Hellefiskenes By

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er. F.eks. at det er et formidlingscenter og den faste udstilling er Fortællingen om is.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor.

Eleverne ser en del af et verdenskort.

Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise, hvor de bor.

Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.

I klassen kan I tale om:

• Forskelle og ligheder mellem Ilulissat og jeres by eller bygd.

I bogen ser eleverne et kort over havet og fjordene omkring Ilulissat. De skal læse teksten:

Havet og fjordene er en hovedvej.

Om vinteren køres der med slædehunde på isen.

Om sommeren sejles der med både.

Det er oftest hellefiskene, som er årsag til den store aktivitet.

På kortet er markeret en rute mellem bygderne Eqi og Sermermiut.

Eleverne skal tegne en streg mellem de to røde markører. Afstanden mellem dem er cirka 10 km. De skal bruge blyantværktøjet i Book Creator.

Tegning med blyantværktøjet: se instruktion 4 her. 

I klassen kan I tale om:

• at de to bygder ligger på hver sin side af Isfjordens udmunding og ”hovedvejen” er tværs over fjorden.
• hvordan man i meget gamle dage besøgte hinanden om vinteren ved at gå over isen.
• at Isfjordens munding ikke længere fryser til is om vinteren og man derfor må sejle.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Hellefiskenes by. De starter podcasten ved at klikke på billedet på side 14.

Inden eleverne lytter til podcasten, kan du give en kort intro til podcastens indhold.

Podcastens indhold

1. Historien starter med lyden af vand og en svag summen af en motorbåd.
2. Katrine Nyland fortæller om
   1. at hele døgnet kan man hører lyden af motorbåde i det fjerne, der er på vej ud for at fiske eller et eller andet sted hen.
   2. at det især er hellefisk, der gør Ilulissat til en driftig fiskerby, som aldrig sover.
   3. at de første stenalderfolk slog sig ned ved Isfjorden for 4400 år siden og at jagt og fiskeri altid har været grundlaget for livet.
   4. missionæren Poul Egede der i sin dagbog i 1737 skrev om hvor stolte indbyggerne i Sermermiut (den gang den største bygd i Grønland) var af deres boplads og al den gode fangst; som de kunne takke åndemaneren for.
   5. legenden om åndemaneren der faldt på halen, og da han rejste sig sagde: her skal I lave et hul og fiske.
   6. hellefiskene der er større og fastere i kødet, end dem der fanges andre steder pga. det næringsrige smeltevand fra gletsjeren.

3. Palle, borgmester i Ilulissat, fortæller om
   1. mødet med en grønlænder i New York som sagde: ”Der er kun to steder i verden, hvor byen kører i døgndrift. Det er i New York og Ilulissat.”
   2. Poul Egede citatet
      1. Her fandt jeg den største gruppe folk, jeg har set noget sted i Grønland, omkring 20 temmelig store huse, som en lille landsby. De pralede af dette og spurgte, om jeg andre steder havde set så mange folk på et sted. Jeg følte øjeblikkelig ud fra deres tale og manerer, at de var stolte af deres mængde og den gode fangst, de havde.
   3. Lisa fortæller om
      1. en gang hun på Brædtet i Nuuk spurgte en fisker, hvad det var for nogle små fisk han solgte, og om det var noget man kunne spise. Tænk at ammasetter kunne være så små i Sydgrønland.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.

Lad eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt.

På side 15 skal eleverne lave små lydoptagelser hvor de fortæller om podcasten.

Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det, de har hørt.

Indspilning af lydoptagelse: se instruktion 1 her.

Optagelsen ligger nu som et lille lydikon. Ikonet kan placeres, hvor man ønsker det. Man kan lytte til optagelsen igen og igen.

Opsamling i klassen

Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 14-15 er færdigt.

Vi anbefaler, at du undervejs skriver begreber og nøgleord på tavlen.

I klassen kan I tale om:

• Hvorfor man kalder Ilulissat for Hellefiskenes by.
• Hvor mange årtusinder, der har levet folk ved Isfjorden.
• Hvad er en åndemaner?
• Hvem var Poul Egede, og hvorfor rejste han rundt i Grønland?

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.

Til nogle af begreberne er der lavet opgavesider i Book Creator.

I kan eventuelt indsætte flere sider selv til andre samtaleemner, begreber og nøgleord.

Begreber og nøgleord

• Hellefisk – er en arktisk fisk fra det nordlige Atlanterhav. Den har en stor mund og ret store tænder. Den maximale størrelse og vægt er 120-130 cm og 45-50 kg.

Hellefisken færdes ikke udelukkende ved bunden som de fleste andre fladfisk. Den lever fra 200 til 2000 meters dybde i de arktiske have.

Hellefisken gyder fra maj til august på dybder fra 700 til 2000 meter. Når den er 9 til 10 år gammel begynder den at gyde. Når de nyudklækkede fisk er ca. 20 cm lange, får de farve på undersiden og er klar til at trække mod dybere vande.

Hellefisken lever af fisk, f.eks. små torsk og af rejer.

Hellefisken er en fladfisk. Findes der andre fladfisk?

• Stenalder – De første mennesker i Grønland tilhørte Saqqaq- og Independence-kulturerne, som kom til landet for ca. 4500 år siden. Hvor Saqqaq-kulturen hovedsageligt levede af fangst fra havet, var moskusoksen det vigtigste fangstdyr for Independence-folket. Det var Saqqaq-folket, som i det arktiske område opfandt spæklampen 1900 år f.Kr. i Vestgrønland, og i de følgende århundreder spredte opfindelsen sig fra Grønland til resten af Arktis. Mennesker kan ikke gå i hi, og de kan ikke klare en arktisk vinter i mørke. Det var derfor en afgørende forudsætning for at overleve, at mennesker i Arktis kunne skaffe sig lys og varme. Allerede de første mennesker i Arktis kendte til kunsten at fyre med spæk, men de kendte ikke til transportable spæklamper. De havde åbne ildsteder inde i deres boliger, hvor de brugte drivtræ og spæk som brændsel, eller satte en stor sten med en hulning i overfladen som en faststående spæklampe midt i boligen.

Hvor fik de spækket fra?

Mennesker kan ikke gå i hi; hvem kan?

• Åndemaner – også kaldet Angakok, måtte gennemgå mange års oplæring.

Læremesteren var som regel en ældre, dygtig åndemaner.

For at blive åndemaner måtte man have særlige evner. Man skulle kunne komme i forbindelse med forskellige ånder og med afdødes sjæle, når man foretog åndebesværgelser, manede ånder.

• mane – fremtrylle

Find mere viden her

Findes der mon stadig åndemanere i Grønland?

• Missionær – En missionær arbejder på at udbrede en religion ved at omvende folk uden for den pågældendes religiøse gruppering. Missionærer ses i forbindelse med de missionerende religioner, der har som ideal, at deres tilhængere skal hverve andre til religionen.

Poul Egede var en kristen missionær. Hvilken bygd besøgte han i 1737?

• Brædtet – er det sted, hvor fangere og fiskere har mulighed for at sælge deres fangst. Alle har lov til at købe grønlandske råvarer på Brædtet.

Hvilke andre råvarer kan man købe på Brædtet?

• New York – byen der aldrig sover. Der bor mere end 8 millioner mennesker, og den er den største by i USA. I Ilulissat bor der lidt under 5 tusinde mennesker; men på ét punkt ligner de hinanden, de kører i døgndrift begge to.

Når man siger om New York – byen aldrig sover, betyder det så at menneskene i byen aldrig sover?

På side 16 skal eleverne læse teksten om åndemaneren fra Sermermiut der faldt på halen.

 For mange år siden da beboerne fra Sermermiut skulle på besøg hos Eqi borgerne, faldt åndemaneren på halen. Da han rejste sig, sagde han, ”I skal lave et hul her og fiske!” Så lavede man en fiskesnøre af hvalbarder og en krog af sæl, slog et hul på isen og fangede en stor hellefisk.

Eleverne skal lave en model af åndemaneren der falder på halen, da han sammen med Sermermiut-beboerne er på vej over isen til Eqi. 

Billeder: “Grønland, papirklip” af Søren Thaaes, udgivet af Milik Publishing

Find skabelon her. 

Når modellen er færdig, sættes et billede ind i bogen på side 17.

På side 18 skal eleverne læse teksten.

Her fandt jeg den største gruppe folk, jeg har set noget sted i Grønland, omkring 20 temmelig store huse, som en lille landsby. De pralede af dette og spurgte, om jeg andre steder havde set så mange folk på et sted. Jeg følte øjeblikkelig ud fra deres tale og manerer, at de var stolte af deres mængde og den gode fangst, de havde.

På side 19 skal eleverne skrive dagbog. De skal forestille sig at de bor i Sermermiut og får besøg af Poul Egede en dag i 1737.

De kan f.eks. skrive:

• hvad tøj han havde på
• hvad tøj havde de selv på
• hvad fik de at spise
• hvilket sprog han talte

På side 20 ser eleverne et billede af en hellefisk og en faktaboks.

På side 21 skal eleverne indtale svar på spørgsmålene i boblerne. I de tomme bobler kan de selv finde på spørgsmål.

• Hvornår lægger hunnen æg?
• Er hanen større end hunnen?
• Hvor gammel er hunnen før den gyder?
• Hvad spiser den?
• Hvordan fanger man hellefisk?

På siderne skal eleverne lave sætninger eller små historier med nøgleordene og begreberne, som I har gennemgået. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet ind. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.

Indspilning af lydoptagelse og indsættelse af billeder: se instruktion 1 og 2 her.

Som afslutning på arbejdet med podcasten skal eleverne lave et billedgalleri. Galleriet skal bestå af 6 udvalgte billeder som for eleverne beskriver det, de har arbejdet med i podcasten. Eleverne søger efter billeder og indsætter dem i rammerne. Efterfølgende skal eleverne lave små lydoptagelser, hvor de fortæller om valget af billeder.

Indsættelse af lydfil og billeder: se instruktion 1 og 2 her.

Eleverne viser deres produkter for klassen. 

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt. 

Podcasten Hellefiskenes by er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til Podcasten Hellefiskenes by er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.

Elevbogen i Book Creator er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed fra Leg med IT.

Undervisningsmaterialet Hellefiskenes by er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Hellefiskenes by by Isfjordscenteret Ilulissat’.

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er. F.eks. at det er et formidlingscenter og den faste udstilling er Fortællingen om is.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor.

Tal om kortet:

• hvor mange mennesker der bor i Ilulissat, og hvor mange mennesker der bor i den by eller bygd I bor i.

Hvilke andre byer og bygder kender I i Grønland?

Placér en rød markør og skriv navnet på byen/bygden.

Eleverne ser en del af et verdenskort.

Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise, hvor de bor.

Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet.

I klassen kan I tale om:

• Forskelle og ligheder mellem Ilulissat og jeres by eller bygd.

I bogen ser eleverne et kort over havet og fjordene omkring Ilulissat. De skal læse teksten:

Havet og fjordene er en hovedvej.

Om vinteren køres der med slædehunde på isen.

Om sommeren sejles der med både.

Det er oftest hellefiskene, som er årsag til den store aktivitet.

På kortet på side 15 er de to bygder markeret. Afstanden mellem bygderne er cirka 10 km.

I klassen kan I tale om:

• at de to bygder ligger på hver sin side af Isfjordens udmunding. Skulle man besøge hinanden kunne man før i tiden gå over isen om vinteren.
• at Isfjordens munding ikke længere fryser til is om vinteren, og man derfor må sejle både sommer og vinter.
• hvor lang tid det har taget at gå de 10 km over isen.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Hellefiskenes by. De starter podcasten ved at klikke på billedet på side 16.

Inden eleverne lytter til podcasten, kan du give en kort intro til podcastens indhold.

Podcastens indhold

1. Historien starter med lyden af vand og en svag summen af en motorbåd.
2. Katrine Nyland fortæller om
   1. at hele døgnet kan man hører lyden af motorbåde i det fjerne, der er på vej ud for at fiske eller et eller andet sted hen.
   2. at det især er hellefisk, der gør Ilulissat til en driftig fiskerby, som aldrig sover.
   3. at de første stenalderfolk slog sig ned ved Isfjorden for 4400 år siden og at jagt og fiskeri altid har været grundlaget for livet.
   4. missionæren Poul Egede der i sin dagbog i 1737 skrev om hvor stolte indbyggerne i Sermermiut (den gang den største bygd i Grønland) var af deres boplads og al den gode fangst; som de kunne takke åndemaneren for.
   5. legenden om åndemaneren der faldt på halen, og da han rejste sig sagde: her skal I lave et hul og fiske.
   6. hellefiskene der er større og fastere i kødet, end dem der fanges andre steder pga. det næringsrige smeltevand fra gletsjeren.

3. Palle, borgmester i Ilulissat, fortæller om
   1. mødet med en grønlænder i New York som sagde: ”Der er kun to steder i verden, hvor byen kører i døgndrift. Det er i New York og Ilulissat.”
   2. Poul Egede citatet
      1. Her fandt jeg den største gruppe folk, jeg har set noget sted i Grønland, omkring 20 temmelig store huse, som en lille landsby. De pralede af dette og spurgte, om jeg andre steder havde set så mange folk på et sted. Jeg følte øjeblikkelig ud fra deres tale og manerer, at de var stolte af deres mængde og den gode fangst, de havde.
   3. Lisa fortæller om
      1. en gang hun på Brædtet i Nuuk spurgte en fisker, hvad det var for nogle små fisk han solgte, og om det var noget man kunne spise. Tænk at ammasetter kunne være så små i Sydgrønland.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.

Lad eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt.

På side 17 skal eleverne lave små lydoptagelser hvor de fortæller om podcasten.

Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det, de har hørt.

Indspilning af lydoptagelse: se instruktion 1 her.

Optagelsen ligger nu som et lille lydikon. Ikonet kan placeres, hvor man ønsker det. Man kan lytte til optagelsen igen og igen.

Opsamling i klassen

Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 16-17 er færdigt.

Vi anbefaler, at du undervejs skriver begreber og nøgleord på tavlen.

I klassen kan I tale om:

• Hvorfor man kalder Ilulissat for Hellefiskenes by.
• Hvor mange årtusinder der har levet folk ved Isfjorden.
• Hvad er en åndemaner?
• Hvem var Poul Egede, og hvorfor rejste han rundt i Grønland?

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.

Til nogle af begreberne er der lavet opgavesider i Book Creator.

I kan eventuelt indsætte flere sider selv til andre samtaleemner, begreber og nøgleord.

Begreber og nøgleord

• Hellefisk – er en arktisk fisk fra det nordlige Atlanterhav. Den har en stor mund og ret store tænder. Den maximale størrelse og vægt er 120-130 cm og 45-50 kg. Hellefisken færdes ikke udelukkende ved bunden som de fleste andre fladfisk. Den lever fra 200 til 2000 meters dybde i de arktiske have. Hellefisken gyder fra maj til august på dybder fra 700 til 2000 meter. Når den 9 til 10 år gammel begynder den at gyde. Når de nyudklækkede fisk er ca. 20 cm lange, får de farve på undersiden og er klar til at trække mod dybere vande. Hellefisken lever af fisk, f.eks. små torsk og af rejer.

Hvordan adskiller hellefisken fra andre fladfisk?

• Stenalder – De første mennesker i Grønland tilhørte Saqqaq- og Independence-kulturerne, som kom til landet for ca. 4500 år siden. Hvor Saqqaq-kulturen hovedsageligt levede af fangst fra havet, var moskusoksen det vigtigste fangstdyr for Independence-folket. Det var Saqqaq-folket, som i det arktiske område opfandt spæklampen 1900 år f.Kr. i Vestgrønland, og i de følgende århundreder spredte opfindelsen sig fra Grønland til resten af Arktis. Mennesker kan ikke gå i hi, og de kan ikke klare en arktisk vinter i mørke. Det var derfor en afgørende forudsætning for at overleve, at mennesker i Arktis kunne skaffe sig lys og varme. Allerede de første mennesker i Arktis kendte til kunsten at fyre med spæk, men de kendte ikke til transportable spæklamper. De havde åbne ildsteder inde i deres boliger, hvor de brugte drivtræ og spæk som brændsel, eller satte en stor sten med en hulning i overfladen som en faststående spæklampe midt i boligen.

Hvorfor er der mørkt om vinteren i Arktis?

Hvilke andre naturlige lyskilder er der i vintermørket i Arktis?

• Åndemaner – også kaldet Angakok, var en meget magtfuld skikkelse i det grønlandske samfund, da det var ham der fortolkede de højere magters vilje. Åndemaneren måtte gennemgå mange års oplæring. Læremesteren var som regel en ældre, dygtig åndemaner.

For at blive åndemaner måtte man have særlige evner. Man skulle kunne komme i forbindelse med forskellige ånder og med afdødes sjæle, når man foretog åndebesværgelser, manede ånder frem.

Find mere viden her

Findes der mon stadig åndemanere i Grønland?

• Missionær – En missionær arbejder på at udbrede en religion ved at omvende folk uden for den pågældendes religiøse gruppering. Missionærer ses i forbindelse med de missionerende religioner, der har som ideal, at deres tilhængere skal hverve andre til religionen.

Kristendommen er en missionerende religion. Kende I andre religioner der også er missionerende?

• Brædtet – er det sted, hvor fangere og fiskere har mulighed for at sælge deres fangst. Alle har lov til at købe grønlandske råvarer på Brædtet

Hvad betyder ”råvarer”?

• New York – byen der aldrig sover. Der bor mere end 8 millioner mennesker, og den er den største by i USA. I Ilulissat bor der lidt under 5 tusinde mennesker; men på ét punkt ligner de hinanden, de kører i døgndrift begge to.

Hvordan adskiller de to byer, New York og Ilulissat, sig?

På side 18 skal eleverne læse teksten om åndemaneren fra Sermermiut der faldt på halen.

For mange år siden da beboerne fra Sermermiut skulle på besøg hos Eqi borgerne, faldt åndemaneren på halen. Da han rejste sig, sagde han, ”I skal lave et hul her og fiske!” Så lavede man en fiskesnøre af hvalbarder og en krog af sæl, slog et hul på isen og fangede en stor hellefisk.

Eleverne skal lave et lille rollespil, der viser hvordan åndemaneren falder på halen, da han sammen med Sermermiut-beboerne er på vej over isen til Eqi. Filmen optages med kameraet og lægges ind i bogen på side 19.

Indsættelse af video: se instruktion 5 her.

På side 20 skal eleverne læse teksten.

Her fandt jeg den største gruppe folk, jeg har set noget sted i Grønland, omkring 20 temmelig store huse, som en lille landsby. De pralede af dette og spurgte, om jeg andre steder havde set så mange folk på et sted. Jeg følte øjeblikkelig ud fra deres tale og manerer, at de var stolte af deres mængde og den gode fangst, de havde.

På side 21 skal eleverne skrive dagbog. De skal forestille sig at de bor i Sermermiut og får besøg af Poul Egede en dag i 1737. De kan f.eks. fortælle om:

• hvad talte de om?
• hvad fik de at spise?
• tror de på åndemaneren?
• tror de på Jesus?

På side 22 kan eleverne læse om hellefisken og se et billede af en hellefisk.

På side 23 finder eleverne en faktaboks med flere informationer om hellefisken.

På side 23 skal eleverne tegne et billede af en hellefisk og indsætte det i bogen.

På side 24 skal eleverne søge efter billeder af:

• en rødspætte
• en tunge
• en helleflynder

Billederne indsættes i de tre tomme rammer.
Til hvert billede skal eleverne lave en lydfil, hvor de fortæller lidt om fisken, og hvor man kan fange den.
Lad gerne eleverne finde billeder af flere fladfisk og eventuelt fortælle mere om dem, hvis de har mod på det.

Indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 2 og 3 her.

På siderne skal eleverne lave sætninger eller små historier med nøgleordene og begreberne, som I har gennemgået. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet ind. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.

Indspilning af lydoptagelse og indsættelse af billeder: se instruktion 1 og 2 her. Mit opslagsværk side 26-27

Som afslutning på opgaven skal eleverne lave en billedfortælling, hvor de anvender den viden, de har opnået i arbejdet med podcasten.

De kan vælge at tegne hele deres fortælling, søge efter billeder eller en blanding af begge dele. Måske har de selv en anden idé.

Indsættelse af billeder og tegninger: se instruktion 2 og 4 her. 

Eleverne viser deres produkter for klassen. 

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt. 

Podcasten Hellefiskenes by er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til Podcasten Hellefiskenes byer udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.

Elevbogen i Book Creator er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed fra Leg med IT.

Undervisningsmaterialet Hellefiskenes by er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Hellefiskenes by by Isfjordscenteret Ilulissat’.

Eleverne møder Isfjordscenteret i to billeder, der viser henholdsvis sommer og vinter.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter.
• Hvordan der er forskel på sommer og vinter, der hvor I bor.

Eleverne ser en del af et verdenskort.

Eleverne skal flytte den røde markør ned på kortet og vise, hvor de bor. Markøren findes i den hvide kasse og skal trækkes ned på kortet. I klassen kan I tale om:

• Forskelle og ligheder mellem Ilulissat og jeres by eller bygd.

Eleverne skal undersøge de forskellige indvandringer i Grønland gennem stenalderen. De skal søge viden på denne hjemmeside fra visitgreenland.com.

Bagefter skal de svare på spørgsmålene i de sorte talebobler på side 13. De skal indsætte deres svar som lydfil.

Indspilning af lydoptagelse: se instruktion 1 her. 

Eleverne skal nu lytte til podcasten Hellefiskenes by. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 14.

Inden I lytter til podcasten, kan du give en kort intro til podcastens indhold.

1. Historien starter med lyden af vand og en svag summen af en motorbåd.
2. Katrine Nyland fortæller om
   • at hele døgnet kan man hører lyden af motorbåde i det fjerne, der er på vej ud for at fiske eller et eller andet sted hen.
   • at det især er hellefisk, der gør Ilulissat til en driftig fiskerby, som aldrig sover.
   • at de første stenalderfolk slog sig ned ved Isfjorden for 4400 år siden og at jagt og fiskeri altid har været grundlaget for livet.
   • missionæren Poul Egede der i sin dagbog i 1737 skrev om hvor stolte indbyggerne i Sermermiut (dengang den største bygd i Grønland) var af deres boplads og al den gode fangst; som de kunne takke åndemaneren for.
   • legenden om åndemaneren der faldt på halen, og da han rejste sig sagde: her skal I lave et hul og fiske.
   • hellefiskene der er større og fastere i kødet, end dem der fanges andre steder pga. det næringsrige smeltevand fra gletsjeren.

3. Palle, borgmester i Ilulissat, fortæller om
   • mødet med en grønlænder i New York som sagde: ”Der er kun to steder i verden, hvor byen kører i døgndrift. Det er i New York og Ilulissat.”
   • Poul Egede citatet
     1. Her fandt jeg den største gruppe folk, jeg har set noget sted i Grønland, omkring 20 temmelig store huse, som en lille landsby. De pralede af dette og spurgte, om jeg andre steder havde set så mange folk på et sted. Jeg følte øjeblikkelig ud fra deres tale og manerer, at de var stolte af deres mængde og den gode fangst, de havde.
     2. Lisa fortæller om en gang hun på Brædtet i Nuuk spurgte en fisker, hvad det var for nogle små fisk han solgte, og om det var noget man kunne spise. Tænk at ammasetter kunne være så små i Sydgrønland.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper.

Lad eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt.

På side 15 skal eleverne lave små lydoptagelser hvor de fortæller om podcasten.

Billederne på siden kan hjælpe dem med at huske det, de har hørt.

Indspilning af lydoptagelse: se instruktion 1 her. 

Optagelsen ligger nu som et lille lydikon. Ikonet kan placeres, hvor man ønsker det. Man kan lytte til optagelsen igen og igen.

Opsamling i klassen

Det anbefales at tage en fælles snak i klassen, når arbejdet med side 14-15 er færdigt.

Vi anbefaler, at du undervejs skriver begreber og nøgleord på tavlen.

I klassen kan I tale om:

• Hvorfor man kalder Ilulissat for Hellefiskenes by.
• Hvor mange årtusinder der har levet folk ved Isfjorden.
• Hvad er en åndemaner?
• Hvem var Poul Egede, og hvorfor rejste han rundt i Grønland?

Du kan hente inspiration til samtalen herunder.

Til nogle af begreberne er der lavet opgavesider i Book Creator.

I kan eventuel indsætte flere sider selv til andre samtaleemner, begreber og nøgleord.

Begreber og nøgleord

• Åndemaner – også kaldet Angakok, var en meget magtfuld skikkelse i det grønlandske samfund, da det var ham der fortolkede de højere magters vilje. Åndemaneren måtte gennemgå mange års oplæring. Læremesteren var som regel en ældre, dygtig åndemaner.

For at blive åndemaner måtte man have særlige evner. Man skulle kunne komme i forbindelse med forskellige ånder og med afdødes sjæle, når man foretog åndebesværgelser, manede ånder frem.

Find mere viden her 

Findes der mon stadig åndemanere i Grønland?

• Dyrelivet ved Isfjorden – Dyrelivet ved Isfjorden er anderledes end ved Sydgrønland. Det er fordi isfjelde fra gletsjeren skaber turbulens der løfter næringsstoffer op i lyset, til gavn for dyrelivet. Alle dyr har brug for næring for at kunne leve og vokse, og ved Isfjorden er der rigelig mængder af næring.

Hvordan kan man kende forskel på fiskene fra Nord- og Sydgrønland?

• Hellefisk – er en arktisk fisk fra det nordlige Atlanterhav. Den har en stor mund og ret store tænder. Den maximale størrelse og vægt er 120-130 cm og 45-50 kg.

Hellefisken færdes ikke udelukkende ved bunden som de fleste andre fladfisk. Den lever fra 200 til 2000 meters dybde i de arktiske have.

Hellefisken gyder fra maj til august på dybder fra 700 til 2000 meter. Når den 9 til 10 år gammel begynder den at gyde. Når de nyudklækkede fisk er ca. 20 cm lange, får de farve på undersiden og er klar til at trække mod dybere vande.

Hellefisken lever af fisk, f.eks. små torsk og af rejer. 

Hvordan adskiller hellefisken i fra andre fladfisk?

• Missionær – En missionær arbejder på at udbrede en religion ved at omvende folk uden for den pågældendes religiøse gruppering. Missionærer ses i forbindelse med de missionerende religioner, der har som ideal, at deres tilhængere skal hverve andre til religionen. Poul Egede var en missionær.

Kristendommen er en missionerende religion. Kende I andre religioner der også er missionerende?

På siderne skal eleverne lave sætninger eller små historier med nøgleordene og begreberne, som I har gennemgået. De kan skrive dem ind, indtale dem som lydfil eller tegne en tegning og sætte billedet ind. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.

Indspilning af lydoptagelse og indsættelse af billeder: se instruktion 1 og 2 her

Eleverne skal læse teksterne på siderne. På side 18 er der en tekst om åndemaneren og på side 19 er der en tekst om Poul Egede.

De skal nu indspille en samtale mellem en gruppe grønlændere der er sammen med deres åndemaner og Poul Egede. Samtalen skal omhandle Poul Egedes forsøg på at missionere, altså fortælle dem om kristendommen og hvorfor de skal blive kristne. Åndemaneren og grønlænderne har den holdning at de vil fortsætte med deres egen religion, nemlig Inuitreligionen. 

Hvis der er behov for mere viden om kristendommen eller Inuitreligionen kan I finde mere viden på disse hjemmesider: Inuitreligionen og Kristendommen.

De skal indspille deres samtale og indsætte den i BookCreator.

Indspilning af lydoptagelse: se instruktion 1 her.

Eleverne skal forestille sig at de er blevet kontaktet af en restaurant som gerne vil have dem til at lave 3 plakater til deres lokaler. Her er teksten som eleverne får i BookCreator:

I er blevet kontaktet af restaurant “Hellefisk”. Det er en nyåbnet restaurant som gerne vil specialisere sig i at servere hellefisk fra Grønland.

De vil gerne have tre plakater som de kan hænge op i deres restaurant. Men de har nogle krav til plakaterne: 

1. De tre plakater skal indeholde viden om:

                      hellefisken som mad

                      dens føde & leveområde

                      dens livscyklus

2. Der skal være fakta og billeder på alle plakaterne

På side 20-21 er der information omkring opgaven. På side 20 er der indsat links til to hjemmesider; royalgreenland.com ognatur.gl. På side 21 er der sat en figur af en hellefisk ind med en taleboble samt to billeder af hellefisk. Det er indsat som inspiration til eleverne.

På siderne 22-27 er der lavet overskrifter til de tre forskellige plakater. Der er indsat en ramme som eleverne kan bruge og tilpasse. Eleverne bestemmer selv hvordan plakaterne skal udformes.

Her er forslag til stilladsering hvis eleverne er gået i stå

1. Hellefisken som mad

• i hvilke retter bruger man hellefisk?
• hvilken farve har kødet?
• indeholder den vigtige fedtsyrer?
• hvor meget af fisken kan man bruge som mad?

1. Hellefisken og dens føde & leveområde

• hvad spiser den?
• hvor i Grønland lever den?
• i hvilken vand-/havdybde lever den?

1. Hellefisken og dens livscyklus

• hvor gammel bliver den?
• hvor og hvornår gyder den?
• vandrer den?

Tip: hvis man søger på “greenland halibut” i BookCreator kommer der flere billeder frem end hvis man søger på “hellefisk”.

Indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 2 og 3 her.

Eleverne viser deres produkter for klassen. 

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt. 

Podcasten Hellefiskenes by er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til Podcasten Hellefiskenes by er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted med sparring fra Leg med IT.

Elevbogen i Book Creator er udviklet som en del af projektet Nutaaliorta fra Kivitsisa. Skabelonen er udviklet af Rikke Falkenberg Kofoed og Daniella Maria Manuel, Leg med IT.

Undervisningsmaterialet Hellefiskenes by er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Hellefiskenes by by Isfjordscenteret Ilulissat’.

Eleverne møder Isfjordscenteret i fire billeder: sommer og vinter, skelettet af bygningen og Kangia gletsjerfronten.

På side 6-7 er der dels en tekst, dels tre videoer, der viser tilblivelsen af Isfjordscenteret.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvad formålet med en institution som Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter, både der hvor I bor og i Grønland.

Eleverne skal gøre sig klart, hvad de allerede ved om Grønland, inden de påbegynder arbejdet med podcasten. I denne podcast er der fokus på hellefisken og dens betydning for Ilulissat, men måske har I arbejdet med nogle af de andre podcasts eller på anden måde erhvervet viden, som kan aktiveres inden arbejdet.

På side 8 er der et link til Google Maps. Her kan eleverne selv prøve at finde Isfjordscenteret på et kort.

Du kan også eksperimentere med at lade dem finde stederne i podcasten, så de har et billede af hvor de er placeret. Her er stederne:

• Ilulissat
• Sermeq Kujalleq-gletsjeren
• Isfjorden

På side 8 er der desuden fire spørgsmål som kan hjælpe eleverne på vej. Her er nogle flere:

• Hvor lang tid mon der har boet mennesker i Grønland?
• Kender du missionæren Poul Egede?
• Hvad ved du om indlandsisen?
• Hvilke sprog taler de i Grønland?
• Hvad ved du om uddannelse i Grønland?

Side 9 er beregnet til svar. Eleverne vælger selv deres udtryksform. Nogle muligheder i Book Creator:

• lave en model/tegning i hånden og indsætte den
• finde billeder i Book Creator som omhandler Grønland, og indsætte dem. Herefter kan man lave en tekst til billederne med den viden man har
• indspille en lydfil hvor man fortæller om det man ved
• en kombination af ovenstående

På side 10-11 er der indsat et kort over Grønland, med seks røde markører. Lad eleverne placere markørerne der hvor de kender byer eller bygder i Grønland. De kan skrive navnet på byen eller bygden i feltet ved siden af markørerne.

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Hellefiskenes by. På side 12 står der en kort tekst med en introduktion til podcasten samt en kort vejledning til hvordan eleverne skal arbejde med faglig lytning. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 13.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper. Lad gerne eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt, inden de går i gang med arbejdet på side 14-15.

På side 14-15 skal eleverne lave et resumé af det de har hørt i podcasten. Det kan de gøre på forskellige måder; de kan vælge en eller flere:

• skrive en tekst
• indspille en lydfil
• lave en model/tegning
• noget helt andet som de er vant til at arbejde med i forhold til resumé og notatteknik

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her

Eleverne skal arbejde med de indvandringsbølger der har været i Grønland gennem tiden.

På side 18-19 er der en tekst der beskriver de fire indvandringsbølger, samt et billede af ulo’en (kvindekniven) som bliver beskrevet ved den 3. bølge. Eleverne skal læse teksten og bruge viden derfra til at løse opgaven på side 20-21.

På side 20-21 skal eleverne indsætte de syv folkeslag på en tidslinje. De pinde der er indsat på tidslinjen, rykkes rundt så de rammer det relevante årstal for indvandringen.

Lav en fælles opsamling om tidslinjen i klassen når eleverne er færdige med arbejdet. Tal derefter om hvordan de forskellige indvandringer har påvirket inuitkulturen.

Her er forslag til samtalen:

• Hvad jagtede de forskellige folkeslag i forhold til grønlændere i dag?
• Hvilke redskaber fra indvandringsbølgerne bruges stadig i dag i Grønland?
• Hvilke transportmidler fra indvandringsbølgerne bruges stadig i dag i Grønland?

Eleverne skal nu arbejde med hellefisken.

På side 22 er der et uddrag af Poul Egedes dagbog, som man kan høre i podcasten. Det handler om den store fangst af hellefisk, der gøres ved Isfjorden. På side 23 er der en kort introduktion om hellefisken samt en opgavebeskrivelse. Eleverne skal læse side 22-23 inden de går i gang med arbejdet på side 24-25.

På side 24-25 er der en boks med 12 forskellige fakta om hellefisken. Der er endvidere 12 talebobler med spørgsmål der knytter sig til faktaboksen. For at finde svar på spørgsmålene kan de søge efter information på internettet. Se endvidere svar på spørgsmålene her.

Eleverne skal besvare spørgsmålene med lydfil. Lav en fælles gennemgang af elevernes svar.

Indspilning af lydoptagelse: se instruktion 1 her

Eleverne skal arbejde med åndemanerens betydning for samfundet og det grønlandske sagn om Havets Moder.

På side 26 beskrives åndemanerens rolle ifølge podcasten, med et billede af Havets Moder og en åndemaner. På side 27 gengives selve sagnet om Havets Moder, og der stilles en opgave til eleverne.

De skal læse begge sider inden de går i gang med opgaven.

I mindre grupper skal eleverne skrive en historie om Havets Moder, og de skal forestille sig, at det er til en person der aldrig har hørt sagnet før. De skal indspille historien, mens de læser den op, og indsætte lydfilen på side 29. De skal desuden illustrere deres historie; illustrationen skal indsættes på side 28-29.

Lad grupperne præsentere deres oplæsninger og billeder i klassen.

Her er en video med inspiration til sagnet.

Denne opgave kan fungere som optakt til et emne om fiskeri i fremtiden. Den kan springes over hvis der ikke er tid til den i forløbet.

På side 30 er der en introduktion og en beskrivelse af øvelsen. På side 31 gives der et link til en hjemmeside fra Grønlands Naturinstitut, hvor der opridses en række dilemmaer om fiskeriet i Grønland.

Lad eleverne læse teksten på side 30 før de går ind på hjemmesiden. I mindre grupper skal eleverne drøfte de nævnte dilemmaer samt øve sig i at argumentere for begge sider af sagen.

Eleverne viser deres produkter for klassen. 

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her: Austin’s Butterfly.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik. Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt. 

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den kan benyttes igen.

Podcasten Hellefiskenes by er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til podcasten er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted.

Undervisningsmaterialet Hellefiskenes by er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Hellefiskenes by by Isfjordscenteret Ilulissat’.