ILULISSAT ISFJORDSCENTER

SIDE TIL SIDE VEJLEDNING –

BOOK CREATOR BOGEN “EN SALONRIFFEL I INDKØBSVOGNEN”

Eleverne møder Isfjordscenteret i fire billeder: sommer og vinter, skelettet af bygningen og Kangia gletsjerfronten.

På side 6-7 er der dels en tekst, dels tre videoer, der viser tilblivelsen af Isfjordscenteret.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvad formålet med en institution som Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter, både der hvor I bor og i Grønland.

Eleverne skal gøre sig klart, hvad de allerede ved om Grønland, inden de påbegynder arbejdet med podcasten. I denne podcast er der fokus på fanger- og fiskerkulturen i Ilulissat, men måske har I arbejdet med nogle af de andre podcasts eller på anden måde erhvervet viden, som kan aktiveres inden arbejdet.

På side 8 er der et link til Google Maps. Her kan eleverne selv prøve at finde Isfjordscenteret på et kort.

Du kan også eksperimentere med at lade dem finde stederne i podcasten, så de har et billede af hvor de er placeret. Her er stederne:

• Ilulissat
• Sermeq Kujalleq-gletsjeren
• Isfjorden

På side 8 er der desuden fire spørgsmål som kan hjælpe eleverne på vej. Her er nogle flere:

• Hvor lang tid mon der har boet mennesker i Grønland?
• Hvad ved du om indlandsisen?
• Hvilke sprog taler de i Grønland?

Side 9 er beregnet til svar. Eleverne vælger selv deres udtryksform. Nogle muligheder i BookCreator:

• lave en model/tegning i hånden og indsætte den
• finde billeder i BookCreator som omhandler Grønland, og indsætte dem. Herefter kan man lave en tekst til billederne med den viden man har
• indspille en lydfil hvor man fortæller om det man ved
• en kombination af ovenstående

På side 10-11 er der indsat et kort over Grønland, med seks røde markører. Lad eleverne placere markørerne der hvor de kender byer eller bygder i Grønland. De kan skrive navnet på byen eller bygden i feltet ved siden af markørerne.

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her.

Eleverne skal nu lytte til podcasten En salonriffel i indkøbsvognen. På side 12 står der en kort introduktion til podcasten samt en kort vejledning til hvordan eleverne skal arbejde med faglig lytning. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 13.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper. Lad gerne eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt, inden de går i gang med arbejdet på side 14-15.

På side 14-15 skal eleverne lave et resumé af det de har hørt i podcasten. Det kan de gøre på forskellige måder; de kan vælge en eller flere.

• skrive en tekst
• indspille en lydfil
• lave en model/tegning
• noget helt andet som de er vant til at arbejde med i forhold til resumé og notatteknik

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her.

I skal nu lave en fælles opsamling i klassen hvor I gennemgår elevernes arbejde med siderne 14-15.

Den fælles opsamling skal forberede eleverne således at de kan lave deres eget opslagsværk, som de kan vende tilbage til undervejs i arbejdet med podcasten.

På siderne 16-17 skal eleverne forklare betydningen af de nøgleord og fagbegreber, som I sammen gennemgår. De vælger selv om der skal anvendes tekst, lyd, billede, tegning, eller en kombination heraf. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.

Vi anbefaler at du starter med at bede eleverne om at komme med de nøgleord og eventuelt fagbegreber, som de har hørt i podcasten. Bagefter supplerer du med følgende nøgleord og fagbegreber, der er centrale i podcasten og vigtige i det videre arbejde.

Begreber og nøgleord

• Jægersamfund – nøgleordet her må ikke forveksles med det historiske begreb, der refererer til oldtiden.

Når Malik taler om at Nordgrønland er et jægersamfund, er det fordi alt handler om jagt og fiskeri. Er der god fangst i farvandet omkring Ilulissat, slipper man hvad man har i hænderne, og går på jagt.

Grønlænderne elsker at gå på jagt og at fiske. Den storslåede natur er altid tæt på. Når det er sæson, gælder det om at få fryseren fuld af kød, så der er gode sager at spise vinteren igennem. Favoritten for de fleste er rensdyr eller moskusokse.

Den stærke tradition for jagt betyder også, at våben i Grønland er langt mere almindelige end i Danmark. De er en del af hverdagen.

I Grønland er der tradition for jagt og fiskeri. Hvem af jer har skudt et dyr?

Hvad er der tradition for, der hvor I bor?

• Grønlandssælen – er en af de i alt seks sælarter, der findes i Grønland. Den kan ses året rundt i Grønland. Om sommeren er der særlig mange, når de kommer fra deres ynglepladser ved New Foundland for at spise sig store og fede, inden de vender tilbage til ynglepladserne i februar for at føde deres unger. Sælerne ses ofte i de grønlandske fjorde i småflokke på 10-20 dyr.

Kendetegn:

De voksne sæler (sortsider) har mørkt hoved og en karakteristisk hesteskoformet tegning på ryggen. De unge grønlandssæler (blåsider) har derimod grå, plettet ryg og lysegrå underside. De nyfødte unger har en helt hvid pels.

Føde:

Dens føde består af polartorsk og themisto (en slags tanglopper). En voksen sæl æder omkring 3 kg fisk om dagen.

Kender I navnene på nogle af de andre sæler, der lever i Grønland?

• Salonriffel – skyder med små projektiler på 5,6 mm i diameter og er effektiv ud til 50 – 100 m. Den skyder vha. en lille krudtladning i en patron, der tændes i randen. Projektilet er af bly og kan være rundet i spidsen eller med et hul (hollow point) og kan ramme og dræbe et dyr ud til 200 m.

Hvorfor mon det hedder en salonriffel?

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her.

Eleverne skal arbejde med sælen og dens mange anvendelsesmuligheder.

På side 18 er der et fiktivt brev fra en skoleklasse til Malik som er en af fortællerne i podcasten. I brevet står der at de er i gang med at skrive en opgave om sælen i Grønland, og de har brug for hjælp til nogle spørgsmål. Deres spørgsmål er som følger:

• hvilke forskellige sæler findes der i Grønland?
• hvad kan man bruge sælens kød, spæk og skind til?
• hvordan kan man fange en sæl?

Malik har ikke tid til at besvare brevet, da han skal ud at flyve med en gruppe turister, så eleverne må hjælpe Malik med at svare. På side 19 skal de indsætte deres svar. Der er desuden plads til at indsætte et billede.

På side 20-21 er der to links hvor de kan søge efter information, samt billeder af sæler fra Grønland. Der er også billeder af hvad sælerne anvendes til i Grønland.

Lad eleverne præsentere deres svar i mindre grupper, så de kan få inspiration af hinanden til at opdatere deres opslagsværk på side 16-17.

Indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 2 og 3 her.

Eleverne skal forestille sig at de skal købe ind til en telttur med nogle af vennerne, hvor de skal fange og tilberede deres egen mad.

På side 22 er der en introduktion til opgaven, hvor eleverne får at vide at de har 5.000 kr. at handle ind for. Der er desuden en indkøbsliste med de ting de får brug for, samt et billede af et supermarked i Grønland.

På side 23 er der en beskrivelse af opgaven og et excelark. I arket skal eleverne indsætte priserne på de dyre og billige varianter af varerne i tilbudsavisen som de finder på side 24-25. De får desuden at vide, at butikken har et tilbud der lyder: Hvis man køber to pakker af den dyre ammunition, så får man 85 % rabat på en sovepose eller et liggeunderlag. Eleverne skal tage stilling til, om de vil gøre brug af tilbuddet.

I den kolonne der hedder ‘dit valg’ skal eleverne indsætte priser på de varer de vælger. 

Lav en fælles opsamling hvor I taler om følgende:

• elevernes begrundelse af deres valg
• er der nogen der har gjort brug af tilbuddet? Hvorfor/hvorfor ikke?
• fordele og ulemper ved rabatter og tilbud generelt

Indsættelse af tekst: se instruktion 3 her.

Eleverne skal i mindre grupper skrive et eventyr. Det skal handle om et barn fra Ilulissat, som er ude på en tur og pludselig står over for et jagtdyr. Hvad gør han/hun?

Det skal være et eventyr som eleverne selv finder på. Det kan være der er behov for at få genopfrisket eventyrgenren; det kan f.eks. gøres på denne hjemmeside.

Eleverne skal indsætte deres eventyr på side 27, og hvis de synes kan de indsætte et passende billede på side 26.

På side 28-29 kan eleverne finde information om jagt i Grønland, som de kan bruge som inspiration. 

Som afslutning på denne opgave, kan I afholde en eventyrtime i klassen og lade eleverne læse deres eventyr op for resten af klassen. Stearinlys anbefales.

Indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 2 og 3 her.

Eleverne viser deres produkter for klassen. 

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her: Austin’s Butterfly.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik. Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.

Podcasten En salonriffel i indkøbsvognen er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til podcasten er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted.

Undervisningsmaterialet En salonriffel i indkøbsvognen er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘En salonriffel i indkøbsvognen by Isfjordscenteret Ilulissat’.