FORÅRSOPBLOMSTRING
- Den næringsrige Isfjord
- Havisens betydning for forårsopblomstring
- Forårsopblomstringen
Du svarer på opgaverne ved at benytte:
- Tekst
- Lyd
- Tegneværktøj
Denne del har s. 8-15 som udgangspunkt – her kan du finde viden om emnet.
Læs om klimaforandringer i Grønland.
Når det bliver forår og sommer, sørger solens stråler for at produktionen af planteplankton i Isfjorden stiger. Det er blandt andet isalgerne der er fanget lige under isen, som blomstrer op.
Smeltevandet fra gletsjeren løber ud i fjorden og hvirvler det næringsrige bundvand op i lyset.
Vandlopperne der har overvintret på bunden af havet, vandrer op og æder sig fede i den næringsrige plankton.
Her nogle spørgsmål – find selv på flere
Hvorfor er der flest næringsstoffer og mest plankton nær gletsjerfronten?
Hvorfor er det ferske vand fra gletsjeren lettere end det salte vand fra isfjorden?
Hvorfor er det om foråret og sommeren at produktionen af planteplankton stiger?
Dette er et marint fødenet. Et fødenet er en oversigt der viser det indbyrdes ernæringsmæssige forhold mellem dyr i et bestemt økosystem.
Et fødenet indeholder altid en organisme der kan omsætte solens energi til brugbar næring, en såkaldt fotoautotrof organisme.
Hvorfor er det vigtigt at vandlopperne æder sig fede?
Hvilken organisme i dette fødenet kan lave fotosyntese?
Hvem spiser hvem? Og hvorfor er der nogen der ikke bliver spist?
Vandlopperne, der overvintrer på bunden af havet, vandrer op mod overfladen for at spise sig fede i planteplankton.
Hvis isen bryder tidligere op end normalt, eller der slet ikke er noget is, vil opblomstringen af planteplankton ske for tidligt.
Det vil betyde at vandlopperne kommer for sent op, og ikke kan spise nok føde under opblomstringen. Det kan få katastrofale følger for hele fødenettet.
- Hvilke årsager kan der være til, at isen bryder for tidligt op, eller at den slet ikke er der?
Hvad betyder det for det marine fødenet, hvis opblomstringen sker for tidligt?
Når vandlopperne vandrer op mod overfladen, vil de så befinde sig tæt på eller langt væk fra gletsjerfronten?
Når det bliver forår og sommer, sørger solens stråler for at produktionen af planteplankton i Isfjorden stiger. Det er blandt andet isalgerne der er fanget lige under isen, som blomstrer op.
Smeltevandet fra gletsjeren løber ud i fjorden og hvirvler det næringsrige bundvand op i lyset.
Vandlopperne der har overvintret på bunden af havet, vandrer op og æder sig fede i den næringsrige plankton.
Her nogle spørgsmål – find selv på flere
Hvorfor er der flest næringsstoffer og mest plankton nær gletsjerfronten?
Hvorfor er det ferske vand fra gletsjeren lettere end det salte vand fra isfjorden?
Hvorfor er det om foråret og sommeren at produktionen af planteplankton stiger?
Dette er et marint fødenet. Et fødenet er en oversigt der viser det indbyrdes ernæringsmæssige forhold mellem dyr i et bestemt økosystem.
Et fødenet indeholder altid en organisme der kan omsætte solens energi til brugbar næring, en såkaldt fotoautotrof organisme.
Hvorfor er det vigtigt at vandlopperne æder sig fede?
Hvilken organisme i dette fødenet kan lave fotosyntese?
Hvem spiser hvem? Og hvorfor er der nogen der ikke bliver spist?
Vandlopperne, der overvintrer på bunden af havet, vandrer op mod overfladen for at spise sig fede i planteplankton.
Hvis isen bryder tidligere op end normalt, eller der slet ikke er noget is, vil opblomstringen af planteplankton ske for tidligt.
Det vil betyde at vandlopperne kommer for sent op, og ikke kan spise nok føde under opblomstringen. Det kan få katastrofale følger for hele fødenettet.
- Hvilke årsager kan der være til, at isen bryder for tidligt op, eller at den slet ikke er der?
Hvad betyder det for det marine fødenet, hvis opblomstringen sker for tidligt?
Når vandlopperne vandrer op mod overfladen, vil de så befinde sig tæt på eller langt væk fra gletsjerfronten?
