HVALFANGST
- Fangst fra umiaq
- Sassat – hvid- og narhval fra havisen
- Brugen af hvaler
Du svarer på opgaverne ved at benytte
- Tekst
- Lyd
- Tegneværktøj
- Billeder
Denne del har s. 34-45 som udgangspunkt – her kan du finde viden om emnet.
Læs om hvaler og klimaforandringer her.
Hvalfangsten har været en vigtig del af fangsten for inuit, da det kunne sikre bopladsens overlevelse i en hel sæson.
På billedet ses hvalfangst der foregik fra en umiaq. Den er bygget til at kunne klare sig gennem Isfjorden der er fyldt med isflager.
- Hvad er en umiaq, og hvad blev den oftest brugt til?
- Hvornår gik man over til moderne bådtyper i stedet for umiaq?
På side 36 er der et billede af en springpels – hvad er det?
Når fjorden hurtigt fryser til is, kan hvid- og narhvaler ikke nå ud til det åbne hav. De samler sig derfor i våger, som de holder åbne for at kunne trække vejret.
Dette gør dem til et nemt bytte og der kan være flere hundrede hvaler samlet på et sted, når det sker.
Narhvaler fanget i en våge i isen (sassat) ved Qeqertarsuaq, 1912
Hvad betyder ‘sassat’ og hvorfor mon det har fået netop det navn?
Hvorfor er det sjældent at der forekommer sassat i dag?
Hvilket fangstredskab benyttes, når hvalerne er samlet i vågen?
Når en hval blev fanget, blev den fuldt udnyttet. Kød, knogler, barder og tran – alt kunne bruges.
Hvalfangst går 4500 år tilbage i tiden, og hvaler har altid være et vigtigt fangstdyr.
Både i forhold til at skaffe føde, men også for at kunne lave fangstredskaber og bygningskonstruktioner.
Hvad kan man se på dette billede, som også er på side 44 i bogen?
Hvad skulle de europæiske hvalfangere bruge hvalen til?
På side 42-43 i bogen ses et billede af en hval, der er blevet fanget. Hvilken hval er det?
Hvalfangsten har været en vigtig del af fangsten for inuit, da det kunne sikre bopladsens overlevelse i en hel sæson.
På billedet ses hvalfangst der foregik fra en umiaq. Den er bygget til at kunne klare sig gennem Isfjorden der er fyldt med isflager.
- Hvad er en umiaq, og hvad blev den oftest brugt til?
- Hvornår gik man over til moderne bådtyper i stedet for umiaq?
På side 36 er der et billede af en springpels – hvad er det?
Når fjorden hurtigt fryser til is, kan hvid- og narhvaler ikke nå ud til det åbne hav. De samler sig derfor i våger, som de holder åbne for at kunne trække vejret.
Dette gør dem til et nemt bytte og der kan være flere hundrede hvaler samlet på et sted, når det sker.
Narhvaler fanget i en våge i isen (sassat) ved Qeqertarsuaq, 1912
Hvad betyder ‘sassat’ og hvorfor mon det har fået netop det navn?
Hvorfor er det sjældent at der forekommer sassat i dag?
Hvilket fangstredskab benyttes, når hvalerne er samlet i vågen?
Når en hval blev fanget, blev den fuldt udnyttet. Kød, knogler, barder og tran – alt kunne bruges.
Hvalfangst går 4500 år tilbage i tiden, og hvaler har altid være et vigtigt fangstdyr.
Både i forhold til at skaffe føde, men også for at kunne lave fangstredskaber og bygningskonstruktioner.
Hvad kan man se på dette billede, som også er på side 44 i bogen?
Hvad skulle de europæiske hvalfangere bruge hvalen til?
På side 42-43 i bogen ses et billede af en hval, der er blevet fanget. Hvilken hval er det?
