DYBHAVSREJEN

Skærmbillede 2023-02-16 kl. 13.08.17
Skærmbillede 2023-02-20 kl. 13.51.40

OM MATERIALET

    • Dybhavsrejen er hermafrodit
    • Havisens græsslåmaskiner – de små krebsdyr
    • Den store grønlandske krabbe

Du kan svare på opgaverne ved at benytte

  • Tekst
  • Lyd
  • Tegneværktøj
    •  

Denne del har s. 22-91 som udgangspunkt – her kan du finde viden om emnet.

 

OPGAVER TIL DYBHAVSREJEN

Dybhavsrejen er en almindelig rejeart i Diskobugten. 

Den skifter køn fra han til hun efter de første fem-seks år af dens liv. 

Ud over at være en vigtig fødekilde i det arktiske fødenet spiller dybhavsrejen også en stor rolle for fiskeriet og økonomien i Ilulissat. 

 

  • Dybhavsrejen er det man kalder førsthanlig hermafrodit. Hvad betyder det?

  • Hvad er dybhavsrejens fødegrundlag?

  • Hvorfor spiller dybhavsrejen en stor rolle for økonomien i Ilulissat?

De små krebsdyr i Isfjorden har flere navne. De hedder lyskrebs, men man kan også kalde dem for krill. 

Der kan leve ca. 10-30.000 krill i 1 m3 vand.

Krill lever af det planteplankton der findes under havisen. 

De har stive børster på spidsen af benene, som de bruger til at afgræsse algelaget.

 

  • Hvorfor kalder man krill for havisens græsslåmaskine?

  • Se på det marine fødenet: hvem spiser krill?

  • På side 12 læste du at man kunne kalde verden under isen for polarområdets græssletter – hvad kan man sammenligne krill med?

Den store grønlandske krabbe kan leve i temperaturer helt ned til -1°C. 

Man kan kende forskel på hunner og hanner på størrelsen af skjoldet.

Efter parringen opbevarer hunnen æggene i 1-2 år under bagkroppen før de klækkes, afhængig af temperaturen.

Krabbelarvernes fødegrundlag er planteplankton.

 

  • Hvorfor klækkes krabbens æg om foråret?

  • Hvad er den fysiske forskel på han- og hunkrabben?

  • Hvor i det marine fødenet, på s. 13 i bogen, ville du indsætte den store grønlandske krabbe?

OPGAVER TIL DYBHAVSREJEN

Dybhavsrejen er en almindelig rejeart i Diskobugten. 

Den skifter køn fra han til hun efter de første fem-seks år af dens liv. 

Ud over at være en vigtig fødekilde i det arktiske fødenet spiller dybhavsrejen også en stor rolle for fiskeriet og økonomien i Ilulissat. 

 

  • Dybhavsrejen er det man kalder førsthanlig hermafrodit. Hvad betyder det?

  • Hvad er dybhavsrejens fødegrundlag?

  • Hvorfor spiller dybhavsrejen en stor rolle for økonomien i Ilulissat?

De små krebsdyr i Isfjorden har flere navne. De hedder lyskrebs, men man kan også kalde dem for krill. 

Der kan leve ca. 10-30.000 krill i 1 m3 vand.

Krill lever af det planteplankton der findes under havisen. 

De har stive børster på spidsen af benene, som de bruger til at afgræsse algelaget.

 

  • Hvorfor kalder man krill for havisens græsslåmaskine?

  • Se på det marine fødenet: hvem spiser krill?

  • På side 12 læste du at man kunne kalde verden under isen for polarområdets græssletter – hvad kan man sammenligne krill med?

Den store grønlandske krabbe kan leve i temperaturer helt ned til -1°C. 

Man kan kende forskel på hunner og hanner på størrelsen af skjoldet.

Efter parringen opbevarer hunnen æggene i 1-2 år under bagkroppen før de klækkes, afhængig af temperaturen.

Krabbelarvernes fødegrundlag er planteplankton.

 

  • Hvorfor klækkes krabbens æg om foråret?

  • Hvad er den fysiske forskel på han- og hunkrabben?

  • Hvor i det marine fødenet, på s. 13 i bogen, ville du indsætte den store grønlandske krabbe?