ILULISSAT ISFJORDSCENTER

SIDE TIL SIDE VEJLEDNING –

BOOK CREATOR BOGEN “LIVET I BYGDERNE”

Eleverne møder Isfjordscenteret i fire billeder: sommer og vinter, skelettet af bygningen og Kangia gletsjerfronten.

På side 6-7 er der dels en tekst, dels tre videoer, der viser tilblivelsen af Isfjordscenteret.

I klassen kan I tale om:

• Hvad Isfjordscenteret er.
• Hvad formålet med en institution som Isfjordscenteret er.
• Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
• Forskellen på sommer og vinter, både der hvor I bor og i Grønland.

Eleverne skal gøre sig klart, hvad de allerede ved om Grønland, inden de påbegynder arbejdet med podcasten. I denne podcast er der fokus på de mange bygder i Grønland, men måske har I arbejdet med nogle af de andre podcasts eller på anden måde erhvervet viden, som kan aktiveres inden arbejdet.

På side 8 er der et link til Google Maps. Her kan eleverne selv prøve at finde Isfjordscenteret på et kort.

Du kan også eksperimentere med at lade dem finde stederne i podcasten, så de har et billede af hvor de er placeret. Her er stederne:

• Ilulissat
• Oqaatsut
• Isfjorden

På side 8 er der desuden fire spørgsmål som kan hjælpe eleverne på vej. Her er nogle flere:

• Hvor mange indbyggere er der i Grønland?
• Hvad er Grønlands areal?
• Hvad ved du om indlandsisen?
• Hvilke sprog taler de i Grønland?

Side 9 er beregnet til svar. Eleverne vælger selv deres udtryksform. Nogle muligheder i BookCreator:

• lave en model/tegning i hånden og indsætte den
• finde billeder i BookCreator som omhandler Grønland, og indsætte dem. Herefter kan man lave en tekst til billederne med den viden man har
• indspille en lydfil hvor man fortæller om det man ved
• en kombination af ovenstående

På side 10-11 er der indsat et kort over Grønland, med seks røde markører. Lad eleverne placere markørerne der hvor de kender byer eller bygder i Grønland. De kan skrive navnet på byen eller bygden i feltet ved siden af markørerne.

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her.

Eleverne skal nu lytte til podcasten Livet i bygderne. På side 12 står der en kort tekst med en introduktion til podcasten samt en kort vejledning til hvordan eleverne skal arbejde med faglig lytning. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 13.

Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper. Lad gerne eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt inden de går i gang med arbejdet på side 14-15.

På side 14-15 skal eleverne lave et resumé af det de har hørt i podcasten. Det kan de vælge at gøre på nogle forskellige måder, de må gerne vælge en eller flere.

• skrive en tekst
• indspille en lydfil
• lave en model/tegning
• noget helt andet som de er vant til at arbejde med i forhold til resumé og notatteknik

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her.

I skal nu lave en fælles opsamling i klassen hvor I gennemgår elevernes arbejde med siderne 14-15.

Den fælles opsamling skal forberede eleverne således at de kan lave deres eget opslagsværk, som de kan vende tilbage til undervejs i arbejdet med podcasten.

På siderne 16-17 skal eleverne forklare betydningen af de nøgleord og fagbegreber, som I sammen gennemgår. De vælger selv om der skal anvendes tekst, lyd, billede, tegning, eller en kombination heraf. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.

Vi anbefaler at du starter med at bede eleverne om at komme med de nøgleord og eventuelt fagbegreber, som de har hørt i podcasten. Bagefter supplerer du med følgende nøgleord og fagbegreber, der er centrale i podcasten og vigtige i det videre arbejde.

Begreber og nøgleord

• Bygd – en bygd er en mindre bebyggelse end en by. I Danmark hedder det en landsby. For at komme frem til en grønlandsk bygd må man enten benytte båd, hundeslæde eller helikopter.

I Grønland er der over 60 bygder. Flere af dem er ubeboede. I de bygder der er beboede, bor der mellem 30 til 250 mennesker.

Hvordan kan man komme frem til landsbyer og bygder, der hvor du bor?

• Diskobugten – det er den største bugt i Grønland. Ved bugten findes bl.a. Ilulissat, som er der podcasten finder sted. I dag er det et af Grønlands mest populære turistmål. Det er et ufatteligt smukt område med de enorme flydende isfjelde, det rige dyreliv og især de mange hvaler. Det er også her man kan opleve de små bygder med fangerliv.

Selvom jagt og især fiskeri stadig er grundlaget for livet i Diskobugten, vinder servicefagene mere og mere frem i takt med stigende turisme.

Hvad er et eksempel på et servicefag?

Hvorfor tror du det hedder Diskobugten?

Her er begreber som ikke kommer fra podcasten, men som er relevante i forbindelse med løsning af opgaverne.

• Fødekæde – en rækkefølge af organismer, der lever af andre organismer. En fødekæde starter altid med en form for primærproducent (en plante der kan lave fotosyntese), og så kommer der oftest en planteæder og til sidst en kødæder.

Kan du komme med et eksempel på en fødekæde, der starter med græs?

• Biologisk systematik – er en videnskabelig metode man bruger til at klassificere arter. På den måde kan man vise, hvilke arter der er beslægtede med hinanden. Vi er f.eks. tæt beslægtet med mange aber, hvorfor vores familie er “menneskeaber”.

Kender I andre arter inden for homo-slægten? F.eks. H. erectus eller H. neanderthalensis?

• Eukaryot – inden for den biologiske systematik inddeler man liv efter om det har en cellekerne eller ej. “Eu” betyder ægte og “karyot” betyder kerne. Hvis en organisme ikke har en cellekerne, kalder man det for en prokaryot – f.eks. bakterier. Man regner prokaryot for det ældste liv, som senere har udviklet sig til at være eukaryot, altså at have en cellekerne.

Kender du nogle eksempler på celler i menneskekroppen?

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her.

Eleverne skal nu, i små grupper, undersøge forskellige bygder i Grønland. På side 18-19 er der en introduktion til opgaven, og hver gruppe får tildelt en af bygderne fra side 20-21. På side 19 er der et link til visitgreenland.dk, hvor eleverne kan søge efter information om deres bygd. 

De skal finde ud af følgende:

• ligger bygden i Nord- eller Sydgrønland?
• hvor mange indbyggere har bygden?
• hvad kan man opleve i bygden?
• hvordan kommer man til bygden?
• har bygden nogle specielle vartegn (det kan f.eks. være om der er et område der er optaget på UNESCO’s Verdensarvliste, er der nordbohistorie eller andet interessant).

På side 22-23 er der indsat en tekstboks, en ramme til billede og et ikon hvor de kan indsætte en lydfil. Eleverne bestemmer selv om de vil gøre brug af alle tre udtryksmidler i deres præsentation af bygden. De kan slette eller tilføje bokse og rammer efter behov.

Lad eleverne præsentere deres bygd for resten af klassen.

Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her.

Ole fortæller i podcasten at der altid har boet mange mennesker i Oqaatsut på grund af områdets mange ressourcer. Eleverne skal undersøge nogle af de fangstdyr som Ole nævner i podcasten.

De skal undersøge hellefisken, torsken og grønlandshajen. De kan finde information om fiskene på denne hjemmeside fra visitgreenland.com (link på side 25).

De må selv bestemme hvad de lægger vægt på, og de kan søge yderligere viden andre steder på internettet.

De skal skrive deres nyfundne viden ind i de sorte bokse på side 25 og de skal indsætte et billede af fisken i den hvide boks, der er ved siden af den sorte boks.

Når arbejdet er færdigt skal I lave en fælles gennemgang af hvad, de har fundet ud af. Her er forslag til gennemgangen:

• Fandt I ud af noget I ikke vidste før?
• Fandt I ud af noget om andre dyr end de tre fisk?
• Hvor gamle eller store kan de blive?
• Hvad spiser de? (I kan eventuelt prøve at lave en fødekæde med dem i.)

Indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 2 og 3 her.

Eleverne skal nu arbejde med biologisk systematik.

Side 26-27 skal tages som fælles snak i klassen, hvor side 28-29 er opgaver til eleverne.

På side 26-27 er der en tekst om grønlandshajen. Derudover er der tre blå kasser. I den første er der en oversigt over hvordan man laver en biologisk systematik. Tal med eleverne om hvordan man kan inddele alt liv efter en systematik. Hør gerne eleverne om de kender til nogle af begreberne på forhånd. Gennemgå de forskellige begreber for eleverne. Find mere viden her.

I de to andre kasser er der vist hvordan man indplacerer hhv. grønlandshajen og mennesket efter en biologisk systematik. Her kan eleverne se at mennesket er beslægtet med grønlandshajen, idet begge arter er hvirveldyr.

Her er forslag til snakken i klassen:

• Når nu både grønlandshajen og mennesket begge er hvirveldyr, kan man så sige at de er tæt på hinanden i det fylogenetiske træ?
• Det er overordnet to klasser af fisk: bruskfisk og benfisk. Hvad betyder “bruskfisk”?
• Findes der dyr som lever i havet, der ikke tilhører klassen fisk?

På side 28-29 skal eleverne finde ud af hvilke af de fire arter der er tættere beslægtede med mennesket end grønlandshajen. De skal løse opgaven i mindre grupper. De kan evt. farve de kasser grønne, som indeholder en art der er tættere beslægtet med mennesket end grønlandshajen.

Lav en fælles gennemgang i klassen med elevernes svar. Her er forslag til gennemgangen:

• Hvilke dyr er tættere beslægtet med mennesket?
• Hvad betyder “pattedyr”?
• Kender I andre aber udover chimpansen?
• Ved I hvor de forskellige dyr fra side 28-29 lever henne?
• Hvilke andre domæner findes der, udover eukaryot?
• Hvilke andre riger findes der, udover dyreriget?
• Hvad betyder “evolution”?
• Er der nogen der kender eksempler på evolution?
  • Her kan man inddrage et eksempel på evolution blandt fisk. Der er forskning der viser at fiskeri får torsken til at krympe. Det er fordi det er de største fisk der bliver fanget i nettet – det er derfor en fordel at være lille. Se mere om dette her.

Når arbejdet med side 26-29 er færdigt, skal eleverne bruge tid på at opdatere deres opslagsværk og tilføje de nye fagbegreber I har arbejdet med.

På side 26-29 skal eleverne arbejde med Hotel Nordlys.

De skal forestille sig at de er blevet ansat til at lave en reklame for Hotel Nordlys. På side 27 er der et link til hotellets hjemmeside. De skal sætte sig ind i hvad hotellet tilbyder, og hvad man kan opleve, når man bor der.

Rammer for arbejdet med reklamen:

• Det skal være en reklame med et ophold på Hotel Nordlys som fokus.
• Det skal være tydeligt hvad man kan opleve og hvad hotellet tilbyder.
• Det er valgfrit om man vil lave en reklamefilm, plakat, sang eller anvende et andet medie.
• Man skal kunne argumentere for sit valg af medie.

På side 28-29 skal eleverne indsætte deres reklame.

Eleverne viser deres produkter for klassen. Se Evaluering for uddybning af rammerne.

Indspilning af lydoptagelse og indsættelse af billeder: se instruktion 1 og 2 her.

Eleverne viser deres produkter for klassen. 

Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her: Austin’s Butterfly.

Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik. Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt. 

Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den, kan benyttes igen.

Podcasten Livet i bygderne er produceret af Isfjordscenteret i Ilulissat.

Undervisningsmaterialet til podcasten er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted.

Undervisningsmaterialet Livet i bygderne er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.

Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Livet i bygderne by Isfjordscenteret Ilulissat’.