DE EUROPÆISKE HVALFANGERE
Mellem 1670 og 1750 sejlede 100-200 skibe fra Europa til Diskobugten.
De kom især efter grønlandshvalens fede spæklag. Spækket tog de med hjem, hvor det blev smeltet og brugt til at lyse gaderne op i storbyerne.
Det var en rigtig god forretning for ejerne af skibene.
Hvalbestanden kom på et tidspunkt tæt på udryddelse, hvad der havde betydning for inuits levegrundlag.
Hvalfangerne handlede skind, hvalrostand, narhvaltand og mad med inuit.
I bytte fik Inuit glasperler – kobber-gryder – filthatte – synåle og bomuldsbukser.
Hvilke konsekvenser havde det for inuit at hvalbestanden var tæt på udryddelse?
Hvorfor var hvalfangerne særligt interesseret i at bytte sig til hvalrostand og narhvaltand?
Hvem fik mon mest ud af byttehandlen – europæerne eller inuit?
Barokstilen var i 1600 tallets Europa højste mode. Skørterne kunne ikke blive store nok.
Stivere af barder var mere bøjelige end dem af metal. Derfor var hvalbarder fra Grønland særligt eftertragtede.
I Grønland blev man inspireret af de farverige glasperler som bl.a. blev syet på kvindedragterne. I dag ses perlerne i kvindernes traditionelle fest- og nationaldragt.
Ud over stivere til skørterne hvad blev barderne ellers brugt til? Få hjælp side 27 i bogen.
Pigerne på billedet har nationaldragter på. Kender du andre lande, hvor man bruger nationaldragter? Find gerne billeder og sæt dem ind.
Inuitisk og europæisk musik smeltede sammen til fest og dans.
Det skabte gode relationer, som også nok var til gavn for udvekslingen af varer.
Mellem 1670 og 1750 sejlede 100-200 skibe fra Europa til Diskobugten.
De kom især efter grønlandshvalens fede spæklag. Spækket tog de med hjem, hvor det blev smeltet og brugt til at lyse gaderne op i storbyerne.
Det var en rigtig god forretning for ejerne af skibene.
Hvalbestanden kom på et tidspunkt tæt på udryddelse, hvad der havde betydning for inuits levegrundlag.
Hvalfangerne handlede skind, hvalrostand, narhvaltand og mad med inuit.
I bytte fik Inuit glasperler – kobber-gryder – filthatte – synåle og bomuldsbukser.
Hvilke konsekvenser havde det for inuit at hvalbestanden var tæt på udryddelse?
Hvorfor var hvalfangerne særligt interesseret i at bytte sig til hvalrostand og narhvaltand?
Hvem fik mon mest ud af byttehandlen – europæerne eller inuit?
Barokstilen var i 1600 tallets Europa højste mode. Skørterne kunne ikke blive store nok.
Stivere af barder var mere bøjelige end dem af metal. Derfor var hvalbarder fra Grønland særligt eftertragtede.
I Grønland blev man inspireret af de farverige glasperler som bl.a. blev syet på kvindedragterne. I dag ses perlerne i kvindernes traditionelle fest- og nationaldragt.
Ud over stivere til skørterne hvad blev barderne ellers brugt til? Få hjælp side 27 i bogen.
Pigerne på billedet har nationaldragter på. Kender du andre lande, hvor man bruger nationaldragter? Find gerne billeder og sæt dem ind.
Inuitisk og europæisk musik smeltede sammen til fest og dans.
Det skabte gode relationer, som også nok var til gavn for udvekslingen af varer.
