SÆLFANGST

OM MATERIALET

  • Sommerfangst fra kajak
  • Vinterfangst fra havisen
  • Brug af sælerne
  •  
  •  
  •  

Du svarer på opgaverne ved at benytte

  • Tekst
  • Lyd
  • Tegneværktøj
  • Billeder
    •  

I bogen kan du finde billeder om emnet.

 

OPGAVER TIL SÆLFANGST

I tiden 2500-800 f.v.t. boede Saqqaq-folket ved Isfjorden.

De havde en tidlig version af kajakken. Til at fange byttet brugte de harpunen.

Omkring år 1200 ankom inuit, Thule-folket, til Diskobugten. De er forfædre til det grønlandske folk. 

De udviklede kajakken, som den ser ud i dag. De introducerede fangstblæren. Den forhindrede den harpunerede sæl i at slippe væk eller gå til bunds.

  • Hvilket andet fangstredskab ligner harpunen? 

  • Billedet er af Ole Andreasen fra ca. 1936. Hvor mange sæler har han fanget?

  • Hvad betyder ordet forfædre?

Om vinteren laver sælen åndehuller i isen, så den kan kan få luft. Det gør det let for fangerne at finde de steder, hvor sælerne kan fanges fra havisen.

Fangst fra havisen kaldes åndehulsfangst.

De første bosættere brugte harpun til at fange sælerne med. I dag fanges de med garn. 

 

  • Hvad var det særlige ved det harpunhoved bosætterne udviklede? Se side 29

  • På billedet ses en sæl blive trukket op af åndehullet. Hvad er navnet på sælen?

  • I hvor mange tusinde år har man kendt til åndehulsfangst?

Ringsælen har altid været vigtig føde for beboerne ved Isfjorden.

Sælkød indeholder høje mængder af C- og D-vitamin, som er vigtige for at undgå sygdomme.

Hele sælen er blevet brugt. Det spæk man ikke spiste, blev anvendt som brændsel og lys. Skindet blev brugt til tøj og kajakker.

  • Hvad er kvinden på billedet i gang med?

  • Lav en liste over de ting en sæl kan bruges til. 

  • Hvorfor var det vigtigt at spise sælkød – især om vinteren?

OPGAVER TIL SÆLFANGST

I tiden 2500-800 f.v.t. boede Saqqaq-folket ved Isfjorden.

De havde en tidlig version af kajakken. Til at fange byttet brugte de harpunen.

Omkring år 1200 ankom inuit, Thule-folket, til Diskobugten. De er forfædre til det grønlandske folk. 

De udviklede kajakken, som den ser ud i dag. De introducerede fangstblæren. Den forhindrede den harpunerede sæl i at slippe væk eller gå til bunds.

  • Hvilket andet fangstredskab ligner harpunen? 

  • Billedet er af Ole Andreasen fra ca. 1936. Hvor mange sæler har han fanget?

  • Hvad betyder ordet forfædre?

Om vinteren laver sælen åndehuller i isen, så den kan kan få luft. Det gør det let for fangerne at finde de steder, hvor sælerne kan fanges fra havisen.

Fangst fra havisen kaldes åndehulsfangst.

De første bosættere brugte harpun til at fange sælerne med. I dag fanges de med garn. 

 

  • Hvad var det særlige ved det harpunhoved bosætterne udviklede? Se side 29

  • På billedet ses en sæl blive trukket op af åndehullet. Hvad er navnet på sælen?

  • I hvor mange tusinde år har man kendt til åndehulsfangst?

Ringsælen har altid været vigtig føde for beboerne ved Isfjorden.

Sælkød indeholder høje mængder af C- og D-vitamin, som er vigtige for at undgå sygdomme.

Hele sælen er blevet brugt. Det spæk man ikke spiste, blev anvendt som brændsel og lys. Skindet blev brugt til tøj og kajakker.

  • Hvad er kvinden på billedet i gang med?

  • Lav en liste over de ting en sæl kan bruges til. 

  • Hvorfor var det vigtigt at spise sælkød – især om vinteren?