DYBHAVSREJEN
- Dybhavsrejen er hermafrodit
- Havisens græsslåmaskiner – de små krebsdyr
- Den store grønlandske krabbe
Du kan svare på opgaverne ved at benytte
- Tekst
- Lyd
- Tegneværktøj
Denne del har s. 22-91 som udgangspunkt – her kan du finde viden om emnet.
Læs om dybhavsrejen, lyskrebs og den store grønlandske krabbe.
Dybhavsrejen findes overalt langs de grønlandske kyster, og den er således en almindelig rejeart i Diskobugten.
Den skifter køn fra han til hun efter de første fem-seks af år af sit liv.
Ud over at være en vigtig fødekilde i det arktiske fødenet, spiller dybhavsrejen også en stor rolle for fiskeriet og økonomien i Ilulissat.
Dybhavsrejen er det man kalder førsthanlig hermafrodit. Hvad betyder det?
Hvilke problematikker kan der være i forhold til fiskeri af dybhavsrejen og dens kønsskifte?
Hvilke evolutionære mekanismer kan forklare dybhavsrejens kønsskifte?
Lyskrebs, også kaldet krill, er en vigtig organisme i det arktiske marine fødenet.
De er ca. 1,5-5 cm store og der kan leve ca. 10-30.000 krill i 1 m3 vand.
Krill lever af det planteplankton der findes under havisen, men den sørger også for føde til dyrene på bunden, fordi dens afføring synker ned på bunden.
Krill har stive børster på spidsen af benene, som de bruger til at afgræsse algelaget.
Hvilken niche har krill, og hvordan har den tilpasset sig sin niche?
Hvilken organisme i det marine fødenet har krill som fødegrundlag?
På side 12 læste du at man kunne kalde verden under isen for polarområdets græssletter – hvad kan man sammenligne krill med?
Den store grønlandske krabbe kan leve i temperaturer helt ned til -1°C.
Man kan kende forskel på hunner og hanner på størrelsen af skjoldet.
Efter parringen opbevarer hunnen de 20-150.000 æg i 1-2 år under bagkroppen før de klækkes, afhængig af temperaturen.
Krabbelarvernes fødegrundlag er planteplankton.
Hvorfor er det en nødvendighed at krabben har 20-150.000 æg?
Har en krabbe den samme skal hele livet?
Hvor i det marine fødenet skal den store grønlandske krabbe placeres?
Dybhavsrejen findes overalt langs de grønlandske kyster, og den er således en almindelig rejeart i Diskobugten.
Den skifter køn fra han til hun efter de første fem-seks af år af sit liv.
Ud over at være en vigtig fødekilde i det arktiske fødenet, spiller dybhavsrejen også en stor rolle for fiskeriet og økonomien i Ilulissat.
Dybhavsrejen er det man kalder førsthanlig hermafrodit. Hvad betyder det?
Hvilke problematikker kan der være i forhold til fiskeri af dybhavsrejen og dens kønsskifte?
Hvilke evolutionære mekanismer kan forklare dybhavsrejens kønsskifte?
Lyskrebs, også kaldet krill, er en vigtig organisme i det arktiske marine fødenet.
De er ca. 1,5-5 cm store og der kan leve ca. 10-30.000 krill i 1 m3 vand.
Krill lever af det planteplankton der findes under havisen, men den sørger også for føde til dyrene på bunden, fordi dens afføring synker ned på bunden.
Krill har stive børster på spidsen af benene, som de bruger til at afgræsse algelaget.
Hvilken niche har krill, og hvordan har den tilpasset sig sin niche?
Hvilken organisme i det marine fødenet har krill som fødegrundlag?
På side 12 læste du at man kunne kalde verden under isen for polarområdets græssletter – hvad kan man sammenligne krill med?
Den store grønlandske krabbe kan leve i temperaturer helt ned til -1°C.
Man kan kende forskel på hunner og hanner på størrelsen af skjoldet.
Efter parringen opbevarer hunnen de 20-150.000 æg i 1-2 år under bagkroppen før de klækkes, afhængig af temperaturen.
Krabbelarvernes fødegrundlag er planteplankton.
Hvorfor er det en nødvendighed at krabben har 20-150.000 æg?
Har en krabbe den samme skal hele livet?
Hvor i det marine fødenet skal den store grønlandske krabbe placeres?
