ILULISSAT ISFJORDSCENTER

SIDE TIL SIDE VEJLEDNING TIL OPGAVER I

BOOK CREATOR ELEVBOGEN “HVAD KUMMEFRYSERNE GEMTE”

Eleverne møder Isfjordscenteret i fire billeder: sommer og vinter, skelettet af bygningen og Kangia gletsjerfronten.

På side 6-7 er der dels en tekst, dels tre videoer, der viser tilblivelsen af Isfjordscenteret.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvad formålet med en institution som Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter, både der hvor I bor og i Grønland.

Eleverne skal gøre sig klart, hvad de allerede ved om Grønland, inden de påbegynder arbejdet med podcasten. I denne podcast er der fokus på naturens spisekammer i Grønland, men måske har I arbejdet med nogle af de andre podcasts eller på anden måde erhvervet viden, som kan aktiveres inden arbejdet.

På side 8 er der et link til Google Maps. Her kan eleverne selv prøve at finde Isfjordscenteret på et kort.

Du kan også eksperimentere med at lade dem finde stederne i podcasten, så de har et billede af hvor de er placeret. Her er stederne:

• Ilulissat
• Isfjorden

På side 8 er der desuden fire spørgsmål som kan hjælpe eleverne på vej. Her er nogle flere:

• Hvor mange indbyggere er der i Grønland?
• Hvad er Grønlands areal?
• Hvad ved du om indlandsisen?
• Hvilke sprog taler de i Grønland?

Side 9 er beregnet til svar. Eleverne vælger selv deres udtryksform. Nogle muligheder i Book Creator:

• lave en model/tegning i hånden og indsætte den
• finde billeder i Book Creator som omhandler Grønland, og indsætte dem. Herefter kan man lave en tekst til billederne med den viden man har
• indspille en lydfil hvor man fortæller om det man ved
• en kombination af ovenstående

På side 10-11 er der indsat et kort over Grønland, med seks røde markører. Lad eleverne indsætte markørerne der hvor de kender byer eller bygder i Grønland. De kan skrive navnet på byen eller bygden i feltet ved siden af markørerne.

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Hvad kummefryserne gemte. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 13. På side 12 står der en kort tekst med en introduktion til podcasten samt en kort vejledning til hvordan eleverne skal arbejde med faglig lytning.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper. Lad gerne eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt inden de går i gang med arbejdet på side 14-15.

På side 14-15 skal eleverne lave et resumé af det de har hørt i podcasten. Det kan de vælge at gøre på nogle forskellige måder, de må gerne vælge en eller flere.

• skrive en tekst
• indspille en lydfil
• lave en model/tegning
• noget helt andet som de er vant til at arbejde med i forhold til resumé og notatteknik

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her.

I skal nu lave en fælles opsamling i klassen hvor I gennemgår elevernes arbejde med siderne 14-15.

Den fælles opsamling skal forberede eleverne således at de kan lave deres eget opslagsværk, som de kan vende tilbage til undervejs i arbejdet med podcasten.

På siderne 16-17 skal eleverne forklare betydningen af de nøgleord og fagbegreber, som I sammen gennemgår. De vælger selv om der skal anvendes tekst, lyd, billede, tegning, eller en kombination heraf. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.

Vi anbefaler at du starter med at bede eleverne om at komme med de nøgleord og eventuelt fagbegreber, som de har hørt i podcasten. Bagefter supplerer du med følgende nøgleord og fagbegreber, der er centrale i podcasten og vigtige i det videre arbejde.

Begreber og nøgleord

• Kummefryser – der findes forskellige slags frysere: en type, der sidder sammen med køleskabet, en kummefryser eller et fryseskab. En kummefryser kan ofte indeholde mere end de to andre slags, men det kan være sværere at få et overblik over indholdet.

Hvilken type fryser har I derhjemme?

Hvorfor er det godt at have en fryser?

• Forråd – er fødevarer man har indsamlet, som man gemmer til senere brug. Man kan f.eks. gemme sit forråd i et spisekammer eller en fryser.

Har I et forråd derhjemme?

Er der madvarer, der ikke tåler at blive gemt i længere tid?

• Diskobugten – er den største bugt i Grønland. Ved bugten findes bl.a. Ilulissat, som er der podcasten finder sted. I dag er det et af Grønlands mest populære turistmål. Det er et ufatteligt smukt område med de enorme flydende isfjelde, det rige dyreliv og især de mange hvaler. Det er også her man kan opleve de små bygder med fangerliv.
  Selvom jagt og især fiskeri stadig er grundlaget for livet i Diskobugten, vinder servicefagene mere og mere frem i takt med stigende turisme.

Hvorfor tror du det hedder Diskobugten?

Her et begreb som ikke kommer fra podcasten, men som er relevant i forbindelse med løsning af opgaverne.

• Fødekæde – viser føderelationerne mellem forskellige organismer i et økosystem. Det adskiller sig fra et fødenet, fordi man i fødekæden fokuserer på en type af føde for en bestemt organisme.

Hvad starter en fødekæde altid med?

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her.

Eleverne skal forestille sig at de skal invitere Malik, Elin og Vera fra podcasten på middag. De skal selv sammensætte menuen og skrive invitationen.

På side 18-19 ses den fryser de har stående, med forskellig mad de selv har fanget eller indsamlet. Ud over indholdet i fryseren har de skabene fyldt med basisvarer som mel, sukker, olie osv.

På side 20-23 er der forslag til grønlandske opskrifter. Der er tre forslag til hovedret og tre forslag til dessert. De skal udvælge hvilke retter de kan lave ud fra hvilke råvarer de har i fryseren.

På side 24-25 er selve brevet de skal skrive invitationen på. Invitationen skal indeholde følgende:

• Tid og sted for middagen
• Menuen til middagen
• Tydelig modtager og afsender

Hvis der er tid til det i forløbet, kan eleverne prøve at lave retterne fra deres menu derhjemme. Hvis de ikke kan skaffe ingredienser der bliver brugt i retterne, kan de skifte det ud med ingredienser de kan skaffe. F.eks. i stedet for rensdyrkød kan de bruge okse- eller svinekød.

Lad eleverne læse hinandens invitationer. Lav en fælles opsamling om madkultur i Grønland. Her er forslag til opsamlingen:

• Kendte du nogle af retterne?
• Har du prøvet nogle af retterne?
• Kunne du tænke dig at prøve nogle af retterne?

Indsættelse af tekst: se instruktion 3 her.

Eleverne skal arbejde med de dyr og planter Malik nævner i podcasten.

På side 26 er der en introduktion til opgaven og et link til dette leksikon over grønlandske dyr og planter.

På side 27 er der tre fødekæder; de har hhv. rensdyr, moskusokse og fjeldrype øverst i kæden. Eleverne skal nu finde en eller flere kødædere som er fjende til de tre dyr. De skal indsætte et billede af dyret i den tomme plads øverst, og skrive dyrets navn i det lille felt med spørgsmålstegnet.

Lav en fælles opsamling i klassen når eleverne er færdige med at finde en naturlig fjende til dyrene, hvor I taler om følgende:

• Hvad er en fødekæde og et fødenet?
• Hvad er forskellen på en planteæder og en kødæder?
• Hvad starter alle fødekæder med?
• Hvorfor er der nogle dyr der kun kan spise planter og nogle der kun kan spise kød?
• Hvad er fotosyntesen, og hvordan passer den ind i en fødekæde?

Efter opsamling skal eleverne opdatere deres opslagsværk med nye begreber de har fået fra denne opgave.

Indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 2 og 3 her.

Eleverne skal arbejde med det grønlandske sagn: Havets Moder.

På side 28 er der en video om Havets Moder som eleverne skal se. Bagefter skal de besvare spørgsmålene i de sorte talebobler på side 29. De skal indsætte svaret som lydfil.

Lav en fælles opsamling i klassen hvor I gennemgår elevernes svar på spørgsmålene.

På side 30-31 skal de selv finde på deres eget sagn. I mindre grupper skal de opdigte et sagn. De må gerne hente inspiration fra sagnet om Havets Moder eller andre sagn de allerede kender.

På side 30 er der plads til de kan indsætte en illustration der passer til deres sagn. På side 31 skal de skrive sagnet. Hvis de hellere vil indtale det som lydfil, kan gøre det (og slette tekstboksen).

Lad eleverne præsentere deres sagn for resten af klassen.

Indspilning af lydoptagelse: se instruktion 1 her.

Eleverne viser deres produkter for klassen. 

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her: Austin’s Butterfly.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik. Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt. 

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.

Podcasten Hvad kummefryserne gemte er produceret af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til podcasten er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted.

Undervisningsmaterialet Hvad kummefryserne gemte er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Hvad kummefryserne gemte by Isfjordscenteret Ilulissat’.