HVALFANGST
For inuit var hvalfangst en vigtig del af overlevelsen. En hvals kød og spæk kunne sikre bopladsen mad en hel sæson.
Hvalerne blev fanget fra umiaq roet af mænd. Som almindelig transportmiddel var det kvinderne der roede den. Siden 1920’erne er man gået over til at sejle i mere moderne bådtyper ved hvalfangst.
Tegningen viser fangst af hvaler og sæler for 100 år siden. Tegn en model af en umiaq og sæt en undertekst ved. Af din tekst skal det fremgå om umiaqen bliver roet af mænd eller kvinder samt hvorfor.
Min tegning:
Ved stærk kulde og stille vejr fryser isen hurtigt til. Narhvaler og hvidhvaler kan så ikke nå ud på åbent hav.
De samler sig så i våger. Her bryder de den tynde is op, når de skal ånde.
Der kan være flere hundrede dyr fanget i vågen. Det hedder en sassat. Når jagten begynder, er det et dramatisk blodbad.
Narhvaler fanget i en våge i isen (sassat) ved Qeqertarsuaq, 1912
I dag forekommer sassat sjældent. På grund af klimaforandringerne fryser Isfjorden ikke så ofte til, men det sker.
Hvad betyder det grønlandske ord sassat? Få hjælp i teksten s. 41 i bogen.
Forklar hvorfor sassat sjældent forekommer i dag i modsætning til før i tiden.
På næste slide ses et billede af en narhval. Gæt hvor lang den er.
Mit gæt:
I mere end fire tusinde år har man fanget hvaler i Disko-bugten.
Alt på hvalen blev brugt. Kødet blev spist. Knoglerne blev brugt til redskaber og tagkonstruktion på vinterhuset. Barderne blev brugt til fiskeliner og fiskegarn. Hvalens spæk, tran, blev brugt til varme og lys.
Hvalfangere fra Europa kom til Diskobugten i 1600-tallet. Trannen fra hvalerne solgte de ved hjemkomsten. Den blev brugt til at oplyse gaderne i de europæiske byer.
For inuit var hvalfangst en vigtig del af overlevelsen. En hvals kød og spæk kunne sikre bopladsen mad en hel sæson.
Hvalerne blev fanget fra umiaq roet af mænd. Som almindelig transportmiddel var det kvinderne der roede den. Siden 1920’erne er man gået over til at sejle i mere moderne bådtyper ved hvalfangst.
Tegningen viser fangst af hvaler og sæler for 100 år siden. Tegn en model af en umiaq og sæt en undertekst ved. Af din tekst skal det fremgå om umiaqen bliver roet af mænd eller kvinder samt hvorfor.
Min tegning:
Ved stærk kulde og stille vejr fryser isen hurtigt til. Narhvaler og hvidhvaler kan så ikke nå ud på åbent hav.
De samler sig så i våger. Her bryder de den tynde is op, når de skal ånde.
Der kan være flere hundrede dyr fanget i vågen. Det hedder en sassat. Når jagten begynder, er det et dramatisk blodbad.
Narhvaler fanget i en våge i isen (sassat) ved Qeqertarsuaq, 1912
I dag forekommer sassat sjældent. På grund af klimaforandringerne fryser Isfjorden ikke så ofte til, men det sker.
Hvad betyder det grønlandske ord sassat? Få hjælp i teksten s. 41 i bogen.
Forklar hvorfor sassat sjældent forekommer i dag i modsætning til før i tiden.
På næste slide ses et billede af en narhval. Gæt hvor lang den er.
Mit gæt:
I mere end fire tusinde år har man fanget hvaler i Disko-bugten.
Alt på hvalen blev brugt. Kødet blev spist. Knoglerne blev brugt til redskaber og tagkonstruktion på vinterhuset. Barderne blev brugt til fiskeliner og fiskegarn. Hvalens spæk, tran, blev brugt til varme og lys.
Hvalfangere fra Europa kom til Diskobugten i 1600-tallet. Trannen fra hvalerne solgte de ved hjemkomsten. Den blev brugt til at oplyse gaderne i de europæiske byer.
