SÆLFANGST
De første bosættere, Saqqaq-folket, boede ved ved Isfjorden i tiden 2500-800 f.v.t. De havde en tidlig version af kajakken, som foretrukket fartøj. Til at fange byttet brugte de harpunen.
Omkring år 1200 ankom inuit, Thule-folket, til Diskobugten. De kom fra Canada og er forfædre til det grønlandske folk.
De udviklede kajakken, som den ser ud i dag. De introducerede fangstblæren, som var en videreudvikling af jagten med harpun.
Fangstblæren forhindrede den harpunerede sæl i at slippe væk eller gå til bunds.
Søg mere viden om indvandring i Grønland.
Hvilket andet forhistorisk fangstredskab kan sammenlignes med harpunen – og anvendes det stadig til fangst ?
Hvad blev fangstblæren lavet af? Få hjælp s. 25 i bogen.
Skriv, tegn eller indtal en historie med titlen En farefuld rejse fra Canada til Diskobugten i 1249.
Min historie:
Åndehulsfangst af den grønlandske ringsæl var i vinterhalvåret livsnødvendigt for fortidens mennesker. Fangstmetoden blev allerede anvendt af de første bosættere ved Isfjorden. I dag med mere moderne redskaber.
De første bosættere udviklede en type harpunhoved, der satte sig på tværs i såret ved et træk i linen. De harpunerede sæler blev herefter dræbt med en lanse forsynet med et forskaft.
Hvorfor var ringsælen livsnødvendig for fortidens mennesker?
På billedet ses en sæl blive trukket op af åndehullet. Hvordan er den fanget?
I hvor mange tusinde år har man kendt til åndehulsfangst?
Ringsælen har altid været vigtig føde for beboerne ved Isfjorden.
Sælkød indeholder høje mængder af C- og D-vitamin, som er vigtige for at undgå sygdomme, som f.eks. skørbug.
Hele sælen er blevet brugt. Det var ikke kun kødet der blev spist. Det spæk man ikke spiste, blev anvendt som brændsel og lys. Skindet blev brugt til tøj og kajakker.
Hvilket redskab bruger kvinden på billedet, og hvad er hun i gang med?
Lav en liste over de ting en sæl kan bruges til.
Hvorfor var det vigtigt at spise sælkød – især om vinteren?
De første bosættere, Saqqaq-folket, boede ved ved Isfjorden i tiden 2500-800 f.v.t. De havde en tidlig version af kajakken, som foretrukket fartøj. Til at fange byttet brugte de harpunen.
Omkring år 1200 ankom inuit, Thule-folket, til Diskobugten. De kom fra Canada og er forfædre til det grønlandske folk.
De udviklede kajakken, som den ser ud i dag. De introducerede fangstblæren, som var en videreudvikling af jagten med harpun.
Fangstblæren forhindrede den harpunerede sæl i at slippe væk eller gå til bunds.
Søg mere viden om indvandring i Grønland.
Hvilket andet forhistorisk fangstredskab kan sammenlignes med harpunen – og anvendes det stadig til fangst ?
Hvad blev fangstblæren lavet af? Få hjælp s. 25 i bogen.
Skriv, tegn eller indtal en historie med titlen En farefuld rejse fra Canada til Diskobugten i 1249.
Min historie:
Åndehulsfangst af den grønlandske ringsæl var i vinterhalvåret livsnødvendigt for fortidens mennesker. Fangstmetoden blev allerede anvendt af de første bosættere ved Isfjorden. I dag med mere moderne redskaber.
De første bosættere udviklede en type harpunhoved, der satte sig på tværs i såret ved et træk i linen. De harpunerede sæler blev herefter dræbt med en lanse forsynet med et forskaft.
Hvorfor var ringsælen livsnødvendig for fortidens mennesker?
På billedet ses en sæl blive trukket op af åndehullet. Hvordan er den fanget?
I hvor mange tusinde år har man kendt til åndehulsfangst?
Ringsælen har altid været vigtig føde for beboerne ved Isfjorden.
Sælkød indeholder høje mængder af C- og D-vitamin, som er vigtige for at undgå sygdomme, som f.eks. skørbug.
Hele sælen er blevet brugt. Det var ikke kun kødet der blev spist. Det spæk man ikke spiste, blev anvendt som brændsel og lys. Skindet blev brugt til tøj og kajakker.
Hvilket redskab bruger kvinden på billedet, og hvad er hun i gang med?
Lav en liste over de ting en sæl kan bruges til.
Hvorfor var det vigtigt at spise sælkød – især om vinteren?
