Forårsblomstring

Følg de hvide pile, som viser hvordan vandet hvirvler næringsstoffer op til havets overflade.

Det vand der løber under isfjeldet, er smeltevand. Det der kommer fra havet, er saltvand.

Når solen om foråret titter frem, bryder isen op. Isalgerne der er fanget lige under den, begynder at blomstre op. 

Når det sker, vandrer vandlopperne op og æder sig fede i den næringsrige plankton.

• Hvor vokser isalgerne? 
• Hvor kommer smeltevandet fra?
• Hvad spiser vandlopper?

Marint fødenet

• Skriv, tegn eller indtal navnene på de dyr du kender på billedet.
• Hvad spiser de?
• Hvad er et fødenet?

Om vinteren er der intet eller meget lidt sollys ved Ilulissat. Om foråret vender solen tilbage.

Nogle år sker det at isen bryder tidligt op, eller er der slet ikke noget is. Så begynder algerne at blomstre tidligt. 

Vandlopperne, der overvintrer på bunden af havet, risikerer at vandre op, når blomstringen er overstået. De når ikke at spise sig fede.

• Hvad sker der, når isen bryder op, og solen skinner på algerne?
• Hvor lever vandlopperne om vinteren?
• Hvordan ser en vandloppe ud? 

Smeltevand løber ud under gletsjeren og løfter næringsrigt bundvand op i lyset.

Vandlopperne overvintrer på bunden af havet.

Om foråret bryder isen op, og  isalgerne der er fanget lige under den, begynder at blomstrer op.

Når det sker, vandrer vandlopperne op og æder sig fede i den næringsrige plankton.

Her nogle spørgsmål – find selv på flere

• Hvorfor er der flest næringsstoffer og plankton nær gletsjerfronten?
• Hvad er forskellen på smeltevand og fjordvand?
• Hvorfor er det vigtigt at vandlopperne æder sig fede?

• Lav en liste over de dyr du kan se på fødenettet. 
  • Svar:

• Hvad spiser de?

  • Svar:

• Hvorfor kalder man den verden der opstår under isen for polarområdets græsslette?

  • Svar:

Bryder isen tidligt op, eller er der slet ikke noget is, sker opblomstringen af plankton tidligt.

Vandlopperne, der overvintrer på bunden af havet, risikerer at vandre op, når blomstringen er overstået. De når ikke at spise sig fede.

• Hvordan påvirker det fødenettet, hvis opblomstringen sker tidligt?
  • Svar:

• Hvorfor er der flest vandlopper tættest på gletsjerfronten?

  • Svar:

• Hvordan ser en vandloppe ud? 

  • Svar:

Når det bliver forår og sommer, sørger solens stråler for at produktionen af planteplankton i Isfjorden stiger. Det er blandt andet  isalgerne der er fanget lige under isen, som blomstrer op.

Smeltevandet fra gletsjeren løber ud i fjorden og hvirvler det næringsrige bundvand op i lyset.  

Vandlopperne der har overvintret på bunden af havet, vandrer op og æder sig fede i den næringsrige plankton. 

Her nogle spørgsmål – find selv på flere

• Hvorfor er der flest næringsstoffer og mest plankton nær gletsjerfronten?

• Hvorfor er det ferske vand fra gletsjeren lettere end det salte vand fra isfjorden?

• Hvorfor er det om foråret og sommeren at produktionen af planteplankton stiger?

Dette er et  marint fødenet. Et fødenet er en oversigt der viser det indbyrdes ernæringsmæssige forhold mellem dyr i et bestemt økosystem. 

Et fødenet indeholder altid en organisme der kan omsætte solens energi til brugbar næring, en såkaldt fotoautotrof organisme.

• Hvorfor er det vigtigt at vandlopperne æder sig fede?

• Hvilken organisme i dette fødenet kan lave fotosyntese?

• Hvem spiser hvem? Og hvorfor er der nogen der ikke bliver spist?

Vandlopperne, der overvintrer på bunden af havet, vandrer op mod overfladen for at spise sig fede i planteplankton. 

Hvis isen bryder tidligere op end normalt, eller der slet ikke er noget is, vil opblomstringen af planteplankton ske for tidligt. 

Det vil betyde at vandlopperne kommer for sent op, og ikke kan spise nok føde under opblomstringen. Det kan få katastrofale følger for hele fødenettet. 

• Hvilke årsager kan der være til, at isen bryder for tidligt op, eller at den slet ikke er der?

• Hvad betyder det for det marine fødenet, hvis opblomstringen sker for tidligt?

• Når vandlopperne vandrer op mod overfladen, vil de så befinde sig tæt på eller langt væk fra gletsjerfronten?

Når det bliver forår og sommer, sørger solens stråler for at produktionen af planteplankton i Isfjorden stiger. Det er blandt andet  isalgerne der er fanget lige under isen, som blomstrer op.

Smeltevandet fra gletsjeren løber ud i fjorden og hvirvler det næringsrige bundvand op i lyset.  

Vandlopperne der har overvintret på bunden af havet, vandrer op og æder sig fede i den næringsrige plankton. 

Her nogle spørgsmål – find selv på flere

• Hvorfor er der flest næringsstoffer og mest plankton nær gletsjerfronten?

• Hvorfor er det ferske vand fra gletsjeren lettere end det salte vand fra isfjorden?

• Hvorfor er det om foråret og sommeren at produktionen af planteplankton stiger?

Dette er et  marint fødenet. Et fødenet er en oversigt der viser det indbyrdes ernæringsmæssige forhold mellem dyr i et bestemt økosystem. 

Et fødenet indeholder altid en organisme der kan omsætte solens energi til brugbar næring, en såkaldt fotoautotrof organisme.

• Hvorfor er det vigtigt at vandlopperne æder sig fede?

• Hvad betyder begrebet fotoautotrof, og hvilken organisme er det i dette fødenet?

• Hvem er planteædere, og hvem er kødædere i dette fødenet?

Hvis isen bryder tidligere op end normalt, eller der slet ikke er noget is, vil opblomstringen af planteplankton ske for tidligt. 

Det vil betyde at vandlopperne kommer for sent op, og ikke kan spise nok føde under opblomstringen. Det kan få katastrofale følger for hele fødenettet. 

• Hvilke årsager kan der være til, at isen bryder for tidligt op, eller at den slet ikke er der?

• Forklar de katastrofale følger for det marine fødenet, ud fra energioverførslen i økosystemet

• Når vandlopperne vandrer op mod overfladen, vil de så befinde sig tæt på eller langt væk fra gletsjerfronten?