HVALFANGST
- Fangst fra umiaq
- Sassat – hvid- og narhval fra havisen
- Brugen af hvaler
Du svarer på opgaverne ved at benytte
- Tekst
- Lyd
- Tegneværktøj
- Billeder
Denne del har s. 34-45 som udgangspunkt – her kan du finde viden om emnet.
Læs om hvaler og klimaforandringer her.
Hvalfangsten har været en vigtig del af fangsten for inuit, da det kunne sikre bopladsens overlevelse i en hel sæson.
På billedet ses hvalfangst der foregik fra en umiaq. Den er bygget til at kunne klare sig gennem Isfjorden der er fyldt med isflager.
Hvem brugte oftest en umiaq og til hvad?
Hvilke hvaler lever i de grønlandske farvande?
På side 36 er der et billede af en springpels, i hvilken situation tror du man fik brug for springpelsen?
Når fjorden hurtigt fryser til is, kan hvid- og narhvaler ikke nå ud til det åbne hav, og samler sig derfor i våger, som de holder åbne for at kunne trække vejret.
Dette gør dem til et nemt bytte og der kan være flere hundrede hvaler samlet på ét sted, når det sker.
Narhvaler fanget i en våge i isen (sassat) ved Qeqertarsuaq, 1912
Hvad betyder ‘sassat’ og hvorfor mon det har fået netop det navn?
Hvordan kan klimaforandringer bevirke at der sjældent forekommer sassat i dag?
Der er strenge regler for eksport at narhval fra Grønland, hvorfor tror du det?
Når en hval blev fanget, blev den fuldt udnyttet. Kød, knogler, barder og tran – alt kunne bruges.
Hvalfangst går 4500 år tilbage i tiden, og hvaler har altid være et vigtigt fangstdyr.
På side 42-43 i bogen ses et billede af en hval, der er blevet fanget. Hvilken hval er det?
Hvalerne blev udnyttet til fulde, men hvad brugte man dem til?
De europæiske hvalfangere mødte thule-befolkningen, og de udvekslede ofte varer – hvilke varer?
Hvalfangsten har været en vigtig del af fangsten for inuit, da det kunne sikre bopladsens overlevelse i en hel sæson.
På billedet ses hvalfangst der foregik fra en umiaq. Den er bygget til at kunne klare sig gennem Isfjorden der er fyldt med isflager.
Hvem brugte oftest en umiaq og til hvad?
Hvilke hvaler lever i de grønlandske farvande?
På side 36 er der et billede af en springpels, i hvilken situation tror du man fik brug for springpelsen?
Når fjorden hurtigt fryser til is, kan hvid- og narhvaler ikke nå ud til det åbne hav, og samler sig derfor i våger, som de holder åbne for at kunne trække vejret.
Dette gør dem til et nemt bytte og der kan være flere hundrede hvaler samlet på ét sted, når det sker.
Narhvaler fanget i en våge i isen (sassat) ved Qeqertarsuaq, 1912
Hvad betyder ‘sassat’ og hvorfor mon det har fået netop det navn?
Hvordan kan klimaforandringer bevirke at der sjældent forekommer sassat i dag?
Der er strenge regler for eksport at narhval fra Grønland, hvorfor tror du det?
Når en hval blev fanget, blev den fuldt udnyttet. Kød, knogler, barder og tran – alt kunne bruges.
Hvalfangst går 4500 år tilbage i tiden, og hvaler har altid være et vigtigt fangstdyr.
På side 42-43 i bogen ses et billede af en hval, der er blevet fanget. Hvilken hval er det?
Hvalerne blev udnyttet til fulde, men hvad brugte man dem til?
De europæiske hvalfangere mødte thule-befolkningen, og de udvekslede ofte varer – hvilke varer?
