne vælger selv deres udtryksform. Nogle muligheder i Book Creator:

• lave en model/tegning i hånden og indsætte den
• finde billeder i Book Creator som omhandler Grønland, og indsætte dem. Herefter kan man lave en tekst til billederne med den viden man har
• indspille en lydfil hvor man fortæller om det man ved
• en kombination af ovenstående

På side 10-11 er der indsat et kort over Grønland, med seks røde markører. Lad eleverne indsætte markørerne der hvor de kender byer eller bygder i Grønland. De kan skrive navnet på byen eller bygden i feltet ved siden af markørerne.

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Hvad kummefryserne gemte. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 13. På side 12 står der en kort tekst med en introduktion til podcasten samt en kort vejledning til hvordan eleverne skal arbejde med faglig lytning.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper. Lad gerne eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt inden de går i gang med arbejdet på side 14-15.

På side 14-15 skal eleverne lave et resumé af det de har hørt i podcasten. Det kan de vælge at gøre på nogle forskellige måder, de må gerne vælge en eller flere.

• skrive en tekst
• indspille en lydfil
• lave en model/tegning
• noget helt andet som de er vant til at arbejde med i forhold til resumé og notatteknik

I skal nu lave en fælles opsamling i klassen hvor I gennemgår elevernes arbejde med siderne 14-15.

Den fælles opsamling skal forberede eleverne således at de kan lave deres eget opslagsværk, som de kan vende tilbage til undervejs i arbejdet med podcasten.

På siderne 16-17 skal eleverne forklare betydningen af de nøgleord og fagbegreber, som I sammen gennemgår. De vælger selv om der skal anvendes tekst, lyd, billede, tegning, eller en kombination heraf. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.

Vi anbefaler at du starter med at bede eleverne om at komme med de nøgleord og eventuelt fagbegreber, som de har hørt i podcasten. Bagefter supplerer du med følgende nøgleord og fagbegreber, der er centrale i podcasten og vigtige i det videre arbejde.

Begreber og nøgleord

• Kummefryser – der findes forskellige slags frysere: en type, der sidder sammen med køleskabet, en kummefryser eller et fryseskab. En kummefryser kan ofte indeholde mere end de to andre slags, men det kan være sværere at få et overblik over indholdet.

Hvilken type fryser har I derhjemme?

Hvorfor er det godt at have en fryser?

• Forråd – er fødevarer man har indsamlet, som man gemmer til senere brug. Man kan f.eks. gemme sit forråd i et spisekammer eller en fryser.

Har I et forråd derhjemme?

Er der madvarer, der ikke tåler at blive gemt i længere tid?

• Diskobugten – er den største bugt i Grønland. Ved bugten findes bl.a. Ilulissat, som er der podcasten finder sted. I dag er det et af Grønlands mest populære turistmål. Det er et ufatteligt smukt område med de enorme flydende isfjelde, det rige dyreliv og især de mange hvaler. Det er også her man kan opleve de små bygder med fangerliv.
  Selvom jagt og især fiskeri stadig er grundlaget for livet i Diskobugten, vinder servicefagene mere og mere frem i takt med stigende turisme.

Hvorfor tror du det hedder Diskobugten?

Her et begreb som ikke kommer fra podcasten, men som er relevant i forbindelse med løsning af opgaverne.

• Fødekæde – viser føderelationerne mellem forskellige organismer i et økosystem. Det adskiller sig fra et fødenet, fordi man i fødekæden fokuserer på en type af føde for en bestemt organisme.

Hvad starter en fødekæde altid med?

Eleverne skal forestille sig at de skal invitere Malik, Elin og Vera fra podcasten på middag. De skal selv sammensætte menuen og skrive invitationen.

På side 18-19 ses den fryser de har stående, med forskellig mad de selv har fanget eller indsamlet. Ud over indholdet i fryseren har de skabene fyldt med basisvarer som mel, sukker, olie osv.

På side 20-23 er der forslag til grønlandske opskrifter. Der er tre forslag til hovedret og tre forslag til dessert. De skal udvælge hvilke retter de kan lave ud fra hvilke råvarer de har i fryseren.

På side 24-25 er selve brevet de skal skrive invitationen på. Invitationen skal indeholde følgende:

• Tid og sted for middagen
• Menuen til middagen
• Tydelig modtager og afsender

Hvis der er tid til det i forløbet, kan eleverne prøve at lave retterne fra deres menu derhjemme. Hvis de ikke kan skaffe ingredienser der bliver brugt i retterne, kan de skifte det ud med ingredienser de kan skaffe. F.eks. i stedet for rensdyrkød kan de bruge okse- eller svinekød.

Lad eleverne læse hinandens invitationer. Lav en fælles opsamling om madkultur i Grønland. Her er forslag til opsamlingen:

• Kendte du nogle af retterne?
• Har du prøvet nogle af retterne?
• Kunne du tænke dig at prøve nogle af retterne?

Eleverne skal arbejde med de dyr og planter Malik nævner i podcasten.

På side 26 er der en introduktion til opgaven og et link til dette leksikon over grønlandske dyr og planter.

På side 27 er der tre fødekæder; de har hhv. rensdyr, moskusokse og fjeldrype øverst i kæden. Eleverne skal nu finde en eller flere kødædere som er fjende til de tre dyr. De skal indsætte et billede af dyret i den tomme plads øverst, og skrive dyrets navn i det lille felt med spørgsmålstegnet.

Lav en fælles opsamling i klassen når eleverne er færdige med at finde en naturlig fjende til dyrene, hvor I taler om følgende:

• Hvad er en fødekæde og et fødenet?
• Hvad er forskellen på en planteæder og en kødæder?
• Hvad starter alle fødekæder med?
• Hvorfor er der nogle dyr der kun kan spise planter og nogle der kun kan spise kød?
• Hvad er fotosyntesen, og hvordan passer den ind i en fødekæde?

Efter opsamling skal eleverne opdatere deres opslagsværk med nye begreber de har fået fra denne opgave.

Eleverne skal arbejde med det grønlandske sagn: Havets Moder.

På side 28 er der en video om Havets Moder som eleverne skal se. Bagefter skal de besvare spørgsmålene i de sorte talebobler på side 29. De skal indsætte svaret som lydfil.

Lav en fælles opsamling i klassen hvor I gennemgår elevernes svar på spørgsmålene.

På side 30-31 skal de selv finde på deres eget sagn. I mindre grupper skal de opdigte et sagn. De må gerne hente inspiration fra sagnet om Havets Moder eller andre sagn de allerede kender.

På side 30 er der plads til de kan indsætte en illustration der passer til deres sagn. På side 31 skal de skrive sagnet. Hvis de hellere vil indtale det som lydfil, kan gøre det (og slette tekstboksen).

Lad eleverne præsentere deres sagn for resten af klassen.

Eleverne viser deres produkter for klassen. 

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her: Austin’s Butterfly.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik. Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt. 

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.

Podcasten Hvad kummefryserne gemte er produceret af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til podcasten er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted.

Undervisningsmaterialet Hvad kummefryserne gemte er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Hvad kummefryserne gemte by Isfjordscenteret Ilulissat’.