HELLEFISKENES BY
UNDERVISNINGSMATERIALE TIL GYMNASIUM
Hellefiskenes By er én ud af i alt ni podcasts produceret af Katrine Nyland til Ilulissat Isfjordscenteret.
Vejledning til Book Creator bogen
Book Creator bogen Hellefiskenes by er en elevbog, der knytter sig til podcasten Hellefiskenes by.
Podcasten varer 5:41.
Forløbet er tilrettelagt med fokus på elevernes undersøgende, eksperimenterende og skabende tilgang til læring.
Forløbet omfatter tre trin:
- Arbejdet før der lyttes til podcasten.
- Lytning og arbejde med podcasten.
- Efterarbejde med tema og viden fra podcasten.
Start med at lytte til podcasten, før den præsenteres for eleverne.
Tværfagligt – historie, biologi og religion
- Eleverne opnår grundlæggende viden om hellefisken og dens betydning for Ilulissat og bygderne omkring havet og fjordene, før og nu.
- Eleverne opnår særlig viden om inuitkulturen fra stenalderen til det pulserende liv i dag i Ilulissat.
- Eleverne træner deres færdigheder i kommunikation og samarbejde.
Vi anbefaler, at eleverne arbejder i mindre grupper, parvis eller enkeltvis. Afhængigt af, hvad der passer bedst til den enkelte elev, og hvilke kompetencer der skal udvikles. Vær opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er ens bedste ven, man arbejder bedst sammen med. Samarbejde mellem eleverne handler om netop samarbejde og ikke kun samvær.
Vejledning til Book Creator bogen
Book Creator bogen Hellefiskenes by er en elevbog, der knytter sig til podcasten Hellefiskenes by.
Podcasten varer 5:41.
Forløbet er tilrettelagt med fokus på elevernes undersøgende, eksperimenterende og skabende tilgang til læring.
Forløbet omfatter tre trin:
- Arbejdet før der lyttes til podcasten.
- Lytning og arbejde med podcasten.
- Efterarbejde med tema og viden fra podcasten.
Start med at lytte til podcasten, før den præsenteres for eleverne.
Tværfagligt – historie, biologi og religion
- Eleverne opnår grundlæggende viden om hellefisken og dens betydning for Ilulissat og bygderne omkring havet og fjordene, før og nu.
- Eleverne opnår særlig viden om inuitkulturen fra stenalderen til det pulserende liv i dag i Ilulissat.
- Eleverne træner deres færdigheder i kommunikation og samarbejde.
Vi anbefaler, at eleverne arbejder i mindre grupper, parvis eller enkeltvis. Afhængigt af, hvad der passer bedst til den enkelte elev, og hvilke kompetencer der skal udvikles. Vær opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er ens bedste ven, man arbejder bedst sammen med. Samarbejde mellem eleverne handler om netop samarbejde og ikke kun samvær.
Hellefiskenes by
Eleverne møder Isfjordscenteret i fire billeder: sommer og vinter, skelettet af bygningen og Kangia gletsjerfronten.
På side 6-7 er der dels en tekst, dels tre videoer, der viser tilblivelsen af Isfjordscenteret.
I klassen kan I tale om:
- Hvad Isfjordscenteret er.
- Hvad formålet med en institution som Isfjordscenteret er.
- Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
- Forskellen på sommer og vinter, både der hvor I bor og i Grønland.
Eleverne skal gøre sig klart, hvad de allerede ved om Grønland, inden de påbegynder arbejdet med podcasten. I denne podcast er der fokus på hellefisken og dens betydning for Ilulissat, men måske har I arbejdet med nogle af de andre podcasts eller på anden måde erhvervet viden, som kan aktiveres inden arbejdet.
På side 8 er der et link til Google Maps. Her kan eleverne selv prøve at finde Isfjordscenteret på et kort.
Du kan også eksperimentere med at lade dem finde stederne i podcasten, så de har et billede af hvor de er placeret. Her er stederne:
- Ilulissat
- Sermeq Kujalleq-gletsjeren
- Isfjorden
På side 8 er der desuden fire spørgsmål som kan hjælpe eleverne på vej. Her er nogle flere:
- Hvor lang tid mon der har boet mennesker i Grønland?
- Kender du missionæren Poul Egede?
- Hvad ved du om indlandsisen?
- Hvilke sprog taler de i Grønland?
- Hvad ved du om uddannelse i Grønland?
Side 9 er beregnet til svar. Eleverne vælger selv deres udtryksform. Nogle muligheder i Book Creator:
- lave en model/tegning i hånden og indsætte den
- finde billeder i Book Creator som omhandler Grønland, og indsætte dem. Herefter kan man lave en tekst til billederne med den viden man har
- indspille en lydfil hvor man fortæller om det man ved
- en kombination af ovenstående
På side 10-11 er der indsat et kort over Grønland, med seks røde markører. Lad eleverne placere markørerne der hvor de kender byer eller bygder i Grønland. De kan skrive navnet på byen eller bygden i feltet ved siden af markørerne.
Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her.
Eleverne skal nu lytte til podcasten Hellefiskenes by. På side 12 står der en kort tekst med en introduktion til podcasten samt en kort vejledning til hvordan eleverne skal arbejde med faglig lytning. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 13.
Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper. Lad gerne eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt, inden de går i gang med arbejdet på side 14-15.
På side 14-15 skal eleverne lave et resumé af det de har hørt i podcasten. Det kan de gøre på forskellige måder; de kan vælge en eller flere:
- skrive en tekst
- indspille en lydfil
- lave en model/tegning
- noget helt andet som de er vant til at arbejde med i forhold til resumé og notatteknik
Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her
I skal nu lave en fælles opsamling i klassen hvor I gennemgår elevernes arbejde med siderne 14-15.
Den fælles opsamling skal forberede eleverne således at de kan lave deres eget opslagsværk, som de kan vende tilbage til undervejs i arbejdet med podcasten.
På siderne 16-17 skal eleverne forklare betydningen af de nøgleord og fagbegreber, som I sammen gennemgår. De vælger selv om der skal anvendes tekst, lyd, billede, tegning, eller en kombination heraf. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.
Vi anbefaler at du starter med at bede eleverne om at komme med de nøgleord og eventuelt fagbegreber, som de har hørt i podcasten. Bagefter supplerer du med følgende nøgleord og fagbegreber, der er centrale i podcasten og vigtige i det videre arbejde.
Begreber og nøgleord
- Åndemaner – også kaldet Angakok, var en meget magtfuld skikkelse i det grønlandske samfund, da det var ham der fortolkede de højere magters vilje. Åndemaneren måtte gennemgå mange års oplæring. Læremesteren var som regel en ældre, dygtig åndemaner.
For at blive åndemaner måtte man have særlige evner. Man skulle kunne komme i forbindelse med forskellige ånder og med afdødes sjæle, når man foretog åndebesværgelser, manede ånder frem.
Find mere viden her
Findes der mon stadig åndemanere i Grønland?
- Dyrelivet – dyrelivet ved Isfjorden er anderledes end ved Sydgrønland, hvor fiskene er mindre. Det er fordi isfjelde fra gletsjeren skaber turbulens der løfter næringsstoffer op i lyset, til gavn for dyrelivet. Alle dyr har brug for næring for at kunne leve og vokse, og ved Isfjorden er der rigelige mængder af næring.
Hvordan kan man kende forskel på fiskene fra Nord- og Sydgrønland?
- Hellefisk – er en arktisk fisk fra det nordlige Atlanterhav. Den har en stor mund og ret store tænder. Den maximale størrelse og vægt er 120-130 cm og 45-50 kg.
Hellefisken færdes ikke udelukkende ved bunden som de fleste andre fladfisk. Den lever fra 200 til 2000 meters dybde i de arktiske have.
Hellefisken gyder fra maj til august på dybder fra 700 til 2000 meter. Når den er 9 til 10 år gammel, begynder den at gyde. Når larverne er ca. 20 cm lange, får de farve på undersiden og er klar til at trække mod dybere vande.
Hellefisken lever af fisk, f.eks. små torsk og af rejer.
Hvordan adskiller hellefisken sig fra andre fladfisk?
- Missionær – en missionær arbejder på at udbrede en religion ved at omvende folk af en anden tro. For nogle religioner er det magtpåliggende at få andre til at antage samme tro, og til det formål anvendes missionærer. Poul Egede var en missionær.
Kristendommen er en missionerende religion. Kender I andre religioner der også er missionerende?
Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst; se instruktion 1, 2 og 3 her
Eleverne skal arbejde med de indvandringsbølger der har været i Grønland gennem tiden.
På side 18-19 er der en tekst der beskriver de fire indvandringsbølger, samt et billede af ulo’en (kvindekniven) som bliver beskrevet ved den 3. bølge. Eleverne skal læse teksten og bruge viden derfra til at løse opgaven på side 20-21.
På side 20-21 skal eleverne indsætte de syv folkeslag på en tidslinje. De pinde der er indsat på tidslinjen, rykkes rundt så de rammer det relevante årstal for indvandringen.
Lav en fælles opsamling om tidslinjen i klassen når eleverne er færdige med arbejdet. Tal derefter om hvordan de forskellige indvandringer har påvirket inuitkulturen.
Her er forslag til samtalen:
- Hvad jagtede de forskellige folkeslag i forhold til grønlændere i dag?
- Hvilke redskaber fra indvandringsbølgerne bruges stadig i dag i Grønland?
- Hvilke transportmidler fra indvandringsbølgerne bruges stadig i dag i Grønland?
Eleverne skal nu arbejde med hellefisken.
På side 22 er der et uddrag af Poul Egedes dagbog, som man kan høre i podcasten. Det handler om den store fangst af hellefisk, der gøres ved Isfjorden. På side 23 er der en kort introduktion om hellefisken samt en opgavebeskrivelse. Eleverne skal læse side 22-23 inden de går i gang med arbejdet på side 24-25.
På side 24-25 er der en boks med 12 forskellige fakta om hellefisken. Der er endvidere 12 talebobler med spørgsmål der knytter sig til faktaboksen. For at finde svar på spørgsmålene kan de søge efter information på internettet. Se endvidere svar på spørgsmålene her.
Eleverne skal besvare spørgsmålene med lydfil. Lav en fælles gennemgang af elevernes svar.
Indspilning af lydoptagelse: se instruktion 1 her
Eleverne skal arbejde med åndemanerens betydning for samfundet og det grønlandske sagn om Havets Moder.
På side 26 beskrives åndemanerens rolle ifølge podcasten, med et billede af Havets Moder og en åndemaner. På side 27 gengives selve sagnet om Havets Moder, og der stilles en opgave til eleverne.
De skal læse begge sider inden de går i gang med opgaven.
I mindre grupper skal eleverne skrive en historie om Havets Moder, og de skal forestille sig, at det er til en person der aldrig har hørt sagnet før. De skal indspille historien, mens de læser den op, og indsætte lydfilen på side 29. De skal desuden illustrere deres historie; illustrationen skal indsættes på side 28-29.
Lad grupperne præsentere deres oplæsninger og billeder i klassen.
Her er en video med inspiration til sagnet.
Indspilning af lydoptagelse og indsættelse af billeder: se instruktion 1 og 2 her
Denne opgave kan fungere som optakt til et emne om fiskeri i fremtiden. Den kan springes over hvis der ikke er tid til den i forløbet.
På side 30 er der en introduktion og en beskrivelse af øvelsen. På side 31 gives der et link til en hjemmeside fra Grønlands Naturinstitut, hvor der opridses en række dilemmaer om fiskeriet i Grønland.
Lad eleverne læse teksten på side 30 før de går ind på hjemmesiden. I mindre grupper skal eleverne drøfte de nævnte dilemmaer samt øve sig i at argumentere for begge sider af sagen.
Eleverne viser deres produkter for klassen.
Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her: Austin’s Butterfly.
Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik. Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt.
Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den kan benyttes igen.
Podcasten Hellefiskenes by er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.
Undervisningsmaterialet til podcasten er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted.
Undervisningsmaterialet Hellefiskenes by er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.
Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Hellefiskenes by by Isfjordscenteret Ilulissat’.
Eleverne møder Isfjordscenteret i fire billeder: sommer og vinter, skelettet af bygningen og Kangia gletsjerfronten.
På side 6-7 er der dels en tekst, dels tre videoer, der viser tilblivelsen af Isfjordscenteret.
I klassen kan I tale om:
- Hvad Isfjordscenteret er.
- Hvad formålet med en institution som Isfjordscenteret er.
- Hvordan der ser ud omkring Isfjordscenteret.
- Forskellen på sommer og vinter, både der hvor I bor og i Grønland.
Eleverne skal gøre sig klart, hvad de allerede ved om Grønland, inden de påbegynder arbejdet med podcasten. I denne podcast er der fokus på hellefisken og dens betydning for Ilulissat, men måske har I arbejdet med nogle af de andre podcasts eller på anden måde erhvervet viden, som kan aktiveres inden arbejdet.
På side 8 er der et link til Google Maps. Her kan eleverne selv prøve at finde Isfjordscenteret på et kort.
Du kan også eksperimentere med at lade dem finde stederne i podcasten, så de har et billede af hvor de er placeret. Her er stederne:
- Ilulissat
- Sermeq Kujalleq-gletsjeren
- Isfjorden
På side 8 er der desuden fire spørgsmål som kan hjælpe eleverne på vej. Her er nogle flere:
- Hvor lang tid mon der har boet mennesker i Grønland?
- Kender du missionæren Poul Egede?
- Hvad ved du om indlandsisen?
- Hvilke sprog taler de i Grønland?
- Hvad ved du om uddannelse i Grønland?
Side 9 er beregnet til svar. Eleverne vælger selv deres udtryksform. Nogle muligheder i Book Creator:
- lave en model/tegning i hånden og indsætte den
- finde billeder i Book Creator som omhandler Grønland, og indsætte dem. Herefter kan man lave en tekst til billederne med den viden man har
- indspille en lydfil hvor man fortæller om det man ved
- en kombination af ovenstående
På side 10-11 er der indsat et kort over Grønland, med seks røde markører. Lad eleverne placere markørerne der hvor de kender byer eller bygder i Grønland. De kan skrive navnet på byen eller bygden i feltet ved siden af markørerne.
Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her.
Eleverne skal nu lytte til podcasten Hellefiskenes by. På side 12 står der en kort tekst med en introduktion til podcasten samt en kort vejledning til hvordan eleverne skal arbejde med faglig lytning. De finder podcasten ved at klikke på billedet på side 13.
Det anbefales at lade eleverne lytte parvis eller i mindre grupper. Lad gerne eleverne bruge nogle minutter på at tale om det, de har hørt, inden de går i gang med arbejdet på side 14-15.
På side 14-15 skal eleverne lave et resumé af det de har hørt i podcasten. Det kan de gøre på forskellige måder; de kan vælge en eller flere:
- skrive en tekst
- indspille en lydfil
- lave en model/tegning
- noget helt andet som de er vant til at arbejde med i forhold til resumé og notatteknik
Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst: se instruktion 1, 2 og 3 her
I skal nu lave en fælles opsamling i klassen hvor I gennemgår elevernes arbejde med siderne 14-15.
Den fælles opsamling skal forberede eleverne således at de kan lave deres eget opslagsværk, som de kan vende tilbage til undervejs i arbejdet med podcasten.
På siderne 16-17 skal eleverne forklare betydningen af de nøgleord og fagbegreber, som I sammen gennemgår. De vælger selv om der skal anvendes tekst, lyd, billede, tegning, eller en kombination heraf. Deres produkter vil indgå i det videre arbejde med podcasten.
Vi anbefaler at du starter med at bede eleverne om at komme med de nøgleord og eventuelt fagbegreber, som de har hørt i podcasten. Bagefter supplerer du med følgende nøgleord og fagbegreber, der er centrale i podcasten og vigtige i det videre arbejde.
Begreber og nøgleord
- Åndemaner – også kaldet Angakok, var en meget magtfuld skikkelse i det grønlandske samfund, da det var ham der fortolkede de højere magters vilje. Åndemaneren måtte gennemgå mange års oplæring. Læremesteren var som regel en ældre, dygtig åndemaner.
For at blive åndemaner måtte man have særlige evner. Man skulle kunne komme i forbindelse med forskellige ånder og med afdødes sjæle, når man foretog åndebesværgelser, manede ånder frem.
Find mere viden her
Findes der mon stadig åndemanere i Grønland?
- Dyrelivet – dyrelivet ved Isfjorden er anderledes end ved Sydgrønland, hvor fiskene er mindre. Det er fordi isfjelde fra gletsjeren skaber turbulens der løfter næringsstoffer op i lyset, til gavn for dyrelivet. Alle dyr har brug for næring for at kunne leve og vokse, og ved Isfjorden er der rigelige mængder af næring.
Hvordan kan man kende forskel på fiskene fra Nord- og Sydgrønland?
- Hellefisk – er en arktisk fisk fra det nordlige Atlanterhav. Den har en stor mund og ret store tænder. Den maximale størrelse og vægt er 120-130 cm og 45-50 kg.
Hellefisken færdes ikke udelukkende ved bunden som de fleste andre fladfisk. Den lever fra 200 til 2000 meters dybde i de arktiske have.
Hellefisken gyder fra maj til august på dybder fra 700 til 2000 meter. Når den er 9 til 10 år gammel, begynder den at gyde. Når larverne er ca. 20 cm lange, får de farve på undersiden og er klar til at trække mod dybere vande.
Hellefisken lever af fisk, f.eks. små torsk og af rejer.
Hvordan adskiller hellefisken sig fra andre fladfisk?
- Missionær – en missionær arbejder på at udbrede en religion ved at omvende folk af en anden tro. For nogle religioner er det magtpåliggende at få andre til at antage samme tro, og til det formål anvendes missionærer. Poul Egede var en missionær.
Kristendommen er en missionerende religion. Kender I andre religioner der også er missionerende?
Indspilning af lydoptagelse, indsættelse af billeder og tekst; se instruktion 1, 2 og 3 her
Eleverne skal arbejde med de indvandringsbølger der har været i Grønland gennem tiden.
På side 18-19 er der en tekst der beskriver de fire indvandringsbølger, samt et billede af ulo’en (kvindekniven) som bliver beskrevet ved den 3. bølge. Eleverne skal læse teksten og bruge viden derfra til at løse opgaven på side 20-21.
På side 20-21 skal eleverne indsætte de syv folkeslag på en tidslinje. De pinde der er indsat på tidslinjen, rykkes rundt så de rammer det relevante årstal for indvandringen.
Lav en fælles opsamling om tidslinjen i klassen når eleverne er færdige med arbejdet. Tal derefter om hvordan de forskellige indvandringer har påvirket inuitkulturen.
Her er forslag til samtalen:
- Hvad jagtede de forskellige folkeslag i forhold til grønlændere i dag?
- Hvilke redskaber fra indvandringsbølgerne bruges stadig i dag i Grønland?
- Hvilke transportmidler fra indvandringsbølgerne bruges stadig i dag i Grønland?
Eleverne skal nu arbejde med hellefisken.
På side 22 er der et uddrag af Poul Egedes dagbog, som man kan høre i podcasten. Det handler om den store fangst af hellefisk, der gøres ved Isfjorden. På side 23 er der en kort introduktion om hellefisken samt en opgavebeskrivelse. Eleverne skal læse side 22-23 inden de går i gang med arbejdet på side 24-25.
På side 24-25 er der en boks med 12 forskellige fakta om hellefisken. Der er endvidere 12 talebobler med spørgsmål der knytter sig til faktaboksen. For at finde svar på spørgsmålene kan de søge efter information på internettet. Se endvidere svar på spørgsmålene her.
Eleverne skal besvare spørgsmålene med lydfil. Lav en fælles gennemgang af elevernes svar.
Indspilning af lydoptagelse: se instruktion 1 her
Eleverne skal arbejde med åndemanerens betydning for samfundet og det grønlandske sagn om Havets Moder.
På side 26 beskrives åndemanerens rolle ifølge podcasten, med et billede af Havets Moder og en åndemaner. På side 27 gengives selve sagnet om Havets Moder, og der stilles en opgave til eleverne.
De skal læse begge sider inden de går i gang med opgaven.
I mindre grupper skal eleverne skrive en historie om Havets Moder, og de skal forestille sig, at det er til en person der aldrig har hørt sagnet før. De skal indspille historien, mens de læser den op, og indsætte lydfilen på side 29. De skal desuden illustrere deres historie; illustrationen skal indsættes på side 28-29.
Lad grupperne præsentere deres oplæsninger og billeder i klassen.
Her er en video med inspiration til sagnet.
Indspilning af lydoptagelse og indsættelse af billeder: se instruktion 1 og 2 her
Denne opgave kan fungere som optakt til et emne om fiskeri i fremtiden. Den kan springes over hvis der ikke er tid til den i forløbet.
På side 30 er der en introduktion og en beskrivelse af øvelsen. På side 31 gives der et link til en hjemmeside fra Grønlands Naturinstitut, hvor der opridses en række dilemmaer om fiskeriet i Grønland.
Lad eleverne læse teksten på side 30 før de går ind på hjemmesiden. I mindre grupper skal eleverne drøfte de nævnte dilemmaer samt øve sig i at argumentere for begge sider af sagen.
Eleverne viser deres produkter for klassen.
Sørg for at rammerne for feedback er positiv kritik. Eleverne skal støttes i at tage stilling til: hvad er godt – hvad kan eventuelt gøres bedre. Få mere inspiration her: Austin’s Butterfly.
Det er ikke nødvendigvis med henblik på at de skal lave nye produkter, men snarere at eleverne opdager og arbejder med denne positive kritik. Ønsker du, at eleverne skal gøre brug af klassens feedback, kan du vælge at afsætte tid til at arbejde videre med produkterne. Således at de kan bruge hinandens feedback, og ændre i deres produkt.
Hvis du vil arbejde med nogle af de andre podcasts fra Isfjordscenteret, kan det give mening at gemme elevernes Book Creator bog, så arbejdet med den kan benyttes igen.
Podcasten Hellefiskenes by er udviklet af Isfjordscenteret i Ilulissat.
Undervisningsmaterialet til podcasten er udviklet af Lotte Brinkmann og Daniella Maria Manuel, Anholt Læringsværksted.
Undervisningsmaterialet Hellefiskenes by er udgivet under en Creative Commons kreditering-licens CC:BY.
Materialets tekster, opgaver og billeder må deles, gengives og bearbejdes, når blot man krediterer ophavet ‘Hellefiskenes by by Isfjordscenteret Ilulissat’.
