FANGERLIVET

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL GYMNASIUM

Fangerlivet er én ud af i alt ni podcasts produceret af Katrine Nyland til Ilulissat Isfjordscenteret.

Vejledning til Book Creator bogen

Book Creator bogen Fangerlivet er en elevbog, der knytter sig til podcasten Fangerlivet

Podcasten varer 4:22.

Forløbet er tilrettelagt med fokus på elevernes undersøgende, eksperimenterende og skabende tilgang til læring.

Forløbet omfatter tre trin:

  • Arbejdet før der lyttes til podcasten.
  • Lytning og arbejde med podcasten.
  • Efterarbejde med tema og viden fra podcasten.

Start med at lytte til podcasten, før den præsenteres for eleverne.

OM MATERIALET

Tværfagligt – naturfagene, med fokus på biologi og fysik, samt dansk.

  • Eleverne opnår viden om livet som fanger- og fiskerfamilie i 1950/60’erne i Ilulissat.
  • Eleverne opnår viden om dels månens faser og dels den grønlandske slædehunds betydning for livet ved Isfjorden.
  • Eleverne træner deres færdigheder i kommunikation og samarbejde.

Vi anbefaler, at eleverne arbejder i mindre grupper, parvis eller enkeltvis. Afhængigt af, hvad der passer bedst til den enkelte elev, og hvilke kompetencer der skal udvikles. Vær opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er ens bedste ven, man arbejder bedst sammen med. Samarbejde mellem eleverne handler om netop samarbejde og ikke kun samvær.

00:00
00:00

Fangerlivet

SIDE TIL SIDE VEJLEDNING –

BOOK CREATOR BOGEN “FANGERLIVET”

Eleverne møder Isfjordscenteret i fire billeder: sommer og vinter, skelettet af bygningen og Kangia gletsjerfronten.

På side 6-7 er der dels en tekst, dels tre videoer, der viser tilblivelsen af Isfjordscenteret.

I klassen kan I tale om:

  • Hvad Isfjordscenteret er.
  • Hvad formålet med en institution som Isfjordscenteret er.
  • Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
  • Forskellen på sommer og vinter, både der hvor I bor og i Grønland.

Eleverne skal gøre sig klart, hvad de allerede ved om Grønland, inden de påbegynder arbejdet med podcasten. I denne podcast er der fokus på fangerlivet i Grønland, men måske har I arbejdet med nogle af de andre podcasts eller på anden måde erhvervet viden, som kan aktiveres inden arbejdet.

På side 8 er der et link til Google Maps. Her kan eleverne selv prøve at finde Isfjordscenteret på et kort.

Du kan også eksperimentere med at lade dem finde stederne i podcasten, så de har et billede af hvor de er placeret. Her er stederne:

  • Ilulissat
  • Sermeq Kujalleq-gletsjeren
  • Isfjorden

På side 8 er der desuden fire spørgsmål som kan hjælpe eleverne på vej. Her er nogle flere:

  • Hvad ved du om indlandsisen?
  • Hvilke sprog taler de i Grønland?
  • Hvad ved du om uddannelser i Grønland?
  • Hvad definerer en fanger- eller fiskerfamilie?

Side 9 er beregnet til svar. Eleverne vælger selv deres udtryksform. Nogle muligheder i BookCreator:

  • lave en model/tegning i hånden og indsætte den
  • finde billeder i BookCreator som omhandler Grønland, og indsætte dem. Herefter kan man lave en tekst til billederne med den viden man har
  • indspille en lydfil hvor man fortæller om det man ved
  • en kombination af ovenstående

På side 10-11 er der indsat et kort over Grønland, med seks røde markører. Lad eleverne placere markørerne der hvor de kender byer eller bygder i Grønland. De kan skrive navnet på byen eller bygden i feltet ved siden af markørerne.

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Fangerlivet. På side 12 står der en kort tekst med en introduktion til podcasten samt en kort vejledning til hvordan eleverne skal arbejde med faglig lytning. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 13.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper. Lad gerne eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt, inden de går i gang med arbejdet på side 14-15.

På side 14-15 skal eleverne lave et resumé af det de har hørt i podcasten. Det kan de vælge at gøre på forskellige måder; de må vælge en eller flere.

  • skrive en tekst
  • indspille en lydfil
  • lave en model/tegning
  • noget helt andet som de er vant til at arbejde med i forhold til resumé og notatteknik

I skal nu lave en fælles opsamling i klassen, hvor I gennemgår elevernes arbejde med siderne 14-15.

Den fælles opsamling skal forberede eleverne således at de kan lave deres eget opslagsværk, som de kan vende tilbage til undervejs i arbejdet med podcasten.

På siderne 16-17 skal eleverne forklare betydningen af de nøgleord og fagbegreber, som I sammen gennemgår. De vælger selv om der skal anvendes tekst, lyd, billede, tegning, eller en kombination heraf. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.

Vi anbefaler at du starter med at bede eleverne om at komme med de nøgleord og eventuelt fagbegreber, som de har hørt i podcasten. Bagefter supplerer du med følgende nøgleord og fagbegreber, der er centrale i podcasten og vigtige i det videre arbejde.

  • Fangerfamilie/fiskerfamilie – podcasten handler om Mikkel, der er født i 1940 som søn af en fisker. Dengang drømte man ikke om andet end det man var født ind i, og det var man godt tilfreds med.

Ville du være tilfreds, hvis du fik at vide at du skulle have samme job som dine forældre har?

  • Gletsjer – ordet gletsjer betyder “strøm af is”. En gletsjer er en større ismasse i bevægelse. Når vægten fra ny sne lægger sig tilstrækkelig tungt på indlandsisen, bliver den nederste is presset ud i retning af kysten. Den isstrøm, der opstår, kalder man en gletsjer.

Hvordan bliver livet ved Isfjorden påvirket af gletsjeren?

  • Flytning og kælvning – når isblokke ved gletsjerfronten falder i havet på grund af tyngdekraften, kaldes det kælvning. Man kan sige gletsjeren ”føder” isfjelde og isskosser. De store kælvninger sker kun nogle få gange i løbet af sommeren, men små stykker is brækker hele tiden af kanten og kan ses året rundt.

Når gletsjeren bevæger sig kalder Mikkel og de andre fiskere det for flytningen. Flytningen målte man ved at sætte et mærke den ene dag og komme tilbage den næste og beregne, hvor mange skridt isen havde flyttet sig.

Hvorfor var det vigtigt at holde øje med flytningen?

  • Fuldmåne – er en af Månens faser. Månen har fire grundfaser: fuldmåne, nymåne, tiltagende og aftagende. Fasen bestemmes ud fra hvor meget af Månen der er oplyst af Solen. Fuldmåne er, når hele Månen er oplyst af Solen.

 Hvornår synes du månen er flottest, og hvorfor?

I podcasten fortæller Mikkel at fuldmånen påvirker flytningen, når de arbejder ude på isen. Eleverne skal nu arbejde med Månens faser, og hvordan de påvirker Jordens vandmasser.

På side 18-19 er der en introduktionstekst til opgaven. Eleverne skal skrive en tekst der henvender sig til en fiktiv 5.b, hvor de skal forklare følgende:

  • hvad er månen, og hvilke faser har den?
  • hvad betyder faserne for vandet på Jorden og helt specifikt for isen i Grønland?

På side 20-23 er der tekster og modeller der handler om Månen. Dem skal eleverne læse inden de går i gang med arbejdet.

På side 19 er der indsat et stykke “papir”: her skal eleverne skrive teksten til 5.b. Det er vigtigt at de tænker over at det er en 5. klasse der skal forstå emnet. De må gerne sætte et billede eller en model ind efter behov.

Hvis I har mulighed for det, kan I besøge en 5. klasse og læse teksten op for dem. Ellers kan eleverne præsentere deres tekst i klassen. Hvis der er nogen som har små søskende i 5. klasse, kan de hjemme læse besvarelsen op for dem og vende tilbage med feedback.

Indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 2 og 3 her.

Mikkel fortæller at slædehunden er det vigtigste i en fanger- eller fiskerfamilie. Eleverne skal nu arbejde med slædehunden og dens energibehov.

På side 24-25 er der en introduktionstekst som eleverne skal læse. Bagefter skal de klikke på “Qimmeq” bogen på side 24 og læse siderne 40-43. Hvis linket ikke virker, er der en PDF-fil nederst i venstre hjørne af billedet på side 24. På side 25 er der tre talebobler med spørgsmål, som eleverne skal besvare med en lydfil til hvert spørgsmål.

På side 26 er der en kort tekst som eleverne skal læse og et billede af et hundespand der holder hvil i Ilulissat. På side 27 er der fire forslag til hundefoder med tilhørende information om energiindhold og sammensætning. Det skal eleverne bruge til at sammensætte foder til en slædehund på side 28-29.

På side 28-29 skal eleverne skrive hvor mange gram af de forskellige typer af foder hunden har brug for ud fra de oplysninger der er givet på siden.

De skal huske at tænke over sammensætningen af energi, som de har læst om i “Qimmeq” bogen på side 24.

Lav en fælles opsamling og gennemgang af svarmuligheder i klassen, når eleverne er færdige med siderne.

Indspilning af lydoptagelse og indsættelse af tekst: se instruktion 1 og 3 her.

I podcasten hører vi om Mikkels liv i en fangerfamilie, og om at han og brødrene aldrig drømte om andet.

Eleverne skal nu forestille sig, at de ikke havde andre muligheder end at vælge det job som deres mor, far eller en anden person fra deres familie har.

På side 31 skal de skrive hvilket job det skulle være, og hvordan de ville have det med, at der ikke var andre muligheder. På side 30 er der en ramme hvor eleverne kan indsætte et billede der passer til deres tekst.

Lad eleverne præsentere deres overvejelser i mindre grupper.

Eleverne laver et rollespil, som de optager på video; indholdet er en samtale mellem Mikkel og hans børn om fiskeri før og nu. Mikkel vil gerne forsøge at give sin viden om fiskeri og flytningen videre til sine børn. Men børnene vil hellere fiske med moderne både og bruge moderne udstyr.

Inddel eleverne i grupper på mellem fire og fem.

På side 32 er der en introduktionstekst og en beskrivelse af opgaven til eleverne. På side 33 er der en ramme, hvor de kan indsætte deres video.

Her er links med mere info om fiskeri i Grønland: royalgreenland.com og visitgreenland.com.

Eleverne bestemmer selv hvordan videoen skal udformes, og hvordan manuskriptet skal se ud; ligeledes vurderer de selv, om det lykkedes Mikkel at videregive traditionen.

Lad eleverne præsentere deres videoer i klassen.

Indsættelse af video: se instruktion 5 her.

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her: Austin’s Butterfly.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik.

Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt.

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den kan benyttes igen.

Podcasten Fangerlivet er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Qimmeq-projektet er udviklet af Ilisimatusarfik og Københavns Universitet.

Børnefagbogen Qimmeq – kalaallit qimmiat qimuttoq – den grønlandske slædehund er udviklet af Anne Katrine Gjerløff. Ilisimatusarfik og Statens Naturhistoriske Museum.

Undervisningsmaterialet til Podcasten er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted.

Undervisningsmaterialet Fangerlivet er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Fangerlivet by Isfjordscenteret Ilulissat’.

LYT TIL FORTÆLLINGER FRA ILULISSATS BEBOERE

00:00
00:00

Hundepladsen

00:00
00:00

Frihed og farer

00:00
00:00

Gletsjeren der bringer Liv

00:00
00:00

Fangerlivet

00:00
00:00

Hellefiskenes by

00:00
00:00

En salonriffel i indkøbsvognen

00:00
00:00

Livet i bygderne

00:00
00:00

Hvad kummefryserne gemte

00:00
00:00

Lyset vender tilbage

MEDVIRKENDE I LYDFORTÆLLINGERNE

1. William & Niels Petersen 2. Ane Sofie & Flemming Lauritzen, Klaus Nordvig Andersen 3. Malik Niemann 4. Mikkel Petersen 5. Palle Jeremiassen, Mikkel Petersen, Lisa Helene Sap 6. William Petersen, Malik Niemann 7. Ole Dorph 8. Elin Andersen, Vera Mølgaard, Malik Niemann 9. Lisa Helene Sap

Fortællingerne er produceret af Katrine Nyland & Grafik er lavet af Oncotype. 

Projektet er støttet af Nordea fonden.