Hvalfangst

Umiaq blev roet af kvinder og brugt som transportmiddel.

Ved hvalfangst blev den roet af mænd. 

Tegningen viser fangst af hvaler og sæler for 100 år siden. Skriv, tegn eller indtal en historie, hvor du er med på fangst i enten umiaq eller kajak. 

Min historie:

Fryser isen hurtigt til, kan narhvaler og hvidhvaler ikke nå ud på åbent hav.

De samler sig så i våger. Her bryder de den tynde is op, når de skal ånde.

Der kan være flere hundrede dyr fanget i vågen. Det hedder en sassat. Når jagten begynder, er det et dramatisk blodbad.

Narhvaler fanget i en våge i isen (sassat) ved Qeqertarsuaq, 1912

I dag er det sjældent at der forekommer sassat. På grund af klimaforandringerne, er vejret blevet varmere. Det er derfor ikke så ofte at Isfjorden fryser til.

• Hvad betyder sassat? 

• Med hvad dræbte fangerne hvalerne? Se evt. s. 40 i bogen.

• På næste slide ses et billede af en narhval. Gæt hvor lang den er.

  Mit gæt:

I mere end fire tusinde år har man fanget hvaler i Disko-bugten. 

Alt på hvalen blev brugt. Kødet blev spist. Knoglerne blev brugt til redskaber og tagkonstruktion på vinterhuset. Barderne blev brugt til fiskeliner og fiskegarn. Hvalens spæk, tran, blev brugt til varme og lys.

Hvalfangere fra Europa kom til Diskobugten i 1600-tallet. Trannen fra hvalerne solgte de ved hjemkomsten. Den blev brugt til at oplyse gaderne i de europæiske byer.

• Hvilke redskaber blev lavet af hvalknogler? 

• Lav en liste over hvaler der lever ved Grønland. Søg viden her: hvaler 

  Min liste:

• På billedet er manden ved at bygge sit vinterhus. Hvilke materialer bruger han? 

For inuit var hvalfangst en vigtig del af overlevelsen. En hvals kød og spæk kunne sikre bopladsen mad en hel sæson.

Hvalerne blev fanget fra umiaq roet af mænd. Som almindelig transportmiddel var det kvinderne der roede den. Siden 1920’erne er man gået over til at sejle i mere moderne bådtyper ved hvalfangst.

Tegningen viser fangst af hvaler og sæler for 100 år siden. Tegn en model af en umiaq og sæt en undertekst ved. Af din tekst skal det fremgå om umiaqen bliver roet af mænd eller kvinder samt hvorfor. 

Min tegning:

Ved stærk kulde og stille vejr fryser isen hurtigt til. Narhvaler og hvidhvaler kan så ikke nå ud på åbent hav.

De samler sig så i våger. Her bryder de den tynde is op, når de skal ånde.

Der kan være flere hundrede dyr fanget i vågen. Det hedder en sassat. Når jagten begynder, er det et dramatisk blodbad.

Narhvaler fanget i en våge i isen (sassat) ved Qeqertarsuaq, 1912

I dag forekommer sassat sjældent. På grund af klimaforandringerne fryser Isfjorden ikke så ofte til, men det sker

• Hvad betyder det grønlandske ord sassat? Få hjælp i teksten s. 41 i bogen.

• Forklar hvorfor sassat sjældent forekommer i dag i modsætning til før i tiden.

• På næste slide ses et billede af en narhval. Gæt hvor lang den er.

  Mit gæt:

I mere end fire tusinde år har man fanget hvaler i Disko-bugten. 

Alt på hvalen blev brugt. Kødet blev spist. Knoglerne blev brugt til redskaber og tagkonstruktion på vinterhuset. Barderne blev brugt til fiskeliner og fiskegarn. Hvalens spæk, tran, blev brugt til varme og lys.

Hvalfangere fra Europa kom til Diskobugten i 1600-tallet. Trannen fra hvalerne solgte de ved hjemkomsten. Den blev brugt til at oplyse gaderne i de europæiske byer.

• Hvilke redskaber blev lavet af hvalknogler? 

• Lav en liste over hvaler der lever ved Grønland. Søg viden her: hvaler 

  Min liste:

• På billedet er manden ved at bygge sit vinterhus. Hvilke materialer bruger han? 

Hvalfangsten har været en vigtig del af fangsten for inuit, da det kunne sikre bopladsens overlevelse i en hel sæson. 

På billedet ses hvalfangst der foregik fra en umiaq. Den er bygget til at kunne klare sig gennem Isfjorden der er fyldt med isflager. 

• Hvad er en umiaq, og hvad blev den oftest brugt til?
• Hvornår gik man over til moderne bådtyper i stedet for umiaq?

• På side 36 er der et billede af en springpels – hvad er det?

Når fjorden hurtigt fryser til is, kan hvid- og narhvaler ikke nå ud til det åbne hav. De samler sig derfor i våger, som de holder åbne for at kunne trække vejret.

Dette gør dem til et nemt bytte og der kan være flere hundrede hvaler samlet på et sted, når det sker.

Narhvaler fanget i en våge i isen (sassat) ved Qeqertarsuaq, 1912

• Hvad betyder ‘sassat’ og hvorfor mon det har fået netop det navn?

• Hvorfor er det sjældent at der forekommer sassat i dag?

• Hvilket fangstredskab benyttes, når hvalerne er samlet i vågen?

Når en hval blev fanget, blev den fuldt udnyttet. Kød, knogler, barder og tran – alt kunne bruges. 

Hvalfangst går 4500 år tilbage i tiden, og hvaler har altid være et vigtigt fangstdyr. 

Både i forhold til at skaffe føde, men også for at kunne lave fangstredskaber og bygningskonstruktioner.

• Hvad kan man se på dette billede, som også er på side 44 i bogen?

• Hvad skulle de europæiske hvalfangere bruge hvalen til?

• På side 42-43 i bogen ses et billede af en hval, der er blevet fanget. Hvilken hval er det?

Hvalfangsten har været en vigtig del af fangsten for inuit, da det kunne sikre bopladsens overlevelse i en hel sæson. 

På billedet ses hvalfangst der foregik fra en umiaq. Den er bygget til at kunne klare sig gennem Isfjorden der er fyldt med isflager. 

• Hvem brugte oftest en umiaq og til hvad?

• Hvilke hvaler lever i de grønlandske farvande?

• På side 36 er der et billede af en springpels, i hvilken situation tror du man fik brug for springpelsen?

Når fjorden hurtigt fryser til is, kan hvid- og narhvaler ikke nå ud til det åbne hav, og samler sig derfor i våger, som de holder åbne for at kunne trække vejret.

Dette gør dem til et nemt bytte og der kan være flere hundrede hvaler samlet på ét sted, når det sker.

Narhvaler fanget i en våge i isen (sassat) ved Qeqertarsuaq, 1912

• Hvad betyder ‘sassat’ og hvorfor mon det har fået netop det navn?

• Hvordan kan klimaforandringer bevirke at der sjældent forekommer sassat i dag?

• Der er strenge regler for eksport at narhval fra Grønland, hvorfor tror du det?

Når en hval blev fanget, blev den fuldt udnyttet. Kød, knogler, barder og tran – alt kunne bruges. 

Hvalfangst går 4500 år tilbage i tiden, og hvaler har altid være et vigtigt fangstdyr. 

• På side 42-43 i bogen ses et billede af en hval, der er blevet fanget. Hvilken hval er det?

• Hvalerne blev udnyttet til fulde, men hvad brugte man dem til?

• De europæiske hvalfangere mødte thule-befolkningen, og de udvekslede ofte varer – hvilke varer?